Document Actions

Billederne skal være lokale og overraskende

Offentliggjort 03/21/2004

ANALYSE: ”Det billede g�r ikke noget for artiklen, og giver mig ikke lyst til at l�se den.”

”Det ansigtsudtryk fort�ller en historie”.

Det var blot et par af de markante kommentarer, som Herning Folkeblads l�serne kom med i forbindelse med CFJE’s unders�gelse af avisens journalistiske fotografier.

Unders�gelsen viser, at l�serne har en stor interesse i gode lokale fotografier. L�serne er gode til at formulere sig om billeder og ved, hvad de vil have ud af Herning Folkeblads fotografier.

I unders�gelsen gav 102 l�sere karakterer p� en skala fra et til ti til otte af avisens fotografier. Efterf�lgende interviewede CFJE syv l�sere af Herning Folkeblad for f� uddybet og forklaret tendenserne i karaktergivningen.

Se oversigten over l�sernes gennemsnitskarakterer til samtlige otte fotografier.

I denne artikel gennemg�s b�de, hvad unders�gelsens gennemsnitskarakterer viste og, hvad de interviewede l�sere mente om Herning Folkeblads fotografier fra l�rdagsavisen den 13. september 2003.

Det bedste foto viser en god situation
To af de udvalgte fotografier til unders�gelsen var begge reportagefotografier, der viste b�rn i gang med en aktivitet. Men de interviewede l�sere mente, der var meget stor forskel i kvaliteten i mellem de to fotografier.

Forskellene i l�sernes kommentarer og karaktergivninger til de to fotografier understreger at

l�serne klart skelner mellem gode og d�rlige fotografier.

l�serne �nsker fotografier, hvis indhold er umiddelbart forst�elig og hvis udtryk v�kker en f�lelse hos dem.

Teaterbilledet til artiklen B�rn vil lave teater i Engesvang fik s�ledes nogle kontante kommentarer fra interviewpersonerne, bl.a. den udtalelse, der ogs� indleder denne artikel: ”Det billede g�r ikke noget for artiklen, og giver mig ikke lyst til at l�se den”, som var Lone Skyttes umiddelbare reaktion p� det p�g�ldende fotografi.

Reportagefoto om b�rn, der laver teater. Intet fotografnavn opgivet.
Klik for at se l�sernes vurdering af fotografiet.

”Det er sv�rt at finde fokus i teaterbilledet”, mente Grethe S�nderg�rd. Og Bent M�ller supplerede: ”Der er for mange rygge”. ”Det ligner et pligtfoto til en pligtartikel” sagde Kim Knudsen.

Derimod havde forsidebilledet if�lge l�serne b�de nogle kompositoriske og indholdsm�ssige kvaliteter:

Reportagefoto fra "g�pr�ve". Foto: Tom Laursen.
Klik for at se l�sernes vurdering af fotografiet.

”Der er mere dybde i forsidebilledet, hvor det andet er fladt, mente Lone Skytte. ”Forsidebilledet har en f�lelse, et udtryk”, sagde Astrid Nielsen.

”Det er ikke n�dvendigt at l�se teksten for at f� noget ud af billedet”, sagde Finn Knudsen om forsidebilledet.

Kommentarerne fra interviewpersonerne underst�ttes af gennemsnitskaraktererne fra sp�rgeskemaunders�gelsen:

Forsidebilledet til artiklen om Betjent Jens og 0.B, blev vurderet til en gennemsnitlig karakter p� 7,9 (p� skalaen fra et til ti) i forbindelse med udsagnet Alt i alt er det hvad jeg forst�r ved et godt avisfotografi.

Til sammenligning blev teaterbilledet til artiklen B�rn vil lave teater i Engesvang, vurderet til gennemsnitskarakteren 4,7 ved samme udsagn.

Interviewpersonerne fremh�vede ogs� et andet fotografi, selvom det ikke var med i selve analysen. Det var fotografiet af Rasmus fra 0. B. til artiklen Jens og fodg�ngerfeltet som v�rende et godt billede med de samme kvaliteter som forsidebilledet. ”Det fort�ller en historie”, forklarede J�rgen Jensen. ”Det er et foto, man bliver glad af at se p�, og det virker ikke opstillet”, supplerede Grethe S�nderg�rd.

Side 5 i Herning Folkeblad l�rdag den 13. september 2003.

Fotos med energi og blikfang

L�serne �nsker fotografier med bev�gelse og dynamik.

Det viser karaktererne og kommentarerne til unders�gelsens n�stbedste fotografi, som i f�lge l�serne var gymnastikbilledet til artiklen P� spring til rep-holdet. Fotografiet l� med et gennemsnit p� 7,6 lige under forsidebilledets 7,9 i vurderingen af udsagnet Alt i alt er det hvad jeg forst�r ved et godt avisfotografi.

Reportagefoto fra gymnastikudtagelse. Foto: Henrik Mark.
Klik for at se l�sernes vurdering af fotografiet.

”Jeg tror, det er fordi, det viser en energi hos gymnasterne”, sagde Lone Skytte, ”men sp�rgsm�let er, om der skulle have v�ret s� mange fotografier (til samme artikel p� samme avisside – red.).”

Den udtalelse gav anledning til en diskussion om de mange og store fotografier (i forhold til m�ngden af tekst) p� avissiden. Kim Knudsen mente, at ops�tningen var ude af proportion, mens Astrid Nielsen mente, at netop ops�tningen kunne f� hende til at l�se artiklen. J�rgen Jensen var enig: ”Siden har hovedsagelig blikfang p� grund af billedernes st�rrelse.”

Efter at have kigget p� den samlede avisside med gymnastikhistorien, blev de interviewede l�sere enige om, at specielt portr�ttet af Signe Br�uner Nygaard havde et godt blikfang. ”Hun har et godt udtryk”, sagde Lone Skytte. ”Enig, det andet portr�t virker mere opstillet”, supplerede Bent M�ller.

Store billeder kan skabe blikfang.

Men et lille fotografi kan, selvom det er placeret p� en avisside med flere og st�rre fotografier, ogs� tiltr�kke sig l�sernes opm�rksomhed. Hvis fotografiets motiv for eksempel er en person fotograferet t�t p�, med et sp�ndende ansigtsudtryk og eventuelt med �jenkontakt til l�seren.

Billeder er afh�ngige af tekst
Portr�ttet af Karin L�rup til autismekongres viste store udsving i l�sernes vurdering af de forskellige udsagn, og fotografiet fik gennemsnitligt karakterer lige omkring eller under middel (5,0) ved de fleste udsagn.

Portr�t fra autismekonges. Foto: Flemming Hansen.
Klik for at se l�sernes vurdering af fotografiet.

Men vurderingen af udsagnet Jeg beh�ver ikke artiklen/billedteksten for at vide, hvad fotografiet viser gav en meget lavere gennemsnitskarakter p� 3,3.

Ligesom vurderingen af udsagnet Fotografiet er en god illustration til artiklen gav en gennemsnitskarakter p� 4,0 – lavest for dette udsagn blandt de otte fotografier i unders�gelsen.

Ud fra ovenst�ende vurderinger kan man konkludere at:

L�serne ikke umiddelbart kan s�tte portr�ttet i forbindelse med begivenheden.

Teksten (billedteksten) er n�dvendig for l�serne for at s�tte artikel og fotografi i sammenh�ng med hinanden.

I dette tilf�lde er billedteksten meget lang, og det g�r det mere kr�vende for l�serne at finde forklaringen med fotografiet. Det kan ogs� have indflydelse p� l�sernes vurdering af fotografiet, da de m�ske kun har l�st en del af billedteksten.

De interviewede l�sere kunne, i mods�tning til den store gruppe af anonyme l�sere, godt lide fotografiet. Grethe S�ndergaard mente personens ansigtsudtryk ”understregede vigtigheden af artiklens indhold” og herudover fremh�vede hun ogs� det andet fotografi til artiklen – ”de er gode sammen og viser forskellige ting fra konferencen”, sagde hun.

Lone Skytte fremh�vede portr�ttets komposition, hvor ”den utydelige person i baggrunden sagtens kan genkendes som amtsborgmesteren”.

Tekst og foto h�nger sammen

L�serne s�tter alts� tekst og foto i forbindelse med hinanden, n�r de vurderer den information, de f�r fra avisen.

Det understreges ogs� i l�sernes vurdering af fotografiet fra afskedsreceptionen for Knud Troelsen, Herning Blue Fox.

Reportagefoto fra afskedsreception. Foto: Flemming Hansen.
Klik for at se l�sernes vurdering af fotografiet.

Fotografiet opn�r p�nt h�je gennemsnitskarakterer (fra 6,2 helt op til 8,0) i alle vurderinger med undtagelse af to, nemlig

Jeg beh�ver ikke artiklen eller billedteksten for at vide, hvad fotografiet viser: 5,1.
Fotografiet er en god illustration til artiklens emne: 5,4.

Det kan tolkes s�ledes, at selvom fotografiet vurderes som et godt billede, som l�serne l�gger m�rke til, s� er der ikke tilstr�kkelig med tekst, der s�tter det i forbindelse med emnet og begivenheden. Oplysningerne i den korte billedtekst, der som det eneste ledsager fotografiet, er i dette tilf�lde ikke nok for l�serne til, at de f�r en historie ud af sammenh�ngen mellem tekst og fotografi.

Portr�t med en sk�v vinkel
To af de udvalgte fotografier var stort set lige store portr�tter, begge placerede p� en lokalside, og de opn�ede begge n�sten ens gennemsnitskarakterer inden for alle udsagnene.

Portr�t af Sognepr�st Ernst M�lgaard Ottosen. Intet fotografnavn opgivet.
Klik for at se l�sernes vurdering af fotografiet.

”Fotografiet af sognepr�sten er et flot billede, men det fort�ller ikke meget. Det kan tages af samtlige pr�ster i Danmark. Jeg tror, det er de flotte farver, der skaber blikfanget”, forklarede J�rgen Jensen som begrundelse for det portr�ts gennemsnitskarakterer.

Det udsagn underst�ttes af et par af karaktererne i l�seranalysen.

Portr�ttet af pr�sten fik n�sth�jst gennemsnit, nemlig 8,6, blandt de otte fotografier i vurderingen af udsagnet Det er nemt at se, hvad fotografiet forestiller. Men til geng�ld ligger fotografiet med en karakter p� 6,9 ikke n�r s� h�jt i vurderingen Alt i alt er fotografiet, hvad jeg forst�r ved et godt avisfotografi.
Forskellen mellem disse to tal er den klart st�rste i unders�gelsen, hvor de �vrige fotografiers karakterer for disse to udsagn n�sten f�lges ad. Med andre ord:

Portr�t af maler Birgitte Hansen. Foto: Tom Laursen.
Klik for at se l�sernes vurdering af fotografiet.

Et fotografi med blikfang, hvor l�seren kan se, hvad motivet forestiller er ikke garanti for et godt fotografi, der fort�ller en historie eller viser et udtryk.

L�sergruppen var enig om, at portr�ttet af maleren var mere opfindsomt og mere sp�ndende at se p� end portr�ttet af pr�sten.

”Der er liv i hendes ansigt. Det er et godt udtryk”, sagde Astrid Nielsen og Grethe S�nderg�rd samstemmende.

”Det er en sk�v vinkel, som g�r det sjovt at kigge p�”, sagde Lone Skytte.

”Historien er ogs� umiddelbart mere interessant - En kvindelig selvst�ndig h�ndv�rker er jo en minoritet”, mente Finn Knudsen.

Det klart d�rligste fotografi
Fotografiers indhold kan groft opdeles i, om de viser fakta eller fort�ller en historie. Fakta er reel information, mens det historiefort�llende er situationen, udtrykket, f�lelsen eller lignende, som l�seren ser p� billedet.

Herning Folkeblads fotografi af firmaet Multiparts produkter fotograferet i forbindelse med en erhvervsmesse er et udpr�get faktabillede, og det fik af l�serne de klart laveste gennemsnitskarakter blandt alle fotografier i unders�gelsen.

Illustrationsfoto fra firmaet Multipart.Foto: Henrik Mark.
Klik for at se l�sernes vurdering af fotografiet.

For eksempel:
Multipart fotografiet fik til udsagnet Fotografiet fort�ller noget om et sted og/eller en person en gennemsnitskarakter p� 4,1. Til sammenligning fik for eksempel fotografiet af b�rn, der laver teater en gennemsnitskarakter p� 6,0 ved samme udsagn.

L�sergruppen fandt da heller ikke fotografiet hverken s�rlig fort�llende eller informativt.
”Det havde v�ret bedre, hvis det var taget helt t�t p� produktet”, sagde Lone Skytte.
”Det er klart mere sp�ndende, hvis der er mennesker p�”, mente Grethe S�nderg�rd.

De interviewede l�sere efterlyste i det hele taget mere sp�ndende fotografier til erhvervsstoffet.

Sjovt nok vurderede l�serne heller ikke Multipart fotografiet til at v�re trov�rdigt, selvom det er et meget registrerende fotografi.

I vurderingen af udsagnet Fotografiet viser en virkelig situation/person og virker trov�rdigt fik det en gennemsnitskarakter p� 4,4.

Det kan tolkes s�ledes:

L�sernes opfattelse af trov�rdighed h�nger sammen med et fotografis kvalitet og evne til at fort�lle en historie.

I dette tilf�lde ligner fotografiet et reklamefoto, hvilket kan have indflydelse p� l�sernes opfattelse af dets trov�rdighed, n�r det bringes som et journalistisk fotografi.

Samtidig viser tallene for de �vrige fotografier i l�seranalyserne hos b�de Herning Folkeblad og Politiken, at l�serne ofte sidestiller det, at et fotografi fort�ller en historie med, om det er trov�rdigt.

Hvis et fotografi blev vurderet lavt i udsagnet Fotografiet fort�ller noget om et sted og/eller en person, s� fik det ogs� lave gennemsnitskarakter ved udsagnet Fotografiet viser en virkelig situation/person og virker trov�rdigt.

Konklusion
At d�mme ud fra samtlige gennemsnitskarakterer var l�serne generelt tilfredse med billedstandarden p� fem af fotografierne i Herning Folkeblad. Unders�gelsens fem bedste fotografier l� s�ledes med gennemsnitskarakterer fra godt 6,0 til godt 8,0 ved alle udsagn.

De interviewede l�sere var ogs� enige om, at billedstandarden blandt de gode fotografier i Herning Folkeblad var tilfredsstillende og til tider h�j, og fremh�vede blandt andet avisens dagbogsbilleder, som noget de lagde m�rke til hver dag.

Dagbogsbillede fra Herning Folkeblad torsdag den 18. september 2003.

Til geng�ld fik tre af avisens fotografier lave gennemsnitskarakterer i sp�rgeskemaunders�gelsen og l� omkring eller under middelkarakteren (5,0) ved alle udsagn.

Den vurdering underst�ttes af kommentarerne fra de interviewede l�sere med undtagelse af i et tilf�lde - Fotografiet fra autismekongressen fik flere positive tilkendegivelser blandt de interviewede l�sere end gennemsnitskaraktererne fra de anonyme l�sere gav udtryk for.

Sammenligner man samtlige gennemsnitskarakterer, givet af Herning Folkeblads l�sere med Politikens ditto er der to markante forskelle:

Generelt ligger Herning Folkeblads l�seres samlede bed�mmelse af alle otte fotografier h�jere end Politikens l�seres bed�mmelse af deres dagblads otte fotografier.

Til geng�ld giver Herning Folkeblads l�sere lavere bundkarakterer end Politkens l�sere g�r. Der er s�ledes st�rst forskel mellem top og bund i Herning Folkeblad.

Det kan tolkes som, at l�serne af Herning Folkeblad er generelt er mere tilfredse med standarden af de bedste billeder i deres avis end Politikens l�sere er. Til geng�ld har Politiken en h�jere bundgr�nse for de d�rligste billeder end Herning Folkeblad har.

L�sergruppen viste i l�bet af interviewrunden og gennem diskussionen af de enkelte billedeksempler en meget klar fornemmelse for, hvorn�r et fotografi var godt. Det kom mest markant til udtryk i l�sernes vurdering af de to reportagefotografier, der begge forestiller b�rn i f�rd med en aktivitet. De to fotografier blev vurderet vidt forskelligt af l�serne. If�lge l�serne viste forsidebilledet en interessant situation, mens det i teaterbilledet var sv�rt at finde historien.

Et godt journalistisk fotografi blev af l�serne blandt andet karakteriseret s�ledes:

”Det skal v�re en historie i sig selv”, sagde J�rgen Jensen.

”Det skal have samme historie (samme journalistiske vinkel – red.) som artiklen”, mente Finn Knudsen.

”Det skal ikke v�re for opstillet – det skal v�re overraskende”, sagde Bent M�ller.

”Et fotografis teknik og opbygning er ikke ligegyldig for, om det er et godt billede”, sagde Lone Skytte.

Denne sikkerhed over for hvad der er godt avisfotografi medf�rte �nsker om mere variation og st�rre mod i avisens billedbrug.

”Der m� gerne v�re flere sk�ve vinkler”, mente Kim Knudsen.

Og han blev blandt andet st�ttet af J�rgen Jensen, der mente, at avisens fotografier derved blev sjovere.

L�serne mente ogs�, at Herning Folkeblad var klart bedst til at formidle de lokale fotografier, fremfor de sm� lands- og verdensnyheder i toppen af siderne eller fremfor ikke lokale artikler i 2. sektion. Og l�serne efterlyste flere af de gode lokale fotografier. ”Herning Folkeblad skal i princippet holde sig til det lokale – det er det, de kan!”, udtrykte Kim Knudsen.

Document Actions

Billederne skal være lokale og overraskende

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere