Læserne kræver indhold
Offentliggjort 03/21/2004
Af Søren Pagter
ANALYSE: ”Jeg føler mig næsten fornærmet, hvis et fotografi er kedeligt”, udtalte Annette Dinesen i forbindelse med CFJE’s undersøgelse af læsernes holdninger til Politikens journalistiske fotografier.
I undersøgelsen gav 363 læsere karakterer på en skala fra et til ti til otte af avisens fotografier bragt i avisen lørdag den 20. september 2003. Efterfølgende interviewede CFJE otte læsere af Politiken for at få uddybet og forklaret tendenserne i karaktergivningen.
Se oversigten over læsernes gennemsnitskarakterer til samtlige otte fotografier.
Undersøgelsen viste, at læserne ønsker visuelt flotte fotografier, der fortæller en historie. Og læserne vil ikke tales ned til, heller ikke i billedsproget. I denne artikel gennemgås både, hvad undersøgelsens gennemsnitskarakterer viste og, hvad de interviewede læsere mente om Politikens fotografier.
Klart skel mellem det bedste og dårligste foto
Ifølge gennemsnitstallene for det bedste foto og det dårligste foto i CFJE’s undersøgelse er læserne i stand til
at kategorisere Politikens fotografier i gode og dårlige.
Der var nemlig stor forskel på gennemsnitskaraktererne for det bedste foto og gennemsnitskaraktererne for det dårligste foto.
Politikens forsidefoto fra mindehøjtideligheden for den dræbte Anna Lindh opnåede en gennemsnitskarakter på 7,6 (på skalaen fra et til ti) i vurderingen af udsagnet Alt i alt er fotografiet, hvad jeg forstår ved et godt avisfotografi. Dermed var forsidebilledet ikke overraskende det bedste fotografi i Politikens lørdagsavis.
Forsidefoto fra Politiken den 20. september. Foto: Henrik Montgomery/AP.
Klik for at se læsernes vurdering af fotografiet.
Til sammenligning fik det fotografi, der lå lavest i vurderingen et gennemsnit på 4,7 ved samme udsagn. Den markante forskel viser,
at læserne oplever, at de får væsentlig mere information ud af forsidebilledet end af undersøgelsens dårligste billede.
Interviewrunden med de otte Politiken læsere understøttede valget af Anna Lindh-billedet som undersøgelsens bedste. De interviewede læsere fremhævede blandt andet de enkle farver som vigtige for det følsomme i fotografiets budskab.
Alligevel havde læserne dog visse forbehold: ”Det er ikke så spændende et fotografi. Det er mere begivenheden, der er vigtig”, mente Stephan Sembt. ”Det er en forventelig forside”, supplerede Annette Dinesen.
Et fotografi skal være tydeligt i sit budskab
Ud fra tallene i undersøgelsen vurderede de 363 læserne fotografiet til artiklen fest for storbyens oasesom det dårligste blandt de otte udvalgte fotografier.
Fotografiet fik en gennemsnitskarakter på 4,7 ud for udsagnet Alt i alt er fotografiet, hvad jeg forstår ved et godt avisfotografi.
Reportagefoto fra Halmtorvet. Foto: Ulrik Jantzen.
Klik for at se læsernes vurdering af fotografiet.
Læsernes vurdering af nogle af de øvrige udsagn for dette fotografi tyder på, at læserne finder det vigtigt, at et avisfotografi er
tydeligt i sit budskab.
forholdsvis let af aflæse.
let at sætte i forbindelse med overskrift og artikel.
Det kan man konkludere ud fra læsernes vurdering af udsagnene Det er nemt at se, hvad fotografiet forestiller og Jeg behøver ikke artiklen eller billedteksten for at vide, hvad fotografiet viser. Fotografiets gennemsnitskarakterer i forbindelse med disse udsagn lå på henholdsvis 3,8 og 3,0, hvilket var klart lavest blandt de otte fotografier fra Politiken.
I det pågældende fotografis tilfælde er det sandsynligvis for svært for læserne at se, hvad der sker på fotografiet og se, at det er fra Halmtorvet.
Om fotografiet fra Halmtorvet til artiklen Fest for storbyens oase forklarede Kira Tendal blandt andet: ”Det er et meget kompliceret foto, og det kræver tid at aflæse, derfor bladrer jeg videre”.
Men gennemsnitstallene og kommentarerne for fotografiet viser også
at læserne skelner mellem blikfang og indhold.
Fotografiet skiller sig nemlig ud fra de øvrige 7 fotografier i undersøgelsen i kraft af en anderledes stram komposition med mange elementer, og fotografiet fik gennemsnitskarakteren 6,1 for udsagnet Det er et fotografi, man lægger mærke til på avissiden – næsten på niveau med undersøgelsens højst placerede billeder.
Som Stephan Sembt sagde om billedet: ”Jeg kan godt lide det. Der er gode kontraster, og der sker mange ting i billedet.”
Det mindst fortællende fotografi
Fotografiers indhold kan groft opdeles i, om de viser fakta eller fortæller en historie. Fakta er reel information, mens det historiefortællende er situationen, udtrykket, følelsen eller lignende, som læseren ser på billedet.
Fotografiet til artiklen De sendte en dame om DSB’s nye IC-4 tog er hovedsageligt et faktabillede, der søger at skabe en visuel effekt ud af registreringen af IC-4 toget. Og læserne opfatter også fotografiet hovedsageligt informativt, og ikke som et historiefortællende fotografi.
Det viser gennemsnitskarakteren til udsagnet Fotografiet fortæller noget om et sted og/eller en person. Her har fotografiet et gennemsnit på 4,3, hvilket er lavest blandt de 8 fotografier fra Politiken den dag.
Gennemsnitskaraktererne for de to udsagn Fotografiet fortæller noget om et sted og/eller en person og Alt i alt er fotografiet, hvad jeg forstår ved et godt avisfotografi følges ad og derved kan man konkludere at læserne ønsker
fotografier der fortæller en historie.
Det blev også understreget i interviewrunden, hvor læserne kommenterede fotografiet af IC-4 toget således:
”Fotografiet illustrerer ikke indholdet af artiklen særlig godt”., sagde Jens Henrik Eilertsen. "Nej , der mangler fart og tempo”, mente Merete Zerlang.
Derfor kan et fotografis mangel på en situation eller lignende, der kan fortælle en historie, være den medvirkende årsag til, at det også får jævne gennemsnitskarakterer ved de øvrige udsagn.
Billedtekst nødvendig for billedfrisen
Politiken gør ofte brug af forskellige billedopsætninger, som skaber et andet blikfang eller giver en anden billedsammenhæng end traditionelle enkeltbilleder gør. Det var derfor nærliggende at udspørge læserne, om et eksempel på sådan en visuel og fortællende effekt.
Billedfrise til illustration af erhvervsartikel. Foto: Lea Korsgaard.
Klik for at se læsernes vurdering af fotografiet.
Gennemsnitskaraktererne og læsernes kommentarer i forbindelse med billedfrisen til artiklen Firmaet, der er en postkasse viser at
Layout og/eller billedtekster bliver ekstra vigtige, når læserne skal forstå de mere utraditionelle billedsammensætninger.
Utraditionelle billedsammensætninger virker overraskende på læserne, giver blikfang og påkalder sig en reaktion.
Billedfrisen til artiklen Firmaet, der er en postkasse fik gennemsnitskarakterer, der lå lige over middel, men bag disse gennemsnit gemmer der sig store udsving i læsernes vurderinger af fotografierne. Dette afspejlede sig også i interviewrunden, hvor billedfrisen gav anledning til mange kommentarer.
Stephan Sembt brugte frisen som eksempel på at ”erhvervsstof ikke behøver at være visuelt kedeligt”, mens Mette Brunberg fandt billedfrisen ”forvirrende og ikke væsentlig”.
”Hva’ f….. sker der, og det fik mig til at læse artiklen”, sagde Kira Tendal om frisen, men hun var dog også forvirret over budskabet i den: ”Det er fine billeder, men de ligner Vi Rejser (Politiken tillæg – red.). Portrætterne betyder ingenting for selve historien”.
Kira Tendals forvirring over billedfrisen og layoutet af siden deltes af flere af de andre interviewpersoner. ”Det er svært at finde ud af, hvor billederne hører til”, mente Mette Brunberg. ”Det er forvirrende med de forskellige størrelser af billeder i frisen. Og så burde postkassen have været udeladt. Den er jo på det store billede”, sagde Beth Høst.
Læsernes vurdering af udsagnet Jeg behøver ikke artiklen eller billedteksten for at vide, hvad fotografiet viser dokumenterer denne forvirring. Med en gennemsnitskarakter på 3,3 får billedfrisen den laveste karakter blandt alle otte fotografier inden for dette udsagn. Og det viser, at læserne i dette tilfælde i højere grad behøver billedteksten eller rubrikken for at kunne forstå billedfrisen og sammenhængen med artiklen.
Ingen sammenhæng mellem billede og tekst
Portrættet af Microsofts Steve Ballmer til artiklen Microsoft i krig mod hackere var i følge undersøgelsen ikke spændende nok som indgang til artiklen. Fotografiet fik i vurderingen af udsagnet Fotografiet giver mig lyst til at læse artiklen den laveste gennemsnitskarakter blandt alle otte fotografier, nemlig 4,2.
Portrætfoto af Steve Ballmer, Microsoft. Foto:Micheal Kappler/AFP.
Klik for at se læsernes vurdering af fotografiet.
Og læsernes karaktergivning og kommentarer i forbindelse med dette fotografi viser, at hvis et fotografi skal give læseren lyst til at læse artiklen skal det
have blikfang.
vise en sammenhæng med teksten.
Fotografiet til Microsoft artiklen fik for eksempel den laveste gennemsnitskarakter i vurderingen af udsagnet Det er et fotografi, man lægger mærke til på avissiden – nemlig 4,8.
Til sammenligning fik undersøgelsens to andre portrætter af Lars-Henrik Schmidt og Mimi Jakobsen henholdsvis gennemsnitskaraktererne 6,3 og 7,1 i vurderingen af samme udsagn.
De interviewede læsere var da også hårde i dommen af dette fotografi: Kedeligt, var de alle enige om. Ja, hele avissiden var kedelig at se på, mente de otte læsere. ”Hvad rager billedet mig?”, spurgte Merete Zerlang. Og Stephan Sembt påpegede, at han ikke kunne se nogen umiddelbar sammenhæng mellem billedet, overskriften og artiklen.
Annette Dinesen forsøgte at se en ide med fotografiet: ”Det viser fordommen om Microsoft”.
Populært PR-foto
Det næstbedste fotografi blandt de otte i analysen af Politikens fotografier var ifølge læserne farvefotografiet fra Tivoli til artiklen Slut med slangen. Der var dog et forholdsvist stort spring fra forsidebilledets gennemsnit på 7,6 til dette fotografis gennemsnit på 6,8 i vurderingen Alt i alt er fotografiet, hvad jeg forstår ved et godt avisfotografi. Så selvom det ifølge læserne er det næstbedste fotografi blandt de otte, opnåede det ikke en særlig høj gennemsnitskarakter.
Reportagefoto fra Tivoli. Foto: Tivoli.
Klik for at se læsernes vurdering af fotografiet.
Fotografiet er et PR foto, som frit kan downloades fra Tivolis hjemmeside, hvilket også fremgår af fotografiets byline i avisen. Fotografiet er således et arkivfoto, selvom det ikke benævnes som sådan i avisen.
Det havde øjensynlig ingen indflydelse på læsernes vurdering af fotografiet, at det ikke var taget til lejligheden. Tværtimod så fik fotografiet for eksempel gennemsnitskarakteren 8,0 ved udsagnet Fotografiet er en god illustration til artiklens emne. De interviewede læsere var enige i denne vurdering: ”Det er et godt billede til artiklen. Det signalerer fest og farver”, sagde Mette Brunberg.
Portrætter er mere end hvordan folk ser ud
De interviewede læsere fremhævede forskellige ting ved to af undersøgelsens portrætter:
Portæt af Mimi Jakobsen. Foto: Henrik Petit.
Klik for at se læsernes vurdering af fotografiet.
”Billedet af Mimi (Jakobsen – red.) er et spændende foto. Hvis hun havde stået almindeligt, havde det ikke været interessant”, mente Stephan Sembt.
”De to portrætter af Lars-Henrik Schmidt gør ikke hinanden overflødige”, mente Annette Dinesen. Og Suzanne Abecassis supplerede: ”De viser begge forskellige sider af ham”.
De kommentarer viser, at læserne ikke kun ser på en portrætpersons udseende, men at de
vurderer portrættets indhold efter fotografiets stemning.
vurderer personens historie ud fra dennes kropsholdning og ansigtsudtryk.
Portrætterne af Lars-Henrik Schmidt og Mimi Jakobsen er begge placerede som det eneste fotografi på en tekstside og de to fotografier har samme størrelse i avisen. Læsernes vurderinger af de to portrætter ligner da også hinanden meget.
De to portrætter af Lars-Henrik Scmidt og Mimi Jakobsen fik henholdsvis gennemsnitskaraktererne 6,2 og 6,3 i vurderingen af udsagnet Alt i alt er fotografiet, hvad jeg forstår ved et godt avisfotografi. Derved ligger de to portrætter næsten på højde med tivolibilledet i forhold til, om læserne anser dem for at være gode avisfotografier. Og i vurderingen af udsagnet Det er nemt at se, hvad fotografiet forestiller, får de to fotografier 7,2 og 7,4 i gennemsnitskarakterer.
Altså intet signifikant udsving i vurderingen af ovennævnte udsagn.
Der er dog forskel på gennemsnitskaraktererne for de to portrætter i forbindelse med to andre udsagn.
Portrættet af Mimi Jacobsen opnår en højere gennemsnitskarakter i vurderingen af udsagnet Det er et fotografi, man lægger mærke til på avissiden, nemlig 7,2 mod 6,3 til portrættet af Lars-Henrik Schmidt. Denne forskel kan sikkert tilskrives, at Mimi Jakobsen er et mere kendt ansigt end Lars Henrik Schmidt.
Portræt af Lars-Henrik Schmidt. Foto: Jan Grarup.
Klik for at se læsernes vurdering af fotografiet.
Til gengæld så opnår portrættet af Lars Henrik Schmidt en højere karakter i udsagnet Fotografiet fortæller noget om et sted og/eller en person. Det får et gennemsnit på 7,3 mod 6,9 til portrættet af Mimi Jakobsen
Denne forskel skyldes sikkert, at portrættet af Lars Henrik Schmidt er taget tættere på, og at der er øjenkontakt med ham. Derved virker portrættet mere nærværende på læserne. I modsætning til dette ser Mimi Jacobsen ud i luften og fylder mindre i billedet. Hun virker mere fraværende på læserne.
Simpelt er ikke lig med fortællende
I de fleste tilfælde (seks ud af otte) var der ikke særlig stor forskel i gennemsnitskaraktererne for de to udsagn Det er nemt at se, hvad fotografiet forestiller og Fotografiet fortæller noget om et sted og/eller en person.
Men i to tilfælde var der store udsving i mellem disse to udsagn. Det var i tilfældet, hvor fotografiet var meget konkret – fotografiet af IC4-toget. Og i tilfældet, hvor læserne fandt, at fotografiet var svært at aflæse – fotografiet fra indvielsen af Halmtorvet.
Så selvom de enkelte gennemsnitskarakterer og kommentarer fra læserne viser et ønske om fotografier, der er letlæselige, er det ikke lig med simple fotografier.
Læserne ønsker godt nok fotografier, der er forholdsvis hurtige at afkode, men de skal også være fortællende.
Fotografiet af IC-4 toget vurderede læserne lavere for Fotografiet fortæller noget om et sted og/eller en person (4,3) end ved udsagnet Det er nemt at se, hvad fotografiet forestiller (6,3).
For fotografiet fra Halmtorvet gjorde det modsatte sig gældende. Læserne vurderede udsagnet Fotografiet fortæller noget om et sted og/eller en person (5,8) højere end Det er nemt at se, hvad fotografiet forestiller (3,8).
Som en af læserne i fokusgruppen sagde om billedet fra Halmtorvet: ”Det er sjovt netop fordi, det viser almindelige mennesker”, sagde Merete Zerlang.
Kedelige fotos i første sektion
Læserne viste en meget klar fornemmelse af forskellen på, hvor i avisen et fotografi var placeret.
”Første sektion skal indeholde mere seriøse billeder”, sagde Suzanne Abecassis. ”Det er ok, at første sektion er mere rodet, mens anden sektion skal være mere æstetisk lækker”, sagde Mette Brunberg, der dog også mente, at første sektion ville blive mere interessant ved at fokusere mere på æstetikken.
”Første sektion bliver mere og mere kedelig hen i mod de sidste sider”, sagde Mette Brunberg.
Politiken mandag den 15. september 2003.
Den udtalelse passer også med besvarelserne i den kvantitative undersøgelse. De fotografier, der generelt bliver vurderet dårligst af læsere, er fotografierne fra de sidste sider i første sektion. Mens for- og bagsiden af første sektion samt portrætterne fra anden og tredje sektion bliver vurderet højst.
Konklusion
De otte fotografier i undersøgelsen kan inddeles i to lige store grupper – Fire fotografier var læserne tilfredse eller meget tilfredse med, mens fire fotografer lå på middelkarakterer (5,0) eller derunder. Kommentarerne fra interviewrunden underbygger i store træk gennemsnitskaraktererne fra den kvalitative undersøgelse.
Bortset fra forsidebilledet så opnår ingen af de fire bedste fotografier topkarakterer. Der er altså ingen af de øvrige tre gode fotografier, som læserne er enige om er supergode avisfotografier.
Til gengæld er der heller ikke, blandt de fire fotografier med middelkarakterer, et eller flere fotografier, der bliver vurderet rigtigt dårligt. Bundniveauet for Politikens fotografier er således ifølge læserne højt.
Sammenligner man samtlige gennemsnitskarakterer, givet af Politikens læsere med Herning Folkeblads ditto er der to markante forskelle:
Generelt ligger Herning Folkeblads læseres samlede bedømmelse af deres avis’ otte fotografier højere end Politikens læseres bedømmelse af deres avis’ billeder.
Til gengæld giver Herning Folkeblads læsere lavere bundkarakterer end Politkens læsere gør. Der er således størst forskel mellem top og bund i Herning Folkeblad.
Det kan tolkes som, at læserne af Herning Folkeblad generelt er mere tilfredse med standarden af de bedste billeder i deres avis end Politikens læsere er. Til gengæld har Politiken en højere bundgrænse for de dårligste billeder end Herning Folkeblad har.
Sammenligner man gennemsnitskaraktererne for hvert fotografi ud for de tre udsagn
Det er et fotografi, man lægger mærke til på avissiden.
Jeg behøver ikke artiklen eller billedteksten for at vide, hvad fotografiet viser.
Fotografiet fortæller noget om et sted og/eller en person
kan man se, at karaktererne for det enkelte fotografi ikke følges ad. Det viser, at læserne vurderer hvert af disse udsagn særskilt og
at læserne således er i stand til at skelne mellem et fotografis blikfang, dets indhold og sammenhængen med artiklen.
Det bekræftes også af interviewpersonerne, der for eksempel fremhævede blikfanget i billedfrisen til artiklen Firmaet er en postkasse, selvom de havde svært ved at sætte billedfrisen i forbindelse med artiklen.
Eller læserne fremhævede indholdet i portrættet af Lars-Henrik Schmidt. ”Det putter noget følsomhed i ham”, sagde Mette Brunberg. I modsætning til deres holdning til portrættet af Microsofts Steve Ballmer. ”Kedeligt”, var de alle otte enige om.
Et godt journalistisk fotografi blev af interviewpersonerne karakteriseret således:
”Det skal være overraskende og skævt”, sagde Suzanne Abecassis.
”Det skal passe til artiklen”, mente Merete Zerlang.
”Det må ikke være for kompliceret”, sagde Jens Henrik Eilertsen.
Det fortæller en historie og giver mig information”, mente Mette Brunberg.