Document Actions

Fotojournalistikkens genrer: Andre former og begreber

 

Offentliggjort 11/20/2003, senest redigeret 11/16/2004

 

 

BESKRIVELSE/UDVIKLINGSTENDENSER:

Foto-essays
Et skrevet essay defineres blandt andet ved, at det er en kort prosatekst, der giver udtryk for forfatterens subjektive forhold til emnet.

(kilde: At skrivetænke, Thorkild Borup Jensen).

Fotojournalister kan også lave fotografiske essays – med subjektive og personlige fotografier. Disse essays kan offentliggøres i mange forskellige former, men det sker oftest som fotoudstillinger eller fotobøger, hvor fotografen giver sin personlige og mere stemningsprægede fortolkning af en historie.

Et fotografisk essay kan ikke kaldes en særskilt genre, da der ikke er noget fast regelsæt for, hvordan det skal laves. Et fotografisk essay kan produceres ud fra reportagens arbejdsmetoder, det kan fortælles udelukkende gennem portrætter eller det kan gøre brug af iscenesat fotografi – eller det kan blande alle genrer og metoder.

Da fotograf Nicolai Fuglsig fotograferede og udgav sin bog – Muslomovo – var det et fotografisk essay. Alle fotografierne i bogen lignede reportagebilleder, og flere af dem var da også lavet som sådan. Men andre fotografier i bogen var iscenesatte illustrationer, der skulle give læserne en følelse eller få dem til at forstå vinklen i historien. Bogen som helhed var en personlig skildring af menneskene og livet i den forurenede russiske by.

Fotograf Casper Dalhoffs prisbelønnede serie fra institutionen Sølund ved Skanderborg er fotograferet ud fra reportagegenrens arbejdsmetoder. Men serien er meget lidt konkret og er mere fotografens personlige tolkning af beboernes følelser og liv end en fortælling om deres dagligdag. For at understrege det følelsesmæssige og stemningsfulde bruger Casper Dalhoff for eksempel lange lukkertider og regndråber på linsen, som giver fotografierne effekt. Derfor kan man godt kalde denne serie for et foto-essay. (Læs eventuelt interviewet med Casper Dalhoff og se flere fotografier fra serien).

Sølund. Foto: Casper Dalhoff.

Personlige billedfortolkninger har også fundet vej til dagbladenes avisfotografi, hvor det af og til kan findes på f.eks. kultursiderne. Bringes disse foto-essays sammen med konkrete artikler bliver de også illustrationer og blikfang til artiklen. Det gode foto-essay sætter læseren i en bestemt stemning, som passer til artiklen.

Fortællende fotojournalistik
Den skrevne journalistik gør brug af begrebet fortællende journalistik, som er defineret ved at journalisten skriver i scener og bruger dialog i stedet for citater. Blandt andet den skrevne feature kan gøre brug af disse elementer, uden at det dog er rendyrket fortællende journalistik. Ved fortællende journalistik i rendyrket form skrives hele artiklen med en spændingsopbygning og gør brug scener og dialog.

På Danmarks Journalisthøjskole har efterhånden flere fotojournaliststuderende samarbejdet med skrivende journalister om at visualisere fortællende journalistik – altså lavet en form for fortællende fotojournalistik.

Den fortællende fotojournalistik kan ikke kategoriseres som en genre for sig, da den gør brug af mange forskellige virkemidler og arbejdsmetoder. Fortællende fotojournalistik tager oftest form som illustrationer, rekonstruktioner eller portrætter af de involverede. Men illustrationsmulighederne inden for denne form for journalistik er utallige – fortællende journalistik kan også visualiseres udelukkende gennem de involveredes private fotografier eller lignende.

Fotografierne, der understøtter en artikel skrevet som fortællende journalistik, er ofte tænkt i en speciel rækkefølge og lægger op til spændingsopbygningen i artiklen. Populært kan man vel kalde fortællende fotojournalistik for film lavet med still-billeder.

Historien om et røveri. Foto: Nicky Bonne. Klik på billedet for at se hele serien.

Sammensatte fotografier
Udviklingen i fotojournalistikken har sat gang i flere eksperimenterende udtryk som læseren ikke blev præsenteret for, for bare ti år siden.

En af disse nye udtryksformer er sammensatte fotografier i form af billedfriser eller billedmosaikker. Det er på mode at sammensætte fotografier til billedfriser eller billedmosaikker for at vise en større helhed fra et sted eller om en person. Sådanne sammensætninger af fotografier opfattes af læserne som en serie (ifølge læserinterviews med 8 Politiken læsere).

Sammensatte fotografier vil oftest være illustrationer, da de skaber et blikfang til artiklen og ofte gør brug af flere genrer på en gang. Er en sammensætning af flere billeder lavet udelukkende af nyhedsbilleder, kan det samlede udtryk godt opfattes som et nyhedsfotografi. Eller består det af udelukkende portrætter, er det en portrætserie.

Fotos: Miriam Dalsgaard, Politiken (Affoto fra Politiken 21. september 2003)

Fotografier og lyd
Fotojournalister har altid forbundet fotografier med det skrevne ord og hovedsageligt fået deres historier offentliggjort i trykte medier. Lyd/dias show og stillbilleder på tv hører til sjældenhederne og bliver ikke i bred udstrækning brugt som platform for fotojournalistiske historier.

Med internettet er der opstået en ny mulighed for at kombinere det trykte billedmagasin eller avis, som vi kender det i dag, med multimediefunktioner. Det er nu muligt at præsentere en stor mængde fotografier i en serie uden af bekymre sig om plads og trykomkostninger, og samtidig kan fotografierne kombineres med musik, speak og reallyd.

Flere amerikanske nyhedsmedier gør allerede brug af disse muligheder på deres websider - for eksempel i historien "One Man's struggle" på MSNBC og på Camera Works fra The Washington Post.

Fremtidens fotojournalist skal ifølge Brian Storm, tidligere direktør på MSNBC og nuværende direktør på Corbis (verdens største billedbureau), være parat til udvide sine muligheder og evner for at fortælle historier. Det er ikke længere nok at kunne skrive til sine fotografier, fremtidens fotojournalist skal for eksempel også kunne inkorporere lyd til sine fotografier.

Disse nye måder at præsentere fotojournalistik på ændrer ikke ved genrerne, snarere tværtimod. Med det større udbud af historier på nettet bliver det ekstra vigtigt, at læserne kan genkende og stole på, hvilken genre fotojournalisten arbejder i.

 

Relevante kilder:

 


Søg

  

 

 

Temasider om samme emne

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: