Document Actions
Fotojournalistikkens genrer
Offentliggjort 11/20/2003, senest redigeret 11/16/2004
DEFINITION: I takt med at fotojournalistikken har udviklet sig, er fotografier blevet en mere væsentlig del af den journalistiske formidling. Journalistiske fotografier er ikke længere blot karakteriseret ved klassiske nyhedsøjeblikke eller portrætter med det formål at vise, hvordan en person ser ud. Fotojournalistikken har opnået en status, hvor den bliver brugt, diskuteret og vurderet på lige fod med al anden journalistik.
Fotojournalistikkens genrer og de arbejdsmetoder, der følger med, er ikke klart definerede, og fotografer bruger begreber som dokumentar, portræt, illustration, feature og så videre i flæng. Begreber, som kan have en anden betydning i fotojournalistikken end inden for andre områder. Den manglende forklaring af begreberne gør det svært at diskutere og skrive om fotojournalistik for både mediefolk og udenforstående.
Denne artikel forsøger at definere de genrer og begreber, som der gøres brug af inden for fotojournalistikken samt at forklare, hvorledes de bliver brugt i medierne og, hvordan de opfattes af læserne.
Genrer eller emner?
Al fotojournalistik kan inddeles i to genrer: portræt/illustration og reportage/nyhed. De to genrer adskiller sig først og fremmest ved, i hvor høj grad fotograferne kan blande sig i udformningen af fotografiet eller ej – om det er ”tilladt” at iscenesætte eller ej. (Læs definitionen på de to genrer i kapitlerne om disse). Samtidig viser CFJE’s læserundersøgelse lavet i efteråret 2003 i samarbejde med Herning Folkeblad og Politiken, at de to genrer også opfattes forskelligt af læserne.
Fotojournalistikkens genrer adskiller sig fra journalistikkens emner på følgende måde:
Når fotojournalister fotograferer for eksempel sport, er sport ikke en genre, men et journalistisk emne, hvortil der kan fotograferes portrætter, reportage/nyhed eller laves illustrationer.
Den danske toer-kajak Mads Kongsgaard og Lasse Nielsen. Foto: Nanna Kreutzmann.
Et fotografi fra for eksempel mindehøjtideligheden for den myrdede svenske udenrigsminister Anna Lindh, vil typisk være i reportage/nyhedsgenren. Emnet er udenrigspolitik, kriminalstof el.lign. Nyhedsfotografi kan således ikke være et emne i sig selv.
Reportage og nyhed
Forskellen på reportage og nyhed ligger ikke i fotografens arbejdsmetode og heller ikke det enkelte fotografis troværdighed, men derimod i aktualiteten og i vinklingen.
Hvor et nyhedsfotografi i sagens natur er aktuelt og ofte bundet op på en pludselig opstået begivenhed, kan et reportagefotografi være mere ”uaktuelt”. En reportageserie behøver ikke at leve op til journalistikkens nyhedskriterier, men kan sagtens fungere som for eksempel baggrundsviden til et emne.
Ofte er nyhedsfotografier mere objektive og registrerende end reportagefotografier, der kan være skarpere vinklede og mere personlige. Det er dog ikke en fast indgroet fotografisk regel, som gør at reportage- og nyhedsfotografiet kan adskilles i to selvstændige genrer.
I det følgende vil artiklen derfor kalde reportage/nyhedsgenren for reportage, da både nyheds- og reportagefotografering gør brug af de samme metoder.
Rengøring på Christiansborg dagen efter "malingoverfaldet" på Statsminister Anders Fogh Rasmussen, marts 2003. Foto: Anette Sønderby, Jyllands-Posten.
Fastlåste opfattelser
En artikel og et fotografi må nødvendigvis beskæftige sig med samme emne for at skabe en sammenhæng mellem de to udtryksmåder. Fotojournalistikken kan derfor inddeles i de samme emner, som journalistikken beskæftiger sig med - politik, sport, krig og så videre. Og alle emner gør brug af fotografier inden for begge genrer.
Men journalistikkens forskellige emner gør hver især ofte brug af forudsigelige fotografiske genrer. For eksempel gør sporten typisk brug af reportagefotos, mens meget erhvervsstof gør brug af portrætter.
Hvis læserne skal overraskes, kan det være nyttigt at bryde disse opfattelser af, hvad vi plejer at gøre inden for det bestemte emne. For eksempel kunne erhvervssiderne blive mere levende og nærværende med reportager fra virksomheden eller fra direktørens hverdag, fremfor de sædvanlige portrætter og illustrationer af produkter.
Man kan sagtens illustrere en nyhed fremfor at lave et nyhedsfotografi. For eksempel ved at indtegne på et fotografi, hvor en ny vej eller lignende skal gå igennem et naturområde. En sådan illustration kan være mere informativ end et traditionelt nyhedsfotografi.
Oddleiv’s model
Fotograf Oddleiv Apneseth, Bergens Tidende i Norge bruger en model til at synliggøre de virkeligheder, som såvel fotojournalistikken som journalistikken i det hele taget arbejder indenfor. Til den samme historie behøver fotojournalisten og journalisten ikke at arbejde i den samme virkelighed. Modellen viser også, at både fotojournalistikken og journalistikken kan variere på en linie fra objektiv til subjektiv.
Grafik: Jens Nex
Den tertiære virkelighed er for eksempel teorier om overordnede emner, finansloven, mobning eller lignende. Det er sjældent, at fotojournalistikken kan skildre en artikel i denne virkelighed. Den fotojournalistiske løsning vil så være at lave en illustration (i den illusoriske virkelighed) eller en konsekvens (i den primære virkelighed).
Oddleiv Apneseth bruger modellen til at skildre, hvor han mener, fotojournalistikken gør mest gavn. Den norske fotograf påpeger, at skrevne artikler produceret i den sekundære virkelighed (for eksempel artikler med personer, som er repræsentanter for en gruppe) og den tertiære virkelighed (for eksempel teorier, statistik o.a.) er uundgåelige og vigtige. Men samtidig medfører sådanne artikler ofte intetsigende fotos.
”Så det gælder om at flytte flere fotojournalistiske historier fra den sekundære virkelighed til den primære virkelighed. Og når en artikel kræver et portræt eller illustration, så tag hensyn til læsernes intelligens. På den måde vil læseren opfatte sammenhængen mellem tekst og fotografi som mere levende og informativ”, forklarer Oddleiv Apneseth.
Fotografiets genrer skal vurderes selvstændigt
Det er ofte tilfældet, at en portrætartikel præsenteres med et fotografisk portræt, og at en fodboldreportage gør brug af et reportagefoto. Men det er ikke ensbetydende med, at en journalist og en fotograf, der arbejder sammen om en historie, skal arbejde inden for samme genre.
En nyhedsartikel kan sagtens præsenteres med et portræt af en person i artiklen, eller en portrætartikel kan gøre brug af reportagegenren ved, at fotografen laver en fotoreportage med personen i stedet for et portræt.
Et fotografis genre kan ikke defineres ud fra artiklens genre, men skal vurderes selvstændigt.
Anvendelsen af fotografier
Første gang et fotografi anvendes, sker det typisk i den genre, som det er produceret i. Et nyhedsbillede bliver straks bragt på internettet eller i avisen dagen efter, det er taget. Et portræt bliver brugt til det interview, det er taget til og en illustration laves med baggrund i en bestemt artikel.
Men efter et fotografi har været bragt én gang, bliver det et arkivfoto, og det opnår herefter sit eget ”liv” på godt og ondt. Fotografiet kan eksempelvis blive beskåret, og det ændrer derved karakter fra reportagegenren til et fotografi, som bliver brugt og opfattet af læserne som et portræt.
Tag for eksempel et fotografi af statsministeren til topmøde i EU. Det var et nyhedsbillede, da det blev bragt første gang, men bragt sammen med et interview med statsministeren to måneder efter, bliver det anvendt som et portræt – men et arkivportræt.
Arkivfotos bliver også brugt til illustrationer, i collager lavet af en grafiker og meget andet.
Denne artikels definitioner tager udgangspunkt i den genre, som fotografen har produceret fotografiet til.
Arkivfotos
Et fotografi, der har været bragt tidligere i dets oprindelige sammenhæng, og bruges igen, bør benævnes arkivfoto. Arkivfotos kan også kategoriseres inden for de 2 ovennævnte fotografiske genrer.
Af og til undlader såvel dagbladene som magasinerne at benævne fotografier med ordet arkiv, og læserne oplever først ved læsningen af billedteksten eller sågar artiklen, at det pågældende foto ikke er lavet til artiklen.
Et typisk eksempel på dette er reportagefotografier af sportsfolk fotograferet i forbindelse med sportsbegivenheder. Sådanne fotografier bruges igen og igen til foromtaler, tilbageblik, kronikker, interview med sportsmanden og andet – uden angivelse af, at fotografiet ikke er lavet til lejligheden. Fotografiet bliver brugt som et portræt eller en illustration, og er ikke længere aktuelt. Det bør derfor benævnes arkivfoto.
Arkivfotos er ikke i sig selv dårlige, men deres anvendelse skal overvejes lige så nøje som, når man bruger et aktuelt eller nyt fotografi. Læserne vil nemlig straks sætte arkivfotografiet i relation til teksten og måske endda genkende det fra tidligere. Derfor er det signal, som brugen af et arkivfoto sender, vigtig. Det kan for eksempel være, at det er vigtigt at bruge arkivfotografiet som en reminder om en tidligere begivenhed. Men hvis arkivfotografiet blot er et fotografi om et bestemt tema, og som i øvrigt kan bruges igen og igen, er det måske ikke så interessant for læserne.
Randers Amts Avis fra den 4. oktober og den 1. november 2003
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: