Document Actions
Oddleiv’s model
Offentliggjort 09/08/2004, senest redigeret 11/16/2004
DEFINITION/METODE: ”Det gælder om at flytte flere fotojournalistiske historier til den primære virkelighed”, mener fotograf Oddleiv Apneseth, Bergens Tidende i Norge. Han har lavet en model, som han bruger, når han skal skildre forskellige typer af journalistiske virkeligheder sat i relation til fotojournalistikkens arbejdsmetoder.
Grafik: Jens Nex
Det virkelige liv
Ifølge Oddleiv Apneseth produceres 70-80 procent af de skrevne journalistiske artikler inden for det, han i sin model betegner som den sekundære eller tertiære virkelighed. Det er ofte væsentlige og vigtige historier, men det er ifølge nordmanden vigtigt, at man relaterer så meget journalistik som muligt til den primære virkelighed – det virkelige liv.
Det er netop her fotojournalistikken for alvor har sin styrke – i skildringen af virkeligheden og fortolkningen af andre menneskers følelser. Fotojournalistik taler til beskueren uden filter og giver derved en umiddelbar reaktion hos læserne.
Læs eventuelt mere i fotojournalistikkens sprog.
”Dagbladene oversvømmes af disse ofte intetsigende fotografier af repræsentanter for historier. Historier og fotografier, der burde være mere nærværende og let kunne have været det. Hvis vi havde orket det,” mener Oddleiv Apneseth.
CFJE’s optælling af en uges forbrug af fotografier i to danske dagblade, Herning Folkeblad og Politiken, underbygger Oddleiv Apneseths teori. Der var i de to dagblade flest portrætter. For Politikens vedkommende dækkede portrætterne godt halvdelen af avisens samlede antal af fotografier. Mens portrætterne i Herning Folkeblad udgjorde cirka 45 procent af det samlede antal fotografier på en uge.
Reportagefotografier fra det virkelige liv udgjorde derimod kun godt 20 procent i Politiken og 28 procent i Herning Folkeblad.
Samarbejder, men i hver sin virkelighed
Når fotografer og journalister samarbejder om en historie, er det vigtigt, at de gør sig klart inden for hvilken journalistisk virkelighed i modellen, de hver især arbejder. For det er ikke nødvendigt, at de arbejder indenfor den samme virkelighed. Bare de gør sig klart, hvordan tekst og fotografi skal fungere sammen.
Det kan for eksempel være en fordel, hvis en fotograf til en artikel, der omhandler analyser eller lignende (den tertiære virkelighed), gør brug af en stemningsskabende illustration. Altså arbejder i den illusoriske virkelighed, fremfor at tro, at der skal laves reportagefotografi til netop den artikel.
Modsat kan det være en mere spændende løsning at lave et eller flere reportagefotografier fra den person eller det sted, som artiklen omhandler. Fremfor et portræt af personen eller et fotografi af stedet.
Det er ofte svært at fotografere til artikler i den sekundære og tertiære virkelighed, og fotografierne bliver let kedelige og forudsigelige. ” Men det handler om at tage hensyn til læsernes intelligens, også når en artikel kræver en illustration”, udtaler Oddleiv Apneseth.
Objektiv eller subjektiv
Inden for alle fire virkeligheder, som Oddleiv Apneseth skitserer, kan fotografen vælge den måde, hvorpå han eller hun vil fotografere. Det viser Oddleiv Apneseth med en vandret linie, der går fra objektiv til subjektiv.
Den objektive virkelighed er ifølge Oddleiv Apneseth en neutral gengivelse af for eksempel en ulykke. Den subjektive virkelighed er den personlige reportage, hvor fotografen er til stede. Det stiller store krav til integritet og kompetance.
Artikler skrevet i den sekundære virkelighed gør ofte brug af udtalelser og lignende fra personer, der er repræsentanter for en mening eller en gruppe. ”Fotografens mareridt og læserens lidelse”, kalder Odleivs Apneseth de fotografiske løsninger, der viser en mand foran en ting eller et sted og passer til artikler fra den sekundære virkelighed. ”Der skal flyttes flere fotografier fra denne virkelighed til den primære virkelighed. I form af reportagefotografier fra stedet,” mener den norske fotograf.
Portrætter og illustrationer
Når der skal laves portrætter til artiklerne fra den sekundære og tertiære virkelighed er det nødvendigt at overveje deres funktion. Et portræt kan placeres fra objektiv til subjektiv på Oddleiv Apneseths model, og ofte vil et visuelt stærkt og skarpt vinklet portræt være mere interessant end et fuldstændigt objektivt portræt (pasfoto), der blot viser, hvordan personen ser ud.
”Portrætter er meget undervurderede, både af fotografer og ledelse. Det kræver speciel kompetence at lave gode portrætter,” mener Oddleiv Apneseth, og bruger portrættet af lokalpolitikeren Erling Vigdal som eksempel. Erling Vigdal er betonmand, musiker, kristen, USA-sympatisør og fremskridtsmand. Portrættet er ærligt og troværdigt, viser manden og hans miljø. Det er lige til at gå på opdagelse i.
Foto: Oddleiv Apneseth, Bergens Tidende.
I den illusoriske virkelighed er den objektive gengivelse en neutral illustration, mens en mere kunstnerisk illustration er subjektiv.
”Hvis vi hele tiden overvejer, hvor vores historier placeres, så undgår vi for mange af samme type. Kort sagt: mere entusiasme, indsats og tilstedeværelse. Det er noget læseren vil opleve som mere levende og farverigt,” argumenterer Oddleiv Apneseth.
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: