Document Actions

Billedtroværdighed – troværdige billeder?

Offentliggjort 09/22/2003, senest redigeret 11/14/2004

METODE/UDVIKLINGSTENDENSER: Fotografen er en subjektiv meningsdanner. Det betyder, at hvis han er p� job alene, s� bestemmer han stort set selv, hvorledes han �nsker billedets udtryksform. Denne indflydelse g�r sig g�ldende under selve fotograferingen, i selve billed(fra)valget eller ved senere billedbehandling og besk�ring.

Det '�rlige' billede, som er et snapshot af situationen – f.eks. en katastrofe eller interessant begivenhed – har en st�rk informationsv�rdi og trov�rdighed, som er indiskutabel. Her er det i princippet ligegyldigt, om det er taget af en professionel fotograf, en amat�r eller kommer fra et ubemandet overv�gningskamera.

Fotografiet har altid v�ret under pres fra mange sider
Enhver anst�ndig fotograf har altid haft et �nske om at rette sm� sk�nhedsfejl, som skyldes forstyrrende dele i motivet eller fejl p� filmen eller teknikken. Det har v�ret en h�rfin balance mellem m�rkekammerets alkymi og filmens i virkeligheden sn�vre tekniske muligheder. �nsket om at rette i billedet har ligeledes – mere eller mindre bevidst – tilf�jet en grad af kunstnerisk udtryksform til dokumentationsfotografiet.

Dette billede af forlaget Gyldendals direkt�r ved en reception. Fotografen har valgt at softe billedet for at bringe den centrale person mere i fokus i et ellers meget uroligt billede. Vi fik samme resultat i det gamle m�rkekammer, n�r vi belyste fotopapiret gennem et plasticchartek, cigaretpakke-papir eller lignende. Foto: Morten Juhl. Berlingske Tidendes forside den 29. august 2003.

�ndring eller direkte manipulering af billedet var f�r den digitale tidsalder meget tidskr�vende. Det tilh�rte enten forarbejdet til kostbare internationale kosmetikannoncer eller det politiske propagandaapparat, hvor man fjernede og genindsatte afbildede personer. Som en bevidst handling fra de opportunistiske retuch�rer glemte man komisk nok enkelte gange en h�nd eller en sko.

I slutningen af forrige �rhundrede kommer digital billedbehandling p� markedet til almindelig brug. Computere bliver i stand til at h�ndtere store datam�ngder og med flere nye billedbehandlingsprogrammer. Til sidst l�ber Adobes Photoshop af med sejren og er i dag det computerprogram, som har det st�rste monopol. Det har imidlertid vist sig som en fordel, idet man hermed har f�et en international standardisering af korrekt farvegengivelse fra kamera til arbejdssk�rm til publikation. Mange Photoshop korrektioner kan udf�res hurtigere end tidligere tiders retuch eller omkopiering i m�rkekammeret. I Photoshop kan billedkorrektioner ogs� indspilles og udveksles mellem flere brugere. I billedet kan indskrives og gemmes informationer om motiv, afbildede personer og rettigheder.

Digitaliseringen g�r det samtidig vanskeligt eller umuligt at opdage om et billede er �ndret. Billedet er en samling tal p� flere megabyte, hvor hver eneste billedpunkt er sammensat af ni tal, som let indbyrdes kan �ndres. Med andre relativt simple billedprogrammer kan �ndringer af billedet ogs� foretages af modtageren af billedet, ligesom det kan indg� i en billedmontage udarbejdet i et illustrationsprogram.

Sammenl�gningen af Dampskibselskabet af 1912 og A.P.M�ller blev i Berlingske Tidende omtalt igennem flere dage. Et nyt kendt bestyrelsesmedlem blev indsat i et andet billede. Her er en manipulation, som ikke burde ske i en avis selv om det er erhvervssektionen. Men det kunne m�ske accepteres i en reklamebrochure eller i et �rsregnskab.

Billedchef S�ren Lorenzen hos Berlingske Tidende reagerede �jeblikkeligt p� billedets fremkomst: ”A.P. M�ller billedet er indiskutabelt. Her er tale om billedmanipulation af v�rste skuffe - og det m� IKKE ske. Det har naturligt givet stor debat p� avisen, og jeg har p� baggrund af netop det billede talt med meget store bogstaver. Det er ikke fotograf Claus Bj�rn Larsen, der er manden bag manipulationen. Sandheden er at ’ugerningen’ blev foretaget efterf�lgende af avisens tegnestue uden billedredaktionens vidende. Ordet ”collage” var tilf�rt billedet, da vi bragte det, s� l�serne blev gjort opm�rksomme p�, at der var ’pillet’ ved billedet. Men der skal slet ikke manipuleres med nyhedsbillederne i Berlingske Tidende”.

Efterbehandling i et billedprogram giver utallige muligheder for at redigere trov�rdigheden, og det kan v�re vanskeligt at finde en balance mellem dokumentation og manipulering.

Moderne digitalkameraer kan transmittere billedet direkte fra ”gerningsstedet” og m�ske vil nogle af fremtidens fastansatte pressefotografer blive kameraholdere med online forbindelse hjem til redaktionen, hvor billederne udv�lges og bearbejdes.

Billedbearbejdning
Hvis vi skal diskutere, hvad der er tilladt, og hvad der er muligt, m� vi, ligesom jurister, f�rst se p�, hvad der har dannet pr�cedens eller vundet h�vd, om man vil.

Lad os f�rst se p� hvad vi m�tte i den "gamle teknik":

A. V�lge en optagevinkel, som fulgte vores budskab/politiske holdning.
B. Bede "ofret" placere sig p� en m�de s� det udfyldte vores budskab/politiske holdning. (Direkt�ren fotograferet ved sin Jaguar. P�lsemanden i sit "charmerende" hjem agiterende for arbejderklassen osv.).
C. V�lge en optik/br�ndvidde som �ndrer forholdet mellem motiv og baggrund.
D. V�lge en stor bl�nde�bning som utydeliggjorde baggrunden.
E. Med flash/”Put-flash” lysl�gge s� motivet blev forskelligt fra baggrunden.
F. Anvende fotografiske filtre: Polarisationsfilter mod reflekser/spejlinger. Nedtonings- og udtoningsfilter. I bestemte genrer anvende farvefiltre f.eks. orange for at m�rkne en himmel i sort/hvid eller bl�filter for at fremh�ve fregner i sort/hvid portr�t.
G. Konvertere et farvebillede til et sort/hvid (gr�skala) billede.
H. Fjerne motivdele ved fril�gning (delvis tilladt).

I m�rkekammeret:

1. Lysne/udbr�nde for at fjerne u�nskede motivdele.
2. M�rkne/efterkopiere for at fjerne u�nskede motivdele.
3. Efterkopiere for at fremh�ve motivdele som ikke umiddelbart kunne kopieres ved en gennemsnitskopiering
4. Besk�re billedet b�de hos fotograf og p� billedredaktionen.
5. "Forsk�nne" billedet f.eks. hudtoner ved at v�lge gradation af papir.
6. Med m�rh�rspensel og sort og hvid farve sm�-retuchere p� billedet.
7. Justering af farver. M�tning, reducering og farvestik.

Dette har v�ret accepteret i al pressefotografi siden ca. 1920’erne, hvor pressefotografiet for alvor br�d igennem, da trykprocesserne udviklede sig fra at gengive stregtegninger til at gengive fotografiske halvtonebilleder med hj�lp af raster.

Punkterne 1-7 m� s�ledes stadig v�re tilladt p� den m�de, som det i dagens teknik kan udf�res digitalt i Photoshop.

Jeg opfatter det ikke som billedmanipulering, n�r fotografen i Photoshop markerer en kendt person og bagefter giver baggrunden Gaussian blur for at f� det til at virke som om, der var fotograferet p� bl�nde 1.2 for at f� n�jagtig den samme virkning som punkt D.

Billedet til h�jre har f�et tilf�rt uskarp baggrund i Photoshop med n�jagtig samme udtryk som hvis det var fotograferet med stor bl�nde�bning.

Lysl�gning, filtre og nedtoning kan ogs� foretages i Photoshop.

Vi f�r mange diskussioner herom, da det digitale kamera om 5-7 �r f.eks. vil kunne fotografere med total dybdeskarphed, s�ledes at fotografen selv v�lger og fasts�tter billedets skarphed hjemme ved computeren. Vi har kun set begyndelsen p� denne udvikling…

Pressefotografiets fremtid
Hvis vi ser 10-20 �r frem tegner der sig f�lgende tekniske udviklingsmuligheder for pressefotografiet:

Uden st�j kunne fotografere i ASA/ISO v�rdier fra 100- 6400 eller mere.
Dette vil medf�re at det vil blive muligt at fotografere under n�sten umulige lysforhold og f� pr�sentable billeder af aften- og nattebilleder.

Fotografere med et bl�nderomfang p� minimum 20 trin, som giver mulighed for omfattende efterbearbejdning af endeligt kontrastomfang og detaljegengivelse. Det vil s�ledes v�re muligt p� en og samme eksponering at have b�de billeddetaljer i den dybeste skygge og i motivdele i st�rk sol hvilket ikke er muligt p� film. Vi vil s�ledes kunne fotografere i skygge eller modlys og alligevel kunne se de lyseste motivdele i baggrunden eller vice versa. Hermed bliver det digitale billede mere anvendeligt for trykningens mere begr�nsede toneomfang.

Optage alle billeder p� en gang i skarphedstrin fra 2 cm til uendeligt s� at skarphedsdybden bestemmes ved redigering. Dette kan f.eks. foretages som ”grapping” i 128 sekvenser p� 1/500 sekund.

Lysl�gning vil kunnet foretages digitalt i billedprogram. Der fotograferes med neutralt og ”fladt” lys og som efterbearbejdes med slagskygger og former. Det betyder, at 10 forskellige fotografer vil f� 10 helt forskellige ”normale” resultater ud fra det samme grundbillede.

Framegrapping fra video. De digitale kameraer kan allerede optage 8-12 billeder i sekundet og snart ogs� i 24 billeder i sekundet. Samtidig bliver videokameraerne ogs� med h�jopl�selige billedchip, s� mange billeder kan blive ”grappede frames” fra en digital video. Fotograferingsm�ssigt er det dog to forskellige m�der at t�nke og arbejde p�.

Billedata (i dag kaldet Metadata eller EXIF) som indeholder ubrydelige informationer. Dette er uhyre vigtigt for billedet trov�rdighed. Disse data vil ogs� kunne vise om originalbilledet har v�ret bearbejdet og i hvilke omr�der/koordinater. Digitalbilledets trov�rdighed vil p� denne m�de blive st�rre end det har v�ret kendt fra klassisk fotografi.

Billedet vil indeholde fingeraftryk om ophavsmand. Ovenn�vnte Exif data giver ogs� information om kameratype og nummer og identitet p� ejerskab/adresse/url og copyright.
Disse data kan i �jeblikket �ndres, men vil i fremtiden kun kunne �ndres med password. Omvendt kan der ogs� fra billedatabaser kunne s�ges p� disse informationer, s�ledes at billeder eller kamera kan findes ved hj�lp af s�gninger p� internettet.

Udvikling af nye typer ”optikker” som er uden klassiske linser af glas, men med elektromagnetisk lysbrydning. Den fysiske linse har en lang og fornem historie med sin mange tekniske kompromiser, men fremtidens ”optik” vil arbejde ud fra nogle nye fysiologske regler og anderledes nyt�nkning.

Kamera med laserdiodehardisk med plads til enorme datam�ngder.
Billeder kr�ver store datam�ngder og hurtigt fungerende dataenheder, s� fremtidens harddiske vil arbejde med lysets hastighed som stabile diodelasere, der opbevarer terrabytes af information i en enhed p� st�rrelse med en sukkerknald.

Ingen mekaniske dele. Al form for mekanik i kameraet er un�dvendigt for det digitale billede.

Mobiltelefoner med indbygget kamera vil snart udvikles med en h�j billedopl�sning p� 2-6 megapixels. Det betyder, at str�mmen af nyhedsbilleder kan komme fra hvilken som helt tilf�ldig person, som er n�rmest h�ndelsesstedet. Selv med eget digitalt udstyr har den professionelle fotograf ikke chancen for fysisk at ankomme s� hurtigt. Denne type ”�gte” on- site billeder vil givetvis tilstr�mme informationsmarkedet i n�r fremtid.

Mobiltelefoner og "digitalt papir" vil samtidig give store nye muligheder for at abonnere p� friske opdaterede nyheder og billeder ud fra personlige behov. Dette vil g�re informationsstr�mmen mere interessant, underholdende og konstant aktuel. Nyheder og billeder kan l�ses nu eller p� et senere tidspunkt i bilen, toget etc. Udviklingen vil i det hele taget g� hen imod ”pay per view” og fotografen vil f� afregning for hver billede som er bestilt og anvendt af en vilk�rlig slutbruger.

Mellem �stetik og trov�rdighed
Som fotograf er der s�ledes to forhold, som giver vores resultat:

1. Personlig holdning og vinkling.
2. Teknikken.

I montage og temabilleder som f.eks. et ledsagebillede til et interview i en s�ndagsavis med en kendt skuespillerinde er der intet odi�st i at forsk�nne situationen, hvis skuespilleren er en primadonna. Det omvendte kan ogs� v�re muligt for at vise hendes falmende karriereforl�b eller krukkede attitude.

Samtidig med dokumentationen stiger interessen for �stetik ogs� i nyhedsbilleder. I det virkelige liv f�r mange mennesker udf�rt plastikoperationer for selv mindre sk�nhedsfejl. �nsker de det samme med billedinformationerne? Skal motivet f�rst v�lges ud fra en afbalanceret komposition og skal det for�dles i billedbehandling? Skal virkelighedens gru g�res �stetisk s� den ligner et CD cover for et rock band?

Det er fornuftigt at diskutere rammerne for billedmanipulation og trov�rdighed for pressefotografer. Men hvor g�r din gr�nse og hvor g�r min? Kan vi overhovedet fasts�tte nogen regler? Det er helt op til den enkelte redaktion at give netop deres medie en trov�rdighed. N�jagtig ligesom i dag hvor vi har en �benlys trov�rdighedsforskel mellem f.eks. Se & H�r og Berlingske Tidende – en forskel den almindelige l�ser udm�rket er bevidst om.

Eller skal vi i det hele taget have regler, n�r vi ser p� ovenn�vnte og den tiltagende �benhed og demokratisering b�de af verdenspolitikken og den teknologiske udvikling. Tredje verdens lande g�r jo direkte fra gamle arbejdsprocesser op til en international opdateret udvikling p� lige linie med andre lande og med det ansvar som f�lger hermed.

Fotografen Patrick Schneider fra den amerikanske lokalavis Charlotte Observer m�tte returnere tre priser fra sidste �rs Picture of the Year-konkurrence, da man fandt, at hans Photoshop-arbejde var for kreativt. Til venstre ses de billeder, som blev indsendt til konkurrencen. P� n�r den f�rste m�rkv�rdigt kedeligt eftebehandlede optagelse mener jeg ikke, at der her er grund til at fratage fotografen nogen som helst �re – det kunne se langt v�rre ud i den gammeldags teknik.

Se billederne sammenlignet i st�rre format (Poynter Institute)

L�s mere om Scneiders fratagelse af fotopris (Poynter Institute)

�ndring af trov�rdighed og digital billedbehandling som udf�res med f� tryknapper kan ogs� medf�re historieforfalskning. Om 100 �r vil forskere kun kunne v�lge mellem det digitale materiale i den udtryksform vi har efterladt. Derfor vil jeg allerede i dag anbefale at man altid gemmer det oprindelige billede som nederste lag i Photoshop og udf�rer alle korrektioner som ovenliggende lag – s� vil kildematerialet blive bevaret og vil kunne vises frem som dokumentation.

Jeg tror ogs� i fremtiden, at den kritiske beskuer af pressebilleder hurtigt vil opfatte om et billede viser sandheden – pressefotografiet er allerede, p� grund af forevigelsen af livets mange facetter, med til at tydeligg�re verdenen og g�re de mest ut�lelige undertrykkelser til genstand for debat. Ligesom kreativt billedarbejde vil p� den anden side ogs� trov�rdighed v�re en v�rdifuld kvalitet i sig selv. S� m�ske vil netop muligheden for billedbehandling g�re de �gte trov�rdige billeder mere eksklusive og h�jne de dokumentariske kvaliteter ved disse billeder.

L�s flere artikler om fotografiets trov�rdighed

Document Actions

Billedtroværdighed – troværdige billeder?

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere