Document Actions

Billedtroværdighed – troværdige billeder?

 

Offentliggjort 09/22/2003, senest redigeret 11/14/2004

 

 

METODE/UDVIKLINGSTENDENSER: Fotografen er en subjektiv meningsdanner. Det betyder, at hvis han er på job alene, så bestemmer han stort set selv, hvorledes han ønsker billedets udtryksform. Denne indflydelse gør sig gældende under selve fotograferingen, i selve billed(fra)valget eller ved senere billedbehandling og beskæring.

Det 'ærlige' billede, som er et snapshot af situationen – f.eks. en katastrofe eller interessant begivenhed – har en stærk informationsværdi og troværdighed, som er indiskutabel. Her er det i princippet ligegyldigt, om det er taget af en professionel fotograf, en amatør eller kommer fra et ubemandet overvågningskamera.

Fotografiet har altid været under pres fra mange sider
Enhver anstændig fotograf har altid haft et ønske om at rette små skønhedsfejl, som skyldes forstyrrende dele i motivet eller fejl på filmen eller teknikken. Det har været en hårfin balance mellem mørkekammerets alkymi og filmens i virkeligheden snævre tekniske muligheder. Ønsket om at rette i billedet har ligeledes – mere eller mindre bevidst – tilføjet en grad af kunstnerisk udtryksform til dokumentationsfotografiet.



Dette billede af forlaget Gyldendals direktør ved en reception. Fotografen har valgt at softe billedet for at bringe den centrale person mere i fokus i et ellers meget uroligt billede. Vi fik samme resultat i det gamle mørkekammer, når vi belyste fotopapiret gennem et plasticchartek, cigaretpakke-papir eller lignende. Foto: Morten Juhl. Berlingske Tidendes forside den 29. august 2003.


Ændring eller direkte manipulering af billedet var før den digitale tidsalder meget tidskrævende. Det tilhørte enten forarbejdet til kostbare internationale kosmetikannoncer eller det politiske propagandaapparat, hvor man fjernede og genindsatte afbildede personer. Som en bevidst handling fra de opportunistiske retuchører glemte man komisk nok enkelte gange en hånd eller en sko.

I slutningen af forrige århundrede kommer digital billedbehandling på markedet til almindelig brug. Computere bliver i stand til at håndtere store datamængder og med flere nye billedbehandlingsprogrammer. Til sidst løber Adobes Photoshop af med sejren og er i dag det computerprogram, som har det største monopol. Det har imidlertid vist sig som en fordel, idet man hermed har fået en international standardisering af korrekt farvegengivelse fra kamera til arbejdsskærm til publikation. Mange Photoshop korrektioner kan udføres hurtigere end tidligere tiders retuch eller omkopiering i mørkekammeret. I Photoshop kan billedkorrektioner også indspilles og udveksles mellem flere brugere. I billedet kan indskrives og gemmes informationer om motiv, afbildede personer og rettigheder.

Digitaliseringen gør det samtidig vanskeligt eller umuligt at opdage om et billede er ændret. Billedet er en samling tal på flere megabyte, hvor hver eneste billedpunkt er sammensat af ni tal, som let indbyrdes kan ændres. Med andre relativt simple billedprogrammer kan ændringer af billedet også foretages af modtageren af billedet, ligesom det kan indgå i en billedmontage udarbejdet i et illustrationsprogram.



Sammenlægningen af Dampskibselskabet af 1912 og A.P.Møller blev i Berlingske Tidende omtalt igennem flere dage. Et nyt kendt bestyrelsesmedlem blev indsat i et andet billede. Her er en manipulation, som ikke burde ske i en avis selv om det er erhvervssektionen. Men det kunne måske accepteres i en reklamebrochure eller i et årsregnskab.

Billedchef Søren Lorenzen hos Berlingske Tidende reagerede øjeblikkeligt på billedets fremkomst: ”A.P. Møller billedet er indiskutabelt. Her er tale om billedmanipulation af værste skuffe - og det må IKKE ske. Det har naturligt givet stor debat på avisen, og jeg har på baggrund af netop det billede talt med meget store bogstaver. Det er ikke fotograf Claus Bjørn Larsen, der er manden bag manipulationen. Sandheden er at ’ugerningen’ blev foretaget efterfølgende af avisens tegnestue uden billedredaktionens vidende. Ordet ”collage” var tilført billedet, da vi bragte det, så læserne blev gjort opmærksomme på, at der var ’pillet’ ved billedet. Men der skal slet ikke manipuleres med nyhedsbillederne i Berlingske Tidende”.


Efterbehandling i et billedprogram giver utallige muligheder for at redigere troværdigheden, og det kan være vanskeligt at finde en balance mellem dokumentation og manipulering.

Moderne digitalkameraer kan transmittere billedet direkte fra ”gerningsstedet” og måske vil nogle af fremtidens fastansatte pressefotografer blive kameraholdere med online forbindelse hjem til redaktionen, hvor billederne udvælges og bearbejdes.

Billedbearbejdning
Hvis vi skal diskutere, hvad der er tilladt, og hvad der er muligt, må vi, ligesom jurister, først se på, hvad der har dannet præcedens eller vundet hævd, om man vil.

Lad os først se på hvad vi måtte i den "gamle teknik":

A. Vælge en optagevinkel, som fulgte vores budskab/politiske holdning.
B. Bede "ofret" placere sig på en måde så det udfyldte vores budskab/politiske holdning. (Direktøren fotograferet ved sin Jaguar. Pølsemanden i sit "charmerende" hjem agiterende for arbejderklassen osv.).
C. Vælge en optik/brændvidde som ændrer forholdet mellem motiv og baggrund.
D. Vælge en stor blændeåbning som utydeliggjorde baggrunden.
E. Med flash/”Put-flash” lyslægge så motivet blev forskelligt fra baggrunden.
F. Anvende fotografiske filtre: Polarisationsfilter mod reflekser/spejlinger. Nedtonings- og udtoningsfilter. I bestemte genrer anvende farvefiltre f.eks. orange for at mørkne en himmel i sort/hvid eller blåfilter for at fremhæve fregner i sort/hvid portræt.
G. Konvertere et farvebillede til et sort/hvid (gråskala) billede.
H. Fjerne motivdele ved frilægning (delvis tilladt).

I mørkekammeret:

1. Lysne/udbrænde for at fjerne uønskede motivdele.
2. Mørkne/efterkopiere for at fjerne uønskede motivdele.
3. Efterkopiere for at fremhæve motivdele som ikke umiddelbart kunne kopieres ved en gennemsnitskopiering
4. Beskære billedet både hos fotograf og på billedredaktionen.
5. "Forskønne" billedet f.eks. hudtoner ved at vælge gradation af papir.
6. Med mårhårspensel og sort og hvid farve små-retuchere på billedet.
7. Justering af farver. Mætning, reducering og farvestik.

Dette har været accepteret i al pressefotografi siden ca. 1920’erne, hvor pressefotografiet for alvor brød igennem, da trykprocesserne udviklede sig fra at gengive stregtegninger til at gengive fotografiske halvtonebilleder med hjælp af raster.

Punkterne 1-7 må således stadig være tilladt på den måde, som det i dagens teknik kan udføres digitalt i Photoshop.

Jeg opfatter det ikke som billedmanipulering, når fotografen i Photoshop markerer en kendt person og bagefter giver baggrunden Gaussian blur for at få det til at virke som om, der var fotograferet på blænde 1.2 for at få nøjagtig den samme virkning som punkt D.


Billedet til højre har fået tilført uskarp baggrund i Photoshop med nøjagtig samme udtryk som hvis det var fotograferet med stor blændeåbning.


Lyslægning, filtre og nedtoning kan også foretages i Photoshop.

Vi får mange diskussioner herom, da det digitale kamera om 5-7 år f.eks. vil kunne fotografere med total dybdeskarphed, således at fotografen selv vælger og fastsætter billedets skarphed hjemme ved computeren. Vi har kun set begyndelsen på denne udvikling…

Pressefotografiets fremtid
Hvis vi ser 10-20 år frem tegner der sig følgende tekniske udviklingsmuligheder for pressefotografiet:

Uden støj kunne fotografere i ASA/ISO værdier fra 100- 6400 eller mere.
Dette vil medføre at det vil blive muligt at fotografere under næsten umulige lysforhold og få præsentable billeder af aften- og nattebilleder.

Fotografere med et blænderomfang på minimum 20 trin, som giver mulighed for omfattende efterbearbejdning af endeligt kontrastomfang og detaljegengivelse. Det vil således være muligt på en og samme eksponering at have både billeddetaljer i den dybeste skygge og i motivdele i stærk sol hvilket ikke er muligt på film. Vi vil således kunne fotografere i skygge eller modlys og alligevel kunne se de lyseste motivdele i baggrunden eller vice versa. Hermed bliver det digitale billede mere anvendeligt for trykningens mere begrænsede toneomfang.

Optage alle billeder på en gang i skarphedstrin fra 2 cm til uendeligt så at skarphedsdybden bestemmes ved redigering. Dette kan f.eks. foretages som ”grapping” i 128 sekvenser på 1/500 sekund.

Lyslægning vil kunnet foretages digitalt i billedprogram. Der fotograferes med neutralt og ”fladt” lys og som efterbearbejdes med slagskygger og former. Det betyder, at 10 forskellige fotografer vil få 10 helt forskellige ”normale” resultater ud fra det samme grundbillede.

Framegrapping fra video. De digitale kameraer kan allerede optage 8-12 billeder i sekundet og snart også i 24 billeder i sekundet. Samtidig bliver videokameraerne også med højopløselige billedchip, så mange billeder kan blive ”grappede frames” fra en digital video. Fotograferingsmæssigt er det dog to forskellige måder at tænke og arbejde på.

Billedata (i dag kaldet Metadata eller EXIF) som indeholder ubrydelige informationer. Dette er uhyre vigtigt for billedet troværdighed. Disse data vil også kunne vise om originalbilledet har været bearbejdet og i hvilke områder/koordinater. Digitalbilledets troværdighed vil på denne måde blive større end det har været kendt fra klassisk fotografi.

Billedet vil indeholde fingeraftryk om ophavsmand. Ovennævnte Exif data giver også information om kameratype og nummer og identitet på ejerskab/adresse/url og copyright.
Disse data kan i øjeblikket ændres, men vil i fremtiden kun kunne ændres med password. Omvendt kan der også fra billedatabaser kunne søges på disse informationer, således at billeder eller kamera kan findes ved hjælp af søgninger på internettet.

Udvikling af nye typer ”optikker” som er uden klassiske linser af glas, men med elektromagnetisk lysbrydning. Den fysiske linse har en lang og fornem historie med sin mange tekniske kompromiser, men fremtidens ”optik” vil arbejde ud fra nogle nye fysiologske regler og anderledes nytænkning.

Kamera med laserdiodehardisk med plads til enorme datamængder.
Billeder kræver store datamængder og hurtigt fungerende dataenheder, så fremtidens harddiske vil arbejde med lysets hastighed som stabile diodelasere, der opbevarer terrabytes af information i en enhed på størrelse med en sukkerknald.

Ingen mekaniske dele. Al form for mekanik i kameraet er unødvendigt for det digitale billede.

Mobiltelefoner med indbygget kamera vil snart udvikles med en høj billedopløsning på 2-6 megapixels. Det betyder, at strømmen af nyhedsbilleder kan komme fra hvilken som helt tilfældig person, som er nærmest hændelsesstedet. Selv med eget digitalt udstyr har den professionelle fotograf ikke chancen for fysisk at ankomme så hurtigt. Denne type ”ægte” on- site billeder vil givetvis tilstrømme informationsmarkedet i nær fremtid.

Mobiltelefoner og "digitalt papir" vil samtidig give store nye muligheder for at abonnere på friske opdaterede nyheder og billeder ud fra personlige behov. Dette vil gøre informationsstrømmen mere interessant, underholdende og konstant aktuel. Nyheder og billeder kan læses nu eller på et senere tidspunkt i bilen, toget etc. Udviklingen vil i det hele taget gå hen imod ”pay per view” og fotografen vil få afregning for hver billede som er bestilt og anvendt af en vilkårlig slutbruger.

Mellem æstetik og troværdighed
Som fotograf er der således to forhold, som giver vores resultat:

1. Personlig holdning og vinkling.
2. Teknikken.

I montage og temabilleder som f.eks. et ledsagebillede til et interview i en søndagsavis med en kendt skuespillerinde er der intet odiøst i at forskønne situationen, hvis skuespilleren er en primadonna. Det omvendte kan også være muligt for at vise hendes falmende karriereforløb eller krukkede attitude.

Samtidig med dokumentationen stiger interessen for æstetik også i nyhedsbilleder. I det virkelige liv får mange mennesker udført plastikoperationer for selv mindre skønhedsfejl. Ønsker de det samme med billedinformationerne? Skal motivet først vælges ud fra en afbalanceret komposition og skal det forædles i billedbehandling? Skal virkelighedens gru gøres æstetisk så den ligner et CD cover for et rock band?

Det er fornuftigt at diskutere rammerne for billedmanipulation og troværdighed for pressefotografer. Men hvor går din grænse og hvor går min? Kan vi overhovedet fastsætte nogen regler? Det er helt op til den enkelte redaktion at give netop deres medie en troværdighed. Nøjagtig ligesom i dag hvor vi har en åbenlys troværdighedsforskel mellem f.eks. Se & Hør og Berlingske Tidende en forskel den almindelige læser udmærket er bevidst om.

Eller skal vi i det hele taget have regler, når vi ser på ovennævnte og den tiltagende åbenhed og demokratisering både af verdenspolitikken og den teknologiske udvikling. Tredje verdens lande går jo direkte fra gamle arbejdsprocesser op til en international opdateret udvikling på lige linie med andre lande og med det ansvar som følger hermed.






Fotografen Patrick Schneider fra den amerikanske lokalavis Charlotte Observer måtte returnere tre priser fra sidste års Picture of the Year-konkurrence, da man fandt, at hans Photoshop-arbejde var for kreativt. Til venstre ses de billeder, som blev indsendt til konkurrencen. På nær den første mærkværdigt kedeligt eftebehandlede optagelse mener jeg ikke, at der her er grund til at fratage fotografen nogen som helst ære – det kunne se langt værre ud i den gammeldags teknik.


Se billederne sammenlignet i større format (Poynter Institute)

Læs mere om Scneiders fratagelse af fotopris (Poynter Institute)


Ændring af troværdighed og digital billedbehandling som udføres med få tryknapper kan også medføre historieforfalskning. Om 100 år vil forskere kun kunne vælge mellem det digitale materiale i den udtryksform vi har efterladt. Derfor vil jeg allerede i dag anbefale at man altid gemmer det oprindelige billede som nederste lag i Photoshop og udfører alle korrektioner som ovenliggende lag – så vil kildematerialet blive bevaret og vil kunne vises frem som dokumentation.

Jeg tror også i fremtiden, at den kritiske beskuer af pressebilleder hurtigt vil opfatte om et billede viser sandheden – pressefotografiet er allerede, på grund af forevigelsen af livets mange facetter, med til at tydeliggøre verdenen og gøre de mest utålelige undertrykkelser til genstand for debat. Ligesom kreativt billedarbejde vil på den anden side også troværdighed være en værdifuld kvalitet i sig selv. Så måske vil netop muligheden for billedbehandling gøre de ægte troværdige billeder mere eksklusive og højne de dokumentariske kvaliteter ved disse billeder.

Læs flere artikler om fotografiets troværdighed

 

 


Søg

  

 

 

Temasider om samme emne

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: