Document Actions
Fortællende journalistik udfordrer læseren
Offentliggjort 11/27/2003, senest redigeret 11/04/2004
Den narrative historie udfordrer hjernen på flere planer. Historien appellerer til indlevelse og gør samtidig læseren klogere, mener Mikkel Hvid.
REFERAT - opdateres ikke!
| For nogle år siden gennemførte The Poynter Institute i USA en spændende sammenligning af forskellige journalistiske genrer blandt godt 2000 tilfældigt – men demografisk – udvalgte avislæsere i St. Petersburg i staten Florida. Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med avisen St. Petersburg Times, hvor fire forskellige journalister skrev om de samme historier på hver sin måde: |  | Mikkel Hvid |
- som en traditionel nyhedsartikel
- som en akademisk baggrundshistorie
- som en kommenterende artikel
- som en fortællende journalistisk historie
Formerne blev testet på læserne i en forsøgsperiode, hvor de forskellige genrer roterede rundt til de forskellige grupper, som herefter blev testet.
Resultatet var signifikant, hvad angår den fortællende journalistik, som først og fremmest markerede sig ved at give læserne et større udbytte i form af større indlevelse samtidig med, at de bliver klogere.
Til gengæld udløste genrer ikke det store engagement hos læserne, der hverken følt sig animeret til at skive læserbreve eller engagere sig i den problematik, som artiklerne satte fokus på. Undersøgelsen gav ikke nogen forklaring på, hvorfor netop de fortællende historier giver læserne et større udbytte.
I sit oplæg funderede Mikkel Hvid over årsagen og kom frem til følgende betragtninger:
- Den menneskelige hjerne kan godt lide at arbejde. Den kan godt lide at lege med og flirte med de historier, den får fortalt. Lige så snart hjernen får blot nogle enkle spor og små antydninger, går den straks i gang med at udfylde resten af historien selv: at skabe billeder af rummet, at lede efter morderen, at finde en sammenhæng i fortællingen, indtil forfatteren eller skribent ændrer forestillingen med nye input eller overraskelser, sagde Mikkel Hvid.
Denne hjerne-aktivitet styrker læserens indlevelse og hukommelse på en helt anden måde, end når hjernen får en række faktuelle oplysninger serveret på et sølvfad med det samme – som i den traditionelle journalistik.
Ifølge Mikkel Hvid husker læserne fortællende journalistik bedre, fordi den narrative fortælling taler til en helt anden del af hukommelsen end klæbehjernen (der husker udenad). Fortællende journalistik appellerer nemlig til den del af hukommelsen, som oplagrer og erindrer bestemte scener, grundlæggende følelser og episoder, som har gjort indtryk på os i tilværelsen – kaldet den sceniske hukommelse. Og her ser vi en klar reference til den fortællende journalistiks brug af scener og sanseindtryk.
Når den fortællende journalistik er vellykket og gennemført veksler den mellem – på den ene side – det abstrakte plan med de traditionelle faktaoplysninger, som appellerer til intellektet og – på den anden side – det konkrete oplevelse- og indlevelsesplan, hvor de elementære følelser genkaldes.
Læseren bliver slet og ret klogere, fordi han eller hun gennemlever historien på en helt anden måde end ved blot at læse en traditionel avisartikel.
Omtalte personer:
Relevante kilder:
Omtalte kurser:
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: