Offentliggjort 11/24/2003, senest redigeret 05/04/2004
Brugen af blogs – weblogs – har ikke ret stor opmærksomhed i vores hjemlige journalistverden. Men det har den i USA, hvor blogs indgår både i mediehuses udnyttelse af Internettet til nyhedsformidling og som led i journalisters personlige branding.
Blogs er ikke bare kommet for at blive, men vil vokse i omfang og blive til stor gavn for de journalister, som forstår at udnytte mulighederne. Sådan lyder vurderingen fra Geoff Iocicero, der er en del af kernestaben i Newsplex, Ifra’s laboratorie-newsroom på University of South Carolina. (Se www.newsplex.com).
Ordet blog er slet og ret en forkortet sproglig form for weblog, der i sin rene form er en logbog på internettet. Her kan blog’eren skrive korte indlæg, der publiceres her og nu i kronologisk logbog form.
Dem, der følger blog’en, kan kommentere eller uddybe historien med egne indlæg, og så kan log-redaktøren researche videre herfra. Som regel er hver indtegning i blog’en blot et par sætninger, typisk med links til relaterede historier, baggrundsoplysninger osv.
Ifølge cyberjournalist har New York Times opgjort, at antallet af aktive blogs på nettet i 2004 vil vokse fra de nuværende 1,6 millioner til 5,86 millioner. (Se Weblog Blog på www.cyberjournalist.net).
Langt de fleste blogs er brugernes egne, men medierne kommer godt efter. Se f.eks. www.msnbc.com, Wall Street News opinion journal - www.opinionjournal.com og New York Times (Kristof Response), Spokane - www.spokesmanreview.com.
Geoff Iocicero peger på, at blogs er det absolut hurtigste medie, mere aktuelt end både tv og traditionelle websider. Selve loggen, der placerer den enkelte budskab ind på tidslinien, er der jo i forvejen og fungerer automatisk.
Derfor er blog indlysende egnet til breaking news. Desuden egner formen sig til sammenhænge, hvor en løbende, opdateret rapportering har nyhedsværdi. Blandt de seneste eksempler er en retssag mod to snigskytter, hvor medarbejder i retssalen refererer vidneudsagn i små bidder, så sagen på nærmeste kan følges minut for minut.
Desuden er blog egnet til smalle emner, hvor der måske ikke er mange, der følger med, men hvor de aktive er intensivt optaget af, hvad der sker og siges på området. Typisk grupper, hvis interesse får en meget begrænset dækning i aviser og på radio/tv, og som på blog’en kan komme i dybden – måske endda en blog redigeret af fagjournalisten på de traditionelle medier.
”Det diskuteres om blogs overhovedet skal være redigerede. Især mange med udgangspunkt i IT-siden mener, at hvis der redigeres, er det slet ikke en blog”, siger Geoff Iocicero, som tilføjer:
”Men kun hvis der redigeres, er det journalistik – og der er masser af potentiale i den journalistiske blog”.
Iocicero mener, at blogs er en interessant og stimulerende form for journalistik, der fokuserer på den klassiske kerne: Det helt aktuelle, fortalt i kort, klar form. Blogs kan derfor ses som nyt arbejdsfelt i journalistikken, et felt for erfarne journalister, der også er drevne i redigering.
For den enkelte journalist kan blog ses som et stærkt markedsføringsværktøj – den, der har et stort publikum på sin blog, står stærkt. Derfor er der også en del journalister, der ved siden af deres almindelige job driver blogs inden for deres stofområder – journalister om dagen, blog’ere om aftenen i eget regi med kernelæsesere, -seere- og -lyttere som menighed.
Det skader ikke deres mediearbejdspladser, men brander det tværtimod. Og det brander journalisten selv som specialist på fagområdet. Måske endda for meget, for der er eksempler på, at et blad har forlangt en journalists blog lukket, se f.eks. J.D.Lasica i Online Journalism Review på www.cyberjournalist.net/news/000361.php.
Gå mere i dybden ved at læse den nye rapport fra Niemann Reports, ”Weblogs and Journalism”, Vol. 57, 2003, der findes på www.nieman.harvard.edu/reports.
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: