Document Actions

Kamera-telefoner på pletten

 

Offentliggjort 09/25/2003, senest redigeret 11/05/2004

 

 

I første halvår af 2003 oversteg salget af kamera-telefoner for første gang salget af digitale kameraer. Og intet tyder på, at denne udvikling stopper. Om ganske få år vil alle, der bærer en mobiltelefon, også have et digitalt kamera ved hånden. Hvordan vil denne udvikling influere på mediernes nyhedsdækning?

 

UDVIKLINGSTENDENSER: Verdens eneste supersoniske passagerfly, Concorden styrtede ned den 25. juli 2000. 113 personer døde. Det uskarpe fotografi, der viser det karakteristiske fly med ild i halen, faretruende tæt på jorden blev taget af en amatørfotograf og sendt verden rundt.

Lørdag morgen den 1. februar 2003 brændte rumfærgen Columbia op på dens vej tilbage til jorden. Et af fotografierne, som blev vist igen og igen i nyhedsmedierne viste resterne af rumfærgen med haler af røg efter sig, styrtende næsten lodret ned. Fotografiet blev taget af en amatørfotograf, Bill McCallum fra fortorvet foran hans hus.

Det er blot to eksempler på store katastrofer, der er blevet foreviget af almindelige mennesker, som har befundet sig på rette tid og sted. Sådan må det nødvendigvis være, da vi heldigvis ikke ved hvornår en katastrofe opstår, og kan planlægge optagelserne af den.

Ulykke i Gøteborg

Journalist Ralph Källström kunne heller ikke planlægge, at han den 4. september 2003 blev vidne til en kollision mellem en lastbil og en sporvogn midt i eftermidddagstrafikken i Gøteborg. Heldigvis havde han en kamera-telefon ved hånden, og han kunne, udover at rapportere skriftligt fra ulykken, sende et digitalt fotografi hjem til redaktionen.

Fotografiet blev straks bragt på Gøteborgs-Postens hjemmeside, og derved fik et nyhedsfotografi taget med en mobiltelefon debut i medierne. Se
billedet her.

20 minutter senere dukkede en af Gøteborgs-Postens pressefotografer op. Hans fotografier blev udelukkende brugt i den trykte udgave af avisen.

Redaktør Jonas Boström udtalte til E-Media Tidbits 4. september: ”Det bedste billede vandt”.

Det har han helt ret i. Det er ikke det teknisk bedste billede, men det er det mest fortællende fotografi. Det fotografi, der på det tidspunkt har størst nyhedsværdi. Fotografiet giver, i kraft af sin umiddelbare råhed og uden nogen form for fotografisk komposition, en fornemmelse af selv at være øjenvidne til begivenheden. En stærk effekt ved denne type nyhedsbilleder.

Et fotografi kan vinkles

Med en stigende mængde potentielle nyhedsfotografer på markedet er det nærliggende at bede de professionelle fotografer om at droppe nyhedsfotografiet. Redaktør Jonas Boström udtalte fx til E-media Tidbits 4. september: ”Fotograferne kan gøre mere nytte, hvis de får mere tid til features og planlagte opgaver frem for at jagte den ene nyhed efter den anden.”

Det er jeg ikke enig med ham i. Hvis vi vurderer de nyhedsfotografier, som er taget af professionelle fotografer rundt om i verden -- og det uanset om de er fra 11. september eller fra en trafikulykke i Danmark -- så har de oftest en helt anden kvalitet end amatørernes her og nu fotos.

Når de professionelle fotografer når frem til begivenheden, kan de tilføre historien noget mere. De dygtige fotojournalister kan i langt højere grad visualisere nyheden. De kan vinkle den, komme tættere på essensen af begivenheden og derved give læserne nogle helt andre, ofte dybere og stærkere følelser, end det første umiddelbare nyhedsbillede giver.

Man kan sige, at den dygtige fotojournalist sætter nyheden i perspektiv frem for blot at dokumentere den.

Flere fotos fra amatører

De nye kamera-telefoner giver almindelige mennesker endnu større mulighed for at forevige nyhederne omkring dem. Og har disse nyheder en relevans, som gør, at de skal offentliggøres, kan medierne gøre brug af billederne fra kamera-telefonerne. Herved er der ingen ændring i forhold til tidligere, hvor fotografierne kom fra analoge kameraer.

Den store udfordring ligger i det større udvalg, som medierne efter al sandsynlighed præsenteres for i fremtiden. Det stiller større krav til væsentligheds-vurderingen af det enkelte fotografi.

Vil medierne begynde at bringe fotografier fra mindre ulykker og uheld, blot fordi de får tilbudt materialet? Jeg tror det ikke.

Men til gengæld er jeg sikker på, at vi kommer til at se flere gode og væsentlige nyhedsfotografier, taget af amatører.


Først offentliggjort på Danmarks Journalisthøjskoles månedlige netmagasin,ejour nr. 28, oktober 2003

 

Omtalte kilder:

 


Søg

  

 

 

Temasider om samme emne

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: