Document Actions

Mellem Skylla og Charybdis

Offentliggjort 10/09/2002, senest redigeret 07/29/2004

Om dansk pressefotos aktuelle situation

KRITIK/UDVIKLINGSTENDENSER: Der verserer mindst to historier om dansk pressefotos aktuelle situation. Den ene historie handler om, at danske pressefotografer er verdens bedste. De sl�ber internationale priser hjem i bunkevis � og forklarer blandt andet deres succes med det gode og konstruktive arbejdsklima i Danmark, samt med DjHs nyskabende billedjournalist-uddannelse, der ellers var s� udsk�ldt i starten.

Den anden historie handler om at flere og flere fotografier i danske dagblade bliver taget af mere eller mindre billedblinde journalister med Instamatic-kameraer.

Begge historier er sande. Og undertegnede kan til og med supplere med en tredje historie – ligeledes sand, hvis man sp�rger mig: Dansk pressefoto man�vrerer i disse �r mellem Skylla og Charybdis – og klarer man ikke at navigere lige s� drevent som Odysseus i sin tid, s� ender det galt.

Truslen til styrbord er de amat�rfotos, der i stadig st�rre omfang f�r lov at pr�ge landets spalter – og dermed s�nker ribben for, hvad man kan slippe af sted med at trykke i en dansk avis. Produceret af f�rn�vnte halvblinde (eller i hvert fald ikke s�rlig visuelt bevidste) journalister, med deres lige s� u-visuelle redakt�rers velsignelse.

Til bagbord har vi s� en ny generation af pressefotografer – eller rettere billedjournalister – hvis succes har givet dem s� megen vind i sejlene, at de i visse tilf�lde lader til at have overtaget magten over billedsiden p� de aviser, hvor de er tilknyttet. Dette kunne v�re en positiv udvikling, for de fleste af de nye wonder-boys og -girls er b�de dygtige og ambiti�se. Men ak! Den konstruktive proces, hvor journalister og fotografer f�r bedre blik for hinandens kvaliteter – med et bedre og mere helst�bt produkt til f�lge – lader vente p� sig. I �jeblikket er vi snarere vidner til et banalt systemskifte, hvor magten over billedet blot skifter fra journalister til fotografer. Hvilket ikke n�dvendigvis er i avisernes interesse.

M�ske er det dagbladsbranchens mange�rige tradition for krig imellem de forskellige faggrupper, der er synderen. Enhver, som har haft sin gang p� en dagbladsredaktion vil vide, at "de andre" per definition er idioter. Hvad ang�r pressefotografer, er disse i s� mange �r blevet trynet af respektl�se journalister og redakt�rer, at det m�ske er forst�eligt, hvis de udnytter deres nyvundne magt til at give igen af samme m�nt. Forst�eligt, men ikke s�rlig hensigtsm�ssigt.

Hvad er de konkrete udtryk for dette (p�st�ede) magtskifte? Det er billeder, der er kunst snarere end kommunikation. Fotos taget fra m�rkv�rdige vinkler, indeholdende uendelige m�ngder af inaktiv luft eller uskarpe baggrunde, der ikke skal illustrere andet eller mere end fotografens avantgardistiske indstilling til billedkomposition. Samt rigide husregler for billedredigering, der dikterer at INGEN under NOGEN omst�ndigheder m� �ndre i fotografens egen besk�ring af billedet. Resultatet bliver monotone avissider, pr�get af ensformige billedformater og stereotypt layout samt – langt mere alvorligt – af manglende korrespondance mellem billede og tekst.

Dette er heldigvis kun virkeligheden p� de store aviser, og gudskelov ikke engang p� dem alle sammen. Men det er en potentiel glidebane, som jeg mener, at der er grund til at advare imod. Ganske som vi skal v�re p� vagt over for den anden, nok endnu mere alvorlige, trussel: Pressefotoets deroute p� de mindre blade, hvor allerede udbr�ndte fotografer f�r fem minutter til at "skyde" m�det i den lokale h�ndboldklub, f�r de haster videre til rensningsanl�gget, brugsuddelerens jubil�um og indvielsen af byens nye fris�r. Uden anden viden om hvad historien g�r ud p� end det, som journalisten har n�et at kradse ned p� en billedbestilling.

Journalisten selv begiver sig, som tidligere omtalt, ud i verden med sit Instamatic-kamera som eneste fotografiske ballast. I mods�tning til fotografen ved journalisten noget om, hvad historien g�r ud p�, men ingenting om hvordan den kan fort�lles i billeder. Derfor bliver hans eller hendes kreationer ofte til piktogram-fotos: "Oversygeplejerske g�r i vrede", s� skal vi naturligvis have et billede af kvinden med sin h�nd p� d�rgrebet.

Som det m�ske er fremg�et, mener jeg egentlig, at begge de omtalte tendenser KUNNE v�re positive – at de m�ske endog kunne antyde kursen imod en gylden fremtid for dansk pressefoto – men at den hovedl�se m�de, vi i �jeblikket h�ndterer problematikken p�, desv�rre er ved at styre os direkte ind i klippen.

Hvad skal der s� til for at vende udviklingen? Hvordan skal vi b�re os ad for at navigere frelst forbi Skylla og Charybdis, hvordan finder vi det smalle str�de frem til den gyldne fremtid p� den anden side? Tja, det handler jo om erkendelse og �get kompetence. Hos samtlige involverede parter.

Billedjournalisterne skal l�re at forst� at en god historie skaber et behov hos l�seren, en nysgerrighed efter at SE det der omtales i teksten. Artikler er ikke som noveller, hvor l�seren er bedst tjent med at danne sig sine egne billeder. Avistekster handler om virkeligheden. N�r jeg l�ser om tr�ngslen i en afghansk flygtningelejr i Pakistan, vil jeg gerne se, hvordan der ser ud. I stedet spises jeg m�ske af med et billede af et vindue med et halvt hoved af en afghaner, der stirrer l�ngselsfuldt ud (og h�jst sandsynligt t�nker p� sit gamle f�dreland). Kunst, ja; poesi, ja; men ikke det billede teksten havde gjort mig sulten p�.

Med andre ord: fotograferne skal acceptere, at kommunikationen kommer i f�rste r�kke. F�r kunsten. Har billedet s� flere lag, aner vi yderligere dybder under det umiddelbart afl�selige, ja, s� er det bare at gl�de sig – og den type billeder har de senere �rs internationale konkurrencer jo bevist, at danske fotografer i h�j grad evner at levere.

De skrivende journalister skal ikke holde op med at tage billeder, for der er brug for mange billeder i fremtidens avis, hvis den skal overleve. Men de skal naturligvis l�re at fotografere. Og her er skarphed og komposition kun en mindre del af hemmeligheden. Den vigtigste del af �velsen handler om at forst�, hvordan billeder kommunikerer; om at l�re at skabe billeder med liv, dybde og relevant kontekst, som omtalt af Harold Evans i hans fremragende bog, det ultimative v�rk om pressefotos: Pictures on a Page (Heinemann, 1978).

Endelig skal redakt�rerne l�re at respektere fotografiet som en central komponent i deres produkt. En komponent der er alt for betydningsfuld til at skulle t�le den stedmoderlige behandling, som pressefotoet uds�ttes for i dag. Det er � som sagt og skrevet s� ofte f�r � mediets overlevelse det handler om.

PS: Jeg ved godt at journalisterne ikke bruger Instamatic-kameraer. Billederne ser bare ofte s�dan ud.

Document Actions

Mellem Skylla og Charybdis

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere