Global journalistik

Offentliggjort 10/09/2002, senest redigeret 11/03/2005

Af Lars Kabel

Det samme gjorde sig på mange måder gældende for processen omkring Berlin-murens nedrivning i 1989 og det hurtige sammenbrud af Sovjetunionen og de kommunistiske stater i Østeuropa. Den kolde krig blev afvæbnet på nogle få år. Få havde forestillet sig, at en hel verdensorden kunne forandres så radikalt på så kort tid. Medierne havde ikke identificeret og beskrevet de strømninger blandt store befolkningsgrupper i Østeuropa, der lå til grund for den hurtige omvæltning.

Der er meget, der tyder på, at det er nyhedsmediernes billede af verden, der er noget galt med. At det er ufuldstændigt. At medierne får fat i for få af virkelighedens mange virkeligheder.

De seneste års analyser og videnskabelige undersøgelser af udenrigsjournalistikken i danske dagblade, radio- og tv-aviser viser, at dækningen hovedsageligt har fokuseret på de økonomisk og politisk toneangivende nationer og regioner. Mange af historierne drejer sig om verdenspolitik, de demokratiske valg, staternes opgør om interesser, internationale og nationale organisationer, topmøder og andre officielle begivenheder. Lande og samfund, der befinder sig længere væk geografisk eller kulturelt får kun marginal opmærksomhed.

Den klassiske udenrigsjournalistik er præget af ritualhistorier. Dækningen gør brug af traditionelle fortælle-skabeloner. Selv om stereotyper ikke er så udbredte som tidligere, så er de dog stadigvæk ofte forekommende. Udenrigsjournalistikkens historierne udspiller sig i vid udstrækning inden for systemrammer som folkeretten, de civile menneskerettigheder, nationalstaterne samt EU og internationale organisationer som WTO og FN.
Idealet for denne type af udenrigsjournalistik er at afspejle og afdække den aktuelle virkelighed og dens magtstrukturer. Lande og regioner som USA og EU gives størst betydning, da de har stor indflydelse på den økonomiske, politiske og sociale udvikling i resten af verden. Imidlertid tyder meget i dag på, at denne magtlogik ikke længere automatisk kan overføres til at være det vigtigste journalistiske væsentlighedskriterium. For eksempel passede den 11. september og de enorme følger af de få menneskers handlinger slet ikke ind i denne forståelsesmodel.

De danske mediers udenrigsjournalistik prioriterer også dækningen af krige og borgerkrige, naturkatastrofer, ulykker og hungersnød højt. Især betragtes krige imellem stater som særdeles væsentlige. Når USA, NATO og Vesten sender bomber mod Irak eller Taliban i Afghanistan, så fyldes dagbladene og tv-aviserne med enorme mængder af loyale gengivelser af de officielle kilders fremlægning af krigens gang. Medierne bringer masser af nærmest blod- og smerteløse billeder af krig som en rationel og computerstyret kampagneindsats.

Jordens mange regionale konflikter og de rå borgerkrige dækkes også tæt. Det sker i stigende omfang i form af en brændpunktsdækning, hvor udsendte danske medarbejdere fra DR og TV 2, Ritzau og flere af de store dagblade rejser til de samme nedsmeltningspunkter som den internationale presse og de globale nyhedsbureauer gør det. Mediearbejderne ’on location’ bruger ofte de samme kilder, foretager de samme vinklinger og producerer en relativ ens dækning af konflikten.
Undersøgelserne af udenrigsjournalistikken har vist, at de store danske nyhedsmedier i betydeligt omfang laver mainstream-dækning fra de vigtige internationale begivenheder og brændpunkter.

Alt dette sker på samme tid, som at ’nye’ tankegange og en ’ny’ praksis er under opbygning på redaktionerne, blandt journalisterne og i de kredse af samfundet, der bruger og interesserer sig for udenrigsdækningen.
Bagved ligger der en opfattelse af, at verdens gang ikke alene kan begribes og beskrives med udgangspunkt i de teorier, forestillinger og forklaringsmodeller, som vi alle har gjort så flittigt brug af. Mange af udenrigsjournalistikkens udøvere ved så udemærket, at de kulturelle faktorer har meget stor betydning, at globaliseringen og andre grænseoverskridende udviklinger nu, har fremkaldt en ’verdensgørelse’, som Flemming Ytzen fra Politiken udtrykker det, og har medført så store ændringer, at journalistikken og arbejdsmetoderne må fornyes.

Politolog Gorm Haste fra Aarhus Universitet formulerede problematikken således i Weekendavisen efter terrorangrebet den 11. september:

”Det er muligt, at vi i Vesten har vænnet os til at adskille folkeret, infrastruktur, moral, økonomi, religion, personlighed, job osv. som vi adskiller et skuffedarium i departementer i en central administreret stat, men sådan gjorde vi ikke tidligere, og der er ingen grund til at antage, at disse adskilte størrelser er adskilt uden for Vesten, eller at deres adskillelse accepteres på samme måde uden for Vesten. De multikulturelle konflikter og de andre politiske konflikter i Vesten gennem de seneste år viser også, hvor svært vi har ved på moderne vis at finde os tilrette i en sfæredelt og differentieret verden. Det er ikke blot islamiske fundamentalister, der har det svært med Salman Rushdie, der er også danskere og amerikanere, der har det svært med kunstens eksperimenter med ytringsfrihed og tolerance. Skaber vi en forandring for eksempel i økonomiske globaliseringer eller i folkeretslige nydannelser, så popper andre problemer op helt andre steder, f.eks. i forholdet mellem ære, moralsk tolerance og religiøsitet netop i kulturer, der ikke opererer i samme sfæredelinger, som vi gør”.

Disse ’nye’ tankegange er i disse år ved at blive omsat i journalistisk produktudvikling på de store danske avis- og tv-redaktioner.
Ved siden af brændpunktsjournalistikken og den relativt ens mainstream-dækning af døgnets vigtigste internationale nyheder, er redaktionerne ved at udvikle en udenrigsdækning med flere facetter og andre typer af emner. En journalistik, der lægger større vægt på levevilkårstilgange. En form for global journalistik eller verdensjournalistik, der bygger på, at alverdens samfund ikke hovedsageligt kan beskrives og forstås via staterne, de politiske kampe, institutionerne, magthaverne og elite-kilderne.

Denne ’nye’ journalistiske praksis indtænker, at mediernes rutinemæssige brug af konfliktkriteriet i mange tilfælde er alt for forenklende og ikke giver journalisten hold på, hvad der sker.

Den globale journalistik lægger vægt på brede strømninger i de civile samfund, den beskriver globaliseringens mange delprocesser og dækker de forandringer blandt almindelige mennesker, der ender med at blive historieskabende, uden at de er vedtaget af politikere eller gennemtvunget ved krig eller økonomisk magt.

Det mest markante eksempel på den ’nye’ udlandsdækning er JP-Explorer fra Jyllands-Posten. Det startede med en journalistisk oplevelses- og reportagerejse rundt om jorden i 1999. Senere er det ene Explorer-hold efter det andet sendt ud blandt almindelige mennesker over det meste af jorden for at opleve og rapportere om, hvad der foregår i de mange delverdener og lokalsamfund.

Politiken brugte også levevilkårstilgangen, da avisens medarbejdere under det store World Summit on Sustainable Development i Johannesburg i august og september 2002 valgte at bosætte sig i Soweto og dække verdenstopmødet via regeringsforhandlingerne og pressearrangementerne, men også ved med afsæt i mennesker og hverdagsbegivenheder i slummen at skildre de problemstillinger, som topmødets dagsorden handlede om.

I de andre danske dagblade, der overhovedet bringer udenrigsjournalistik, er der med mellemrum artikler, der er udtryk for den ’nye’ udlandsdækning. Det kan for eksempel være kulturfølsomme oplevelsesreportager fra tredjeverdenslande hentet fra Ritzau.

Danske niche-dagblade som Information arbejder med de samme redaktionelle problemstillinger. De har valgt at nedbryde redaktionernes indre vægge og vil fremover dække emner og hændelser mere tværgående. De opererer ikke længere med ”indland” og ”udland” men søger at udvikle og offentliggøre en journalistik, der sætter tingene i globalt perspektiv og finder hændelser og sammenhænge både lokalt, nationalt og internationalt.

Og selv om der gælder klart anderledes forhold for tv-stationernes programmer og journalistik, så er populære tv-serier som Troels Kløvedals rejsebeskrivelser fra Stillehavet og Grønland og Vagn Olsens rejser i Arabien, New Zealand og Japan udtryk for den sammen tendens – almindelige mennesker, levevilkårstilgange og de civile samfund har stigende betydning for mediernes udlandsbeskrivelse.

Det følgende vil omhandle udlandsdækningen i den trykte dagspresse.

Journalistikforskning og teser
Den globale journalistik med levevilkårstilgange er ikke analyseret og kortlagt på samme måde, som den udenrigsjournalistik, der har domineret aviserne i årtier, er det. Global journalistik er et oplagt objekt for forskning.

Journalistikforskning er en disciplin af medieforskningen, der hviler på medieforskningens analyser af modtagerrelationerne, medieudviklingen og de samfundsmæssige sammenhænge og som henter inspiration i den internationale medieforsknings teorier og resultater.
Mange af fagets udøvere og debattører mener fortsat, at journalistik er et håndværk. Alle er enige om, at journalistik grundlæggende er et sæt af metoder, færdigheder og tankegange, der i dag er stærkt påvirket af digitaliseringen af den redaktionelle produktionsproces.

Journalistikforskningens objekt er de journalistiske værktøjer, færdigheder og tankegange samt de redaktionelle produktionsmetoder.

Journalistikforskningen har ikke som medieforskningen en international tradition og praksis for teoriudvikling. I stedet ser journalistikforskningen det som sin væsentligste opgave at identificere, kortlægge og beskrive gamle og nye fænomener i faget og produktionsmetoderne. At belyse udviklingstendenser i journalistikken og de redaktionelle arbejdsgange og at sætte den journalistiske praksis på ord og begreber til gavn for de, der i praksis udfører det redaktionelle arbejde, for øget journalistisk kvalitet, for de mange, der debatterer og bruger medierne professionelt og set i et bredere perspektiv for hele samfundet.

Dette arbejdspapir identificerer og beskriver en væsentlig redaktionel udviklingstendens. Papiret kan lægges til grund for regulær journalistikforskning.

Grunden til, at ’nye’ og ’nyt’ konsekvent har været sat i anførselstegn, når journalistikken om de civile samfund er blevet beskrevet som en ’ny’ global journalistik med levevilkårstilgange, er den, at undertegnede naturligvis er klar over, at udlandsdækningen i den danske dagspresse altid har fremvist masser af eksempler på, at almindelige mennesker og deres levevilkår har været emner og kilder i udenrigsjournalistikken. Også den fra u-landene. Der har i de seneste 100 år været offentliggjort betydelige mængder af avisartikler med rejsebeskrivelser, oplevelsesjournalistik, new journalism og reportager, der handler om hverdagslivet og gør brug af almindelige mennesker som kilder.

Påstanden er, at det alligevel er formålstjeneligt at tale om, at der i dag er en vigtig tendens i journalistikken og den redaktionelle produktudvikling hen imod en fornyet form for udlandsdækning. Det er i hvert tilfælde hovedtesen bag dette arbejdspapir for en forskningsindsats.

Hovedtesen kan uddybes på følgende måder:

• I takt med globaliseringen – med den stigende verdensgørelse – er der ved at opstå nogle journalistiske tilgange og en praksis, der på visse områder er anderledes end den tidligere udenrigsjournalistik. Denne anderledeshed kan kortlægges og beskrives.
• Der et samtidig et stort behov for en sådan fornyet praksis, hvis avisernes journalistik skal komme tættere på de mange virkeligheder, på de strømninger og forandringskræfter i de civile samfund, som gang på gang skaber historie uden at de er vedtaget af nationer og politikere eller gennemtvunget ved magt.
• Denne journalistik kaldes global journalistik. Den er en redaktionel praksis, der lægger vægt på levevilkårstilgange. Den globale journalistik er en kulturel følsom verdensjournalistik med forankring i de civile samfund, den har til ambition af oplyse om globaliseringen og andre samfundsmæssige forandringer. Den har til ambition at føre til en bedre forståelse af komplekse og betydningsfulde fænomener som kulturformer, livsværdier og religion, etnicitet og den sociale ulighed.
• Den globale journalistik gør brug af en del af de velkendte metoder og tankegange fra udenrigsjournalistikken. På andre områder udfordres den gældende praksis, og det stiller krav om fornyede metoder og tankegange. Det gælder for eksempel på områderne: nyhedskriterierne, kildevalget, interviewmetoderne og journalistrollen.

Omtalte personer:

• Flemming Ytzen
• Peter Kramhøft
• Hans-Henrik Holm
• Torben Kitaj
• Lars Møller
• Camilla Rosengaard
• Gorm Haste

Søg

Temasider om samme emne

• Udenrigsjournalistik

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:

• Udland

Få et tip om nye artikler og kurser:

• UPDATEs nyhedsbrev

 

• Ris og ros til webstedet