Document Actions

Barriererne i røret

Offentliggjort 04/03/2003, senest redigeret 09/27/2004

Udfordringer for det flermediale mediehus

Af Peter From Jacobsen og Steen K. Rasmussen

BESKRIVELSE/DEFINITION:

Medieintegration: Nye muligheder og udfordringer

Medieintegrationen er i fuld gang i mange mediehuse i Skandinavien. P� fire dage fordelt hen over efter�ret og vinteren 2002 satte CFJE fokus p� den redaktionelle del af medieintegration med fire seminarer: Hvor langt er man kommet? Hvilke erfaringer har man opn�et? Hvor g�r man hen herfra? Repr�sentanter for 13 skandinaviske og amerikanske redaktioner fortalte p� de fire seminarer i K�benhavn, hvad de har l�rt indtil nu.

Erfaringerne er sammenfattet i to artikler: Nedenst�ende der fortrinsvis besk�ftiger sig med vanskeligheder og udfordringer i forbindelse med udvikling af den tv�rmediale redaktion og "Nyt br�ndstof til den journalistiske motor", der handler om det potentiale og de muligheder, som redaktionel integration byder p�. De fleste af citaterne i artiklerne er hentet fra seminar-opl�ggene.

Se ogs� en liste med erfaringerne fra seminarerne.

Alle artiklerne er bragt f�rste gang i Dansk Presse nr. 2, marts/april 2003.

I chefredakt�r Hans Arne Oddes s�deste dr�m kan den integrerede redaktion i mediehuset Drammens Tidende sammenlignes med et r�r, "fri-flyt-r�ret", hvor igennem al journalistikken passerer, hvorefter indholdet fordeler sig smukt ud i de forskellige mediekanaler: Radio, tv, avis, internet og mobile tjenester.

Men s�dan er virkeligheden desv�rre ikke - endnu. I Hans Arne Oddes "r�r" stikker adskillige barrierer ud og vanskeligg�r det flermediale samvirke. Erfaringerne deles af mange andre mediehuse i de nordiske lande, hvilket tydeligt fremgik af opl�ggene p� CFJE's seminarer om medieintegration.

Her f�lger en gennemgang af de v�sentligste udfordringer, ledelse og medarbejdere st�r over for i forbindelse med, at redaktionen bliver flermedial.

Redaktionel kultur
Den m�ske vanskeligste og mest langvarige opgave best�r i opbygningen af en ny redaktionel kultur blandt medarbejdere, der kommer med vidt forskellig journalistisk baggrund. Is�r redaktionelle ledere med baggrund i avishuse n�vner den interne kultur som en alvorlig barriere at overvinde.

Omr�dechefredakt�r Carl Christian Madsen, Nordjyske Medier i Frederikshavn, betegnede de fleste dagbladsjournalister - ham selv inklusive - som "uhj�lpelige anarkister", der i virkeligheden ikke er meget for planl�gning, styring og samarbejde p� tv�rs. Det er elementer, redaktionen i Frederikshavn har arbejdet meget med det sidste halvandet �r.

"Dybest set er vi nok slet ikke n�et til den dybe medieintegration endnu. Vi er blevet bedre til at planl�gge, og folk kan se, at det er en god id� at arbejde mere sammen. Men det tager tid at �ndre den redaktionelle kultur."

Man siger ofte, at bestemte kulturer og holdninger "sidder i v�ggene", men Drammens Tidende i Norge har en anden erfaring. I efter�ret flyttede den Orkla-ejede virksomhed til et nyindrettet mediehus i centrum af Drammen.

"Vi troede jo nok, at alt ville falde p� plads i det nye mediehus, og at alle de gamle holdninger og kulturer ville blive ladt tilbage i de gamle lokaler, men s�dan er det ikke g�et", sagde Hans Arne Odde.

Han n�vnede is�r aviskulturen som meget st�rk. Avisfolkene t�nker stadig mest avis - med deadline �n gang i d�gnet. Desuden er der fortsat - efter godt to �r i samme redaktion - en vis konkurrencementalitet blandt avis-, radio- og tv-folk.

Ogs� i de elektroniske medier kan kulturerne v�re vanskelige at smelte sammen. Danmarks Radios udlandsredakt�r Torsten Jansen:

"Der er to meget forskellige virksomhedskulturer p� Radioavisen og Tv-Avisen. P� radiosiden er der en klar frygt for, at tv tromler ind og stj�ler alle ressourcerne. P� tv g�lder den modsatte frygt for, at radionyhederne tager det hele med timenyhederne, som den store nyhedsmaskine Radioavisen er."

Ny organisering
De skandinaviske medievirksomheder har valgt forskellige m�der at strukturere den sammensmeltede redaktion p�, afh�ngig af deres forskellige forhold. Mens Nyhedsmagasinet Ingeni�ren har satset p� selvstyrende teams, ligger DR Sporten i den modsatte ende af skalaen med beslutningskompetencen samlet hos �n nyhedsredakt�r.

If�lge redaktionschef Peter N�rrelund, DR Sporten, har det vist sig meget effektivt, at �n person har det samlede nyhedsoverblik.

"Det er ikke h�jskoleforhandlinger, n�r vi skal tr�ffe beslutninger. �n g�r det!"

Han understregede samtidig, at denne person n�dvendigvis m� udstyres med b�de magt og ansvar - ellers risikerer vedkommende at blive fl�et i stykker af forskellige interesser p� de respektive kanaler.

P� Ingeni�ren har de enkelte fagopdelte teams selv ansvaret for at levere journalistik til nettet og papiravisen ud fra nogle produktionsnormer, der skulle hj�lpe med at skabe forst�else for, at der ikke var tale om en �get arbejdsbyrde, men om en mere hensigtsm�ssig fordeling.

Adm. chefredakt�r Per Westerg�rd forklarede, at m�let med teamstrukturen dels er, at fagmedarbejdernes kompetence skal blive til gavn for b�de net og papiravis. Og dels at f� de enkelte teams til i h�jere grad at "skubbe" indholdet over mod redaktionssekretariatet, fremfor at redaktionschefer og redaktionssekret�rer skal tr�kke stoffet ud af redaktionen.

"Skubbe-effekten" er endnu ikke opn�et, erkendte Per Westerg�rd. "Men vi er p� rette spor!"

Koordinering og styring
Alle som er involveret i medieintegration, erkender, at journalistik til flere medier kr�ver �get koordinering og styring. Til det form�l satser de fleste p� en centralt placeret nyhedsdesk. Det g�lder eksempelvis Drammens Tidende, DR Syd og svenske Dagens Industri.

"Den fysiske n�rhed (i forhold til de andre medier, red.) er utrolig vigtig. S� beh�ver vi ikke en masse m�der. Man h�rer automatisk, hvad de andre snakker om", forklarede Gunnar Ljunggren, som er tv-redakt�r p� Dagens Industri.

Kompetenceudvikling
Der var blandt opl�gsholderne p� seminarerne enighed om, at det skal v�re frivilligt for medarbejderne, om de vil v�re flermediale. B�de p� Turun Sanomat i Finland og hos DR Syd i Aabenraa har denne strategi f�rt til, at cirka 50 procent af medarbejderne nu er mere eller mindre flermediale.

Den finske chefredakt�r Ari Valjakka erkendte, at det har taget en del �r at n�, hvad han betegner som "kritisk masse", men han fortryder ikke satsningen p� frivillighed.

"Vi vil fortsat holde fast i frivilligheden. Vi tilbyder en udviklingsmulighed, som journalisterne kan gribe, hvis de �nsker det."

B�de han og stationsleder Tharben Hansen, DR Syd, lagde stor v�gt p�, at kompetenceudviklingen foreg�r hjemme p� redaktionen. Som learning-by-doing.

"80 til 90 procent af al l�ring handler om "doing". N�r man laver en fejl hjemme p� jobbet, s� husker man det", sagde Valjakka.

P� DR Syd sendte man i starten medarbejderne p� dyre kurser uden for huset, men nu er der i h�jere grad tale om en slags sidemandsopl�ring suppleret med korte kurser. I Frederikshavn kan omr�dechefredakt�r Carl Christian Madsen genkende det udviklingsforl�b.

"Vi har i startfasen udbudt kurser s�dan lidt med spredehagl med tanke p�, at alle skulle have chancen for at komme i gang med alt," fortalte Carl Christian Madsen, som nu vil satse p� mere m�lrettet udvikling af s�rlige kompetencer hos den enkelte.

"Meningen er jo ikke, at alle skal lave alt. Der bliver m�ske tre eller fire reportere, der vil og kan det hele, men ellers skal reporterne arbejde i teams for sammen at lave tingene bedre", sagde han.

Journalistisk kvalitet
Et af de sp�rgsm�l, som journalister oftest stiller er: Hvad sker der med kvaliteten, n�r vi skal producerer journalistik til flere medier? Ogs� blandt redakt�rerne er der opm�rksomhed p�, at reportere ikke probleml�st kan krydse fra det ene medie til det andet.

Eksempelvis er tv-indslag optaget i marken, s�kaldte eng-indslag, en s� specialiseret st�rrelse, at mange ikke vil v�re i stand til at g�re det med tilstr�kkelig kvalitet, fordi de mangler den forn�dne rutine. Det mener blandt andre Carl Christian Madsen i Frederikshavn og Christer M�rdbrant p� Dagens Industri i Stockholm.

"Det har for de fleste vist sig n�sten umuligt at producere journalistik til alle tre medier (avis, tv og web, red.). Der er behov for en uh�rt m�ngde af koncentration og evner. Ellers g�r det ud over kvaliteten," sagde Christer M�rdbrant.

P� DR Sporten har redaktionschef Peter N�rrelund erkendt, at satsningen p� flermedialitet koster p� kvaliteten.

"N�r man g�r i gang med s�dan noget som det her, skal man v�re klar til at betale nogle l�repenge. Man m� simpelthen i en periode g� p� kompromis med kvaliteten og sige: Det kan ikke blive s� godt lige nu. Men det kommer."

Omtalte personer:

Omtalte institutioner:

Omtalte kurser:

OMTALE AF:

Document Actions

Barriererne i røret

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere