Document Actions

Nyt brændstof til den journalistiske motor

Offentliggjort 04/03/2003, senest redigeret 11/03/2004

Medieintegration kan sætte fart i den redaktionelle udvikling viser erfaringer fra Åbo til Aabenraa

Af Steen K. Rasmussen og Peter From Jacobsen

BESKRIVELSE - opdateres ikke!

Medieintegration: Nye muligheder og udfordringer

Medieintegrationen er i fuld gang i mange mediehuse i Skandinavien. P� fire dage fordelt hen over efter�ret og vinteren har CFJE sat fokus p� den redaktionelle del af medieintegration med fire seminarer: Hvor langt er man kommet? Hvilke erfaringer har man opn�et? Hvor g�r man hen herfra? Repr�sentanter for 13 skandinaviske og amerikanske redaktioner fortalte p� de fire seminarer i K�benhavn, hvad de har l�rt indtil nu.

Erfaringerne er sammenfattet i to artikler: Nedenst�ende der handler om det potentiale og de muligheder, som redaktionel integration byder p�. Og artiklen "Barriererne i r�ret", der fortrinsvis besk�ftiger sig med vanskeligheder og udfordringer i forbindelse med udvikling af den tv�rmediale redaktion. De fleste af citaterne i artiklerne er hentet fra seminar-opl�ggene.

Se ogs� en liste med erfaringerne fra seminarerne.

Alle artiklerne er bragt f�rste gang i Dansk Presse nr. 2,marts/april 2003.

Mediehuset Turun Sanomat i �bo i det syd-vestlige Finland er i t�t daglig kontakt med de 450.000 indbyggere i lokalomr�det. Med dagblad, tv-station, to radiostationer, internetsektion samt telefax-avis og tekst-tv har Turun Sanomat op mod �n million daglige kontakter - svarende til at hver borger gennemsnitligt "bruger" mediehusets produkter to gange om dagen!

Hvis journalister og redakt�rer ind i mellem har sv�rt ved at n� hinanden i debatten for og imod medieintegration, s� er der dog mindst �n f�lles interesse: Det handler om kontakt! At v�re i forbindelse med dem derude - l�sere, seere, brugere - er altafg�rende for medievirksomhedernes �konomi, og samtidig en drivende kraft for de fleste journalister. Hvem vil ikke gerne have sin historie ud til s� mange mennesker som muligt?

Mens udviklingen i retning af medieintegration er i fuld gang overalt, sp�rger mange chefer og medarbejdere stadig sig selv og hinanden: Hvorfor? Svarene fra dem, der er l�bet i forvejen, er mange og forskellige, men ud fra opl�ggene p� CFJE's seminarer om medieintegration kan de sammenfattes i to klare begrundelser:

T�ttere kontakt med brugerne.
Mulighed for ny journalistisk udvikling.

Det sidste vender vi tilbage til om lidt. Men tilbage til �bo, hvor chefredakt�r Ari Valjakka ser skriften p� v�ggen for dagbladene i en statistik over finnernes medieforbrug. Selvom finnerne er us�dvanligt flittige avisl�sere, udg�r dagbladsl�sning under 10 procent af det samlede medieforbrug:

"Det er klart, at de tal m� f� betydning for vores strategi, n�r vores m�l er at forblive nummer �t som nyhedsformidler i det sydvestlige Finland. Min vurdering er, at dagblade, der ikke g�r ind i flerkanalpublicering er d�de om… ja, m�ske ikke i min levetid, men i hvert fald om nogle �r," sagde han p� seminaret i K�benhavn.

Danskerne er ikke helt s� flittige medieforbrugere som finnerne - men pointen er den samme, n�r tallene l�ses af chefredakt�r Flemming Hvidtfeldt, Nordjyske Medier:

"Med de medier, vi har til r�dighed i dag (dagblad, tv, radio, distriktsaviser og internet) har vi faktisk mulighed for at n� 96 procent af de folk, der bor i Nordjylland. Det siger sig selv, at det er langt flere, end hvis vi kun havde dagbladet som publiceringsplatform."

Flyvende start for TV Drammen
Sp�rgsm�let er s�, om disse muligheder kan realiseres. Er mediehusene faktisk i stand til med flere medier at n� nye m�lgrupper? Et af svarene kan hentes i Norge, hvor Drammens Tidende netop har leveret slagkraftig ammunition til blandt andre Nordjyske Mediers planer om at �bne en 24 timers kabel-tv-station.

TV Drammen, der er en del af mediehuset i Drammen, blev 1. januar omdannet til en s�dan "d�gn�ben" tv-station, hvor de daglige 30 minutters lokale tv-nyheder og sportsindslag k�rer i sl�jfe hen over aftenen, natten og formiddagen. M�linger i slutningen af januar viste, at af de, som kan modtage TV Drammen, havde 8 ud af 10 set stationen i l�bet af ugen. 30 procent havde set lokal-tv i l�bet af det sidste d�gn!

"De tal bliver nok vanskelige at overg�. Jeg tror, jeg er Drammens gladeste redakt�r i �jeblikket", lyder kommentaren fra TV Drammens redakt�r Roy Hovdan i en pressemeddelelse.

Med til historien h�rer, at dagbladet Drammens Tidende i 2002 gik 2000 aviser tilbage til et oplagstal p� nu godt 47.000.

Ekstra Bladet og TV 2 fik succes med samarbejde
Et konkret eksempel p�, hvilken gennemslagskraft en historie kan f� i et samarbejde mellem flere mediekanaler, var afsl�ringen af eks-rockeren Dan Lynge, der i en �rr�kke samtidig var politiagent. Efter et t�t parl�b mellem Ekstra Bladet og Bastard Film/TV 2 bragede historien ud i offentligheden en s�ndag i for�ret 2002. Ekstra Bladet lagde ud med en forsidebasker om morgenen, mens TV 2 fulgte op om aftenen med en Dags Dato Special. Med kolossal opm�rksomhed til f�lge.

Fors�get gav appetit p� mere - b�de hos redakt�rer og medarbejdere p� Ekstra Bladet, der ellers normalt foretr�kker at v�re solo med nyhederne. F�rst chefredakt�r Poul Madsen, Ekstra Bladet:

"Kun ved at pulje indsatsen flere medier sammen kan vi for alvor afsl�re noget. Og specielt ved at pulje avis og tv kan der opn�s en meget stor gennemslagskraft og effekt."

Og journalist Jeppe Facius:

"Vi har mange gange dr�ftet, hvordan det kunne v�re formidabelt at have et samarbejde mellem et tv-medie og en avis. Man er ikke direkte konkurrenter og kan netop f� den her synergieffekt. Vejen er helt sikkert banet for flere projekter."

Jeppe Facius og en anden af deltagerne i projektet, journalist Miki Mistrati, Bastard Film fortalte p� et af seminarerne om forl�bet. De var enige om, at samspillet mellem forskellige journalistiske t�nkem�der og metoder i sig selv gav et stort udbytte.

For tv-manden Mistrati gav samvirket bedre mulighed for at formidle en historie, der meget vanskeligt havde kunnet fort�lles alene via levende billeder. Og avisjournalisten Jeppe Facius fik sk�rpet sin fornemmelse for detaljer og vinkling. Desuden fik han �jnene op for, hvor st�rkt et medie, tv kan v�re til at fange folks opm�rksomhed, mens avisens styrke omvendt ligger i, at give folk mulighed for at fordybe sig i en sag.

"Man kan godt sige, at vi har v�ret igennem en form for efteruddannelse ved at se, hvordan andre arbejder og ved at f�lge hinandens processer t�t", bem�rkede Jeppe Facius.

Forst�else for m�lgrupperne
Netop muligheden for at skabe ny journalistisk udvikling og engagement n�vnes som en vigtig faktor af dem, der allerede har flere �rs erfaringer med tv�rmedial journalistik. F�rst og fremmest kan tilstedev�relsen af flere mediekanaler betyde, at det journalistiske fokus bliver mere udadvendt - ud over journalisternes egen verden. I retning af modtagerne.

I en redaktion med flere mediekanaler tilskyndes alle til at have under konstant overvejelse: Hvad har folk brug for at vide om denne sag - og via hvilke kanaler? Det g�lder eksempelvis p� DR Syd i Aabenraa.

"For os er det v�sentligste, at vi hele tiden t�nker p�, hvordan modtagerne vil have vores nyheder serveret. Man kan ogs� sige det p� den m�de, at medierne er v�rkt�jet til at kanalisere vores nyhedsformidling p� – vi v�lger s� det mest hensigtsm�ssige i hver enkelt situation," sagde redaktionschef Inger Bach, DR Syd, hvor man i �revis har produceret radio- og tv-indslag til store dele af Danmarks Radios flade - blandt andet Radioavisen, Tv-Avisen og 19-Direkte.

Ledelsen p� DR Syd har gjort meget ud af at give medarbejderne en h�j grad af forst�else for de enkelte medieformater.

"Det er jo klart, at vi er n�dt til at t�nke meget i m�lgrupper. Det er ikke det samme at lave et indslag til P1 som til P4. Det giver da ogs� ind i mellem problemer, som vi er n�dt til at forholde os til. Det er trods alt ikke alle, der har den sj�ldne evne at om formiddagen kan de levere til en kanal og om eftermiddagen til en ny," fortalte stationsleder Tharben Hansen, DR Syd.

Arbejder i teams
I visse tilf�lde v�lger man at sammens�tte reportagegrupper, hvor eksempelvis tre personer g�r sammen om at researche et bestemt emne. F�rst n�r indslagene skal produceres, fordeles opgaverne: "Du laver tv, du laver radio-versionen til P1, du laver radio-versionen til regionalradioen." Og s� videre. Det har vist sig at v�re en god og brugbar model i nogle sammenh�nge, mens det i andre situationer er helt andre konstellationer, der skal til.

Centralt i DR Syds redaktion er den s�kaldte nyhedsdesk, der fra tidlig morgen til om aftenen er bemandet med to redaktionssekret�rer. De st�r for den overordnede styring og koordinering.

Nye journalistiske drivkr�fter
Tharben Hansen l�gger ikke skjul p�, at der stilles st�rre krav til medarbejderne i en tv�rmedial redaktion. Ikke mindst tv-mediet kan give sved p� panden og lange arbejdsdage. Alligevel er de fleste g�et p� med krum hals. Tharben Hansen n�vnte tre vigtige motivationskr�fter:

For det f�rste er det utroligt motiverende for en journalist at opleve den gennemslagskraft et tv-indslag kan have - gerne i sammenh�ng med et radioindslag.
For det andet er det, i hvert fald for de fleste, meget motiverende at opleve variation i arbejdet. At der stilles nye krav og gives nye muligheder opleves som et gode.
For det tredje gennemg�r den enkelte en udvikling, der har betydning for hele oplevelsen af ens faglige identitet som journalist.

Den samme erfaring har Christer M�rdbrant gjort sig. Han er chefredakt�r p� Dagens Industri i Stockholm. Dagbladet, der ligesom B�rsen i Danmark er kl�dt i lyser�dt, har i de seneste par �r satset h�rdt p� internettet, og redaktionen producerer desuden daglige erhvervs-nyheder til TV4.

"Tristessen ved at g�re det samme �r ud og �r ind har v�ret m�rkbar hos nogle medarbejdere, men meget er blevet l�st op, efter at vi har f�et web og tv ind p� redaktionen. Nu er der pludselig kommet nye udviklingsmuligheder", sagde Christer M�rdbrant.

Attraktive arbejdspladser
Det ser ud til, at mange journalister tiltr�kkes af muligheden for at arbejde med journalistik til flere medier. Erfaringerne fra Aabenraa og �bo er stort set enslydende:

"I forhold til at kunne tiltr�kke de bedste journalister er medieintegrationen en vigtig faktor. Turun Sanomat er blevet en interessant arbejdsplads for mange unge journalister", sagde chefredakt�r Ari Valjakka, som sidste �r fik 600 ans�gninger til 30 sommervikariater.

Stationsleder Tharben Hansen, DR Syd:
"Jo mere bimediale vi er blevet, jo flere ans�gninger har vi f�et."

Omtalte personer:

Omtalte institutioner:

Omtalte kurser:

OMTALE AF:

Document Actions

Nyt brændstof til den journalistiske motor

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere