Document Actions
Den gode historie er altid omdrejningspunktet hos DR Syd
Offentliggjort 02/13/2003, senest redigeret 11/03/2004
Journalisterne skal bare samtidig have stor forståelse for medieformater, mener ledelsen i det syd- og sønderjyske mediehus
REFERAT - opdateres ikke!
| At producere nyheder til flere medier på én gang kræver en ordentlig forståelse for hvert enkelt medies styrker og svagheder. Når man så samtidig skal levere nyheder til mange forskellige formater på hvert enkelt medie, kræver det ikke bare forståelse, men stram styring af produktionen. Den erkendelse er de for længst nået frem til hos ledelsen i DR Syd, Danmarks Radios mediehus i det syd- og sønderjyske. | ||||||
På CFJE´s seminar om medieintegration og ledelse i København den 22. januar 2003 fortalte programchef Tharben Hansen og redaktionschef Inger Bach om de erfaringer, som er høstet i perioden fra 1995, da den daværende regionalradio sammen med Regionalen i Næstved, som de første herhjemme begyndte på det såkaldte ”bimediale” forsøg, og til vore dages fuldt integrerede mediehus med daglige leverancer til radio, tv og internet. |  | Inger Bach og Tharben Hansen får en snak i pausen med Jørgen Poulsen fra RUC Foto: Steen K. Rasmussen | ||||
En transformering, som både ledelse og medarbejdere i dag er glade for og tilfredse med, men som ikke desto mindre blev til på baggrund af en krisestemning, fortalte programchef Tharben Hansen. Baggrunden var, at den daværende socialdemokratiske kulturminister Jytte Hilden, i starten af 1990’erne barslede med tanker om at adskille radio- og tv-produktionen i DR i to selvstændige selskaber – med den begrundelse, at den øgede konkurrence ville øge kvaliteten. Sådan gik det som bekendt ikke, men alligevel siger Tharben Hansen i dag tak til Jytte Hilden, fordi den krise forslaget skabte i DR, samtidig fik organisationen til at vågne op. ”Krisen fik os til at rette opmærksomheden mod, hvad seere og lyttere egentlig ønskede? Vi måtte f.eks. spørge os selv, hvorfor TV2 lige pludselig var blevet de største på tv-nyhedsdækningen?” I forlængelse heraf opstod ideen med at gøre DR reelt landsdækkende – ligesom TV2 – på tv-nyhedsdækningen. ”Og så var det jo oplagt at gøre brug af regionalradioerne. Vi var – og er – jo derude, og er tæt på kilderne, begivenhederne og befolkningen”. Ifølge Tharben Hansen en ekstra gevinst, fordi historierne på den måde kunne få den rette forankring – og ikke bære præg af, at der stadigvæk er langt fra Gyngemosen i Gladsaxe til Sønderborg. DR Syd bedre end TV-Avisen Tharben Hansen nævnte et eksempel: ”Det gælder jo om at udnytte det vi allerede har i hænderne. Eksemplet handler om dengang industrigiganten Danfoss skulle have ny administrerende direktør. I lang tid havde vi dækket diskussion om, hvorvidt sønnen kunne overtage koncernen. Og vi havde selvfølgelig flere gange fortalt, at medarbejderne ikke mente det var en tilstrækkelig kvalifikation at være fars søn! Da sønnen så alligevel blev ny administrerende direktør var det historien i TV-Avisen – uden en tilføjelse om, at det ikke var, hvad medarbejderne ønskede. TV-Avisen fortalte altså ikke historien godt nok, fordi de ikke kendte den godt nok. Det gjorde vi. Derfor kunne vi have lavet en bedre tv-version af historien”. Hvilket DR Syd så gør stort set dagligt her i 2003. I dag har stationen en fast aftale med DR Nyheder om at levere mindst 180 tv-indslag om året til TV-Avisen, otte indslag om ugen til 19direkte og herudover lejlighedsvis indslag til Deadline. Desuden produceres med mellemrum dokumentarudsendelser til DR Programproduktion ligesom DR Syd i øjeblikket er ved at producere en såkaldt temalørdag til DR 2. En produktion, der varetages af de seks journalister, som indgår i den faste tv-dækning, og af rundt regnet cirka halvdelen af den redaktionelle medarbejderstab på i alt 40 med skiftende mellemrum og skiftende intensitet. Hertil skal lægges den strøm af radio-indslag stationen producerer til først og fremmest regionalradioen, men også i stigende omfang til især Radioavisen, DR Sporten samt til andre radioformater i DR. Stram produktionsstyring ”Det siger jo næsten sig selv, at når der er så mange formater og så mange ”kunde-realitioner” at forholde sig til, så kræver det en stram og nøje tilrettelagt produktionsstyring”, fortalte Inger Bach. DR Syds løsning på den styring hedder Nyhedsdesken, som er bemandet med to personer på redaktionssekretærniveau. Desken er bemandet fra tidligt om morgenen til sidst på eftermiddagen og er det centrale omdrejningspunkt for kontakten til de reportere som skal levere ”varen” og til de ”kunder” som leverancerne aftales med. ”Det lyder måske lidt for meget af kold forretning, men i virkeligheden mener vi selv, at vi holder fast i det journalistiske udgangspunkt”, mener Inger Bach. ”Det gør vi ved hele tiden at holde fast i, at fokus skal være på historien. Formatet er ikke det væsentligste. For os er det væsentligste, at vi hele tiden tænker på, hvordan modtagerne vil have vores nyheder serveret. Man kan også sige det på den måde, at medierne er værktøjet til at kanalisere vores nyhedsformidling på – vi vælger så det mest hensigtsmæssige i hver enkelt situation.” Målgruppetænkning I den forbindelse har ledelsen på DR Syd gjort meget ud af at give medarbejderne en høj grad af forståelse for de enkelte medieformater. ”Det er jo klart, at vi er nødt til at tænke meget i målgrupper, når vi tilrettelægger vores leverance: Det er ikke det samme at lave et indslag til P1 som til P4. Det giver da også ind i mellem problemer, som vi er nødt til at forholde os til. Det er trods alt ikke alle, der har den sjældne evne at om formiddagen kan de levere til en kanal og om eftermiddagen til en ny. Derfor er vi hele tiden nødt til at blande kortene rigtigt – og at diskutere med medarbejderne, hvordan vi kan skære kagen rigtigt”, fortalte Tharben Hansen. Èn af de løsningsmodeller DR Syd opererer med er såkaldte reportagegrupper. Tre personer går sammen om at researche et bestemt emne og først når der skal til at producere vælger de medieformater: ”Du laver tv, du laver radio-versionen til P1, du laver radio-versionen til regionalradioen etc. etc.”. Det har vist sig at være en god og brugbar model i nogle sammenhænge mens det i andre situationer er helt andre konstellationer, der skal til. Med andre ord kræves der en høj grad af omstillingsparathed og motivation af medarbejderne, når de hele tiden skal regne med at kunne bevæge sig på kryds og tværs af medieformater og samarbejdsrelationer. Motivation et nøgleord I det hele taget er et af nøgleordene på DR Syd netop motivation. I stedet for at fokusere på de mange omstillinger som et problem har ledelsen forsøgt at gøre det til en styrke. ”Vi har været igennem en udvikling siden starten på det bimediale forsøg, som har betydet en meget stor omvæltning for medarbejderne. Mange har sagt fra over for det at skulle være bimediale, hvilket de har fået lov til uden nogen form for sure miner”, fortalte Tharben Hansen. ”Men samtidig har det vist sig, at en stor gruppe af medarbejdere har taget udfordringen op. I dag er det cirka halvdelen af reporterne, som er med til at lave tv-indslagene – for nogles vedkommende måske bare på idéplanet og et efterfølgende samarbejde med en mere rutineret tv-journalist, men også på mere tungtvejende måder.” I den forbindelse lægger Tharben Hansen ikke skjul på, at det stiller større krav til medarbejderne, hvis de skal tage livtag med tv-mediet for alvor. ”Det kan da være hårdt, og det kan da give længere arbejdsdage med sved på panden. Men vi kan konstatere, at det ikke afskrækker de fleste. Men hvorfor gør de det så? Spurgte Tharben Hansen retorisk: ”For os at se er der tre grunde: For det første er det utroligt motiverende for en journalist at opleve den gennemslagskraft et tv-indslag kan have – og gerne i sammenhæng med et radio-indslag. For det andet er det, i hvert fald for de fleste, meget motiverende at opleve en variation i arbejdet. At der stilles nye krav og gives nye muligheder opleves som et gode. Og for det tredje gennemgår den enkelte journalist en udvikling, som betyder noget for hele oplevelsen af ens faglige identitet”. I forlængelse heraf kan DR Syd se en klar tendens i antallet af ansøgere til nye jobs på stationen. ”Jo mere bimediale vi er blevet – jo flere ansøgninger har vi fået”, fortalte programchefen. Sidemandsoplæring I det hele taget er udvikling og kompetencer et af de fokusområder, som ledelsen har valgt at prioritere meget højt. Fra staren af det bimediale forsøg og frem til i dag har uddannelsen af medarbejderne dog taget en meget klar drejning. I starten satsede stationen meget på at sende medarbejderne på store og dyre kurser ude af huset. Ikke mindst tvunget af et meget stort forventningspres fra omgivelserne, mente ledelsen at det var nødvendigt med en slags grundoplæring i tv-produktion, som skulle danne basis for ”learning-by-doing” hjemme på stationen. I dag er bøtten vendt på den måde, at der satses meget mere på en slags ”sidemandsoplæring” og kortere kurser som supplement. ”Det har helt klart vist sig at være en bedre model”, fortalte Inger Bach, som i den forbindelse især har hæftet sig ved, at modellen indebærer en mere glidende overgang for den enkelte – samt en nøje indføring i de krav, der stilles til at kunne agere som både radio- og tv-journalist på én gang. Digitalisering gav overskud Blandt deltagerne på CFJE-seminaret var der flere som spurgte ind til, hvordan ledelsen har kunnet realisere omlægningen fra den lidt støvede regionalradio til det moderne mediehus – uden at det har kostet enorme ressourcer, fyringer eller en nedgang i produktionen. Faktisk er produktionen undervejes i processen vokset betydeligt. Til det kunne Tharben Hansen svare ret enkelt og entydigt: ”Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi i samme periode er blevet fuldt digitaliseret i produktionsgangen. Husk på, at vi i dag er cirka det samme antal ansatte som i 1995, men vi producerer dobbelt så mange radiotimer med mange flere nyheder plus 180 tv-indslag om året, noget tekst-tv og internet, og altså, for de samme penge.” Ved at overgå fra analog til digital produktion i 1997-98 blev der skabt mulighed for at bruge digitale arbejdsmetoder til redigering, udveksling af materiale og i det hele taget en lettere og mere journalistisk styret omgang med produktionen. ”Man kan også se på det på den måde, at i 1995 havde vi ni radio-teknikere ansat – i dag har vi fire”, fortalte Tharben Hansen, der skyndte sig at tilføje, at de fem ”tiloversblevne” naturligvis var blevet tilbudt omskoling til mere redaktionelle stillinger. ”Man kan sige, at vi er blevet flermediale ud fra en rationel tankegang. Vi vil lave noget mere og noget bedre med de samme ressourcer til rådighed. Og det mener vi er lykkedes fuldt ud”, sagde Tharben Hansen. Se DR Syds selvportræt om det digitale mediehus i Åbenrå. | ||||||
| | | ||||
| Se Inger Bach og Tharben Hansens PowerPoint | | | ||||
Omtalte personer:
Omtalte institutioner:
Omtalte kurser:
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: