Document Actions

En form der vækker følelser

Offentliggjort 12/17/2002, senest redigeret 04/19/2005

ERFARING/REFERAT - opdateres ikke!

Karsten Bj�rno var klar over at fort�llende journalistik virker st�rkt p� l�serne, s� inden han offentliggjorde den f�rste af seks artikler i serien ”Mistankens b�l br�nder”, lugede han ud i till�gsordene og d�mpede de sproglige billeder. Han ville ikke smide for meget ved p� b�let. Artiklerne skulle v�re s� rene som muligt, for formen var effektfuld nok i sig selv, mente han.

Alligevel kom reaktionerne bag p� ham. B�de dem han fik fra l�serne og dem fra kollegerne p� �rhus Stiftstidende. Dagen efter at det f�rste afsnit blev offentliggjort – 16. februar 2002 – var hans mailboks fyldt til bristepunktet, og i de f�lgende tid fik han breve og telefonopkald fra b�de l�sere og eksperter som forholdt sig til artiklen, tilf�je oplysninger og sagde deres mening.

"Det var helt tydeligt at artiklen gav genklang, og at jeg her havde fat i noget. En kollega kom ind og fortalte at hans kone havde siddet og gr�dt mens hun l�ste det f�rste afsnit. S� det var en serie der v�kkede en masse f�lelser hos l�serne, og selv om jeg var klar over at formen var st�rk, overraskede det mig at den var s� st�rk".

Seriens sidste afsnit udkom den 21. februar, netop den dag da Danmark blev lukket af snestorm. �rhus Stiftstidende udkom kun i 45 procent af sit normale omr�de, og det bet�d at adskillige l�sere ringede til avisen og klagede over at de ikke fik det sidste afsnit med.

Kollegerne var uenige
Artiklerne puffede ogs� til f�lelserne hos kollegerne p� �rhus Stiftstidende, og her var reaktionen mere blandet. Dagen efter at det f�rste afsnit var offentliggjort, var der en underlig stemning p� redaktionsgangen, husker Karsten Bj�rno. Nogle kolleger kom forbi og roste artiklen, men han h�rte kun fra de positive. Ingen gav kritik, ingen udtrykte bet�nkeligheder. Dem der ikke var begejstrede, var tavse. De forbigik s�vel artiklen som Karsten Bj�rno i tavshed.

P� et tidspunkt bad Karsten Bj�rno redaktionschefen arrangere et m�de. De m�tte have snakket ud om sagen, mente han.

P� m�det fortalte Karsten Bj�rno om sit arbejde med artiklen og om den fort�llende genre, og bagefter var der debat. Livlig debat. Alle forholdt sig. Nogle synes godt om artiklerne, andre var rasende.

En af kollegerne sagde at han gerne ville advares hvis avisen en anden gang ville offentligg�re noget af den slags, for s� kunne han v�re forberedt og undskylde over for sine kilder og bekendte.

�Han var ganske enkelt flov over at �rhus Stiftstidende kunne skrive s�dan noget�, husker Karsten Bj�rno.

Mistankens b�l
�Mistankens b�l br�nder� handler om et for�ldrepar hvis fire b�rn blev fjernet af de sociale myndigheder i �rhus. Personalet p� Skejby Sygehus, hvor et af b�rnene havde v�ret indlagt, mente at moderen led af sygdommen M�nchausen by Proxy, og at hun derfor skadede sine b�rn med vilje for at f� opm�rksomhed.

Artikelserien blev til p� baggrund af en r�kke interviews med for�ldrene og de implicerede myndigheder. Alt tilg�ngeligt materiale i sagen er l�st, alle oplysninger tjekket, men Karsten Bj�rno beskriver prim�rt sagen fra for�ldrenes synsvinkel. For eksempel gengiver han detaljeret den formiddag hvor politiet og de sociale myndigheder henter b�rnene, og selv om artiklen aldrig tager stilling til sp�rgsm�let om moderens skyld, ligger synsvinklen i de sceniske afsnit tydeligt hos familien. L�serne h�rer naboens pl�neklipper, de f�lger hvordan for�ldrene er ved at pakke til dagens udflugt med b�rnene, l�serne ser bilerne parkere ved kantstenen uden for familiens villa, og de ser de fremmede som kommer ind gennem havel�gen og henter de skr�mte og gr�dende b�rn.

Tekst der skaber billeder
Karsten Bj�rno er fotojournalist og ansat i �rhus Stiftstidendes reportagegruppe, og i arbejdet med artiklen har han udnyttet sin viden om foto og film.

Og netop det at skrive tekst der virker filmisk, var den store udfordring for Karsten Bj�rno.

F�r han begyndte p� at lave fort�llende journalistik, t�nkte Karsten Bj�rno tekst og foto meget adskilt i sine serier. Det var to vidt forskellige virkemidler, mente han. Billederne, de stillede sp�rgsm�lene, de appellerede til f�lelserne og sanserne, de skabte atmosf�ren i en serie, og de virkede som dokumentation; billederne beviste at det faktisk forholdt sig som journalisten skrev.

Endelig bidrog billederne til l�sernes visuelle hukommelse. Vi mindes nemlig billederne, mener Karsten Bj�rno.

"Fra Vietnam husker langt de fleste billedet af pigen som n�gen l�ber v�k fra den br�ndende by. Det billede har sat sig fast i vores hukommelse. Men ingen mindes artiklens rubrik, og det er fordi den visuelle hukommelse er s� god".

Tekst er mere konkret, mente Karsten Bj�rno. Teksten leverer svarene, og s�ledes kombinerede han de to elementer i sine fotoserier: svar og sp�rgsm�l, tekst og foto.

P� CFJE’s f�rste kursus i fort�llende journalistik efter�ret 2001, som han var kursist p�, udvikledes tanken om at bruge tekstlige billeder i stedet for fotos, s� man fort�ller stemninger og derved appellerer til sanserne

"Det var virkelig en aha-oplevelse for mig. Og det var det jeg ville pr�ve af i serien ”Mistankens b�l br�nder”".

Adskil genrerne
P� det m�de der blev holdt p� �rhus Stiftstidende, mente nogle af de kritiske kolleger at det var forkert at Karsten Bj�rno skrev nyhedsartikler om emnet samtidig med at han skrev den fort�llende artikel. Serien kastede en del nyhedshistorier af sig, og kollegerne mente at Karsten Bj�rnos trov�rdighed som nyhedsjournalist var sv�kket n�r han samtidig skrev en artikel der gik s� t�t p� for�ldrene.

P� m�det protesterede Karsten Bj�rno mod den indvending. Serien var, argumenterede han, en helt almindelig journalistisk case. Fremstillet p� en lidt speciel m�de, javel, men stadig en case.

Det synspunkt har han senere droppet. For selv om det er normalt at den samme journalist skriver casen og nyhedshistorien, skubber den fort�llende journalistik s� mange f�lelser foran sig at det ikke er hensigtsm�ssigt at lade journalisten skrive nyheder om det samme emne.

Derfor har man p� �rhus Stiftstidende aftalt at hvis man en gang til kaster sig over en fort�llende serie, bliver der sat to journalister p�, en til serien og en til at f�lge op med nyhederne.

"Men der g�r nok et stykke tid inden vi igen kaster os ud i s�dan et projekt, fordi en s� omfattende serie er meget ressourcekr�vende og tr�kker store veksler s�vel professionelt som privat", sluttede Karsten Bj�rno sit indl�g p� CFJE’s konference om fort�llende journalistik.

Omtalte personer:

Karsten Bjørno

Omtalte kurser:

REFERAT FRA:

Document Actions

En form der vækker følelser

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere