Document Actions

En form der vækker følelser

 

Offentliggjort 12/17/2002, senest redigeret 04/19/2005

 

 

ERFARING/REFERAT - opdateres ikke!

Karsten Bjørno var klar over at fortællende journalistik virker stærkt på læserne, så inden han offentliggjorde den første af seks artikler i serien ”Mistankens bål brænder”, lugede han ud i tillægsordene og dæmpede de sproglige billeder. Han ville ikke smide for meget ved på bålet. Artiklerne skulle være så rene som muligt, for formen var effektfuld nok i sig selv, mente han.

Alligevel kom reaktionerne bag på ham. Både dem han fik fra læserne og dem fra kollegerne på Århus Stiftstidende. Dagen efter at det første afsnit blev offentliggjort – 16. februar 2002 – var hans mailboks fyldt til bristepunktet, og i de følgende tid fik han breve og telefonopkald fra både læsere og eksperter som forholdt sig til artiklen, tilføje oplysninger og sagde deres mening.

"Det var helt tydeligt at artiklen gav genklang, og at jeg her havde fat i noget. En kollega kom ind og fortalte at hans kone havde siddet og grædt mens hun læste det første afsnit. Så det var en serie der vækkede en masse følelser hos læserne, og selv om jeg var klar over at formen var stærk, overraskede det mig at den var så stærk".

Seriens sidste afsnit udkom den 21. februar, netop den dag da Danmark blev lukket af snestorm. Århus Stiftstidende udkom kun i 45 procent af sit normale område, og det betød at adskillige læsere ringede til avisen og klagede over at de ikke fik det sidste afsnit med.

Kollegerne var uenige
Artiklerne puffede også til følelserne hos kollegerne på Århus Stiftstidende, og her var reaktionen mere blandet. Dagen efter at det første afsnit var offentliggjort, var der en underlig stemning på redaktionsgangen, husker Karsten Bjørno. Nogle kolleger kom forbi og roste artiklen, men han hørte kun fra de positive. Ingen gav kritik, ingen udtrykte betænkeligheder. Dem der ikke var begejstrede, var tavse. De forbigik såvel artiklen som Karsten Bjørno i tavshed.

På et tidspunkt bad Karsten Bjørno redaktionschefen arrangere et møde. De måtte have snakket ud om sagen, mente han.

På mødet fortalte Karsten Bjørno om sit arbejde med artiklen og om den fortællende genre, og bagefter var der debat. Livlig debat. Alle forholdt sig. Nogle synes godt om artiklerne, andre var rasende.

En af kollegerne sagde at han gerne ville advares hvis avisen en anden gang ville offentliggøre noget af den slags, for så kunne han være forberedt og undskylde over for sine kilder og bekendte.

»Han var ganske enkelt flov over at Århus Stiftstidende kunne skrive sådan noget«, husker Karsten Bjørno.

Mistankens bål
»Mistankens bål brænder« handler om et forældrepar hvis fire børn blev fjernet af de sociale myndigheder i Århus. Personalet på Skejby Sygehus, hvor et af børnene havde været indlagt, mente at moderen led af sygdommen Münchausen by Proxy, og at hun derfor skadede sine børn med vilje for at få opmærksomhed.

Artikelserien blev til på baggrund af en række interviews med forældrene og de implicerede myndigheder. Alt tilgængeligt materiale i sagen er læst, alle oplysninger tjekket, men Karsten Bjørno beskriver primært sagen fra forældrenes synsvinkel. For eksempel gengiver han detaljeret den formiddag hvor politiet og de sociale myndigheder henter børnene, og selv om artiklen aldrig tager stilling til spørgsmålet om moderens skyld, ligger synsvinklen i de sceniske afsnit tydeligt hos familien. Læserne hører naboens plæneklipper, de følger hvordan forældrene er ved at pakke til dagens udflugt med børnene, læserne ser bilerne parkere ved kantstenen uden for familiens villa, og de ser de fremmede som kommer ind gennem havelågen og henter de skræmte og grædende børn.

Tekst der skaber billeder
Karsten Bjørno er fotojournalist og ansat i Århus Stiftstidendes reportagegruppe, og i arbejdet med artiklen har han udnyttet sin viden om foto og film.

Og netop det at skrive tekst der virker filmisk, var den store udfordring for Karsten Bjørno.

Før han begyndte på at lave fortællende journalistik, tænkte Karsten Bjørno tekst og foto meget adskilt i sine serier. Det var to vidt forskellige virkemidler, mente han. Billederne, de stillede spørgsmålene, de appellerede til følelserne og sanserne, de skabte atmosfæren i en serie, og de virkede som dokumentation; billederne beviste at det faktisk forholdt sig som journalisten skrev.

Endelig bidrog billederne til læsernes visuelle hukommelse. Vi mindes nemlig billederne, mener Karsten Bjørno.

"Fra Vietnam husker langt de fleste billedet af pigen som nøgen løber væk fra den brændende by. Det billede har sat sig fast i vores hukommelse. Men ingen mindes artiklens rubrik, og det er fordi den visuelle hukommelse er så god".

Tekst er mere konkret, mente Karsten Bjørno. Teksten leverer svarene, og således kombinerede han de to elementer i sine fotoserier: svar og spørgsmål, tekst og foto.

På CFJE’s første kursus i fortællende journalistik efteråret 2001, som han var kursist på, udvikledes tanken om at bruge tekstlige billeder i stedet for fotos, så man fortæller stemninger og derved appellerer til sanserne

"Det var virkelig en aha-oplevelse for mig. Og det var det jeg ville prøve af i serien ”Mistankens bål brænder”".

Adskil genrerne
På det møde der blev holdt på Århus Stiftstidende, mente nogle af de kritiske kolleger at det var forkert at Karsten Bjørno skrev nyhedsartikler om emnet samtidig med at han skrev den fortællende artikel. Serien kastede en del nyhedshistorier af sig, og kollegerne mente at Karsten Bjørnos troværdighed som nyhedsjournalist var svækket når han samtidig skrev en artikel der gik så tæt på forældrene.

På mødet protesterede Karsten Bjørno mod den indvending. Serien var, argumenterede han, en helt almindelig journalistisk case. Fremstillet på en lidt speciel måde, javel, men stadig en case.

Det synspunkt har han senere droppet. For selv om det er normalt at den samme journalist skriver casen og nyhedshistorien, skubber den fortællende journalistik så mange følelser foran sig at det ikke er hensigtsmæssigt at lade journalisten skrive nyheder om det samme emne.

Derfor har man på Århus Stiftstidende aftalt at hvis man en gang til kaster sig over en fortællende serie, bliver der sat to journalister på, en til serien og en til at følge op med nyhederne.

"Men der går nok et stykke tid inden vi igen kaster os ud i sådan et projekt, fordi en så omfattende serie er meget ressourcekrævende og trækker store veksler såvel professionelt som privat", sluttede Karsten Bjørno sit indlæg på CFJE’s konference om fortællende journalistik.

 

Omtalte personer:


Omtalte kurser:

 

Søg

  

 

 

Temasider om samme emne

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: