Document Actions
Sport på tværs
Offentliggjort 12/12/2002, senest redigeret 11/03/2004
DR Sporten betaler lærepengene for hele Danmarks Radios tværmediale fremtid
REFERAT - opdateres ikke!
| Det koster at værre flermediale pionerer. Men lærepengene er givet godt ud på lidt længere sigt. Det mener i hvert fald redaktionschef på DR Sporten, Peter Nørrelund. | ||
På CFJE´s seminar om medieintegration i DGI-Byen i København d. 26. november 2002 fortalte Peter Nørrelund om det seneste års erfaringer med at samle DR´s forskellige sports-redaktioner under én fælles hat. Samlingen er blevet gennemført i et forsøg på at høste fordelene ved en integreret indsats på tværs af medierne – og for at give værdifulde erfaringer til andre redaktioner, som inden længe skal igennem den samme proces. DR Sporten bliver på den måde til en slags prøveklud for den tværmediale udvikling i hele DR, som skal være gennemført i forbindelse med udflytningen til Ørestaden. Men faktisk var det ikke Ørestads-projektet, som var den egentlige drivkraft bag DR Sportens ønske om at blive til én stor redaktion. |  | Peter Nørrelund fortæller om DR-sportens flermediale pionerarbejde (foto: Steen K. Rasmussen) |
” For et år siden boede radio-sporten i Rosenørns Allé, TV-sporten i TV-byen, sportens web-folk lidt begge steder og tekst-tv et helt fjerde sted. Det var en smule grotesk at der f.eks. kunne møde tre DR-folk op til det samme pressemøde, så vi mente i redaktionsledelsen, at der måtte være en masse synergi at uddrive fra et fælles redaktionelt miljø”. Bag det hele lå et udtalt ønske om maksimal fleksibilitet. Ordningen med redaktionelle medarbejdere fordelt rundt omkring var et logistisk set meget tungt system. Desuden var redaktionsledelsen meget bevidst om, at én af de vigtigste forudsætninger for at opnå succes med redaktionel medieintegration var en ren fysisk integration. ”Ude af øje – ude af sind, gælder virkelig her”, slog Peter Nørrelund fast. På baggrund af erfaringerne med den fælles redaktion kunne Peter Nørrelund samlet set berette om en meget givtig udvikling for DR Sporten, som blandt andet har betydet større produktivitet, bedre dækning og langt flere besøgende på DR Sportens web-sted. Men det har også kostet. ”Når man går i gang med sådan noget som det her, skal man være klar til at betale nogle lærepenge. Man må simpelthen i en periode gå på kompromis med kvaliteten og sige: Det kan ikke blive så godt lige nu, men det kommer”. De lærepenge, der skal betales, er for eksempel prisen der følger med når reportere skal omskoles fra at være mono-mediale til bi- eller tri-mediale. ”Men erfaringerne med bi- og tri-mediale leverandører i DR er i det hele taget meget blandede. For nogle kan det godt hænge sammen mens andre får store problemer, når de skal brede sig over flere medier”, fortalte Peter Nørrelund. DR Sportens erfaringer er, at det en gang imellem kan være en god ide at lade reportere være bi-mediale . Et eksempel var en landskamp i fodbold i Skotland i efteråret. Til at dække den kamp – som DR ikke selv havde rettighederne til at sende – blev en fotograf og en reporter sendt af sted. Reporteren leverede historier om kampens forberedelser til både tv og radio. ”Det kan fint lade sig gøre, fordi reporteren havde tiden og den fornødne erfaring til at gøre det”. Eksemplet fra Skotland brugte Peter Nørrelund også som afsæt til at fortælle om de resultater, der er opnået i løbet af det første års tid som én redaktion. Et af de resultater, som redaktionsledelsen er mest tilfredse med er en bedre planlægning. Bare det at kunne lave en fælles kalender for alle på redaktionen har vist sig at være en gevinst. Og som eksemplet fra Skotland viste kan det også lade sig gøre at praktisere såkaldt ”content sharing”, altså lade tv-lyd indgå i radio-udsendelser – eller omvendt. Endelig har samlingen af de redaktionelle kræfter på alle medier medført en ny struktur i den daglige produktion. I dag sidder der én nyhedsredaktør med ansvar for alle flader. ”Det tror jeg, er utrolig vigtigt. Vores daglige nyhedsredaktør er den person, som skal fordele stoffet, så kabalen går op i den sidste ende. Hvis det er radio der skal prioriteres, så gør nyhedsredaktøren det. Ikke andre. Det er ikke højskole-forhandlinger når vi skal træffe beslutninger. Èn gør det”. Ifølge Peter Nørrelund har det vist sig at være meget effektivt at én person har det samlede medieoverblik. I den forbindelse understreger han, at det er vigtigt at tildele en sådan person magt og ansvar på én gang. Ellers risikerer vedkommende at blive flået i stykker af interesser på tværs af kanalerne. Redaktionschefen havde et eksempel på en tværmedial produktion med, som han viste for seminar-deltagerne. Det var en historie om, at Esbjerg fB som den første Superliga-klub havde lavet planer for hvordan man kan rådgive de professionelle spillere om tiden efter fodbold-karrieren. Se eksemplerne på Web Radio 16.50 Tv 21.50 Ifølge Peter Nørrelund et godt eksempel på, hvordan en historie behandles i tre medier af DR Sporten. ”Historen kom først på på web – lige over middag. Herefter i radio-avisens sportsnyheder på P3 om eftermiddagen og endelig i TV-Sporten om aftenen”. Ifølge Peter Nørrelund en helt almindelig rækkefølge. ”Vi er næsten altid først på de hurtige medier – princippet er, at vi breaker på den først tilgængelige platform. Sådan bliver det i øvrigt for alle medier i fremtiden, sluttede Peter Nørrelund sit indlæg.  Se Peter Nørrelunds PowerPoint | ||
Omtalte personer:
Omtalte institutioner:
Omtalte kurser:
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: