Document Actions

Slå murene ned og lav slagteri-akkorder

 

Offentliggjort 12/12/2002, senest redigeret 11/03/2004

 

 

Små selvstyrende teams er Ingeniørens bud på organisering i et mediehus

 

REFERAT - opdateres ikke!
Et team der selv styrer flowet af stof til både den trykte og den web-baserede udgave af fagbladet Ingeniøren er den foreløbige løsning på, hvordan den redaktionelle struktur opbygges mest hensigtsmæssigt. Modellen er resultatet af en langstrakt udviklingsproces som blev sat i gang i 1995 – og som sikkert aldrig bliver helt færdig!

Ifølge Ingeniørens administrerende chefredaktør Per Westergård er selvstyrende teams endnu et forsøg på at rette organisationen til, så ressourcerne og den redaktionelle kompetence udnyttes bedst muligt.


”Efter en længere periode med selvstændige papir- og net-redaktioner samlede vi hele redaktionen i otte teams i 2001”, fortalte Per Westergård ved CFJE´s seminar om medieintegration i DGI-Byen i København d. 26. november 2002.

Per Westergaard, administrerende chefredaktør på Ingeniøren (foto: Steen K. Rasmussen)

Efter danske forhold kan Per Westergård og hans stab af medarbejdere bryste sig af noget så relativt sjældent som en dansk net-succes. Måske ikke målt i økonomiske rater, men så sandelig i bruger-relationer. Siden Ingeniøren, som det første danske medie, i december 1994 gik ”på nettet” har Ingeniøren.net sat adskillige standarder for, hvad en net-redaktion kan præstere. Det helt store gennembrud kom i 1999, da Per Westergård i ét hug ansatte 15 medarbejdere til at drive en selvstændig net-redaktion. Det medførte en næsten uhørt trafik-stigning.




Alligevel har den relative succes ikke været nogen guldgrube for aktieselskabet Ingeniøren. Siden 1995 har den massive satsning på nettet kostet 25 mio. kr. - og det selv om Ingeniøren.net er et af de relativt få danske net-sites, der har pæne indtægter. Sidste år var der for eksempel en annonceindtjening på 10-11 mio. kr. Heraf kom cirka 9 mio. kr. ind via jobannoncer mens cirka en mio. kr. blev tjent på bannerreklamer.

Bag de økonomiske realiteter ligger også en af forklaringerne på omlægningen fra to selvstændige redaktioner til én samlet. Dot.com-boblen brast og i 2001 måtte der både skæres ned på bemandingen – og tænkes i nye organisatoriske baner.

Ifølge Per Westergård gik man lidt ”slagteri-akkord-agtigt” til værks. I et forsøg på at lave et såkaldt ”nul-sums-spil”, hvor der ikke var tale om at øge arbejdsbyrden, men at fordele den hensigtsmæssigt, blev der lagt relativt faste rammer for, hvad det enkelte team af medarbejdere havde af opgaver hen over en uge. Som eksempel nævnte Per Westergård Ingeniørens elektronik-redaktion. Den redaktion – eller det team – har til opgave at levere seks-syv sider redaktionelt stof til papiravisen samt fem netnyheder om ugen.



”På den måde ville vi gerne opnå en såkaldt ”pull-effekt” – altså at det enkelte team selv sørgede for at skubbe tingene over imod redaktionssekretariatet, i stedet for at redaktionschefer og redaktionssekretærer skal ”pushe” – altså trække – stoffet ud af redaktionen”.

Per Westergård indrømmede i sit indlæg, at det endnu ikke er lykkedes helt som forventet at opnå den rette ”pull-effekt”.
”Men vi er på rette spor”, forsikrede chefredaktøren.

En anden væsentlig grund til at samle alle redaktionelle kræfter i teams var et ønske om at opnå større dækning og at bevare Ingeniørens traditionelt store troværdighed.

”Da det gik allerbedst for net-redaktionen var der som nævnt 15 medarbejdere ansat – kun til at lave en net-avis. Alligevel kunne de ikke dække hele det store område som vi dækker i Ingeniørens papirudgave. Desuden skete der det, at vi fik en del gnidninger. For eksempel kunne en af avis-udgavens meget kompetente journalister på et bestemt fagområde komme til mig og sige: Se nu, hvad de har skrevet på nettet. Det passer ikke og er i modstrid med, hvad vi skrev i avisen i sidste uge. Det dur ikke – og slet ikke med ingeniører som læsere – de kan være ret pedantiske”.

Konklusionen blev, at de skiftende områder som skulle dækkes af net-journalister blev for skiftende og simpelthen ikke blev dækket kompetent nok. Ingeniøren satte troværdigheden over styr.
”Det var meget fristende for mig at tænke: Slå hul i muren mellem nettet og de faglige kompetencer i papirudgaven – og det gjorde vi så i 2001”, fortalte Per Westergård.

I forbindelse med omlægningen blev der formuleret nogle mål og nogle formål med at gå fra at være to solo-organisationer til én bimedal organisation:
  • Udvide viften af stofområder. En vigtig øvelse var at få alle stofområder dækket på nettet – på en faglig kompetent måde!
  • At tydeliggøre forskellen på papir og net. Hvad karakteriserer den gode papirhistorie og hvad karakteriserer den gode net-historie?
  • Bedre ressourcefordeling. Der stiller ikke længere to journalister fra Ingeniøren til det samme pressemøde.

Ifølge Per Westergård har Ingeniøren fortsat en stor opgave med at forklare målgruppen af læsere, at der er forskel på de to medier.
”De fleste i vores målgruppe tror fortsat, at net-udgaven bare er en elektronisk udgave af papiravisen. Det var en god ting ved vores diskussion: Selv om nettet er hurtigt – så har avisen stadigvæk en stor forpligtelse til at generere og fortælle nyheder”.

Som nævnt fandt omlægningen sted i 2001 – og er nu så indarbejdet, at Per Westergård godt tør gøre status:

På plus-siden:
  • Det virkede med bedre spredning – slut med al den brok der var om stofområder, det er den faglige kompetence der kommer til sin ret.
  • Redaktionen er kommet længere i forhold til at skille tingene ad: Det er godt til nettet – det er godt til papirudgaven.
  • Udgaverne er blevet bedre til at skabe trafik til hinanden. I dag har ledelsen en mere restriktiv holdning til at give læserne det hele på nettet. Kom dog ind og få ”the full story” i avisen, er holdningen.
  • Noget fusk at Ingeniøren-journalister snublede over hinanden ved pressemøder – det sker stort set ikke længere.

På minus-siden:
  • Net-udgaven er blevet presset. Hvis en journalist er presset på tid bruger han først tid på avisen og så det, der er tilovers på nettet. Bimedialitet virkede klart bedst da redaktionen var ved muffen – når krisen kradser går det ud over nettet.
  • I tiden med selvstændig redaktion 15 selvstændige net-historier hver dag – i dag kun 6-8 nyheder om dagen.
  • Ingeniøren.net har mistet pusten i antal brugere. Den opadstigende kurve flader ud og falder en smule.
  • Ikke kommet helt op at svinge med at teams selv pusher til redaktionssekretariatet – nogle af de store teams kan gøre det, at de deler sig op: Du har net-vagten i denne her uge. De mindre teams kniber det mere med.

Indenfor den sidste måned har ledelsen på Ingeniøren taget konsekvensen af den mistede form-kurve for Ingeniøren.net. Fænomenet kalder Per Westergård for en ”netskriver”. Det er én af redaktionens journalister, som er 100 procent dagvagt på nettet i en to måneders periode. Efter den tid skiftes den skrivende ud med en anden. Ifølge chefredaktøren har det medført et bedre nyhedsflow på net-udgaven igen.

”I løbet af de sidste fire uger har vi faktisk kunnet se en vækst af daglige brugere” fortalte Per Westergård, og fortsatte:
”Konklusionen må altså være: Bare ansæt en journalist mere til net-udgaverne af jeres aviser– så kan man generere flere brugere”.

Per Westergård sluttede sit indlæg med at indrømme, at den konklusion måske ikke er brugbar for alle net-medier i dagens Danmark.
”Det forudsætter selvfølgelig, at der allerede er meget trafik på sitet. Men er der det, kan det tilsyneladende lade sig gøre at ”skrue” op for antallet af brugere ved at levere flere nyheder. Og det er jo ikke så skidt endda. Slet ikke, hvis der for alvor kommer til at ske noget med den kommercielle side af nettet”.

Se Per Westergaards PowerPoint Per W.  Bimedialt foredrag, nov. 02

 

Omtalte personer:


Omtalte institutioner:
Omtalte kurser: