Document Actions

Slå murene ned og lav slagteri-akkorder

Offentliggjort 12/12/2002, senest redigeret 11/03/2004

Små selvstyrende teams er Ingeniørens bud på organisering i et mediehus

REFERAT - opdateres ikke!

Et team der selv styrer flowet af stof til b�de den trykte og den web-baserede udgave af fagbladet Ingeni�ren er den forel�bige l�sning p�, hvordan den redaktionelle struktur opbygges mest hensigtsm�ssigt. Modellen er resultatet af en langstrakt udviklingsproces som blev sat i gang i 1995 – og som sikkert aldrig bliver helt f�rdig!

If�lge Ingeni�rens administrerende chefredakt�r Per Westerg�rd er selvstyrende teams endnu et fors�g p� at rette organisationen til, s� ressourcerne og den redaktionelle kompetence udnyttes bedst muligt.

”Efter en l�ngere periode med selvst�ndige papir- og net-redaktioner samlede vi hele redaktionen i otte teams i 2001”, fortalte Per Westerg�rd ved CFJE�s seminar om medieintegration i DGI-Byen i K�benhavn d. 26. november 2002.

Per Westergaard, administrerende chefredakt�r p� Ingeni�ren (foto: Steen K. Rasmussen)

Efter danske forhold kan Per Westerg�rd og hans stab af medarbejdere bryste sig af noget s� relativt sj�ldent som en dansk net-succes. M�ske ikke m�lt i �konomiske rater, men s� sandelig i bruger-relationer. Siden Ingeni�ren, som det f�rste danske medie, i december 1994 gik ”p� nettet” har Ingeni�ren.net sat adskillige standarder for, hvad en net-redaktion kan pr�stere. Det helt store gennembrud kom i 1999, da Per Westerg�rd i �t hug ansatte 15 medarbejdere til at drive en selvst�ndig net-redaktion. Det medf�rte en n�sten uh�rt trafik-stigning.

Alligevel har den relative succes ikke v�ret nogen guldgrube for aktieselskabet Ingeni�ren. Siden 1995 har den massive satsning p� nettet kostet 25 mio. kr. - og det selv om Ingeni�ren.net er et af de relativt f� danske net-sites, der har p�ne indt�gter. Sidste �r var der for eksempel en annonceindtjening p� 10-11 mio. kr. Heraf kom cirka 9 mio. kr. ind via jobannoncer mens cirka en mio. kr. blev tjent p� bannerreklamer.

Bag de �konomiske realiteter ligger ogs� en af forklaringerne p� oml�gningen fra to selvst�ndige redaktioner til �n samlet. Dot.com-boblen brast og i 2001 m�tte der b�de sk�res ned p� bemandingen – og t�nkes i nye organisatoriske baner.

If�lge Per Westerg�rd gik man lidt ”slagteri-akkord-agtigt” til v�rks. I et fors�g p� at lave et s�kaldt ”nul-sums-spil”, hvor der ikke var tale om at �ge arbejdsbyrden, men at fordele den hensigtsm�ssigt, blev der lagt relativt faste rammer for, hvad det enkelte team af medarbejdere havde af opgaver hen over en uge. Som eksempel n�vnte Per Westerg�rd Ingeni�rens elektronik-redaktion. Den redaktion – eller det team – har til opgave at levere seks-syv sider redaktionelt stof til papiravisen samt fem netnyheder om ugen.

”P� den m�de ville vi gerne opn� en s�kaldt ”pull-effekt” – alts� at det enkelte team selv s�rgede for at skubbe tingene over imod redaktionssekretariatet, i stedet for at redaktionschefer og redaktionssekret�rer skal ”pushe” – alts� tr�kke – stoffet ud af redaktionen”.

Per Westerg�rd indr�mmede i sit indl�g, at det endnu ikke er lykkedes helt som forventet at opn� den rette ”pull-effekt”.
”Men vi er p� rette spor”, forsikrede chefredakt�ren.

En anden v�sentlig grund til at samle alle redaktionelle kr�fter i teams var et �nske om at opn� st�rre d�kning og at bevare Ingeni�rens traditionelt store trov�rdighed.

”Da det gik allerbedst for net-redaktionen var der som n�vnt 15 medarbejdere ansat – kun til at lave en net-avis. Alligevel kunne de ikke d�kke hele det store omr�de som vi d�kker i Ingeni�rens papirudgave. Desuden skete der det, at vi fik en del gnidninger. For eksempel kunne en af avis-udgavens meget kompetente journalister p� et bestemt fagomr�de komme til mig og sige: Se nu, hvad de har skrevet p� nettet. Det passer ikke og er i modstrid med, hvad vi skrev i avisen i sidste uge. Det dur ikke – og slet ikke med ingeni�rer som l�sere – de kan v�re ret pedantiske”.

Konklusionen blev, at de skiftende omr�der som skulle d�kkes af net-journalister blev for skiftende og simpelthen ikke blev d�kket kompetent nok. Ingeni�ren satte trov�rdigheden over styr.
”Det var meget fristende for mig at t�nke: Sl� hul i muren mellem nettet og de faglige kompetencer i papirudgaven – og det gjorde vi s� i 2001”, fortalte Per Westerg�rd.

I forbindelse med oml�gningen blev der formuleret nogle m�l og nogle form�l med at g� fra at v�re to solo-organisationer til �n bimedal organisation:

Udvide viften af stofomr�der. En vigtig �velse var at f� alle stofomr�der d�kket p� nettet – p� en faglig kompetent m�de!
At tydeligg�re forskellen p� papir og net. Hvad karakteriserer den gode papirhistorie og hvad karakteriserer den gode net-historie?
Bedre ressourcefordeling. Der stiller ikke l�ngere to journalister fra Ingeni�ren til det samme pressem�de.

If�lge Per Westerg�rd har Ingeni�ren fortsat en stor opgave med at forklare m�lgruppen af l�sere, at der er forskel p� de to medier.
”De fleste i vores m�lgruppe tror fortsat, at net-udgaven bare er en elektronisk udgave af papiravisen. Det var en god ting ved vores diskussion: Selv om nettet er hurtigt – s� har avisen stadigv�k en stor forpligtelse til at generere og fort�lle nyheder”.

Som n�vnt fandt oml�gningen sted i 2001 – og er nu s� indarbejdet, at Per Westerg�rd godt t�r g�re status:

P� plus-siden:

Det virkede med bedre spredning – slut med al den brok der var om stofomr�der, det er den faglige kompetence der kommer til sin ret.
Redaktionen er kommet l�ngere i forhold til at skille tingene ad: Det er godt til nettet – det er godt til papirudgaven.
Udgaverne er blevet bedre til at skabe trafik til hinanden. I dag har ledelsen en mere restriktiv holdning til at give l�serne det hele p� nettet. Kom dog ind og f� ”the full story” i avisen, er holdningen.
Noget fusk at Ingeni�ren-journalister snublede over hinanden ved pressem�der – det sker stort set ikke l�ngere.

P� minus-siden:

Net-udgaven er blevet presset. Hvis en journalist er presset p� tid bruger han f�rst tid p� avisen og s� det, der er tilovers p� nettet. Bimedialitet virkede klart bedst da redaktionen var ved muffen – n�r krisen kradser g�r det ud over nettet.
I tiden med selvst�ndig redaktion 15 selvst�ndige net-historier hver dag – i dag kun 6-8 nyheder om dagen.
Ingeni�ren.net har mistet pusten i antal brugere. Den opadstigende kurve flader ud og falder en smule.
Ikke kommet helt op at svinge med at teams selv pusher til redaktionssekretariatet – nogle af de store teams kan g�re det, at de deler sig op: Du har net-vagten i denne her uge. De mindre teams kniber det mere med.

Indenfor den sidste m�ned har ledelsen p� Ingeni�ren taget konsekvensen af den mistede form-kurve for Ingeni�ren.net. F�nomenet kalder Per Westerg�rd for en ”netskriver”. Det er �n af redaktionens journalister, som er 100 procent dagvagt p� nettet i en to m�neders periode. Efter den tid skiftes den skrivende ud med en anden. If�lge chefredakt�ren har det medf�rt et bedre nyhedsflow p� net-udgaven igen.

”I l�bet af de sidste fire uger har vi faktisk kunnet se en v�kst af daglige brugere” fortalte Per Westerg�rd, og fortsatte:
”Konklusionen m� alts� v�re: Bare ans�t en journalist mere til net-udgaverne af jeres aviser– s� kan man generere flere brugere”.

Per Westerg�rd sluttede sit indl�g med at indr�mme, at den konklusion m�ske ikke er brugbar for alle net-medier i dagens Danmark.
”Det foruds�tter selvf�lgelig, at der allerede er meget trafik p� sitet. Men er der det, kan det tilsyneladende lade sig g�re at ”skrue” op for antallet af brugere ved at levere flere nyheder. Og det er jo ikke s� skidt endda. Slet ikke, hvis der for alvor kommer til at ske noget med den kommercielle side af nettet”.

Se Per Westergaards PowerPoint

Omtalte personer:

Per Westergård

Omtalte institutioner:

Ingeniøren

Omtalte kurser:

REFERAT FRA:

Document Actions

Slå murene ned og lav slagteri-akkorder

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere