Document Actions
Mellem distance og engagement
Offentliggjort 12/02/2002, senest redigeret 04/19/2005
ERFARING/REFERAT - opdateres ikke!
Kim Faber fra Politiken fortalte på konferencen Narrative Journalism II på Danmarks Journalisthøjskole, om sine erfaringer med kontakten til kilderne i den fortællende journalistik. Sammen med kollegaen Flemming Christiansen skrev han historien ”Skyggen” i 14 kapitler om en dreng på 15, der i 1992 blev kørt over af en lastbil og dræbt på vej til skole. Serien var en del af en stor satsning, ”Trafikliv”, som Politiken lavede i samarbejde med Københavns Radio og Radioavisen.
Skyggen er en rekonstruktionshistorie. Den handler om konsekvenserne for familien, chaufføren, skolekammerater og andre, når et menneske bliver kørt over og dør. Historien har tre hovedpersoner - forældrene og chaufføren - og den skifter imellem at beskrive den dag ulykken skete og de ti år, der er gået siden.
Relationen til kilder er anderledes
”Det er begrænset hvad der findes af materiale om relationen til kilderne, hvilket kan skyldes at det i virkeligheden er meget personligt, hvordan man bygger fortroligheden op til sine kilder.
Det er måske svært at sætte på formler. Men i det her følsomme og individuelle område er der nogle regler, man kan trække frem, som noget man i hvert fald skal huske”, siger Kim Faber.
Kim Fabers erfaring med kilderelationen i fortællende journalistik er, at den ofte er anderledes end det forhold man har til sine kilder, når det gælder mere traditionel journalistik. Det skyldes både at journalisten tilbringer meget mere tid sammen med kilderne, og at de ikke er medievante.
”Man går jo på jagt efter de samme ting hos den person man interviewer, kendt eller ej. Men der er en forståelse for, hvad det er for et spil man spiller, når man interviewer en kendt person. Præmissen er klar og man kan som regel gå lige på sine kilder. Kilden får måske nogle citater til gennemlæsning og så kan man gå videre til det næste”, fastslår Kim Faber, og fortsætter:
”Ikke medievante personer kender ikke konsekvensen af det , de er på vej til at begive sig ud i, når de siger ja til at medvirke i en historie. De ved ikke, hvor stor gennemslagskraften er i medierne i dag. Der bliver stor opmærksomhed om én, når man optræder i aviserne”.
Han mener, at gennemslagskraften for fortællende journalistik kan sammenlignes med tv, fordi journalisten skaber billeder i fortællingen og dermed visualiserer for læseren, hvordan sandheden ser ud. Folk står fuldstændigt nøgne i den fortællende journalistik, når det virker.
God kontakt kræver at man er villig til at give
”For at man overhovedet kan få folk, der ikke kender til det her, til at komme i avisen, må man opbygge en fortrolighed, og det er forskelligt, hvordan man gør det. Personligt kan jeg ikke opbygge sådan et forhold uden at give lidt af mig selv. Jeg er nødt til at overbevise dem om, at jeg er et anstændigt menneske”, siger Kim Faber.
Hans erfaring er, at det kræver tid at etablere den nødvendige fortrolighed. Og at han er nødt til at aflevere noget af sig selv for at få den kontakt.
Men der er en klar grænse for, hvor meget man skal give.
Eksempelvis kan det være i orden at fortælle, at man har børn, hvis kilden spørger. I tilfældet med Skyggen gav det moderen en følelse af, at journalisten kunne sætte sig ind i angsten for at miste et barn. Men det er ikke i orden at begynde at fortælle om ens problemer med teenagesønnen.
”Hvis man blotlægger sine følelser for meget, så opstår der en atmosfære, hvor kilden tænker: ”Jamen han ved jo det hele, han kender det så jeg behøver ikke at fortælle ham det””, mener Kim Faber.
Jeg er journalist – du er en god historie
Ligesom i al anden journalistik er der én eneste grund til, at man sidder overfor kilden, nemlig at kilden repræsenterer en god historie.
Men arbejdsmetoden i den fortællende journalistik kan minde om psykologens eller terapeutens. Derfor har nogle kilder svært ved at skelne og glemmer, at journalisten er der, fordi de repræsenterer en god historie.
”Det er nødvendigt at træde tilbage og gøre opmærksom på at man er journalist og kilden er den gode historie. Det skal siges mange, mange gange i sådan et forløb”, siger Kim Faber.
Det er vigtigt at involvere sig, fordi det også er den følelse man gerne vil skabe hos læseren, men det er også vigtigt at fokusere på, hvorfor man er der. Man har også et ansvar overfor historien og læseren.
Tiden gør forskellen i interviewet
Når kontakten er etableret og præmissen er klar, så begynder interviewteknikken at nærme sig det vi kender fra den traditionelle journalistik.
”Dog er der den klare forskel, at man ikke interviewer til spalterne. Man er ikke på jagt efter citater fra kilden, men efter scener og situationer, som vedkommende har været i. Det er derfor noget andet man spørger ind til”, fortæller Kim Faber
Interviewet tager længere tid i fortællende journalistik, og da både kilden og journalisten ved at projektet kommer til at tage lang tid, fører det til en anden relation. Under arbejdet med Skyggen lavede journalisterne interviews, der varede 3 gange 6 timer med forældrene og et knapt så langt med chaufføren. Derudover kom et hav af telefoninterviews, så det i alt blev til mere end et døgn sammen med kilderne, hvor man kiggede hinanden dybt i øjnene.
Mange aftaler med kilden forhindrer ikke en god historie
Mange journalister vil gerne undgå at være bundet af for mange aftaler med kilderne på forhånd, og forsøger at lave så få aftaler som muligt. Kim Faber forstår ikke den angst for aftaler:
”Jeg vil gerne have mange aftaler, så vi er enige på forhånd om, hvad præmissen er. Hvad er det kilden kan få lov at bestemme over og hvad bestemmer jeg. Det vil jeg gerne have helt på det rene inden vi går i gang”, fortæller Kim Faber.
Men det er vigtigt at gøre kilden klart, at han kun bestemmer over sine egne citater, og ikke hvad andre siger om ham.
”Det er vigtigt at kilden forstår, at det i sidste ende er journalisten, der lægger snittet”, fastslår Kim Faber.
| Kim Fabers pointer om forholdet til kilderne |
| Kim Fabers pointer om forholdet til kilderne |
Omtalte personer:
Omtalte kurser:
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: