Document Actions

Når tv-journalister bliver eksperter

 

Offentliggjort 10/09/2002, senest redigeret 11/03/2004

 

 

Forvirring om rollerne: Fra iagttagelse over analyse til spåkoneri

 

BESKRIVELSE: En af de mest kritiserede journalistroller i Danmark er den, hvor journalister optræder som kilder eller interviewofre i nyhedsudsendelser.

Til trods for kritikken er denne formidlingsform tilsyneladende i vækst - til stor irritation for nogle og til tilfredshed for andre.

Problemet er, at der mangler en klar definition af denne rolle og en diskussion af grænserne for, hvor langt journalister kan gå i retning af at analysere, kommentere og spå om fremtiden.

Kritikken af at journalister bliver interviewet, har da også næsten altid været unuanceret og rettet mod et bestemt punkt: Journalister skal ikke optræde som kilder. De skal finde kilder, der kan fortælle, hvordan verden hænger sammen!

Helt så enkelt forholder det sig dog ikke. Hvis man kigger nærmere på, hvordan formen bruges i tv-nyhedsudsendelserne i dag, kan den rolle som journalister indtager, groft sagt deles i tre:

  1. Den iagttagende, beskrivende journalist, som på baggrund af fakta fortæller sin historie
  2. Den analyserende journalist, som sætter nyhedshistorien i perspektiv på en baggrund af erfaring, indsigt og overblik
  3. Den fremadskuende journalist, som på baggrund af analysen gætter eller spår om udviklingen.

Den klassiske journalistrolle
Den første rolle er i virkeligheden den klassiske journalistrolle i en moderniseret udgave. Det svarer til en reportage i en avis, men virker måske provokerende af den simple årsag, at formen er spørgsmål og svar fra journalist til journalist. Formidlingsmæssigt bør der imidlertid ikke være nogen som helst tvivl for modtageren: Journalisten fortæller fakta, enten på baggrund af egne iagttagelser eller ud fra kilders oplysninger.

Den anden rolle er en videreudvikling af rollen som ren iagttager. Det er en form, hvor journalisten påtager sig en mere autoritativ status: "Jeg kan overskue stoffet, derfor kan jeg konkludere, at -". Det er især denne rolle, hvis grænser kan diskuteres, idet den repræsenterer et skred i forhold til forestillingen om journalisten som den rent objektive iagttager og beskriver.

Den tredje rolle ligger oftest i forlængelse af den analyserende rolle - og er typisk et forsøg på at give et fremtidsperspektiv på den analyse, som journalisten lige har givet. Hvilket er fristende, men også problematisk, hvis journalistrollen ikke helt skal sprænges eller nydefineres.

Stærkt problematisk bliver det især, hvis alle tre roller oprulles i løbet af et enkelt indslag.

Åbenlys fare
En af dem, der selv i en årrække har praktiseret rollen, er DR Nyheders udlandsredaktør Torsten Jansen. Fra 1996 til 2001 var han DR's korrespondent i Washington. Rollen som fast leverandør af to-tre minutters live-bidrag fra USA beskriver han i bogen »Den dag jeg kunne have købt Jesse Jacksons bilradio«.

"Efter min mening er det både godt og skidt. Når formen fungerer, er journalister nok de bedste til kort og kontant at redegøre for en problemstilling og sætte den konkrete nyhedshistorie ind i en større sammenhæng.

Men der er også en åbenlys fare, når journalister bliver eksperter. Tv-mediet har en indbygget, institutionel narcissisme, som vokser til latterlige højder, hvis vi hele tiden er mest optaget af at fremhæve vores egen tilstedeværelse".

I bogen beskriver Torsten Jansen også tre gode grunde til, at danske tv-stationer er "hoppet med på CNN-vognen": "Vi demonstrerer, at vi er på stedet, hvor nyhederne foregår. Vi profilerer vores egne journalister i en stadigt mere personfikseret og hård konkurrencesituation. Og frem for alt tilfredsstiller vi et stadigt voksende krav om analyse og perspektiv i et flimrende nyhedsbillede".
Journalister som spåmænd
"Som journalister har vi tit meget svært ved at få nogle til at forudse, hvordan det vil gå. De rigtige eksperter er lidt tilbageholdende med at spå. For dem er det måske heller ikke så vigtigt, hvad der kommer til at ske i fremtiden - mens det er meget vigtigt for os som journalister." Siger lektor og journalist Kim Albæk fra Danmarks Journalisthøjskole.

For ham ser det ud til, at der sker en sammenblanding af journalistisk arbejdsproces - og det som kommer på skærmen.

"Det er selvfølgelig vigtigt, at du som redaktionel gruppe tænker »hvad sker der i morgen« og forbereder dig journalistisk på at tackle de bud, der kommer. Men du behøver måske ikke indvie modtagerne i det. Det kan jo ikke være andet end gætterier. Og det kan vi ikke få »de kloge« med på - så derfor må vi gætte lidt selv".

"Journalisterne mangler viden"
Torsten Jansen er altså ikke i tvivl om, at journalister i rollen som analyserende iagttagere tilfredsstiller et voksende publikumskrav. Til gengæld stiller det krav om, at journalister er klædt på til opgaven. Et spørgsmål, som passende kan gives videre til én af pressens mest bidske vagthunde.

Ifølge medieforsker og professor Frands Mortensen fra Aarhus Universitet hviler journalisters analyse alt for tit på et for dårligt grundlag.

"Journalister er ikke de eksperter, de giver sig ud for at være. Ofte har de deres viden på anden eller tredje hånd. De ved simpelthen for lidt om det, de snakker om".

Nyhedschef Jens Gaardbo fra TV 2 Nyhederne er lodret uenig: "Det er noget vrøvl. Meget ofte er de journalister, som får mulighed for at udtale sig om en sag, endog rigtigt godt inde i stoffet. Det er folk, som i årevis har beskæftiget sig med et bestemt område eller et emne - og som derfor er kvalificerede til at tage rollen som analyserende journalist på sig".


Journalist Ulla Terkelsen direkte fra Berlin, hvor hun indgår i en typisk "journalist-interviewer-journalist" situation med studieværten fra TV 2 Nyhederne. En journalistisk form, som har en række tilhængere - men også sine kritikere. Et analyseprojekt fra CFJE skal forsøge at skabe klarhed over formens styrker og svagheder. VIDEOPRINT: TV 2

Jens Gaardbo mener, at journalister har en unik mulighed for at forholde sig analytisk til stoffet.

"Som jeg ser det, så bliver journalisten - i modsætning til andre - betalt for ikke at være forudindtaget.

Hans analyse - og det interview han deltager i - er så tæt på idealet om tilstræbt objektivitet, som man kan komme. Hvorimod folk, der ellers er involveret i en konflikt, altid har en vinkel - også en forskningsmæssig vinkel".

Journalist - ikke jurist!
Tendensen kan også genkendes i det midt- og vestjyske. Med udsigt fra TV Midt/Vests hovedredaktion i Holstebro kan redaktionschef Lars Lundgaard godt få øje på nogle af de farer, der lurer, når journalister forvandler sig til eksperter.

"Vi ser det typisk uden for retssale, hvor studieværten spørger reporteren om, hvordan resultatet af domsforhandlingerne mon bliver. Det går ikke - journalisten er ikke en juridisk ekspert, og skal ikke begynde at gætte på udfaldet af en verserende retssag".

For TV Midt/Vest er brugen af egne journalister som kilder i den regionale nyhedsudsendelse da heller ikke en hverdagsbegivenhed. Et forsigtigt bud lyder på, at det sker cirka en gang om måneden. Og altid efter nøje overvejelser vedrørende form og indhold.

"Vi bruger typisk modellen, hvis vi på baggrund af en blanding af fakta og en solid journalistisk erfaring kan analysere os frem til nogle slutninger, som vi kan stå inde for." Et eksempel var i forbindelse med kommunalvalget i november 2001, hvor forhandlingerne om konstituering i Viborg Amt var trak ud og hvor ingen af de lokale politikere ønskede at kommentere forhandlingerne.

Ved den lejlighed lod TV Midt/Vest redaktøren af stationens Viborg-redaktion optræde i et live-interview med studieværten i Holstebro.

"Det viste sig at være en god løsning. Den erfarne journalist gav sin analyse af situationen, hvilket vi fandt meget troværdigt og tilfredsstillende."
CFJE-analyse er gået i gang
Som en konsekvens af de problemstillinger, der knytter sig til brugen af journalister som kilder i tv, er CFJE gået i gang med en analyse, der netop skal forsøge at afklare omfanget og den praktiske brug af journalister som eksperter.

I løbet af efteråret vil vi foretage en indholdsmæssig analyse af brugen af journalister som kilder i danske tv-nyhedsudsendelser.

I en uge vil en række udvalgte nyhedsudsendelser på lokalt, regionalt og landsdækkende tv blive analyseret med henblik på at sammentælle og kategorisere brugen af journalister som kilder. Efterfølgende vil sammentællingen blive bearbejdet og kommenteret.

 

Omtalte personer:


Omtalte institutioner:
Omtalte kilder:

 


Søg

  

 

 

Temasider om samme emne

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: