Document Actions

Nordjysk software har fået vokseværk

 

Offentliggjort 10/07/2002, senest redigeret 11/25/2004

 

 

Newsjoiner er udviklet til lokalt behov - men har potientale til at kunne bruges mange steder

 

REFERAT - opdateres ikke! Referat fra seminar 1: Den nye flermediale virkelighed, 2002.

Newsjoiner er udviklet af selskabet AM Production, som er et selskab i Nordjyske Koncernen. Afdelingsleder Bo Alrø indledte præsentationen af Newsjoiner med at fortælle om baggrunden for udviklingen af systemet.

"Vi have brug for et system som kunne understøtte de helt nye arbejdsgange, som opstod da vi påbegyndte mediekonvergens mellem vore egne radioer, bl.a. ANR Hit FM og Guld FM i Aalborg, og TvDanmarks Lokalrapporten i Aalborg og senere Frederikshavn, som vi også står bag".

Senest har Newsjoiner haft en central rolle i et medieintegrations-forsøg i Frederikshavn, hvor én, fælles redaktion står bag den lokale udgave af Nordjyske Stiftstidende, Radio ANR Frederikshavn, TvDanmark Lokalrapporten og webportalen nordjyske.dk.

"I øvrigt er ordet 'forsøg' nok ikke længere korrekt - den fælles redaktion i Frederikshavn er blevet hverdag".


Afdelingsleder Bo Alrø fra AM Production fortalte om et nordjysk forsøg med medieintegration, der nu er blevet til hverdag.

Afdelingslederen fortsatte med at henvise til en tegnet sekvens af et journalistisk workflow i Newsjoiner, som kan ses på http://www.newsjoiner.com/illu_tour/illu_01.html. CFJE online har også en henvisning til filmen og yderligere oplysninger om Newsjoiner.

Bo Alrø nævnte desuden resultater af to undersøgelser vedrørende medieintegration i Frederikshavn. Henvisninger til begge findes på CFJE online.

I forlængelse af præsentationen af CCI Europes produkt konstaterede Bo Alrø, at CCI's produkt er udviklet til et bredt marked, men Newsjoiner er resultatet af, at AM Production har løst nogle lokale behov. I forlængelse heraf har det vist sig, at behovet ikke kun er lokalt. Derfor forsøges Newsjoiner nu afsat til interesserede mediehuse.

Om Newsjoiners daglige drift i NORDJYSKE Medier fortalte Bo Alrø, at der i dag er et sted mellem 100 og 200 daglige brugere af systemet. I en måling på en enkelt dag var der sidste år et flow på godt 800 historier og historie-varianter. Disse tal er allerede steget, og de vil fortsat stige markant i takt med, at flere tager systemet i brug i den kommende tid.

Herefter tog journalist Britt Kristensen ordet. Britt Kristensen arbejder som journalist på den tværmediale redaktion i Aalborg, som deles af Radio ANR Aalborg og TVR Aalborg. Her er hendes opgave blandt andet at bistå med udviklingen af Newsjoiner.

Hendes første bemærkning handlede om systemet primære funktion:
"Newsjoiner skal give overblik - også over, hvad der skal laves og er lavet til hvilke medier. Udgangspunktet er, at alt er tilgængeligt for alle brugere. Det er også det, som konvergens handler om".

Britt Kristensen fortalte videre om systemet, at brugeren har mulighed for at markere sin historie med et: "brug" eller "ikke-brug". En markering som skal sikre, at historier som endnu ikke er færdige til offentliggørelse ryger ud i et beslægtet medie.
Begge dele vises dog i oversigten, så alle kan se, hvad der evt. er på vej.

Videre fortalte Britt Kristensen om systemets fælles kildearkiv. Kildne kilder opbevares dog stadig kun på papir, mens alle andre kilder findes i arkivet.
"Tanken er, at alle skal have mulighed for at kende borgmesterens telefonnummer i sommerhuset", fortalte Britt Kristensen.

I forlængelse af indlægget kom et spørgsmål fra salen: Vil det sige, at det hele ligger på AM's server?

Britt Kristensen: "Alle har lagt alle deres kilder ind i systemet. Vi har ikke oplevet tøven i den forbindelse. Det kræver dog er høj grad af disciplin. Blandt andet skal navnet være stavet rigtigt fra første færd - ellers risikerer vi at gentage en fejl i mange forskellige medier".

Britt Kristensen gik herefter over til at fortælle om en konkret historie, som Nordjyske Medier kunne have håndteret bedre, hvis Newsjoiner havde været fuldt implementeret i hele virksomheden. Historien handlede om en lille pige, som var født uden endetarmsåbning - en misdannelse, lægerne først opdagede efter en måneds tid, hvor forældrene havde henvendt sig forgæves flere gange. Det var en historie, som de elektroniske medier i Aalborg var i gang med at forberede, idet pigens forældre var bekendte af redaktionen. Uheldigvis skete der så det, at bedstemoderen til pigen satte et læserbrev i Nordjyske Stiftstidende, inden forældrene var helt klar til at stå frem i tv. Det medførte, at historien kom i avisen en fredag. Et meget uheldigt tidspunkt, idet der ikke sendes tv i weekenden. Derfor var man nødt til at sætte tv-historien på fredag aften. Mandag havde givet langt bedre billeder og en bedre historie, samt en bedre oplevelse for de berørte mennesker. Baggrunden er, at redaktionen på Nordjyske Stiftstidende bruger et redaktionelt system, som endnu kun eksporterer til Newsjoiner, men ikke modtager fra Newsjoiner. Derfor så de ikke historien var på vej. Bo Alrø havde en uddybende kommentar til Britt Kristensens historie: "På en fuldt medieintegreret redaktion, som for eksempel i Frederikshavn, der bruger Newsjoiner, kunne historien have været koordineret bedre".


Britt Kristensen fortalte videre om endnu en feature i Newsjoiner:
"Hvordan styrer man, at der bliver fulgt op om mandagen. Hvordan får man fulgt op på alle varetægtsfængslinger".
Svaret var muligheden for at lægge et check ind i systemet. Den "popper" op på den pågældende dag i den fælles kalender.

Spørgsmål fra Thomas Brandenborg, CCI Europe: Er der ikke det problem ved fuld åbenhed, at for mange kommer til at løbe med ideer, eller andet, som der ikke er tilstrækkelig kvalitet på?

Britt Kristensen svarede: "Vi kan afkrydse den såkaldte "brug ikke"-funktion. Det sikrer, at der ikke sker misforståelser.

Supplerende spørgsmål: Hvordan har alle medarbejderne fået den holdning, at alt skal være åbent og fælles?

Britt Kristensen: "Vi har mange unge medarbejdere på især de elektroniske medier, som så at sige er "vokset op" med åbenheden og en høj grad af samarbejdsvilje. Det kan være en af forklaringerne".

Se Bo Alrø og Britt Kristensen PowerPoint-oplæg (kræver PowerPoint): Newsjoiner.ppt

 

Omtalte personer:


Omtalte institutioner:
Omtalte kilder:
Omtalte kurser:

 

Søg

  

 

 

Temasider om samme emne

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: