|
Samspillet mellem | ||
| CFJE-rapport Politiet er en vigtig kilde til informationer for journalister, der beskæftiger sig med politi- og retsstof. Men hvad får politiet egentlig ud af at samarbejde med medierne? Hvordan kan det være, at politiet netop nu prøver at blive mere professionelle i rollen som kilde for journalister? Hvad går professionaliseringen ud på, og er det noget, som journalister skal være bekymrede over? Læs mere om "Politiet som kilde" i CFJE-rapport nr. 4 af Kirsten Sparre. Rapporten bygger på interviews med politimestre og ledende kriminalinspektører. Ved at gå i dybden med hvordan en bestemt kilde ser på nytten af at samarbejde med journalister, giver rapporten ny indsigt i, hvilke funktioner journalistikken har i samfundet.
Artikler baseret på rapporten Pressen som politiets instrument - medier kan bruges til imagepleje, som kommunikationskanal eller taktisk i efterforskningen Journalister undlader at angive politiet som kilde - medier behandler politiets oplysninger som problemløse fakta | Drab nr. 61 - Sonay Mohammad Arne Schmidt Møller, journalist på B.T., fortæller om kriminalreporterens kilder, arbejdsmetoder og etik i dækningen af alvorlige kriminalsager Hallo, er det hos politiet? Leder af politiredaktionen på Ritzaus Bureau, Niels Northroup, fortæller, hvordan man får journalistik ud af at ringe til 70 politistationer flere gange om dagen Journalistisk efterforskning af økonomisk kriminalitet John Mynderup, Ekstra Bladet, får et tip, der fører ham til Sverige og ud og ind af offentlige kontorer i arbejdet på at afsløre en avanceret selskabstømmer. Tæt på virkeligheden Pressefotograf Lars Skov på Frederiksborg Amts Avis rykker ud med sit kamera til brand, færdelsuheld og drabssteder Dårlige arbejdsvilkår for journalister, der vil forhindre navneforbud Ekstra Bladet satser hårdt for at få ophævet retslige forbud mod at fortælle, hvem der svindler økonomisk. John Mynderup forklarer, hvor svært det er at bruge loven Den forbryderiske reporter Må journalister godt bryde loven i forbindelse med deres arbejde? Jurist og journalist Poul Majgaard forsøger at finde nogle pejlemærker Hvornår skal avisen bringe navnet på en straffet? Kriminalreporter Torsten Nielsen, Fyns Amts Avis, har undersøgt retningslinier på 35 medier for, hvornår en person, der får en fængselsstraf, også omtales i avisen | |
| Kig i databasens 366 artikler og indslag Se den database, der ligger til grund for analysen af journalisters brug af politiet som kilde. CFJE stiller den gratis til rådighed for enhver, der har lyst til at lave sine egne analyser eller kigge os i kortene. Databasen rummer detaljerede informationer og analytiske oversigter over 366 artikler og indslag om kriminal- og politistof bragt i seks nyhedsmedier i ugen 11.-17. februar 2002. | Juridisk set Retningslinier for samarbejde mellem politi og presse I flere år har Justitsministeriets Civil- og Politiafdeling arbejdet på at lave nogle retningslinier for, hvordan politiet og pressen kan samarbejde. Nu er cirkulæret kommet, men består primært af en gennemgang af de eksisterende love og regler. Læs mere Hvad må politiet fortælle om de sager, de arbejder med? Hvor går grænserne? Find svaret i Mediejuras tema om politi Journalister på kontrakt med politiet Københavns Politi har i flere år fået journalister til at skrive under på en kontrakt, der giver politiet lov til at redigere i det råmateriale, som journalisten har indsamlet om politiets arbejde. Rimeligt eller urimeligt? Se tv-indslagene på Mediejura Journalister i retten Siden 1999 har journalister haft adgang til at argumentere i retten mod begrænsninger i den offentlige retspleje i form af dørlukning, referatforbud og navneforbud. Hvad har journalisterne fået ud af det? Se afgørelser om navneforbud |