Document Actions

Mediehuse vil kræve mere af reportere

Offentliggjort 08/28/2002, senest redigeret 09/27/2004

Omstilling er nøgleordet for fremtidens tværmediale journalister

ANALYSE/DISKUSSION: For de journalister som dr�mmer om job i fremtidens flermediale mediehuse, kan det siges meget klart: I skal v�re klar til at omstille jer. Nogle meget – andre kun en lille smule.

Det er konklusionen p� baggrund af det arbejde med medieintegration, som CFJE har v�ret involveret i de senste tre-fire �r. Dels udm�ntet i evalueringsrapporter for flere danske medievirksomheder og i en rapport om Flerfunktionalitet og mediekonvergens, som i for�ret 2002 blev overgivet til Dansk Journalistforbund.

Men hvilken omstilling?

CFJE’s arbejde med redaktioner i Danmark, Norge og USA viser med al tydelighed, at de kvalifikationer, der eftersp�rges i mediehusene, kan g�res meget enkelt op: Medarbejdere, som er i stand til at h�ndtere mere end �t medie ad gangen.

Bag det enkle svar gemmer sig til geng�ld en mere kompliceret virkelighed, et bredt spektrum af funktioner, f�rdigheder, kvalifikationer og kompetencer, som kr�ves for at kunne realisere mediehuset som begreb og faktuel institution.

P� den tv�rmediale redaktion i Frederikshavn, som siden september 2001 har arbejdet sammen om at indsamle, redigere og udgive stof til dagblad, distriktsblad, radio, tv og internettet, har der vist sig et m�nster, som givetvis kan bruges som skabelon for udviklingen mange steder.

Fire grader af tv�rmedialitet
De ansatte som producerer indholdselementerne p� den tv�rmediale redaktion i Frederikshavn vil vi her ben�vne med f�llestitlen ”reportere”. Gruppen bestod f�r fors�gsstarten i september 2001 groft sagt af to typer medarbejdere: De som udelukkende var avis-journalister og de, som var ansat til at levere stof til enten radio eller tv.

Disse to grupper skulle i l�bet af otte-ni m�neder fra september 2001 til maj 2002 l�re at arbejde sammen p� tv�rs af ikke bare medierne – men ogs� af den kunnen og de professionelle kompetencer, som de i alt cirka 20 medarbejdere besad.

Ret hurtigt viste det sig, at en kategorisering af selve konvergensprocessen var n�dvendig. I erkendelse heraf udviklede CFJE begreberne let og sv�r konvergens, som viste sig afg�rende for at kunne forst� intentionerne bag fors�get – og hverdagens udfordringer!

Let konvergens – en kunnen, som l�gger sig s� at sige i direkte forl�ngelse af den enkelte reporters professionelle kompetence. Det typiske eksempel er avis-journalisten, som efter deltagelse i kurser l�rer at versionere sine artikler til radio eller tv i skriftlige versioner, som s� bearbejdes videre af radio- eller tv-reportere.
Sv�r konvergens – en kunnen, som l�gger en funktion, der indeb�rer h�ndtering af et eller flere ”ekstra” medier, til den enkelte reporters kompetence. Det typiske eksempel er avis- eller radio-reporteren, som igennem kurser og intern efteruddannelse l�rer at bearbejde stoffet til egentlige tv-indslag med interview, speak og stand-up.

Konvergens-kunnen-linjen
Til at kunne udf�re - indsamle, redigere og udgive - let og sv�r konvergens kr�ves nogle kvalifikationer. Disse kvalifikationer eller kompetencer kan deles i fire grader.
Nedenfor er en tegning af de fire grader af tv�rmedial ”kunnen”, som enhver mediehusredaktion i princippet kan v�re bemandet med. Linien skal l�ses fra venstre mod h�jre, hvor dem med svagest tv�rg�ende mediekompetence ligger til venstre – og dem med st�rst ligger til h�jre.

Yderst til venstre er det specialisten, der f.eks. har sit speciale t�t knyttet til avis-mediet. ”Jeg kan skrive artikler til avisen – ergo er jeg avis-journalist” er mantraet for denne specialist.
N�ste trin er den ”let konvergerede” reporter, som med udgangspunkt i et mediem�ssigt speciale har f�et yderligere kompetence igennem efteruddannelse. Det typiske eksempel er avis-journalisten, som har l�rt at lave telegram-versioner (til opl�sning) af stoffet til radio eller tv og som kan levere lydbidder af interviews til radio-brug.
Tredje trin er den ”sv�rt konvergerede” reporter, som stadigv�k har �t st�rkt medie-speciale, f.eks. tv-mediet, men som har l�rt at kunne omforme sit stof til artikler i avisen eller nyhedsindslag i radioen - og som kan fungere vagtm�ssigt p� tv�rs af medieskellene.
Endelig er der den flermediale reporter, som er i stand til at beherske alle medier med lige stor selvf�lgelighed og ekspertise. ”Giv mig en historie – og den skal blive leveret til avis, radio, tv og nettet” er mantraet for denne type reporter.

F�r starten p� fors�get i Frederikshavn var reporterne samlet i de to grupper yderst til venstre p� ”konvergens-kunnen-linjen”. De fleste var avis-reportere med meget begr�nset kunnen p� de elektroniske mediers pr�misser. Enkelte havde uddannelses- eller jobm�ssig baggrund i elektronisk formidling, men havde typisk ikke brugt denne kunnen i flere �r. S�dan cirka var status f�r fors�gsstart.

Ved CFJE’s evaluering otte m�neder efter fors�gets start, var det tydeligt, at der var sket en massiv forskydning af reporter-gruppen i retning mod h�jre p� linjen.
Stort set ingen befinder sig l�ngere yderst p� aksen som ”rene” specialister med kun et enkelt medie som fokus. De, som f�rhen befandt sig her, er enten rykket mod den lette konvergens – eller har taget springet over i den ”sv�re” afdeling. De, som f�rhen var p� den lette del af aksen, har nu taget springet over i den sv�re konvergens, mens det er vores p�stand, at ingen p� redaktionen i Frederikshavn endnu er havnet p� den anden yderfl�j. Hvilket der i �vrigt heller ikke er reelt behov for. Som redaktionen er organiseret, er det stadig vigtigt, at hver medarbejder som udgangspunkt har tilknytning til �t prim�rt medie.

Desuden er tanken om, at historierne f�r den bedst mulige behandling ved at v�re igennem en f�lles research eller formidlingsproces, et slags ideal for den redaktionelle proces. Ideen om den totalt tv�rmediale reporter er s�ledes ikke sl�et igennem i Frederikshavn.

Hermed st�r det klart, at redaktionen i Frederikshavn i dag er bemandet med to af ovenst�ende typer af reportere:

De let konvergerede
De sv�rt konvergerede

Yderfl�jene er med andre ord ikke repr�senteret p� redaktionen. En markant indsn�vring, som imidlertid er en kraftig forbedring i forhold til udgangspunktet, hvor rollerne var uklare og sv�re at se for sig.

Fordelene ved, at de fire typer er sn�vret ind til to p� redaktionen giver mulighed for:

At alle vil t�nke p� tv�rg�ende muligheder
At alle er �bne for samarbejde med andre
At ingen tvinges ud i tv�rmedial journalistik uden kompetence
At ingen alene beh�ver s�tte alle medier i spil p� �n gang – med dertil h�rende stress-faktor og risiko for kvalitets-forringelse

Til geng�ld har udviklingen tydeliggjort et par problemstillinger:

Behovet for planl�gning og koordinering er vokset betydeligt
Behovet for at t�nke i andre vinkler og versioner er vokset
Fagomr�der er n�dt til at blive ”bl�dt op” s� flere kan bev�ge sig p� tv�rs af disse gr�nser

B�de/og - ikke enten/eller
Konklusionen p� gennemgangen af reporternes nye rollefordeling p� redaktionen i Frederikshavn m� derfor blive, at de redaktionelle medarbejdere selv er interesserede i at flytte sig – ikke i retning af at blive til redaktionelle bl�ksprutter, men i retning af at kunne udnytte det redaktionelle stof bedst muligt.

Forestillingen er stadig i brede kredse den, at mediekonvergens er noget med, at nye og fortrinsvis unge medarbejdere render rundt med en notesblok, et kamera, en b�ndoptager og et videokamera p� �n gang. Og n�r de kommer hjem fra en opgave, s� bearbejder de stoffet i fire-fem versioner til de forskellige medier. Samtidig sidder der gode, veltjente folk p� de enkelte medier, som aldrig i livet vil kunne t�nke sig at skulle lave andet end f.eks. skrive artikler til avisen.

Men s�dan beh�ver det ikke v�re, viser fors�get i det nordjyske. Mediekonvergens er nemlig ogs� chancen for at f� de forskellige typer af medarbejdere til at fungere som et team. Et team, der i f�llesskab s�rger for, at medievirksomheden udkommer p� de forskellige medieplatforme med det bedst mulige stof. Det er med andre ord ikke et enten er man multifunktionel eller man er knyttet til et enkelt medie. Det er et b�de/og. Sp�dommen herfra er den, at de fleste medarbejdere ad �re vil v�re et sted midt i mellem de to poler p� konvergens-kunnen-linjen - og v�re v�rdifulde medlemmer af et team.

Hvis det sker, vil sammensmeltningen forh�bentlig forhindre at man sidder med medarbejdere, der ikke befinder sig godt og trygt ved det de laver - og man har samtidig bibeholdt en kvalitet, som ingen vel for alvor �nsker at give k�b p�.

Specialisterne med till�rte mediekompetencer er n�dvendige af hensyn til et tilstr�kkeligt kvalificeret kendskab til enten medier eller fagomr�der. Der skal med andre ord stadigv�k v�re folk, som virkelig mestrer at lave tv-indslag eller medarbejdere p� erhvervsstoffet, som kender alle kilderne og den historiske baggrund.

Det h�nger sammen med det n�ste - evnen til at t�nke strategisk - som ogs� er et must. Den enkelte medarbejder ude i marken skal kunne vurdere: Denne historie, som avisen har sendt mig ud for at d�kke, kan ikke vente til i morgen tidlig. Den skal ud i radioen i n�ste timeudsendelse! Hvilket igen betyder, at min vinkel skal v�re en anden i morgendagens avis osv.
Et p�faldende tr�k ved fors�gsperioden i Frederikshavn har i �vrigt v�ret en udpr�get grad af omstillingsparathed mod netop de forskellige mediers styrker og svagheder. Medarbejderne har generelt set meget hurtigt taget f.eks. radioens hurtighed, tv’s gennemslagskraft og avisens trov�rdighed med ind i overvejelserne.

Den indledende p�stand om, at mediehuse vil kr�ve mere af reporterne kan s�ledes suppleres med en mindst lige s� vigtig konklusion: Mediehusenes medarbejdere vil kunne mere.

Omtalte institutioner:

Omtalte kilder:

Fra bladhus til mediehus (rapport)

Document Actions

Mediehuse vil kræve mere af reportere

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere