Document Actions

Tværmedialitet: En nyhedsuge i et dansk mediehus

Offentliggjort 08/27/2002, senest redigeret 11/03/2004

Eksempler på journalistisk merværdi fra Mediehuset i Frederikshavn

BESKRIVELSE/CASE-HISTORIE - opdateres ikke! S�t fire mediefolk sammen i to timer og lad dem diskutere, hvordan redaktionel mediekonvergens kan defineres. Resultatet vil givetvis v�re nogenlunde det samme som den amerikanske h�jesteretsdommer Potter Stewarts definition af hard core porno: ”Jeg kan kende det, n�r jeg ser det!”

Problemet med at s�tte konvergens p� formel handler blandt andet om de relativt f� erfaringer, der endnu er h�stet. I is�r Norge og USA har tv�rg�ende redaktionelt samarbejde v�ret p� dagsordenen i l�ngere tid end herhjemme, men alligevel er der ogs� her problemer med at beskrive tv�rmedial journalistik med konkrete eksempler.

Med etableringen af fors�get med medieintegration ved Nordjyske Medier i Frederikshavn i september 2001 blev et ”levende” laboratorium etableret for f�rste gang i Danmark. Med mulighed for at kigge n�rmere p� mediekonvergens i praksis – og for at analysere processen.

I et fors�g p� at indkredse graden af medieintegration i Frederikshavn foretog CFJE en m�ling p� det, som helt konkret blev produceret til avis, radio og tv i l�bet af �n uge i for�ret 2002 – n�rmere bestemt i uge 18, fra mandag 29. april til og med s�ndag 5. maj.

Form�let var at m�le og veje produktionen fordelt p� de enkelte medier for at kunne p�pege, hvordan og i hvilket omfang der produceres p� tv�rs af medierne, hvem der g�r hvad, hvilke typer af historier der g�r p� tv�rs, hvordan ”flowet” mellem medierne er, hvorvidt der f�lges op p� historier, hvilke prioriteringer der foretages osv.
Journalist Lone Hejlskov er prim�rt ansat til at lave tv-indslag p� redaktionen i Frederikshavn. Her l�ser hun imidlertid radio-nyheder op – et konkret eksempel p� de tv�rmediale kompetencer, som redaktionen er afh�ngig af i hverdagen. (Foto: Anne Mette Welling)

Ugen blev udvalgt som repr�sentativ for en ”normal” uges produktion. Den indeholdt ingen helligdage, der var ingen specielle arrangementer eller begivenheder, ligesom det skal understreges, at hverken ledelse eller medarbejdere p� forh�nd blev orienteret om udv�lgelsen af netop denne uge. Endelig blev ugen valgt, fordi den faldt sammen med tidspunktet for den interne evaluering af fors�gsprojektet i Frederikshavn.

Historien som udgangspunkt
Metoden var en databasebaseret opt�lling og registrering af det redaktionelle stof i Nordjyske Stiftstidende under Frederikshavn-rubrikken (med undtagelse af noter og sporten), Frederikshavn-nyheder i Radio ANR Frederikshavn og ligeledes Frederikshavn-nyheder i den s�rlige Frederikshavn-udgave af TvDanmark Lokalrapporten.

Registreringen blev foretaget med udgangspunkt i historien eller nyheden emnem�ssigt afgr�nset.
I den forbindelse er det vigtigt at skelne mellem emnet og historien. Med emnet forst�s et f�lles tema for historierne, som f.eks. kunne v�re ”1. maj”. Omtalen af 1. maj-arrangementerne i Frederikshavn udl�ste i l�bet af ugen fire historier; tre artikler i avisen og et nyhedsindslag i radioen.
Under hvert emne blev det registreret, i hvilke medier historierne og medieprodukterne var blevet bragt, hvilken dato, hvilke journalister og fotografer som havde v�ret involveret, og hvilke relationer de p�g�ldende medarbejdere havde, d.v.s. om vedkommende prim�rt var tilknyttet avisen, radioen eller tv.

Et tv�rsnit af uge 18
Uge 18 viste sig at v�re en rigtig gennemsnitsuge – journalistisk set. Ugen var s�ledes en god temperatur-tagning af lokalsamfundets tilstand i en ganske almindelig uge i for�ret 2002.
Et tv�rsnit af produktionen til de enkelte mediers Frederikshavn-rubrikker viser, at der i l�bet af ugen var i alt 79 forskellige emner i spil. De 79 emner resulterede i 115 historier. Bag det tal gemmer sig, udover f.eks. en avis-, en radio- og en tv-version af den samme nyhed, ogs� muligheden for flere artikler om det samme emne i avisen.

Fordelingen af historier var s�ledes:

91
artikler i avisen

16
indslag, telegrammer eller orienteringer i radioen

8
indslag, kort nyt eller telegrammer i tv

(Det skal understreges at en stor del af de 16 historier i radioen blev produceret i flere versioner).

15 emner p� tv�rs
Ud af den samlede m�ngde emner g�r i alt 15 emner p� tv�rs af medierne. De kan med andre ord findes som emnem�ssigt sammenfaldende i mere end �t medie. Sammenholdt med det totale antal emner, som var 79, bliver det til, at n�sten hvert femte emne er behandlet tv�rg�ende.
Skematisk fordeler behandlingen af de 15 emner sig s�ledes:

5

emner udl�ser historier i
alle tre medier

7
avisen og radioen

2
avisen og i tv

1
radioen og i tv

En samment�lling viser s�ledes, at 35 historier ud af det samlede antal p� 115 er behandlet i mere end �t medie.

Hvem arbejder p� tv�rs?
Men hvem er det, der producerer de tv�rg�ende historier?
Unders�gelsen viser, at i alt fem medarbejdere synligt g�r p� tv�rs af medierne i deres produktion – hertil skal l�gges et eventuelt samarbejde vedr�rende research. I direkte m�lbar produktion er de fem, der arbejder p� tv�rs, fordelt s�ledes:

3 er trimediale (leverer til avis, radio og tv)
2 er bimediale (leverer til avis og tv)

(En reporter og en fotograf)

Det mest overraskende er, at ingen arbejder bimedialt med bidrag til avis og radio, som er den mest oplagte trafik medierne imellem. Det m� tilskrives tilf�ldigheder, at det slet ikke er sket i uge 18, idet det er sket l�bende og relativt ofte i l�bet af fors�gsperioden.

Desuden kan det afl�ses, at trafikken prim�rt g�r fra de elektroniske medier til avis – og alts� ikke omvendt som forventet. Med de p�g�ldende medarbejderes prim�r-omr�der in mente kan det konstateres, at trafikken ser s�ledes ud:

Fra prim�r avis-besk�ftiget til de elektroniske medier: 5 historier
Fra prim�r elektronisk-besk�ftiget til avisen: 16 historier

L�s ogs�: Redaktionsm�der samler medierne i Frederikshavn

Hvilke historier g�r p� tv�rs?
Ud fra det indsamlede materiale kan det konstateres, at de historier, som g�r p� tv�rs af medierne ikke tilh�rer �n bestemt genre. Eneste f�llesn�vner synes at v�re, at de tv�rg�ende historier stort set uden undtagelse er egentlige nyhedshistorier. Eneste undtagelse er en foromtale.

Langt st�rsteparten af ”f�lles-historierne” er bragt samme dag i alle tre medier. De �vrige fordeler sig med en spredning p� dagen f�r og dagen efter. Kun et enkelt tv-indslag adskiller sig i den forbindelse ved at ligge tre dage efter to artikler i avisen om det samme emne.

To modeller for pr�sentation
Bag tallene gemmer sig tilsyneladende to modeller for, hvordan de tv�rg�ende historier pr�senteres med tidsm�ssig forskydning. Den f�rste model er bygget op som en form for tre-trins raket, hvor der arbejdes med en, to eller tre dages forskydning med hertil h�rende fastholden af et emnes aktualitet.

Et eksempel er en historie om en kuldsejlet handlingsplan for cyklisme i Frederikshavn Kommune. Historien skydes i gang med to artikler tirsdag den 30. april. Dagen efter, onsdag den 1. maj, f�lges op med et indslag i tv, hvor den centrale kilde fra �n af avis-artiklerne g�r igen. Tredje dag, torsdag den 2. maj, f�lges historien til d�rs med et indslag i radioen, hvor et udsagn fra tv-indslaget med en anden kilde bruges i en redigeret form.
Denne model bruges i lidt forskellige variationer fire gange i l�bet af uge 18.

Den anden model kan kort beskrives som alt-p�-en-dag modellen. Den g�r kort og godt ud p�, at en historie pr�senteres i avisen om morgenen, f�lges op af radioen i l�bet af for- eller eftermiddagen (typisk i flere versioner) og f�lges endelig til d�rs i tv-udgaven om aftenen.
Denne model bruges, med den variation at ikke alle historier g�r igen i b�de avis, radio og tv, otte gange i l�bet af ugen. Alts� dobbelt s� ofte som tre-trins raketten.

Eksemplet ”Reng�ringsform”
Lad os se p� et typisk eksempel, der viser hvordan redaktionen i Frederikshavn deler research og lader et emne vandre fra medie til medie. Ikke i den samme ubearbejdede form, men som historier bevidst lavet til de enkelte medier og som supplement til de �vrige mediers d�kning – s�vel emne- som tidsm�ssigt.

*Reng�ringsform*

Kort om historien		Et fors�g med en ny reng�ringsform p� tre kommunale skoler er blevet en markant succes p� to af skolerne, mens den tredje skole skal arbejde videre for at finde den rette l�sning. Formen g�r ud p� at lade reng�ringsassistenterne g�re rent i skoletiden for at opdrage eleverne til medansvar for reng�ringsniveauet og for at give assistenterne et bedre arbejdsmilj�.

Bearbejdningen		Historien, og den m�de den er blevet d�kket i tre medier, er et studie i formidling, bearbejdning og fastholdelse af en nyhed over tre dage. F�rstedagen – her torsdag 2. maj - er lanceringsdagen, hvor den ”r�” nyhed om fors�gets resultater formidles i en artikel i avisen og som et telegram i radioen. Andendagen er udbygningsdagen, hvor der kommer mennesker p� i begge de elektroniske medier i form af indslag med lyd og billeder af de implicerede og endelig er tredjedagen en fordybningsdag, hvor avisen g�r mere i dybden med en l�ngere artikel, som dog igen tager udgangspunkt i den menneskelige (konsekvenseksperternes) vinkel – med bidrag fra reng�ringsassistenter, skolelever og l�rere.

Se artiklen

Se tv-indslaget

H�r f�rste del af radio-indslaget

H�r anden del af radio-indslaget

H�r andel del af radio-indslaget

Om arbejdsprocessen er det v�rd at bem�rke, at research- og formidlingsfase glider meget naturligt og enkelt over i hinanden. Radio-journalisten f�r via sin research fat i historien, som vedkommende formidler til avis og radio samme dag. Herefter overtager tv-journalisten research-materiale og kilder, laver radio- og tv-indslag til dagen efter og udbygger til avisen p� tredjedagen.

Billedm�ssigt er d�kningen l�st n�sten eksemplarisk. Ved at g�re brug af �n fotograf til b�de still- og video-fotografering opn�s en ressourceudnyttelse, som i dette tilf�lde m� siges at v�re optimal. Endelig henvises der fra radio-indslaget til avisen. Henvisningen bringes som et nedl�g fra studiev�rten, hvor der p� denne m�de g�r opm�rksom p� en uddybende artikel i den f�lgende dags avis.

Eksemplet ”Cykelhandlingsplan”
Endnu et eksempel. Denne historie er valgt for at vise, hvordan en historie med tilh�rende research og kildenet kan vandre helt naturligt fra avisens univers til det elektroniske ditto. Desuden er den valgt som eksempel p�, hvordan den tv�rmediale redaktion kan v�re dagsordens�ttende og i stand til at fastholde en given dagsorden.

*Cykelhandlingsplan*

Kort om historien		En stort anlagt kommunal handlingsplan for cyklisme i Frederikshavn Kommune har ligget brak siden februar 2000. Her blev der ellers lovet forskellige initiativer og muligheder for borgerne for at p�virke udviklingen. Men intet er sket i den mellemliggende periode.

Bearbejdningen		Historien med dertil h�rende medieprodukter er f�rst og fremmest resultatet af et godt initiativ, der i dette tilf�lde g�r Nordjyske Medier til dagsordens�ttende i lokalomr�det. Det er redaktionen selv, der g�r opm�rksom p� det problematiske i, at befolkningen pr�senteres for en storstilet plan, som pludselig ”taber pusten” og g�r i glemmebogen, indtil Nordjyske tager sagen op.

Se artiklen

Se tv-indslaget

H�r radio-indslaget

Nordjyskes status som dagsordens�ttende forst�rkes ved, at nyhedsstr�mmen spredes p� fire medieprodukter og over tre dage. Lanceringen finder sted i avisen, som med to artikler starter historien. N�ste dag f�lges op i tv, og endelig g�r et radio-indslag tre-trins-raketten f�rdig p� tredjedagen. Det �ger sandsynligheden for, at emnet n�r langt ud og bliver offentligt diskussionsemne. I dette tilf�lde kan spredningen desuden retf�rdigg�res p� grund af nyhedens ikke-dagsaktuelle karakter.

Den journalistiske arbejdsproces er lige efter konvergens-h�ndbogen: En avis-journalist laver et basalt stykke research, der blandt andet bringer nogle skriftlige og mundtlige kilder p� banen, som bruges i to artikler i avisen. Researchen flyder herfra til en tv/radio-journalist, der arbejder videre med de centrale kilder – og f�jer et par konsekvens-eksperter til tv-indslaget samt genbruger et lydklip til et radio-indslag.

Billedd�kningen er ligeledes helt efter bogen: En fotograf illustrerer den f�rste dags avis-artikler med en form for genre-foto, mens billedd�kningen af tv-indslaget foretages af den vagthavende video-fotograf dagen efter. I tilf�lde af den omvendte r�kkef�lge kunne video-fotografen sandsynligvis have lavet et still-foto i forbindelse med indslagets tilblivelse.

Eksemplet ”Annemad”
Eksemplet er valgt for at vise, hvordan en historie til brug i alle tre medier kan l�ses af kun to medarbejdere, hvordan den samme historie kan vinkles forskelligt i de tre medier og hvordan et tv-indslag kan produceres med minimal tid til r�dighed.

*Annemad*

Kort om historien		Et cateringfirma i Frederikshavn har f�et en lokal pris for arbejdet med at integrere s�kaldte ”sk�nejobbere” p� arbejdspladsen.

Bearbejdningen		Der er valgt tre forskelllige vinkler til at fort�lle historien. I avis-artiklen er vinklen lagt med udgangspunkt i �n af de ansatte sk�nejobberes liv – suppleret med mere n�gterne facts.

Se artiklen

Se tv-indslaget

H�r radio-indslaget

I tv-indslaget er vinklen lagt p� indehaver Bjarne Christensens forklaringer p� ”det rummelige arbejdsmarked”, �konomien i projektet og endelig kundetilfredshed. Med andre ord en mere erhvervsm�ssig vinkel. Radio-indslaget rummer en tredje vinkel eller dimension: Det sociale eller medmenneskelige element, som b�res af indehaver Anne Christensens forklaring om, hvordan det kan lykkes at g�re de lidt svage medborgere til st�rkere individer ved at give dem et ansvar og behandle dem medmenneskeligt.

Det samme emne er ved en bevidst vinkling og valg af kildepersoner blevet til tre historier, som ganske vist drejer omkring den samme nyhed, men g�r det med s� tilpas forskellige vinkler, at modtagere af alle tre medieprodukter sandsynligvis vil opleve en merv�rdi ved at h�re, se og l�se de forskellige aspekter af historien. Dermed undg�s risikoen for at modtagerne oplever det modsatte, nemlig at f� s�kaldt ”medieforstoppelse” af at h�re/se/l�se n�sten enslydende versioner , hvilket er en reel risiko n�r den ”samme” historie skal fort�lles i de tre medier.

Med til bearbejdningen h�rer en karakterisering af tv-indslagets karakter. I en benh�rd prioritering er der truffet det valg, at historien skal udkomme samme dag i de tre medier. I forl�ngelse heraf er valgt en s�kaldt one-take l�sning til tv-indslaget. Det vil sige en l�sning, som indeb�rer at en enkelt kamera-indstilling bruges til at stille et enkelt eller to sp�rgsm�l til interview-personen eller –personerne. Eksemplet er ikke en ”ren” one-take l�sning, idet der l�gges enkelte d�k-billeder ind over indslaget – men princippet er det samme.

Sammenfattende om uge 18
P� baggrund af ovenst�ende kan gennemgangen af uge 18 g�res op med en konstatering af, at der vitterligt ofte arbejdes p� tv�rs af medierne.

Det tv�rg�ende samarbejde omfatter s�vel research og kildeudnyttelse som planl�gning og prioritering af historier. Resultatet er, at det ind i mellem lykkes at v�re journalistisk dagsordens�ttende og ganske ofte at fastholde historier udover det daglige flow. Herudover arbejdes der bevidst med at skabe journalistisk merv�rdi og synergi til gavn for modtagerne, og endelig ser det ud til, at de journalistiske og fotografiske ressourcer udnyttes rationelt.

Eneste alvorlige streg i regningen, som kan konstateres p� baggrund af materialet, er det faktum, at reelt kun fire medarbejdere arbejder tv�rg�ende s� det kan ses i spalterne, p� tv og h�res i radioen. Som allerede n�vnt m� den omst�ndighed imidlertid skyldes s�rlige forhold. S�vel f�r som efter uge 18 har sk�nsm�ssigt omkring det dobbelte antal medarbejdere v�ret impliceret i tv�rg�ende arbejde i l�bet af en normal uge.

Set p� den baggrund m� foruds�tningen om en f�lles og koordineret redaktionel indsats p� tv�rs af mediegr�nserne siges at v�re opn�et.

Omtalte institutioner:

Omtalte kilder:

Fra bladhus til mediehus (rapport)

Document Actions

Tværmedialitet: En nyhedsuge i et dansk mediehus

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere

	91		artikler i avisen
	16		indslag, telegrammer eller orienteringer i radioen
	8		indslag, kort nyt eller telegrammer i tv

5	emner udl�ser historier i	alle tre medier
7		avisen og radioen
2		avisen og i tv
1		radioen og i tv