Document Actions

Internettets nye nyhedsformidling

Offentliggjort 03/18/1999, senest redigeret 09/10/2004

Med Internettet er de traditionelle massemediers monopol på nyheder, information og underholdning blevet brudt

BESKRIVELSE/DISKUSSION: USA’s tidligere prominente nyhedsmand Walter Cronkite frygter, at Internettet repr�senterer en “forf�rdelig fare for os alle sammen”. Cronkite var i perioden 1961-82 ankermand p� CBS. Han var manden, der formidlede nyhederne og den aktuelle verdenssituation til familien Amerika hver aften, og han sluttede s�dvanligvis en nyhedsudsendelse med sin kendte signatur: "And that’s the way it is …"

I dag er det umuligt for en journalist eller ankermand at opbygge en autoritet, s� han eller hun med blot nogenlunde samme overbevisning som Cronkite ville kunne konstatere, at “s�dan er det bare ...”.

Tv-stationer, der f�r beherskede den elektroniske nyhedsstr�m via mono- eller duopoler, sl�s i dag om mere og mere begr�nsede seerandele i stadigt mere fragmenterede tv-markeder. Borgernes – og dermed ogs� nyheds- og informationsforbrugernes – tillid til journalister og nyhedsmedier er sv�kket, og deres generelle tro p� autoriteter har lidt kn�k, der ikke umiddelbart forekommer opretttelige.

F�r havde journalister eksklusiv adgang til kilderne
I Cronkites tid og indtil for blot f� �r siden l� kontrollen over nyheds- og informationsformidlingen i h�nderne p� avis- og bladudgivere og p� tv- og radiostationer. Journalister og redakt�rer var gatekeepers, der vogtede d�rene til en lukket verden af eksklusive kilder, originale dokumenter, noter, unders�gelser, rapporter med mere.

N�r journalister og redakt�rer ikke delte adgangen til kilder og originalmateriale med deres l�sere, lyttere og seere hang det sammen med mediem�ssige (tekniske) begr�nsninger, men ogs� med en journalistisk selvforst�else, hvormed de placerede ansvaret for udv�lgelse og redigering af nyheder og informationer p� sig selv.

Nye former for nyhedsformidling med Internettet
Denne mediernes og journalisternes kontrol over nyhedsformidlingen er i f�rd med at blive spr�ngt i stykker af Internettet. P� Internettet kan enhver i dag selv finde nyheder og informationer, originale kilder, rapporter og indlede dialog med kilder, det f�r var umuligt for menigmand at komme i kontakt med. Med Internettet er de traditionelle massemediers monopol p� nyheder, information og underholdning blevet brudt.

Nyhedskilderne er alleh�nde og d�kker alt fra pressemeddelelser og nyhedsbreve, unders�gelser og data fra virksomheder, organisationer og myndigheder til selvbestaltede nyhedstjenester med data, informationer, analyser og opi-nion fra eksperter, PR-bureauer, grupper og enkeltpersoner til nyhedstjenester fra traditionelle nyhedsmedier p� nettet.

De nye kilder skaber p� basis af hyperlinks nye data- og informationsstr�mme, der danner grundlag for nye former for nyhedsformidling. Det meste af denne nye nyhedsformidling er gratis, global og tilg�ngelig 24 timer i d�gnet. Det nye nyhedsm�nster giver forbrugere bredere adgang, st�rre valgfrihed og �get kontrol over nyheder og information. Men aktuelle eksempler p� nyhedsd�kning p� Internettet sender ogs� advarende signaler om de farer, der lurer i den nye netbaserede journalistik.

Gatekeeper i kritisk lys
Utilfredsheden med journalistikken i massemedierne manifesterer sig i faldende avissalg og stigende vanskeligheder for radio og tv med at fastholde lyttere og seere til nyhedsudsendelser og aktuelle programmer.

�get kompleksitet og uigennemskuelighed i nyhedsstr�mmens m�ngde af aktuelle emner og sager stiller st�rre krav til journalisters kompetence. �get fragmentering i modtagergrupperne uddannelsesm�ssigt, kulturelt og socialt medf�rer, at flere og flere nyhedsforbrugere oplever, at nyhedsmedierne ikke leverer varen i form af indsigtsfuld formidling af nyheder og information, som er relevante for dem.

Den klassiske gatekeeper-baserede journalistik lider af en r�kke generelle problemer, som tr�der st�rkere frem i lyset ved fremkomsten af nye former for netbaseret nyheds- og informationsformidling:

Etablerede kilder dominerer nyhedsstr�mmen.

Nyhedsdagsordenen bestemmes af tradition og organisationshensyn. Et byr�dsm�de skaber nyheder, fordi det plejer at skabe nyheder. Mellem�sten er nyhedstema, fordi man har en korrespondent i omr�det.

Nyheder udv�lges og bed�mmes ud fra journalisters og redakt�rers egen (lukkede) verden og sociokulturelle v�rdier. “Hvis redakt�ren har haft et hjerteslag, skriver avisen om hjertesygdomme”.

Nyheder med geografisk n�rhed opprioriteres uanset betydning. Nyheder fra udlandet udelades eller f�r minimal d�kning.

Nyheder, som indtr�ffer uheldigt i forhold til mediets udgivelsesrytme, sorteres fra eller f�r d�rligere d�kning.

Publiceringseksplosion
Internettet g�r det muligt for enhver at skabe og udgive nyheder og information. Fire hovedtyper af information dominerer i dag udbuddet p� nettet:

Grupper og enkeltpersoner skaber i forbindelse med deres interessef�llesskabers aktiviteter nyheder og information, som er frit tilg�ngelig p� nettet (Usenet, e-mail, maillists). Folk skaber deres egne nyheder og informationer og g�r dem gerne frit tilg�ngelige for ligestillede og andre interesserede.

Virksomheder g�r nyheder og information tilg�ngelig i forbindelse med profilering, imagepleje og markedsf�ring af produkter for eksempel ved sponsering.

Myndigheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer, foreninger med flere g�r nyheder og information tilg�ngelig i en blanding af informationsforpligtelse og imagepleje.

Traditionelle massemedier g�r nyheder og information elektronisk tilg�ngelig p� Internettet.

Aldrig f�r har s� mange v�ret i stand til at f� pr�cis de nyheder og den information, de er interesserede i, med den dybde og detaljerigdom, de �nsker, p� det tidspunkt, de foretr�kker. Som Monique van Dusseldorp har p�peget i en rapport for European Journalism Centre i Maastricht:

“Unge fans beh�ver ikke l�ngere lede efter anmeldelser p� avisens kulturside for at l�se om deres foretrukne popstjerne. Erhvervsfolk har ikke brug for avisen for at finde ud af, hvordan det g�r med konkurrenten. Partiers valgprogrammer er direkte tilg�ngelige p� nettet og kan med alle detaljer n� sit publikum l�nge f�r, avisen beslutter sig til at skrive om det. Interesserede i kunstsk�jtel�b har ikke l�ngere grund til at vente, til fodbolds�sonen er forbi, med at l�se det interview og f� de resultater, som avisens sportsredaktion omsider giver plads til”.

Link p� link
P� Internettet �bnes det enkelte medies d�re via hyperlinks p� vid gab. Mangfoldigheden i udbuddet af nyheder og information medf�rer, at nyhedsindsamling for nyhedsforbrugeren best�r i en serie spring fra medie til medie og fra kilde til kilde snarere end fordybelse i et enkelt netmedie eller to.

Den lidt rastl�se klikken videre – og gerne bort fra et medie til et andet – betyder, at hvert enkelt nyhedsmedie p� nettet m� erkende, at “monopolet” med hensyn til at beskrive virkeligheden er v�k. Mediet er kun en enkelt nyhedsleverand�r blandt mange, der tilbyder nyhedsforbrugeren hidtil uset valgfrihed.

Sammenlignet med gatekeeper-journalistikken karakteriseres den digitale journalistik blandt andet af f�lgende forhold:

Bredere kildenet. Med det voldsomt �gede nyheds- og informationsudbud, som er tilg�ngeligt via nettet, vil der v�re en tendens til, at nyhedsstr�mmen i mindre grad er afh�ngig af etablerede kilder og kildenet. Institutioner, grupper og enkeltpersoner, som har vanskeligt ved at komme til orde i det traditionelle mediem�nster, bliver mere synlige og f�r �get mulighed for at kommunikere.

Ingen f�llesn�vner for nyheder. De sn�rende pladshensyn, som placerer gatekeeperen i det traditionelle medie i en valgsituation af enten-eller, erstattes i det ubegr�nsede netmedie af en b�de-og situation, hvor der kan tages s�rlige hensyn til delm�lgrupper. Nyhedsbegrebet �ndrer karakter. Hvor nyheder traditionelt beskrives som “aktuelle begivenheder af f�lles interesse”, kan nyheder p� nettet kort og godt defineres som “aktuelle begivenheder” uden n�dvendigvis at v�re af f�lles interesse. Det kan v�re nyheder for en lille gruppe eller endog nyheder af individuel interesse.

�ben geografi. Sn�vre geografiske bindinger spiller en mindre rolle for nyhedsd�kningen i det globale netv�rksmedie. Cybergenerationen af nyhedsforbrugere er vant til at finde nyheder og information p� tv�rs af landegr�nser og tidszoner og har fra dialoger med netfolk i mange lande et mere internationalt perspektiv.

24 timers nyhedsd�kning. Risikoen for, at v�sentlige nyheder falder igennem i forhold til traditionelle mediers nyhedscyklus, kan betragtes som lav eller ingen i det konstant opdaterede og nyhedshungrende netmedie.

Internettet som kilde
Fra den lukkede, kontrollerede en-mediesituation, som Walter Cronkite var repr�sentant for, til den �bne og “ustyrlige” medie-surfing p� Internettet er der et stort spring. Internettet er en �ben, ukontrolleret platform for udgivelse af enhver form for nyheder, data og information.

Der hersker vidt forskellige etiske, redaktionelle og praktiske/metodiske normer eller standarder for kvalitet, l�dighed, relevans og aktualitet fra det ene websted til det andet. Det betyder, at evnen til kritisk l�sning og analyse, som nyhedsforbrugeren i den traditionelle mediesituation deponerer hos Walter Cronkite (gatekeeper-journalisten), i Internet-mediesituationen m� ligge hos den enkelte nyhedsforbruger selv.

Flere faktorer medvirker til, at det er n�dvendigt at v�re ekstra agtp�givende, n�r det g�lder nyheds- og informationss�gning p� Internettet.

L�srevne websider. At st�de p� brudstykker og fragmenter af information er meget almindeligt p� World Wide Web. Ofte mangler disse sider tydelig angivelse af emne, forfatter, udgiver eller dato.

Genudgivelse. Genudgivelse af data og information er et stort problem p� Internettet, fordi det skiller information og data fra den oprindelige, prim�re kilde. Ofte er genudgivet information �ndret, manipuleret, fordrejet eller ufuldst�ndig i forhold til det originale materiale. S�gemaskiner evner sj�ldent at skelne mellem original og genudgivet information, og man kan som informationss�ger komme galt af sted, hvis man ikke er opm�rksom p� problemet.

Maskeret markedsf�ring og reklame. World Wide Web er fuld af “information”, der �bent eller skjult har til form�l at profilere, imagepleje, markedsf�re eller s�lge produkter, tjenester med mere.

Amat�rstof. Enkeltpersoner og grupper har ikke n�dvendigvis noget bevidst �nske om at vildlede eller misinformere, men information fra disse kilder er alligevel ofte utrov�rdig og uanvendelig p� grund af ubehj�lpsomhed, uprofessionalisme og mangel p� ressourcer.

S�gemaskiner. Kilde- og kvalitetsproblemer springer i �jnene ved hver eneste s�gning, man foretager med s�gemaskiner som Altavista, Hotbot eller Northern Light. S�geresultater opstilles i systematisk orden, som om den ene kilde er lige s� god som den anden, men udv�lgelsen er rent mekanisk og tager ingen hensyn til sp�rgsm�l om informationernes l�dighed og aktualitet.

Ukendt afsender. Netteknologiens indbyggede muligheder for anonymitet f�jer yderligere usikkerhed til brugen af nettets data og informationer. I nogle tilf�lde er det vanskeligt eller umuligt at vurdere, om den person eller de data, man finder p� nettet, nu ogs� er, hvem og hvad de siger, de er.

N�r nettet s�tter dagsordenen
Nogle af de mest �benlyse problemer, som har vist sig i journalistikken p� Internettet, har at g�re med manglende kildekritik og �ndrede vilk�r for nyhedsudv�lgelse (balance, perspektiv) i et tempom�ssigt oppisket og st�rkt konkurrencepr�get mediemilj�.

TWA 800
Da flight TWA 800 til Paris eksploderede i luften kort efter starten fra New York den 17. juli 1996, opstod med det samme teorier om terrorisme. Trods omfattende unders�gelser i de kommende m�neder var det ikke muligt med sikkerhed at fastsl� �rsagen. I november kunne den tidligere ABC-redakt�r Pierre Salinger imidlertid afsl�re, at flystyrtet if�lge sikre kilder i fransk efterretningsv�sen var resultatet af et l�sg�ende missil affyret af den amerikanske fl�de. Han m�tte dog senere over for CNN erkende, at nyheden alene var baseret p� et dokument, der var frit tilg�ngeligt p� Internettet. Dokumentet var uden original kilde og tydeligvis en tilf�ldig persons egne spekulationer om sagen.

Zippergate
Newsweek havde lavet researchen og skrevet historien, men afstod i sidste �jeblik fra at trykke den. Det var historien om pr�sident Clintons forhold til en praktikant i Det Hvide Hus. Det var i januar 1998, og Internet-journalisten Matt Drugde fik nys om sagen og bragte den. S� det var p� www.drudgereport.com i Internetmediet The Drudgereport, der er en blanding af rygter, p�stande og faktiske nyheder, at Clinton-Lewinsky-sagen blev startet. I f�rste omgang som recirkulerede rygter. Siden som stort opsatte artikler p� de etablerede mediers forsider.

Det h�vdes, at Drudge var figenbladet, som amerikansk presse kunne d�kke sig under. I hvert fald var han reporteren, der satte medielavinen i gang. Sagen er blevet betragtet som Internettets gennembrud som nyhedsmedie.

Samtidig er den m�ske det mest eklatante eksempel i nyere tid p� mangel af kritisk analyse, vurdering og perspektiv i en st�rre mediesag. Offentligg�relsen af Starr-rapporten og videooptagelserne af pr�sident Clintons afh�ring og vidneudsagn foran anklageren blev de st�rste till�bsstykker p� nettet nogensinde. Millioner af interesserede kunne uden forsinkelse og p� samme tidspunkt f� informationer direkte fra kilden uden indblanding fra traditionelle medier og journalister.

Still hope
Da den amerikanske komiker Bob Hope en dag i juni 1998 blev meldt d�d og fik udtalt mindeord i det amerikanske senat, gik han og spillede golf i Californien!

Associated Press udsendte ved en fejl en forberedt nekrolog p� Internettet. I kongressen fandt en medarbejder nyheden p� nettet og videregav den til en senator. Denne gik �jeblikkeligt p� senatets talerstol og udtalte mindeord over nationens store s�n, der var d�d. Herfra gik nyheden ud via alle nyhedsbureauer. Fad�sen fra AP’s side kan forklares som et h�ndeligt uheld, men at tre instanser siden fors�mte at dobbelttjekke nyheden fra Internettet er graverende.

Overfl�digt mellemled?
Internettet er en platform for etablerede massemediers nye elektroniske nyhedstjenester, men i h�j grad ogs� distributionskanal for alle former for nyheder og information, som virksomheder, organisationer, myndigheder, grupper og enkeltpersoner �nsker at udsende eller meddele. Nyheder og information vil i bredt og stigende omfang blive fundet og ops�gt af nyheds- og informa-tionsforbrugere uden, at medier og journalister er involveret som mellemled eller formidlere. Journalisten er dermed i f�rd med at miste rollen som den ultimative gatekeeper – den informationsprofessionelle, der p� basis af eksklusiv adgang til kilder beslutter, hvad offentligheden skal vide.

Som Monique van Dusseldorp forklarer i en rapport fra European Journalism Centre i Maastricht:

“Hvad der f�r blev redigeret, forkortet, refereret, �ndret eller smidt i papirkurven findes nu tilg�ngeligt helt og komplet at finde for den nyhedss�gende”.

Journalisten bliver tilsyneladende “dis-intermediated” – et overfl�digt mellemled – i v�rdik�den fra begivenhed eller kilde til nyheds- og informationsforbruger.

Gennem flere �r har der v�ret fokus p� en rent teknisk erstatning af journalister i form af software (“intelligente agenter”), der ud fra forudindtastede profiler af interesser og behov finder, udv�lger og sammens�tter individuelle nyhedspakker til hver enkelt nyhedsforbruger ud af det store nyheds- og informationsudbud p� Internettet.

Flere ting tyder imidlertid p�, at den form for automatisk personligg�relse af nyhedsstr�mme i den nuv�rende form ikke umiddelbart vil sl� igennem. Problemet er dels, at der kr�ves et enormt nyheds- og informationsvolumen for virkelig at kunne “skr�ddersy” en nyhedsprofil, og dels at “intelligensen” i programmerne langt fra er sofistikeret nok.

Fremtidsforskeren Paul Saffo advarer mod den udbredte, men forenklede opfattelse af, at informationsteknologi generelt vil medvirke til at eliminere mellemled og afkorte v�rdik�der, s� k�ber og s�lger kan interagere direkte. For eksempel at Internethandel vil rive grundlaget v�k under rejsebureauer, n�r kunder nu kan shoppe direkte hos flyselskaber p� nettet.

Saffos konklusion er den modsatte: Internetskaber nye mellemled, fordi informationsteknologien medvirker til at s�nke transaktionsomkostninger. Lavere transaktionsomkostninger �bner for nye businessnicher og g�r generelt markedet mere komplekst i stedet for at forenkle det. Det betyder ikke, at gamle mellemled ikke forsvinder. Det g�r de. Men det sl�rer billedet for den kendsgerning, at mange nye mellemled dukker op.

Konsekvenserne er if�lge Saffo blandt andet, at v�rdik�de erstattes af v�rdispind -(“value web”), og at sm� virksomheder nyder de st�rste fordele.

Overf�res Saffo-modellen til mediemarkedet, kan vi fors�gsvis konkludere:

At etablerede massemedier st�r til at tabe deres dominerende rolle som formidlere af nyheder og information.

At en lang r�kke nye medier, nyhedstjenester og informationsvirksomheder vil angribe, erobre og opfinde nicher i det digitale mediemarked.

At avisl�sere, radiolyttere og tv-seere og andre forbrugere af nyheder og information vil f� st�rre valgfrihed via et st�rre udbud af nyheds- og informationsleverand�rer, og at denne valgfrihed vil stille st�rre krav til kritisk l�seevne og forst�else hos den enkelte.

Den store fort�llers tid og de passivt l�sende, lyttende og tv-kiggende nyhedsforbrugeres tid er forbi. Det er ikke n�dvendigvis noget, der b�r begr�des. Hvad vi i stedet ser, er stigende aktivisme og engagement fra nyhedsforbrugernes side, n�r det g�lder om at finde, kontrollere og vurdere nyheder ud fra egne interesser og behov.

Kilder:
And That’s the Way It Will Be, Christopher Harper, New York University Press, New York 1998.

The Future of the Printed Press. Challenges in a Digital World,
Monique van Dusseldorp, Euro-pean Journalism Centre, Maastricht 1997.
Se URL: http://www.ejc.nl/hp/fpp/contents.html

Disinteremediation, Paul Saffo, Institute for The Future, Menlo Park, CA, 1997.
Se URL: http://www.saffo.org/disinteremediation.html

When Push Comes to News, J. D. Lassica, American Journalism Review, May 1997.
Se URL: http://www.ajr.newslink.org

Relevante kilder:

Nye nyheder (bog)

Document Actions

Internettets nye nyhedsformidling

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere