Document Actions

Grundlæggende definitioner på nyheder

Offentliggjort 03/18/1999, senest redigeret 04/01/2001

Den klassiske nyhed og nyhedskriterierne

TEORI: .

Selv om nyhedsd�kningen i dag er et moderne og avanceret f�nomen, s� hviler produktionen af grundbestanddelen – nyheden – alligevel p� nogle klassiske principper, element�re definitioner og rutinebetonede produktionsmetoder, som har v�ret brugt under det journalistiske arbejde med nyheder i �rtier.

Disse principper og arbejdsmetoder kommer til udtryk i sin mest rendyrkede form i produktionen af det, der kaldes “nyhedsartiklen” eller “den klassiske nyhed”.

Metoderne er detaljeret beskrevet i alle fagets grundb�ger. For eksempel beskriver den danske l�rebog Ryd forsiden nyheden p� f�lgende m�de:

Trods ny, avanceret teknik er der stadig to faste st�rrelser i avisproduktionen: Den klassiske nyhed og rotationspressen, der er sidste led, inden avisen n�r frem til l�serne.
Foto: Lars Kabel

“Den rene nyhed er som regel en stramt fortalt fakta-historie af v�sentlig interesse for l�serkredsen, seerne eller lytterne, eller dele heraf. Den er utraditionelt bygget op med konklusionen som indledning og derefter pr�misser i det omfang, der er plads. Nyheden b�r umiddelbart kunne besvare l�sernes hv-sp�rgsm�l som: Hvem, hvad, hvor, hvorn�r og gerne ogs� hvordan og hvorfor.”

Faldende vigtighed
Den store norske grundbog: Journalistikk. Metode og fag uddyber beskrivelsen s�ledes:

“Den klassiske nyhedsartikel besvarer sp�rgsm�lene: hvem, hvad, hvor og hvorn�r. Derefter g�r den videre, uddyber og nuancerer. Sp�rgsm�lene besvares s� tidligt som muligt i artiklen, som regel i rubrikken og indledningen. Den klassiske nyhed kan i den videre uddybning besvare sp�rgsm�l om hvordan og hvorfor.

Princippet bag den klassiske nyhedsartikels fort�lleteknik er: Det vigtigste f�rst. Derefter f�lger princippet om den faldende vigtighed, s�ledes at en nyhedsartikel vil kunne sk�res bagfra. Den klassiske nyhedsartikel har derfor ingen selvst�ndig pointe i afslutningen. Nyhedens komposition kaldes ofte for den omvendte nyhedstrekant.

L�s mere om nyhedstrekanten som fort�lleform

I den angloamerikanske tradition har den klassiske nyhedsformidling andre vigtige kendetegn. Nyhederne bestr�ber sig p� at adskille fakta og holdninger. Journalisten har ikke lov til at skrive, hvad hun selv mener. For at forst�, hvordan dette g�res i praksis, er det vigtigt at gribe fat i fort�llerens position: nyhedsstemmens rolle i tekstens dramaturgi.

Journalistens stemme i artiklen skal v�re s� usynlig som mulig. Hun optr�der ikke med et jeg i teksten. En usynlig nyhedsstemme indeb�rer ogs�, at journalisten ikke v�lger karakteriserende ord og oplysninger, som peger tilbage p� eller fremh�ver fort�lleren. En usynlig nyhedsstemme fort�ller l�seren, hvad der er sket. Hun rapporterer fakta og udsagn og overlader meningerne til andre.
Ved at indtage positionen som usynlig fort�ller s�tter journalisten sig uden for og over begivenheden eller sagen, hun refererer. Hun bliver til en kombination af den alvidende fort�ller og den neutrale budbringer. Journalistens nyhedsstemme kan efterf�lgende st� i kontrast til artiklens fremmede stemmer – det vil sige kilderne, der optr�der i teksten med navn”.

Nyheder som en journalistisk metode
Mange journalister og andre, der dagligt arbejder med nyhedsd�kningen, beskriver ofte en nyhed som: det us�dvanlige, det specielle. Noget folk ikke har et kendskab til p� forh�nd.

En r�kke nordiske forskere har med et medie-internt udgangspunkt gjort fors�g p� at afgr�nse nyheden fra de andre journalistiske udtryksformer. Den svenske forsker H�kan Hvitfelt definerer s�ledes nyhederne i massemedierne som:

“Den genre, som indeholder virkelighedsbaseret materiale om aktuelle h�ndelser og forhold samt den baggrundsinformation og de kommentarer, som forekommer i sammenh�ng med disse h�ndelser og forhold”.

Den norske forsker, Sigurd Allern, bygger videre p� Hvitfelts formulering i sin definition af, hvad der karakteriserer nyhedsjournalistik. Her l�gger Allern v�gt p�, at journalisterne selv har kunnet udv�lge de informationer, som danner grundlag for nyhederne:

“Nyhedsjournalistik er en indsamling og formidling af rapporter om faktiske h�ndelser og aktuelle begivenheder, samt fortolkninger og meninger om disse, baseret p� adgang til forskellige kilder under ud�velse af kildekritik, formidlet i en form som er tilg�ngelig for publikum p� et givet marked”.

Selv om kernen i en nyhed ofte er et foreg�et h�ndelsesforl�b, s� ved alle, at det langtfra er alle faktiske h�ndelser, som ender med at blive til nyheder. Faktisk kan journalister godt klage over nyhedstomme dage, selv om der sker masser af ting omkring dem. Desuden er det ikke kun h�ndelser, der bliver til nyheder: meninger, udtalelser og mere abstrakte sammenh�nge g�r det ogs�.

Deadline og aktualitet
Nyhedsd�kningen er ul�seligt forbundet med begreberne: deadline og aktualitet. Det handler om at komme f�rst ud med det seneste nye.F�nomenet deadline bestemmer p� mange m�der rytmen og tidspresset i det journalistiske arbejde med nyhedsstoffet.

Ordet deadline stammer fra USA og den amerikanske borgerkrig. Deadline var en linie omkring amerikanske f�ngsler, som fangerne overskred med livet som indsats. Bev�gede de sig uden for linien blev de skudt. Deadline er i dag i medieverdenen betegnelsen for det tidspunkt, hvor et bestemt journalistisk produkt i form af en artikel, et indslag eller et program skal v�re f�rdigt, for at det kan redigeres eller offentligg�res i den kommende udgave af mediet.

Nyhederne skal v�re s� aktuelle som muligt, men aktualitet er et relativt f�nomen og afh�ngig af mange forskellige sammenh�nge, som Trine �stlyngen og Turid �vreb� beskriver det i Journalistikk: Metode og fag:

“En nyhed kan godt v�re gammel i den forstand, at den skete for mange �r siden, men f�rst bliver kendt nu. Og mange nyheder er tidl�se i den forstand, at de godt kunne have st�et p� tryk en anden dag. En unders�gelse af en uges nyheder i Aftenposten viste, at kun en ud af tre nyheder var baseret p� noget, som skete i g�r. Mere end halvdelen af nyhederne var tidl�se, og 10 procent af nyhederne var forud for deres tid. De handlede om ting, der endnu ikke havde fundet sted”.

Nyhedsvurdering og nyhedsv�rdi
De tankegange, som de redigerende, de skrivende og programproducerende journalister tager i brug, n�r de skal vurdere, om en information skal g�res til genstand for en journalistisk bearbejdning og laves om til en nyhed, kaldes ofte for nyhedsvurderingskriterierne. De ligger til grund for en redaktionel beslutning om, hvor h�j nyhedsv�rdi en h�ndelse, en udtalelse eller noget andet bed�mmes at have.

L�reb�ger i journalistik som for eksempel den danske Journalistikkens grundtrin: Fra ide til artikel af Mogens Meilby peger p� fem forskellige nyhedskriterier:

Sensationen, det opsigtsv�kkende, us�dvanlige og uventede og som derfor forventes at overraske medieforbrugeren.
Konflikt, der rummer mods�tninger og et dramatisk element.
Identifikation, der handler om genkendelse, hvor medieforbrugeren enten identificerer sig med en person, et bestemt milj� eller f�ler, at nyheden har relevans og fort�ller om en konsekvens for hans eller hendes n�re tilv�relse.
Aktualitet, som henf�rer til, at informationen er ny eller aldrig tidligere offentliggjort.
V�sentlighed, som handler om en begivenheds betydning for samfundet eller om v�rdien for den enkelte medieforbruger af at modtage information i form af en nyhed.

L�s mere om journalistiske nyhedsv�rdier

Galtung og Ruges nyhedsfaktorer
De nuv�rende beskrivelser af nyhedskriterierne og af de vurderinger, der ligger bag de redaktionelle valg p� en nyhedsredaktion, har hentet inspiration i den ber�mte og klassiske tekst The Structure of Foreign News af de to norske forskere Johan Galtung og Mari Ruge, der i 1965 definerede f�lgende 12 nyhedsfaktorer:

Frekvens: jo mere en begivenheds frekvens stemmer overens med nyhedsmediets, jo st�rre sandsynlighed er der for, at den bliver til en nyhed.
T�rskelv�rdi: en begivenhed m� have en vis intensitet for at blive en nyhed.
Entydighed: jo klarere en begivenhed er, jo st�rre chance for, at den bliver en nyhed.
Meningsfuldhed: dette kriterium handler om kulturel n�rhed, og om hvilke begivenheder der derfor opfattes som relevante.
Konsonans: de begivenheder, som medierne forventer eller �nsker skal ske, har st�rre chancer for at blive nyheder.
Det uventede: uforudsigelige eller sj�ldne begivenheder har st�rre chancer for at blive nyheder.
Kontinuitet: hvis en h�ndelse f�rst har f�et opm�rksomhed, vil den forts�tte med at f� det et stykke tid.
Komposition: nyheder v�lges ogs� ud med henblik p� at skabe en balance i det f�rdige nyhedsprodukt mellem forskellige typer af nyheder.
Reference til elitenationer giver st�rre chance for at blive til en nyhed.
Reference til elitepersoner giver st�rre chance for at blive til en nyhed.
Mulighed for personificering giver st�rre chance for at blive til en nyhed.
Negativitet: jo mere negative konsekvenserne af en begivenhed er, jo st�rre er sandsynligheden for, at den bliver til en nyhed.

Journalisten som gatekeeper
Nyhedsjournalisten og den redigerende medarbejder er i den sidste ende udslagsgivende for, om en information bliver til en nyhed eller ej. Journalister, redaktionssekret�rer og redakt�rer sidder som gatekeepere, og de afg�r ud fra nogle professionelle, personlige, rationelle og irrationelle overvejelser, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt, hvad der skal med i dagens nyhedsmix, og hvad der skal ud.

Selv om det ofte er nogle foreg�ede h�ndelsesforl�b, der danner grundlag for de enkelte nyheder, s� skabes nyheden af journalister, som afvejer forskellige kvaliteter ved den information, de finder, og derefter beslutter, om den kan bruges som en nyhed.

Den norske forsker Svein Brur�s har beskrevet journalistens rolle som den besluttende s�ledes:

“Vurderingsevnen bliver regnet som s�rdeles vigtig i journalistisk fagkundskab. Netop evnen til at se sager og pointer bliver af journalister og redaktionernes ledere opfattet som selve kernen i det journalistiske h�ndv�rk”.

De journalistiske genrer
Efter at nyhedsvurderingerne er gennemf�rt p� en redaktion, og det af journalisterne, de redigerende og redakt�rerne er blevet besluttet at omdanne en information til en nyhed, s� r�der journalistikken over en r�kke formidlingsformer – de s�kaldte journalistiske genrer.

Disse “redskaber” f�r klart forskellige udtryk i dagbladene, radio, tv og online, men grundl�ggende er der p� nyhedsomr�det f�lgende former:

Notitsen. Den helt korte, faktuelle gengivelse
Nyhedsartiklen, nyhedsreferatet. Den lidt l�ngere, neutrale genfort�lling af skriftlige eller mundtlige kilders oplysninger
Nyhedsreportagen. Ofte direkte reportage fra det sted, hvor en h�ndelse er foreg�et. En uddybning af den faktuelle nyhed med iagttagelser, citater og oplevelser. Beskrivelser i tekst og billeder
Nyhedsanalysen og baggrundsartiklen. Den kommenterende, meningstilkendegivende og perspektiverende artikel eller mundtlige kommentar, der s�tter nyheden i et st�rre perspektiv
Nyhedsinterviewet. Det uddybende interview, der giver ansigter, ord og personlige overvejelser til nuancering af en h�ndelse
Dokumentaren i tv, radio og som multimedie. Den st�rre, sammenh�ngende ofte kritiske beskrivelse af et h�ndelsesforl�b, der har en nyhedsv�rdi. Dokumentaren er indholdsm�ssigt vinklet og med et budskab
Radio-montagen fungerer i enkelte tilf�lde p� samme m�de som dokumentaren

L�s om "Tendenser i nyhedsd�kningen i USA 1998"

Omtalte personer:

Trine Østlyngen

Omtalte institutioner:

Aftenposten

Relevante kilder:

Nye nyheder (bog)

Document Actions

Grundlæggende definitioner på nyheder

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere