Mediekonvergens på nordjysk

Offentliggjort 03/18/1999, senest redigeret 11/23/2004

Af Kirsten Sparre

Torsdag 12. november 1998, kl. 09.00
ANR Nyhedernes journalist Tina Larsen rapporterer direkte i radioen fra morgenens store begivenhed: 900 dagplejemødre i Aalborg har nedlagt arbejdet i protest mod deres fagforening. Siden kl. 07.00 om morgenen er dagplejemødrene flokkedes til fagforeningens bygning i Aalborg, hvorfra Tina Larsen har fulgt udviklingen løbende. Hvad lytterne ikke kan se, er, at Tina Larsen samtidig arbejder som tv-reporter for TvDanmark. Sammen med en fotograf laver hun interviews med nogle af dagplejemødrene og optager dækbilleder til den version af historien, som skal bringes i aftenens nyhedsprogram på tv, Aalborg Rapporten.

Tilbage i redaktionslokalet på Riikimäkivej kan ingen være i tvivl om, hvad der er dagens tophistorie. På grund af arbejdsnedlæggelsen har redaktionschef Lars Jespersen måttet tage sin to-årige datter Amalie med på arbejde, hvor hun fornøjet holder hof og lader sig underholde af de selvsamme journalister, som har travlt med at følge udviklingen af konflikten mellem dagplejemødrene og deres fagforening.

At virkeligheden i den grad trænger sig på for redaktionens reportere er måske lidt usædvanligt, men ellers er det en almindelig dag for det, de i Aalborg kalder en sammensmeltet redaktion, og som andre ser som en nordjysk fortolkning af mediekonvergensen.

Sammensmeltningen af ANR’s redaktion med TvDanmarks redaktion i Aalborg skete 15. september 1995. Begge medier havde boet i samme hus i flere år, journalisterne var gode venner, men de to redaktioner arbejdede kun lejlighedsvis sammen. På et tidspunkt virkede det logisk at samle kræfterne i en fælles nyhedsredaktion, selv om redaktionschef Lars Jespersen har svært ved at pege på en direkte anledning til, at det skete, ud over almindelig nordjysk snusfornuft.

I dag står redaktionen for et nyhedsudbud, der omfatter timenyheder og uddybende indslag i radioen i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 17.00 på hverdage og fra kl. 08.00 til kl. 12.00 i weekenden, og et kvarters tv-nyheder på hverdage kl. 17.30, som gentages sidst på aftenen. Derudover producerer redaktionen også et ugentligt magasinprogram og sportsudsendelser.

Kl. 09.15
Redaktionsmøde. Det bliver besluttet at koble tv-reporter Ida Thorsen på at dække historien om dagplejemødrene, hvis aktion berører 3.000 familier i området. I første omgang skal hun forsøge at skaffe dækbilleder af upassede børn, mens hun venter på at høre mere fra Tina Larsen, der stadig overværer demonstrationen midt i Aalborg. Blandt dagens øvrige historier er forliset af en fiskekutter ved Hals, forviklinger i sagen om en planlagt udvidelse af Aalborg Zoo og en feature om nogle lokale forskere, der har fået en computer til at tale dansk. Redaktionen overvejer også, om de skal tage imod en indbydelse fra det lokale Beredskab, der i dag vil demonstrere et nyt anlæg, hvor brandfolk kan lære at slukke gasbrande. Mange af ideerne stammer i øvrigt fra radioværten, som har været i gang siden kl. 04.30 med at danne sig overblik over dagens nyheder.

Den teknik, der understøtter konvergensen, er simpel. Når tv-reporter og fotograf kommer hjem med deres Betacam SP-bånd, bliver lydsiden simpelthen spillet over og lagret digitalt på radioens DALET computersystem, hvorefter lyden i løbet af få øjeblikke kan redigeres og bruges i forskellige radioformater ikke bare i Aalborg, men også af ANR radioerne i Hobro og Hjørring/Frederikshavn.

“Det er klart, at den lyd, vi laver med tv-kameraet, ikke kunne bruges i en radiomontage på P1. Men hvis man tænker på alternativet, er der faktisk sket en forbedring. I dag er antallet af optagelser lavet ude i byen steget på radioen, fordi vi kan udnytte interviews lavet til kameraet. Den lyd er klart bedre end de telefoninterviews, som vi ellers ville have været nødt til at lave. Vi skal blot hele tiden huske at passe på lyden, når vi er ude, fordi en lyd, der virker på tv, ikke nødvendigvis virker på radio”, forklarer Lars Jespersen.

De fleste på redaktionen tænker på sig selv som tv-reportere, og normen er, at de afleverer lydmaterialet til redigering hos en af radioens fire nyhedsværter. Det sker dog også, at en tv-reporter er med til at færdiggøre et radioindslag baseret på det materiale, han eller hun har afleveret, eller at de laver en nyhedsversion til radioen på en tv-reportage.

“En af de store hurdler har dog været, at rent praktisk ligger det store arbejde med at færdiggøre et tv-indslag om eftermiddagen, så det kan være klart til udsendelsen kl. 17.30. På det tidspunkt sender radioen, og der har radiofolkene skullet lære at finde de rigtige tidspunkter og måder at spørge tv-folkene om, hvorvidt de har noget at bidrage med til radioen, fordi det kan være svært at nå det hele”, siger Lars Jespersen.

Omvendt har tv-reporterne skullet arbejde meget med at lære at forestille sig, hvad det præcist er, at radioværterne kan bruge fra et interview, de har lavet.

Kl. 10.30
Tina Larsen ringer og fortæller, at dagplejemødrene er på vej til møde i Vejgaardhallen. Hun har lavet interviews med et par af dem og vil nu komme tilbage på redaktionen. Hun og Ida Thorsen bliver enige om, at Ida skal overtage dækningen og tage ud til hallen, når mødet er færdigt omkring kl. 13.30. I mellemtiden har Ida Thorsen uden held forsøgt at finde en virksomhed, hvor medarbejderne har været nødt til at tage deres børn med på arbejde. Hun ender med at bede fotografen tage et par billeder af Amalie i redaktionslokalet.

Selv om udgangspunktet for både radio- og tv-nyhederne er lokalt, må Lars Jespersen konstatere, at det fortolkes på to forskellige måder i redaktionen.

“Radioen gør meget ud af at dække et helhedsbillede, hvor verden ses fra Aalborg, Nordjylland, Danmark, Verden – vel at mærke på den måde, at når der sker noget ude i verden, så fortæller vi det først, hvis det er det vigtigste. Vi mener, at radioen skal rumme helheden. Når folk hører radio i løbet af dagen og løbende følger med i, hvad der sker, så skal vi også give dem et helt billede”, siger Lars Jespersen.

Han erkender dog, at helhed kun kan fortolkes inden for den ramme på to-tre minutter, som radioen har sat for sine nyheder. Folk der vil være klogere på for eksempel udlandsnyheder er nødt til at slå over på P1, men de skal kunne høre nyheden hos ANR.

Tv på den anden side dækker kun lokale historier.

“I modsætning til radio, så er tv i højere grad noget, som man sætter sig ned og ser, og der tror jeg på vores lokale udgangspunkt. Folk har brug for et verdensbillede, de kan håndtere. Det er ikke et mål at skære de vigtige internationale begivenheder væk, men derimod at fokusere på det lokale uden for meget støj for at hjælpe folk med at afværge distancen og følelsen af ingen indflydelse at have”, siger Lars Jespersen.

Kl. 11.30
Tv-reporter Walter Turnowsky bliver klar over, at han ikke kan gøre historien om forviklingerne i zoo-udvidelsen færdig i dag og bestemmer i stedet at tage ud og dække Beredskabets indvielse af det nye øvelses-anlæg for slukning af gasbrande.

Også på en anden måde er der forskel på nyhedsbegreberne radio og tv imellem. Hvor tv er en vekselvirkning mellem hårde nyheder og såkaldt bløde reportager, så satser radioen klart på de hårde nyheder.

Det kan give nogle problemer i en situation, som den Walter Turnowsky er endt i. Da han opgiver at gøre zoo-historien færdig i dag, berøver han ikke bare tv, men også radio en historie. Han falder tilbage på en blød historie, nemlig den om indvielsen af et øvelsesanlæg for slukning af gasbrande, som ikke har noget særligt stramt aktualitetskriterium, men i princippet kunne være lavet en hvilken som helst anden dag, hvor man kunne overtale Beredskabet til at stikke ild i anlægget for kameraets skyld.

“En historie om slukning af ildebrande rummer masser af gode billedmuligheder, og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at det er sådan et indslag, som seerne kan huske dagen efter i modsætning til en politisk historie”, siger Walter Turnowsky.

Løsningen virker for tv og gør muligvis nyhedsudsendelsen bedre, men for mange bløde historier på tv skaber problemer for radioen, og det er en daglig opgave for redaktionen at skabe den nødvendige balance mellem radio og tv’s behov.

Kl. 13.15
Ida Thorsen er på vej ud til Vejgaardhallen for at høre, hvad der er kommet ud af mødet mellem dagplejemødrene og deres faglige organisation. I formiddagens løb er historiens vinkel blevet klar: Efter at have forfulgt og droppet oplysninger om manglende information til forældrene og nogles påstand om, at der var etableret en vikarordning, går Ida Thorsen nu efter at fortælle om en usædvanlig gruppe aktivister – dagplejemødre – som har valgt at nedlægge arbejdet i protest mod deres fagforening og ikke deres arbejdsgivere. Det eneste problem er, at det er svært at overtale fagforeningen, Forbundet af Offentligt Ansatte, til at finde en, der vil udtale sig om problemerne.

Når redaktionen skal gøre fordelene ved den sammensmeltede redaktion op, peger journalisterne med det samme på, at der bliver bedre tid til den enkelte historie, fordi den kan bruges i begge medier. Nyhedsovervågningen er også blevet bedre i og med, at en 13 mand stor redaktion er i stand til at sprede nettet videre, end to små redaktioner ville kunne gøre det.

“Det har også betydning over for kilderne. ANR er den radiostation, der har det største lyttertal i området, og vi regner med, at mere end 50.000 mennesker ser nyhederne hver aften. Samlet betyder det, vi er så store, at kilderne ved, at når vi ringer, så kommer historien altså ud i hele Aalborg-området. Desuden kan de jo så også klare to medier i en arbejdsgang”, fortæller Walter Turnowsky.

Kl. 14.20
Ida Thorsen ringer til redaktionen og fortæller, at dagplejemødrene har besluttet at genoptage arbejdet fra næste dag efter indrømmelser fra fagforeningen. Nyhedsvært på radioen, Maria Postas, beder med det samme radioens studievært om at “tease” nyheden som oplæg til den næste nyhedsudsendelse kl. 15.00. Tina Larsen, der er i gang med et uddybende indslag om konflikten til radioens eftermiddagsflade, er også glad, fordi hun nu kan se, at Ida Thorsen vil nå at komme hjem med lydmateriale til hende fra et interview med en repræsentant for dagplejemødrenes fagforening.

I et mediekonvergeret miljø er det naturligt at rejse spørgsmålet om multiskilling: Hvor mange ting skal en journalist eller en teknisk medarbejder kunne mestre for at slå til på en bi- eller tri-medial redaktion?

Lars Jespersen afviser, at det bør være et mål, at alle kan alt:

“Jeg kan ikke se ideen i, at én journalist skal kunne gøre det hele: lave tv, lave radio, fotografere og redigere. Tit så betyder det bare, at man er middelmådig til alt. For mig er det vigtigere at se på, hvad man realistisk kan nå på en dag og sørge for, at talenterne ikke bliver brugt forkert. Det er simpelthen bedre at sammensætte en redaktion med folk, der kan forskellige ting”, siger han.

Han mener dog, at hans ansatte typisk mestrer et par ting hver, og at der især har været en udvikling på det tekniske områder, hvor stationen bevæger sig hen imod, at tv-fotografer også kan redigere, og redigeringsteknikerne kan fotografere.

Kl. 16.00
Det endelige indhold af tv-udsendelsen fastlægges. Der arbejdes på højtryk i redaktionslokalet. Kort efter, at Ida Thorsen kom tilbage på redaktionen ved 14.30 tiden, spillede hun lyden fra Betacam SP-båndet over på radioens computer, så Tina Larsen kunne gøre sin radioflade færdig. Samtidig fik Ida Thorsen et bånd med de optagelser, som Tina Larsen havde lavet om morgenen. Ida er nu i gang med at se begge bånd igennem, så hun kan sammensætte sit indslag. Imens er producerassistent Britt Kristensen i færd med at forberede de forskellige tv-indslag til udgivelse på TvDanmark Aalborgs website.

I maj måned 1998 gik Aalborg Rapporten online på stationens website. Med støtte fra Kulturministeriet lægges alle tv-indslagene hver aften ud på nettet, så brugerne selv kan bestemme, hvilke indslag de vil se og hvornår. Samtidig kan brugerne søge i databasen efter gamle tv-indslag under forskellige kategorier såsom emner, personer, dato eller stikord, ligesom forskellige indslag om samme sag har indbyrdes links.

“Online er det, som ingen lever af, men alle taler om. Men vores grundfilosofi er, at vi er de elektroniske medier i Aalborg-området, og derfor skal vi selvfølgelig følge med, når den måde, folk kan modtage nyheder på, ændrer sig på det elektroniske område”, pointerer redaktionschef Lars Jespersen.

Foreløbig er det kun tv-nyhederne, der lægges ud på nettet, men radio kommer snart med. Det praktiske arbejde med online-udgaven af nyhederne er lagt i hænderne på Britt Kristensen, som også koordinerer og afvikler tv-nyhederne hver aften og derfor har to jobtitler: Interaktiv producer og producerassistent. Efterhånden som hun modtager de færdige indslag og op- og nedlæg fra journalisterne, registrerer hun dem i et Internetprogram, hvor hun laver links til tidligere historier og emneområder, ligesom hun for hvert indslag viser, hvilken journalist der har lavet det, og hvilke kilder der medvirker i indslaget.

For Britt Kristensen er arbejdet med at producere tv-nyhederne og Internetudgaven en integreret arbejdsproces, hvor hun dårligt bemærker, at hun skifter kasket med jævne mellemrum. Med tiden håber hun dog at udbygge websiten yderligere og opbygge nogle sagsmapper for de historier, der virkeligt optager lokalsamfundet. Mapperne skal kunne rumme både billeder og tekst og skal give plads til nogle af de faktabokse og baggrunde, som ikke laves på hverken tv eller radio. Britt Kristensen håber også, at hun på den måde kan være med til at stimulere mere lokal debat.

“I det korte løb er den største fordel ved websiten imidlertid rent intern, idet vi har fået et forrygende researchværktøj. Nu kan vi bare slå op på nettet for at se, hvornår vi sidst har beskrevet en bestemt sag, hvad der blev sagt, og hvem der medvirkede i indslaget”, siger Britt Kristensen.

Kl. 17.15
I redigeringssuiten kan adrenalinen mærkes så tæt på deadline. Efter klipningen er Ida Thorsen gået i “boksen” for at speake indslaget, der på grund af overlapningen mellem hende selv og Tina Larsen er i stand til at vise billeder helt fra de tidlige morgentimer til og med afblæsningen af arbejdsnedlæggelsen midt på eftermiddagen. En detalje, der glæder journalisterne, selv om seerne måske ikke er så opmærksomme på den side af sagen.

Lars Jespersen har svært ved at forestille sig, at de i Aalborg vil vende tilbage til at have separate redaktioner for radio og tv, men omvendt tror han heller ikke, at den nuværende situation er det endelige resultat:

“Opbrydningen i faggrænserne er en tendens, der er kommet for at blive. Men jeg tror ikke, at resultatet er fikseret, eller at de samme ting vil virke alle steder. Vi har en løsning her, som virker for os, men som nok ikke ville virke for for eksempel Danmarks Radio”, siger han.

For ham er opbrydningen en helt naturlig forlængelse af, at i fremtiden vil seere, lyttere og læsere selv udøve et mere detaljeret valg i forhold til nyhedsudbudet.

“Medierne skal indrette sig efter, at folk er meget forskellige og vil have deres nyheder på forskellige måder. Nogle vil have overfladisk overblik. Andre vil kunne dykke ned i nyhederne. Og samtidigheden – det vil sige forventningen om, at alle vil ønske at læse eller se det samme – den er for længst ophævet”, mener han.

Videoeksempel: Dagpleje-indslag fra Aalborg Rapporten 12-11 1998

.

Læs mere om mediekonvergens