Document Actions

Umuligt at være fluen på væggen

Offentliggjort 09/08/2000, senest redigeret 04/19/2005

Joachim Ladefoged om etik, moral og det personlige ansvar

REFERAT - opdateres ikke!

90 procent af de billeder, der bliver taget i Danmark, er opstillede. Ingen dansk fotograf kan �rligt h�vde aldrig at have arrangeret et billede. Det h�vdede fotojournalist Joachim Ladefoged p� seminaret om fotojournalistik.
.

N�r debatten g�r om etik og moral i fotojournalistikken er der meget hykleri inde i billedet, mente Joachim Ladefoged, som ogs� selv har v�ret anklaget for at arrangere sine billeder. ...
Billedet fra Kosovo-konflikten er et af Joachim Ladefogeds eksempler p�, at fotografen aldrig kan v�re en flue p� v�ggen. Familien l�ftede kun ligkl�det fra den d�des ansigt, fordi han var der som fotograf.

P� seminaret konstaterede han, at der tilsyneladende er forskel p�, hvor de etiske gr�nser g�r, alt afh�ngig af, hvor billederne tages. Hvad der er tilladt i den danske hverdag – for eksempel at f� en person til at st� p� en bestemt m�de for at f� et bedre billede - er tilsyneladende moralsk forkert i Tjetjenien, Kosovo og andre fjerne steder, hvor prisbel�nnede danske fotografer har hentet deres motiver.

”Husk nuancerne i debatten”, opfordrede Joachim Ladefoged og kom med en stribe eksempler, hvor han selv havde p�virket situationen, men fortsat kunne st� helt inde for billedets sandhedsv�rdi.

”I de f�rste mange reportager, jeg lavede, r�rte jeg overhovedet ikke ved tingene. Jeg var fluen p� v�ggen. Eller det troede jeg i hvert fald, jeg kunne v�re…. Det vi ser nu, er en ny generation af danske fotografer, som t�nker mere personligt. De er i h�jere grad end tidligere fortolkere af begivenhederne, og de fors�ger samtidig ofte at fort�lle historier, som er sv�re at fort�lle i billeder. Jeg synes, vi kan l�re noget af den m�de at arbejde p�.”

Han mente dog, at der kan v�re god grund til at s�tte en etikette p� det enkelte billede eller billedreportage, akkurat som det eksempelvis er tilf�ldet p� tv: Er det en dokumentar, en nyhed, en feature eller en doku-soap? Hver genre b�r have nogle spilleregler, som skal v�re �benbare for modtageren.

Badende drenge. Billedet er iscenesat p� den m�de, at han som fotograf bad dem om at forts�tte med det, de var i f�rd med. .. ”N�r folk bliver forargede over Nicolai Fuglsigs arbejdsmetoder, er det, fordi han bryder nogle gr�nser. Unge Fuglsig overskrider ogs� mine gr�nser. Men han vil m�ske ogs� i dag erkende, at han fra begyndelsen burde have v�ret mere �ben i forhold til, hvordan han har taget sine billeder.

Hvis han var g�et ud �bent og �rligt og havde sagt: ”Jeg laver mine billeder p� den og den m�de, og jeg vil fort�lle min historie som et foto-essay i et magasin”, ville der ikke have v�ret den debat.”

Han mente, at det er naturligt og sundt, at der er fotografer, som fors�ger at g� nye veje, men fandt det problematisk, at der i Danmark tilsyneladende ikke er ret meget plads til reportagefotografi i det hele taget.

”Herhjemme er vi allesammen reduceret til at v�re pressefotografer p� nogle aviser. Men s� kommer eksempelvis en Nicolai Fuglsig og bryder nogle gr�nser. Det er bare en anden form for fotografi. M�ske h�rer de billeder bare ikke hjemme i en avis mere? Men et problem er, at vi i Danmark stort set kun har aviserne. Vi mangler nogle magasiner at offentligg�re vore billeder i. Vi mangler nogle medier, hvor fotograferne kan boltre sig noget mere.”

Fotograf med 140 kilometer i timen
Joachim Ladefoged fortalte om sin egen introduktion til fotojournalistikken og tegnede samtidig et levende billede af hverdagen, som den stadig former sig p� mange dagblade.

Det var i 1991, hvor han begyndte som elev p� �rhus Stiftstidende. Normalt fik man sin egen bil at k�re i, men han skulle i begyndelsen k�re med en af avisens garvede fotografer. Deres f�rste opgave var at fotografere nogle t�mrere, der var i gang med et byggeri.

”Vi gik ind, og han sagde ”dav – dig, op p� stigen d�r, og dig – begynd at save lige d�r. Og Joachim, du stiller dig d�r, og s� skyder du bare! Tak skal I have – hej!” Fem minutter, s� var det overst�et. S�dan var min debut som pressefotograf.”

”P� Stiftstidende havde vi mellem 6 og 12 opgaver om dagen – hver dag. Det kan virke ret chokerende, men s�dan er jeg opdraget. Vi konkurrerede om, hvem der kunne have flest opgaver p� �n film. En j�vnaldrende kollega havde 9, men jeg kun havde 6. 90 procent af, hvad jeg lavede, var opstillet. Jeg k�rte med 140 kilometer i timen.”

”Jeg ville genre g� mere i dybden med nogle ting og �nskede at kunne bruge noget mere tid p� at fotografere i nogle milj�er, s� jeg spurgte om jeg ikke kunne f� lidt fri til at eksperimentere lidt. Nej, det kunne jeg ikke. Hver morgen l� der seks sedler klar til mig.”

Joachim Ladefoged gik sine egne veje. Tog selv initiativ til fotoreportager og arbejdede uden for det normale vagtskema. F�rste gang, han selv tog initiativ til en reportage, fulgte han den lille cancerramte pige Rosalina, som skulle indl�gges p� Skejby Sygehus. Billederne blev taget fra om morgenen til klokken 14, hvor han skulle m�de p� aftenvagt p� avisen. Senere brugte han blandt andet en del fritid p� at f�lge dagligdagen for nogle kvinder fra det �rhusianske SM-milj�.

”Det var i den periode, jeg fandt ud af, at det var reportagefotograf, jeg ville v�re. Det fascinerer mig at kunne komme t�t p� folk og bruge noget tid p� at l�re dem at kende som personer. Og s� elsker jeg at komme ud i nogle andre milj�er end de velkendte. Jeg er nok lidt af en voyeur.”

D�r g�r gr�nsen
”Hjemme p� redaktionen spurgte jeg, om det ikke var fedt, det der kom ud af det, og om jeg ikke kunne f� lov til at lave s�dan noget en anden gang. Jeg fik at vide, at det kunne jeg ikke. S� jeg var ofte 18 timer p� arbejde for at lave mine egne ting ogs�.”

Joachim Ladefogeds gennembrud som reportagefotograf kom med en billedserie af en gruppe unge hjeml�se, som holdt til i nogle skurvogne i udkanten af Berlin. Han rejste f�rste gang derned i sin sommerferie og vendte siden tilbage. Sammenlagt tog projektet ham to en halv m�ned. Han vandt en featurepris i �rets Pressefoto for serien.

”Man fotograferer ikke for priserne i sig selv, men det giver da �n et kick, n�r ens billeder bliver pr�mieret. At nogle s�tter pris p� billederne – det er fedt!”

Joachim Ladefoged viser et billede af en af de unge tyskere, som st�r og spyr ild i natten. Gruppen har spontant sat ild p� en gammel sofa, og da �n af dem pludselig begynder at spy ild, springer fotografen op p� en stige, der tilf�ldigvis st�r p� pladsen, og knipser l�s. Tre skud, s� er showet forbi. ..
I flere uger af sin sommerferie i 1993 opholdt Joachim Ladefoged sig blandt de unge i skurvognslejren uden for Berlin. Episoden, hvor en af de unge begyndte at spy ild, opstod pludseligt og var overst�et i l�bet af et �jeblik.

”Heldigvis var �t af billederne skarpe. Jeg ville have �rgret mig ad helvede til, hvis jeg ikke havde f�et det. Havde det v�ret i dag, kunne jeg godt have bedt ham, der spyede ild, om lige at g�re det igen, bare for at v�re sikker p� at f� billedet.”

”Men jeg kunne ikke komme tilbage en anden aften og sige: ”Jeg s� dig spy ild forleden aften. Nu er himlen flot, kan du ikke g�re det igen?” D�r g�r min gr�nse! (Han viser et billede af et par i hed omfavnelse) Jeg kunne heller ikke bede dem d�r om at s�tte sig over og kysse lidt, fordi jeg lige mangler et billede, hvor de er �mme ved hinanden. Det kan jeg ikke!”

Portr�tter, portr�tter, portr�tter….
I 1994 skiftede Joachim Ladefoged til Politiken, hvor han fik mere tid til hjertebarnet, reportagerne. Han fik indf�jet i sin kontrakt, at han hvert �r kunne f� to m�neder fri til egne projekter. Men p� Politiken var der ogs� et stort dagligt arbejdspres.

”Det var ikke us�dvanligt med fire-fem opgaver om dagen, og s� skulle vi endda ogs� selv kopiere billeder. S� er der sj�ldent tid til at bruge ret lang tid p� den enkelte opgave.”

”Jeg begyndte efterh�nden at kalde mig selv portr�tfotograf. Det meste af, hvad vi lavede, var portr�tter af folk. Portr�tter, portr�tter, portr�tter… Og her er alt jo tilladt! N�r der er tale om portr�tter, m� vi iscenes�tte alt det vi vil – i mods�tning til reportage-fotos, hvor intet m� r�res. I forhold til portr�tterne er der tilsyneladende ingen gr�nser, og jeg er fortsat en lallende amat�r i forhold til de nye unge fotografer, som kommer med en langt mere sk�v m�de at gribe tingene an p�.”

Joachim Ladefoged n�vnte eksempelvis Berlingske Tidendes Lars Bech, som kort tid efter vandt �rets Pressefoto med sit portr�t af Dansk Folkepartis Mogens Camre.

”Men i stedet for at lave alle de opstillede billeder hver dag synes jeg, man skulle lave noget mere ”real life”, noget mere dokumentarisme. Hvis jeg skulle styre aviserne, ville jeg i stedet for at bringe alle de portr�tter d�r ans�tte nogle flere fotografer, og hvis vi eksempelvis skulle g� t�t p� en ny minister, kunne vi i stedet for at bringe endnu et portr�t tage hjem til hende om morgenen og k�re med ud og aflevere hendes b�rn i b�rnehaven.”

Albanians
Joachim Ladefoged forlod sit faste job p� Politiken i 1998 for at hellige sig sit bogprojekt, ”Albanians”. Bogen med billeder fra en r�kke reportagerejser i Albanien blev offentliggjort for nylig.

”Det har taget mig tre �r at komme s� langt. Det har selvf�lgelig v�ret �konomisk h�rdt, men det ville ikke have v�ret muligt at lave den bog, hvis jeg samtidig havde haft min hverdag p� Politiken. Det tager s� lang tid at snakke med trykkeriet, st� i m�rkekammeret og fremkalde billeder og den slags ting…”

�konomien har ogs� spillet kraftigt ind i forbindelse med rejserne til Albanien. I mods�tning til dagbladsfotograferne, som havde avisen i ryggen, m�tte Joachim Ladefoged hele tiden t�nke p� pengene, hvilket bet�d, at han ofte kun havde r�d til at v�re afsted i en uges tid, og at han undervejs m�tte dele bil, tolk og logi med nogle af de andre danske fotografer.

Han viste p� seminaret nogle af billederne fra Albanien. Flere er allerede kendt af mange, og har v�ret genstand for debat i forbindelse med diskussionen om arrangerede billeder. Han kommenterede flere af dem: .
Joachim Ladefoged indr�mmer, at han har bedt den albanske opr�rer om at kravle op i tr�et.

En rebel i et tr�: ”Ja, jeg har bedt ham om at kravle derop, men det er s� ogs� det eneste, jeg har arrangeret. Hvis jeg stiller tingene op, s� g�r jeg det, s� man kan se det. Jeg g�r det ikke, s� det kommer til at ligne en handling – eller en f�lelse for den sags skyld.”

Foto �verste p� denne side af s�rgende familie omkring et af krigens ofre: ”Familien fjernede selv ligkl�det fra den d�de. De g�r det, fordi vi er der som fotografer. Jeg kunne ikke dr�mme om at bede dem om det. Det ville jeg synes var etisk forkert.”

Foto midt p� denne side af dreng, der springer i vandet: ”En flok drenge var i gang med at bade, da jeg kom derned. De stoppede s� op, da jeg kom og henvendte sig til os, hvilket er en naturlig reaktion, n�r vi kommer som fotografer. Jeg havde set drengen springe i fra klippen og bad ham om at g�re det igen. Det var s� det.”

Joachim Ladefoged blev p� seminaret blandt andet spurgt, om han havde taget nogle billeder, hvor han havde fortrudt, at han havde arrangeret for meget?

”Det er klart, at hvis det virker d�rligt, hvis det virker opstillet, s� du’r det jo ikke. Men jeg er slet ikke typen, der kan kreere tingene inde i mit hoved. Jeg er ikke instrukt�r. Jeg ser tingene ske, og s� fors�ger jeg at fange situationen…

Flere af Joachim Ladefogeds billeder kan ses p� hans egen hjemmeside: www.joachimladefoged.com

Omtalte personer:

Joachim Ladefoged

Omtalte kurser:

REFERAT FRA:

Document Actions

Umuligt at være fluen på væggen

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere