En særlig dansk fotostil
Offentliggjort 09/08/2000, senest redigeret 10/27/2004
Pas på - fototeknikker bliver hurtigt forældede, advarer Colin Jacobson
Af Kirsten Sparre
REFERAT - opdateres ikke!
.
”Jeg har lagt mærke til en vis lighed i kompositionen i den nye danske fotojournalistik. Mange af Nicolai Fuglsig, Joachim Ladefoged og Claus Bjørn Larsens billeder har noget meget dominerende i forgrunden, som leder os ind til noget i midten eller i baggrunden. Det er en meget god form for komposition. Der er også tit en person eller en del af en person, som kommer ind i billedet fra den ene side – oftest fra venstre.”
”Det er meget effektivt, men man skal passe på: Problemet med fotojournalistik er, at det, der er godt og friskt i dag, nemt bliver fladt den næste dag. Da The Independent begyndte i 1986, ville avisen dække pressemøder på en anden måde. I stedet for at tage billeder af politikerne, tog de billeder af fotograferne, som tog billeder af politikerne. | . | .
 |
I et par uger var det meget sjovt og interessant, men det blev hurtigt kedeligt. Det blev for meget. Og det er et de store problemer med fototeknikker: De bliver hurtigt forældede, og bestemte tilgange bliver nemt smadderirriterende.”
Ros til de danske medier
Spørgsmål fra salen:
Hvordan ser du på dansk fotojournalistik i øjeblikket?
”Det ser godt og sundt ud i Danmark. De tre fotografer, vi har set her til morgen, har alle et personligt mærke på deres arbejde. Joachim Ladefoged tager anderledes billeder end Claus Bjørn Larsen og det samme med Nicolai Fuglsig. Der er nogle stilistiske fællestræk, som måske kan skyldes, at de har haft den samme lærer.”
”Det faktum, at danske medier er parate til at sende fotojournalister til steder langt væk, er også godt. Det sker f.eks. ikke særlig tit i Storbritannien, hvor der er en stigende afhængighed af bureauerne – noget som skaber en stor lighed mellem publikationer på verdensplan.”
”Et klassisk eksempel var en Reuters-fotograf, som tog et billede i London dagen før solformørkelsen, som viser, hvordan fem mennesker sætter kameraer op på et tag. Det billede blev sendt ud af Reuters, og det blev brugt i 20-30 større internationale aviser verden over. Hvor åndssvagt. Det kan da ikke passe, at der ikke var et lokalt motiv i Frankrig eller Spanien eller Italien af den begivenhed.”
Se også opfølgningssiden efter CFJE's seminar om fotojournalistik.
Omtalte personer:
Omtalte kurser: