Offentliggjort 04/02/2008, senest redigeret 07/02/2008
Poynter Summer School i København sætter fokus på visuel tænkning og metoder
BESKRIVELSE: Journalistikken bliver mere og mere visuel og vil udnytte internettets muligheder for multimedia. Redaktionerne flytter i stigende grad fokus fra trykte medier til nettet. Det udfordrer både fotografer og reportere, som nu skal tænke og arbejde på en helt ny måde.
Det er lykkedes at få lederen af Poynters Visual Journalism Group, Kenny Irby, til at tage denne udfordring op på Poynter Summer School 2008 i København i den sidste uge af august.
Kom og lær at igangsætte og producere overbevisende multimedie-pakker. Du vil forbedre din evne til at udvikle, researche og redigere multimedial visuel journalistik. Du vil stå rustet til at tackle de største udfordringer for visuelle journalister, blandt andet idéudvikling, prioritering af ressourcer og etisk beslutningstagning.
I en tid hvor journalistikken som nævnt bliver mere og mere visuel, handler det om at se nye visuelle muligheder i de journalistiske historier. Reportere og fotografer må samarbejde på nye måder for at udnytte disse muligheder, og alle redaktionelle medarbejdere må arbejde for at forløse det visuelle potentiale – fra idéudvikling over research/indsamling til formidling.
Kenny Irby vil pege på nye måder at arbejde målrettet med den visuelle journalistik, blandt andet i arbejdet med at integrere web-video i det visuelle arbejde. Han vil trække på de bedste erfaringer fra amerikanske multimedia-redaktioner og vil desuden sætte fokus på kreative metoder til at udbygge publikum på nettet, og se på hvordan man også på nettet kan udvikle den journalistiske integritet og etik.
Kenny Irby vil i løbet af ugen behandle disse hovedspor (med Irbys egne ord):
Omtalte institutioner:
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: