Document Actions

Kompetenceudvikling virker i praksis

Offentliggjort 12/05/2005, senest redigeret 12/13/2005

Erfaring fra et kompetenceprojekt på erhvervsredaktionen på Nordjyske Medier viser, at udviklingen af kompetencer virker

Af Kristian Hansen

ERFARING: I sommeren 2005 fik erhvervsredaktionen p� Nordjyske Medier kortlagt sine kompetencer. Konkret udm�ntede kompetenceprojektet sig i en f�lles kompetencerapport og seks personlige kompetencerapporter til journalisterne.

Efterf�lgende var fem af seks projektdeltagere overvejende positive over for projektet.

Journalisterne f�ler sig bedre til:

at s�tte m�l
vurdere redaktionen og egne evner

Ledelsen mener, at de har bedre:

overblik over redaktionens styrker og svagheder
grundlag at rekruttere medarbejdere p�

Erhvervsredakt�r under projektet var Heine J�rgensen, der siden er blevet forfremmet. Den nye erhvervsredakt�r, Michael Holm, mener, kortl�gningen af redaktionens kompetencer har gjort hans inds�ttelse lettere. "Det usagte, som alle sikkert havde en fornemmelse af, st�r nedskrevet i rapporten. Det har v�ret en stor hj�lp for mig til at s�tte mig ind i redaktionen, inden jeg kom derop. Selvom jeg kender en del til redaktionen og Nordjyske Medier i forvejen".

Erfaring med processen
Bag pilotprojektet stod DICAR og jeg selv, som er specialeskrivende om journalistkompetencer p� Institut for Statskundskab p� Aarhus Universitet. Artiklen bygger derfor dels p� erfaringerne projektdeltagerne og ledelsen p� Nordjyske Medier beskrev i evalueringen af projektet, og dels p� DICARs og mine erfaringer med processen.

Projektets proces havde fem faser og varede i alt tre m�neder. Og tidsforbruget var omkring 25 arbejdstimer for projektdeltagerne p� erhvervsredaktionen tilsammen.

Pilotprojektets fem faser

Fase 1: Planl�g projektet
Redaktionsledelsen opstillede projektm�lene, der bestod i at udvikle ledelses - og medarbejderv�rkt�jer til kompetenceudvikling, herunder at f� overblik over redaktionen og journalisternes kompetencer.

Det var ogs� vigtigt at afklare fortrolighedssp�rgsm�l, for eksempel aftalte vi at de personlige kompetencerapporter kun m�tte ses af redaktionschefen og journalisten selv, mens f�llesrapporten var tilg�ngelig for hele redaktionen.

Hvordan ledelsen og den enkelte journalist f�lger op p� projektet, for eksempel med halv�rlige samtaler og forpligtelser til efteruddannelse, s� kompetencer ikke blot fremst�r som varm luft og tomme ord, afklares ogs� i denne fase. Eksempelvis udtrykte en journalist nerv�sitet for, om der var tale om den type udviklingsprojekt, "..der tager en masse tid, oftest uden at �ndre noget som helst..". Planl�gger ledelsen fra starten de konkrete arbejdsgange og opf�lgning p� projektet, kender alle indholdet og ved det ikke er spild af tid, hvis informationen til journalisterne er i orden.

Fase 2: Informer redaktionen
Frygten for, at ledelsen ville bruge kompetenceudviklingsprojektet til fyringsrunder, blev fjernet med det samme ved at forklare grundigt, hvad der skulle ske og ikke mindst ikke skulle ske. Jeg pr�senterede nedenst�ende figur som det f�rste ved et informationsm�de med journalisterne.

Form�let med at vise figuren var at konfrontere de fordomme, misforst�elser og den frygt, journalister m�ske g�r rundt med om kompetenceudvikling. Erfaringerne p� Nordjyske Medier var, at det virker godt at f� sat ord p� de forestillinger, der ellers ligger som uudtalte.

Fase 3: Saml data ind
I tredje fase skabte jeg overblik over redaktionen og de enkelte journalisters kompetencer. Her anvendte jeg akademiske metoder fra statskundskab til at se p�:

Metodekompetencer:

id�udvikle
indsamle oplysninger
bearbejde oplysninger
formidle (web, avis, tv og radio)

Videnskompetencer:

have paratviden
have teoretisk viden (kende fordele og ulemper ved metoderne)

Personlige kompetencer:

reflektere
samarbejde
t�nke etisk
v�re innovativ
tilpasse sig forandring

- observer redaktion
Jeg indsamlede data ved at observere redaktionsm�der, hvilket gav et godt indblik i, hvem der for eksempel er god til at komme med ideer. Men at observere journalister er vanskeligt og kr�vende, fordi de sj�ldent sidder stille.

Alligevel har det at observere en v�sentlig funktion for is�r eksterne personer, fordi observationen foregik f�r interviewene, og derfor giver et kendt ansigt og dermed tryghed under interviewene.

- interview journalister
Interviewene med hver enkelt journalist varede cirka en time. Her vurderede journalisterne nogle kompetencer p� en skala fra 1 til 5, hvor 5 er "behersker meget godt" og 1 er "behersker det slet ikke", mens de beskrev andre kompetencer med egne ord.

Dialogen i anden halvdel af interviewene gav mulighed for at beskrive kompetencer, der ikke var t�nkt p� i planl�gningsfasen eller ikke lader sig m�le p� en skala. Erhvervsjournalist Gitte Kvist peger i evalueringen netop p� problemer ved alt for faste skalaer, "Nogle af skalaerne var noget ’t�nkte’".

Interviewene gav ikke et sammenligneligt og objektivt billede af journalisternes kompetencer. Fordi det �n journalist vurderer til et 5-tal, vurderer en anden m�ske til et 3-tal. Dog f�r interviewene alle journalister til at reflektere over kompetencer og m�l, hvilket er en gevinst i sig selv. "Projektet har gjort mig mere bevidst om, hvem jeg er, og hvad jeg kan p� redaktionen. Det er ikke s�dan noget som jeg t�nker over i hverdagen normalt," udtaler Gitte Kvist.

P� grund af den manglende mulighed for sammenligning, b�r interviews ikke st� alene. De b�r suppleres af samtaler, hvor hele redaktionen deltager og sammen taler om journalisternes kompetencer. Ogs� analyser af journalisternes produkter b�r indg� i vurderingen.

- analys�r artikler
I alt analyserede jeg en m�neds artikler skrevet af erhvervsredaktionen. Analysen gav bedre mulighed for sammenligning, men fort�ller ikke alt om journalisternes kompetencer. For eksempel kan det ikke l�ses ud af en artikel, et radioindslag eller et tv-indslag, om en journalist er god til at samarbejde og tilpasse sig forandring.

Fase 4: Pr�senter resultater
Hele redaktionen fik en rapport om redaktionen, mens hver journalist ogs� fik en personlig rapport om sig selv. Ved det afsluttende m�de diskuterede redaktionen f�llesrapporten, mens de individuelle rapporter blev udleveret personligt.

Gitte Kvist efterlyste som flere af journalisterne, at "der kunne v�re gjort mere ud af rapporteringsm�det. Alts� mere om hvad f�llesrapporten fort�ller, hvad det kan bruges til etc., jeg mangler ligesom en finale." Man b�r derfor afs�tte mere end en time til det afsluttende m�de og i h�jere grad lade ledelsen konkludere p� rapporternes resultater. Det vil is�r v�re relevant i forhold til tidligere �rs resultater.

Fase 5: Evaluer forl�b
Erfaringerne fra pilotprojektet indg�r i dag i Nordjyske Mediers l�bende arbejde med kompetencer, blandt andet i forbindelse med medarbejdersamtalerne. Desuden arbejder Nordjyske Medier og DICAR p� at lave yderligere fire kompetenceprojekter p� andre redaktioner.

DICAR hjalp ogs� Nordjyske Medier med at udvikle et databasesystem, der giver efteruddannelsesansvarlige og ledere overblik over medarbejdernes kompetencer, kursuserfaringer, -optjening, -evalueringer, tilmeldinger med mere.

Gevinster p� kort og lang sigt
De kortsigtede gevinster ved projektet er, at tre journalister sagde, at de bedre l�rer tv og radioteknik ved at blive taget ud af produktionen og ikke have en deadline i en uge og "lege" med tv og radio, end at tage dyre eksterne tv og radiokurser. S� i den forstand giver projektet mulighed for at anvende efteruddannelsesmidler mere m�lrettet i forhold til den enkeltes behov.

P� langt sigt giver rapporterne over kompetencer og m�l et udgangspunkt for n�ste �r at f�lge op p� udviklingen for redaktionen og de enkelte journalister.

Ved at ans�tte de rigtige folk og v�lge den rigtige uddannelse i forhold til de kompetencer mediet og journalisterne har, sk�rper mediet sin profil og forbedrer produktet.

Omtalte personer:

Omtalte institutioner:

Document Actions

Kompetenceudvikling virker i praksis

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere