Document Actions
Når kompetencer opstår eller uddør
Offentliggjort 07/07/2005
Om at lære nyt og aflære det gamle
TEORI: Kompetencer er ikke en fast størrelse: Det er altså noget, som opstår, og også noget, som forgår. Det forklarer Anders Drejer, som er professor i strategi fra Handelshøjskolen i Århus. Modellen, der viser Kompetencernes livscyklus, er hentet fra handelshøjskolens måde at tænke strategi og udvikling på i forhold til teknologiers livscyklus. På samme måde som en teknologi opstår og bliver udbredt for til sidst at uddø, varer kompetencer heller ikke evigt.
Sådan læser du modellen
De røde prikker repræsenterer kompetencer, og den blå, bugtede linje viser udviklingen i tid. Tiden illustreres i den vandrette akse: Altså kan kompetencerne enten være nye, modne eller gamle. Med moden menes, at kompetencen er udviklet og i brug, mens der med gammel forstås, at kompetencen enten er ved at regnes for forældet – det er altså ikke længere en væsentlig kunnen – eller også er den på vej til at uddø.
Modellens lodrette akse er opdelt mellem vi og alle. Hvor vi henviser til, at der er tale om en kompetence, som er unik for gruppen – eksempelvis redaktionen eller medievirksomheden – henviser alle, naturligvis, til, at kompetencen deles af en stor gruppe. Som eksempel kan det være kompetencer, som er almindeligt brugte i hele mediebranchen.
Alt i alt viser modellen derfor, hvordan den enkelte medievirksomhed kan placere de kompetencer, gruppen har, i forhold til, om de er unikke eller brede, om gruppen tænker nyt eller bygger på kendt stof. Og til sidst kan modellen måske give inspiration til at satse på balance mellem de nye, eksperimenterende på den ene side og, på den anden side, det, der fungerer godt og kører i en god rutine.
Amøber skaber innovation
Nederst i venstre hjørne er en grøn masse: Det er en amøbe, og den repræsenterer en bestemt type projekter. Inden for teorien om projektstyring og -organisering illustreres mediearbejdspladserne i et traditionelt organisationsdiagram, hvor ledelsen og medarbejdere placeres i forhold til hinanden. Men nogle gange opstår der en type projekter på mediearbejdspladserne, som ikke passer ind i organisationsdiagrammet. Disse projekter kaldes amøber.
Ideen er, at amøbeprojekter er tidsbegrænsede og befinder sig uden for eller parallelt med resten af mediearbejdspladsens formelle organisering. Det kan eksempelvis være som på Fyns Amts Avis, hvor projektgruppen bag TÆTTERE PÅ eksperimenterer med lokaljournalistik i en afgrænset periode, for så derefter at lære videre til kollegerne på avisen.
Det specielle ved amøberne er, at de skaber innovation og produktudvikling. Det er derfor igennem amøbeprojekter, at mediearbejdspladserne skaber rum for udvikling. For det er i feltet med nye kompetencer, som er specifikke for lige præcis dén redaktion, afdeling eller mediearbejdsplads, at innovationen opstår.
Hvad kan man lære af modellen?
Modellen viser blandt andet, at kompetencer forældes, og at man nogle gange skal arbejde seriøst med at aflære det, man ellers plejer at gøre. Og så kan modellen bruges som en opfordring til at tænke udvikling, kompetencer og innovation sammen.
Søg
Temasider om samme emne
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: