Offentliggjort 07/08/2005
Introduktion til case i CFJEs projekt om strategisk kompetenceudvikling
CASE-HISTORIE: DR Udvikling er tv-stationens videnscenter for kompetencer, strategi og udvikling, og de har de flere års erfaring med at arbejde målrettet med strategisk kompetenceudvikling.
Konsulenterne fra DR Udvikling hjælper resten af DRs afdelinger til at arbejde målrettet med strategi og kompetencer. Som ledelsestiltag handler det om at tænke det unikke ved den enkelte afdeling og at sætte ord på. DR Udvikling tænker derfor kompetencer som en kollektiv størrelse: Det er noget, som en gruppe kan til sammen. Arbejdet foregår indadtil i organisationen, og det er styret af en "top-down"-logik, hvilket betyder, at strategien bliver lagt på ledelsesniveau, og at det er her -- fra toppen -- at planerne for kompetenceudvikling lægges.
Når kompetenceudvikling hos DR er en ledelsesdisciplin, medfører det også, at fokus netop er på de strategiske valg, og derfor ikke i så høj grad på den enkelte medarbejder. Ideen er jo netop, at kompetencer er noget, vi kan i fællesskab. Derfor er det også vigtigt -- set ud fra DR Udviklings perspektiv -- at afdække det unikke ved den enkelte afdeling. Tænkningen, som ligger til grund for fokus på det unikke, stemmer overens med Anders Drejers model for Kompetencernes livscyklus.
Det, som CFJE blandt andet finder hos DR Udvikling, er en unik mulighed for at kigge andre, som arbejder i stor skala med strategisk kompetenceudvikling, over skuldrene. På den måde giver DR Udvikling som case i CFJEs projekt om strategisk kompetenceudvikling et spændende bud på, hvordan kompetenceudvikling kan foregå. I fagsprog kaldes det best practise – altså leder vi efter anbefalelsesværdige måder at gøre tingene på, så vi kan videregive positive erfaringer.
Omtalte personer:
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: