Offentliggjort 09/13/2001, senest redigeret 04/19/2005
Indtil for nylig var guruernes budskab på konferencer om internet og nye medier, at trykte aviser og andre gamle medier vil dø. I dag – efter dotcom-krakket – siger nye guruer, at nye medier vil dø!
REFERAT - opdateres ikke! Siden 1994 har over fem tusinde aviser i verden lanceret elektroniske udgaver på World Wide Web. Nye medier er skudt frem på nettet. Der er investeret hundreder af millioner kroner i udvikling. Netaviser og nye medier har fundet et stort publikum, men meget få læsere, der er villige til at betale. Bestræbelser på at finansiere netudgivelse via annoncer er mislykkedes i takt med at bannerannoncer har vist sig ineffektive som reklamesøjle.
Samtidig har den kommercielle del af internet-revolutionen omkring e-handel løbet panden mod en mur. Det viser sig nu, at netbutikken Amazon ikke kommer til at lukke alle boghandlere, som forudsagt af mange. Legetøj, modetøj og musik-CD’er vil fortsat blive solgt fra fysiske butikker – de nye elektroniske konkurrenter er nemlig ved at lukke. Tusinder af dotcom-virksomheder drejer nøglen om. Imens trækker ledere i traditionelle virksomheder vejret lidt lettere.
Fokus på dotcom-krisen
Bøtten er vendt. Netmedia-konferencen i London tog dotcom-krisen så bogstaveligt, at den stort set var renset for journalistik. I stedet talte den ene foredragsholder efter den anden om problemerne med indtægtskilder, betaling, annoncer og forretningsmodeller som sådan.
Det ensidige fokus på pengestrømme og mangel på samme i den ny økonomi gjorde det lidt svært at bevare perspektivet. Er det et i grunden forventeligt og midlertidigt tilbageslag fra den ellers eksplosive vækst, som internet og nye medier har gennemløbet, vi oplever i disse måneder? Eller er det en definitiv fiasko og forkastelse af internet som ny medieplatform?
Skråsikre forudsigelser og dommedagstale har der været nok af, ikke mindst fra de nye medier selv, og det rammer dem nu som en boomerang. Ikke desto mindre er det for let – og frem for alt for tidligt - at afskrive nye medier.
Kvalitet og relevans er nye nøgleord
Nioghalvsfems procent af de bilproducerende virksomheder som skød op i USA i begyndelsen af 1900-tallet krakkede og lukkede i den unge bilbranches første årtier. Få var af den grund klar til at erklære automobilen for en fiasko.
På samme måde med internet. Nettet er som sådan i fortsat hurtig vækst. For hver dag der går bliver nettet en mere central og integreret del af vores hverdag.
I en tid med stor forandringshastighed er det måske værd at holde fast i to konstante faktorer, som har været og fortsat vil være de drivende kommercielle motorer for medier, gamle som nye:
Omtalte kurser:
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: