Rapportering til PU
Offentliggjort 09/15/2000, senest redigeret 05/07/2009
Deltagere og arrangører af efteruddannelse, der er støttet af Pressens Uddannelsesfond, skal indsende en rapport om deres erfaringer.
Af Karen Tambo
STUDIEVEJLEDNING: Senest tre måneder efter gennemførelsen af den støttede aktivitet eller studieprojektet indsendes en rapport, som skal indeholde en dækkende beskrivelse af forløbet.
Rapporten sendes i papirformat og afleveres i elektronisk form til:
Pressens Uddannelsesfond
Pressens Hus
Skindergade 7
1159 København K
att. Aslak Gottlieb
e-mail: info@pressefond.dk
For personer der har modtaget støtte til individuel efteruddannelse eller studieprojekter
I rapporten skal du forholde dig til projektbeskrivelsen og forventningerne i din ansøgning til Pressens Uddannelsesfond. Rapporten skal indeholde praktiske oplysninger om kilder, virksomhedsbesøg mv.
Endeligt regnskab skal vedlægges rapporten. I tilfælde af mindre forbrug end bevillingen deles dette pro rata mellem PU og arbejdsgiveren.
For udbydere og virksomheder der har modtaget støtte til kurser og udviklingsprojekter
PU skal modtage rapport og regnskab for uddannelsesaktiviteten senest tre måneder efter gennemførelsen. Ved støtte til udviklingsprojekter skal rapporten udførligt gennemgå projektet samt erfaringer fra evt. pilotprojekt.
For alle aktiviteter gælder, at støtten udbetales efter at PU har modtaget den afsluttende rapport.
Journalister kan hos Dansk Journalistforbund rekvirere en vejledning vedr. skatteforhold og legater.
Relevante kilder: