Document Actions

Alle gemmer på en historie

Offentliggjort 09/15/2000, senest redigeret 08/29/2008

Lokalredaktøren har sine læsere lige uden for døren, alligevel kan det være svært at finde tid til at forlade redaktionslokalet og komme i snak med borgerne. Selvom alle er enige om, at det giver bedre historier i avisen

Af Karen Tambo

CASE-HISTORIE:

De kongelige kaffekopper klirrer og stueuret tikker som taktfast baggrund til Elly Kristensens fort�lling. Der er frisksmurt franskbr�d og hjemmebagte sm�kager p� bordet, og rundt om i stuen ligger folkedanserdragter over ryggen p� l�nestolene.

Lokalredakt�r Birgitte Muldbjerg er p� bes�g for at interviewe Elly Kristensen, der efter 25 �r som dragtpasser i den lokale folkedanserforening s�ger en afl�ser til det gamle h�ndv�rk.

Ud af redaktionslokalet
Scenariet i dagligstuen er desv�rre et atypisk forarbejde til en artikel. Som p� de fleste

Lokalredakt�r Birgitte Muldbjerg.
Foto: Karen Tambo

lokalredaktioner henter man ogs� i Karup de fleste historier hjem ved telefonen.

"Langt de fleste artikler laves fra skrivebordet. Det er meget forskelligt, hvor tit jeg er ude, der kan godt g� en uge imellem. Det tager for lang tid - med transport mindst halvanden time hver gang. Men der er ingen tvivl om, at det bliver bedre historier, og jeg tager ud, hvis der er tid til det," siger Birgitte Muldbjerg.

Hos Elly Kristensen g�r snakken livligt, Elly og hendes mand fort�ller p� skift om, hvordan de i begyndelsen af 70'erne arbejdede p� at sammens�tte en lokal alhededragt og f� den officielt godkendt.

I bilen p� vej tilbage til redaktionslokalet siger Birgitte, at det for hende g�lder om at have ro til at f�le sig ind p� interviewpersonen for at stille de rigtige sp�rgsm�l. "Alle gemmer p� en historie, og de fleste vil gerne fort�lle den, udfordringen er bare at finde ind til den." Hos Elly Kristensen var en vigtig del af historien at se, hvordan hun passer og opbevarer dragterne - noget vi ikke havde f�et med, hvis hun var interviewet via telefonen.

Almindelige mennesker ind i avisen
If�lge Lektor J�rgen Poulsen fra Roskilde Universitetscenter �nsker l�serne historier, der tager udgangspunkt i almindelige menneskers hverdag.

"Meget af det stof, som m�ske-l�serne g�r udenom, b�de i lokale ugeaviser og dagblade, er det, som er kommet af sig selv hen p� journalistens bord. Det er pressemeddelelser, byr�dsdagsordener, forskningsrapporter og historier hentet fra telegrambureauerne og andre medier. "

Ordene er hentet fra J�rgen Poulsens rapport fra 1998 "M�ske-l�serne. Dagbladenes muligheder i mediekonkurrencen". Form�let med projektet om m�ske-l�sere, dvs. den halvdel af befolkningen, der ikke dagligt k�ber en avis, var blandt andet at belyse, hvad der f�r l�serne til ikke blot at skimme avisen, men faktisk l�se artiklerne. J�rgen Poulsen konkluderer p� baggrund af unders�gelsen, at aviserne m� justere deres nyhedskriterier.

"Aviserne skal give plads til andre end det kloge Danmark med de rigtige meninger. Hovedparten af de kilder, der konsulteres, de vinkler, der anl�gges, og de meninger, der udtrykkes i ledere og debatartikler, falder inden for rammerne af et relativt elit�rt meningsunivers, kort sagt "overdanmark"".

P� Viborg Stifts Folkeblads Karupredaktion, hvor Birgitte Muldbjerg d�kker Karup kommune, bruges informationerne fra det offentlige Danmark som kilder, men kun som en mindre del.

"Vi f�r dagsordener fra byr�dsm�der, og en sj�lden gang imellem afleverer en politiker en kommentar. Men langt det meste, af det jeg laver, er noget, jeg selv har ops�gt. Vi skraber alt, hvad der er af foreningsblade til os, og der st�r tit nogle sm�ting, som kaster noget af sig. N�r jeg snakker med folk, falder der som regel noget af. Folk, der kommer ind p� redaktionen i anden anledning, kan finde p� at sp�rge, om vi i �vrigt har h�rt, at…" siger Birgitte Muldbjerg.

Det er alts� ikke kildenettet og de gode historier, der mangler - det sv�re er at komme ud til kilderne og m�de dem i deres eget milj�.

Om J�rgen Poulsens opsang siger hun, at "han selvf�lgelig har ret i, at der er alt for meget af den slags med turistformanden eller erhvervsr�dsformanden, der udtaler sig – og det er der, fordi det er nemt, og fordi vi skal aflevere artikler hver dag. Det tager for lang tid at finde ud af, hvad den almindelige l�ser mener. Det, man kan g�re, er at v�re opm�rksom p� at f� almindelige mennesker med i historierne."

Det handler om prioritering og planl�gning
Sp�rgsm�let er, hvordan man i en presset hverdag producerer mere levende og vedkommende journalistik p� den samme tid. Karupredaktionen deltog i efter�ret 1999 i et internt efteruddannelsesprojekt arrangeret af Center for Journalistik og Efteruddannelse, hvor form�let var at f� mere aktiv journalistik og mindre servicestof ind p� lokalsiderne. Peter From Jacobsen, der ledede projektet, forklarer, at det f�rst og fremmest kr�ver prioritering og planl�gning af det journalistiske arbejde.

"Tiden til at g�re en ekstra indsats blev fundet ved dels at aflaste hinanden, s�dan at n�r den ene var travlt optaget af morgendagens A-historie, kunne den anden ligge lidt i l�, skrive sm�stof, dyrke kilder og t�nke tanker til forh�bentlig gavn for de kommende dages aviser. Og dels ved simpelthen at sk�re benh�rdt i det s�kaldte pligtstof. Visse ting skal n�dvendigvis med af aktualitets-�rsager. Andet vil kunne bringes i besk�ret form en af de kommende dage, n�r materialet kan skaffes til veje uden ret stort tidsforbrug. Og noget helt tredje b�r af hensyn til l�serne i almindelighed droppes helt."

Journalistens personlige kildenet
Birgitte Muldbjerg blev journalist fra Danmarks Journalisth�jskole i 2000. Siden da har hun v�ret ansat p� Viborg Stifts Folkeblad, hvoraf de seneste to �r har v�ret som Karup-redakt�r, hvor hun sidder sammen med kollegaen Steffan Skov, der d�kker Kjellerup kommune.

"Det, der tiltaler mig, ved at v�re p� en lokalavis er, at man er s� t�t p� b�de kilder og l�sere. De ringer herind, og vi m�der dem p� gaden. Man skal bare g� ud af d�ren, s� er de der," siger Birgitte Muldbjerg. Hun arbejder bevidst p� at komme t�t p� l�sernes hverdag og im�dekomme opfordringerne fra J�rgen Poulsen, som skriver:

"Reportager og interviews fra l�sernes hverdag er i sig selv p�sk�nnet, og de er samtidig anledning til, at journalisterne kan justere deres v�sentlighedskriterier og f� adgang til helt nye kildenet og inspiration til en anden m�de at vinkle et bestemt stofomr�de p�."

At bygge sit eget kildenet op tager tid og en del planl�gning. Birgitte Muldbjerg giver et eksempel, hvor hun fik brug for en kilde, hun tidligere havde brugt og vidste var god.

"Jeg skulle skrive en A-historie om et teletaxa-fors�g i Karup og i den forbindelse finde en person, der ville eller ikke ville benytte sig af tilbuddet – en konsekvensekspert. F�rst ville jeg ringe til k�bmanden i Gr�nh�j, da han m�tte kende nogen, der benyttede sig af tilbuddet, men jeg kom i tanke om en pensionist, jeg talte med i en anden anledning, og hun gav ogs� navne p� et par andre. Langsomt bygger man sit eget kildenet op. Og det er vigtigt at have et varieret kildenet med unge, midaldrende, b�rnefamilier, gamle og s� videre, for det tage ofte lang tid at finde frem til brugbare kilder."

Da vi kommer tilbage til redaktionslokalerne fra bes�get hos Elly Kristensen, er det blevet m�rkt, og Birgitte Muldbjerg mangler stadig at skrive den sidste artikel til morgendagens avis. Hun v�lger at tage materialet om Karup Flyvestation med til hovedredaktionen i Viborg, hvor hun ogs� selv er bosat – det er for ensomt at sidde alene p� redaktionen i aftentimerne.
.
.

			Birgitte Muldbjergs interview med Elly Kristensen blev til en hoved- og to sidehistorier i Viborg Stifts Folkeblad, mandag den 10. januar 2000. - L�s de tre artikler

Omtalte personer:

Omtalte institutioner:

Document Actions

Alle gemmer på en historie

Søg

Læs mere