Offentliggjort 04/25/2008, senest redigeret 11/03/2009
Få en fornemmelse af, hvad vi normalt udbyder i løbet af et år. Herunder finder du korte beskrivelser af de moduler, som er blevet udbudt under diplomuddannelserne i journalistisk arbejde de sidste par år.
Du kan se en samlet liste over det aktuelle udbud for foråret 2010. Vi udvikler løbende vores udbud.
Moduler med syv undervisningsdage (obligatoriske)
Formidling af forståelse og sammenhæng
På modulet arbejder vi med, hvordan man gør det svære forståeligt, det komplicerede klart (forår).
Perspektiv, viden og væsentlighed i journalistisk praksis
Hvordan tilvejebringes viden gennem research, og hvad kendetegner det perspektiverende produkt? (efterår).
Informationsjournalistikkens strategiske grundlag
Få grundlaget til at bygge værdibaseret bro mellem intern-, markeds- og ekstern kommunikation (forår).
Informationsjournalistikkens metodiske grundlag
Lær at se samspillet mellem virksomhedens forretning/organisationens sag og dens kommunikation (efterår).
I samspil med brugerne
På modulet ser vi nærmere på begreber som brugerinvolvering, interaktivitet og brugergenereret indhold (forår).
Bemærk: Modulet hed tidligere 'Journalistik til flere medier'.
Journalistik på nettet
Få den nødvendige viden og kvalifikationer til at arbejde professionelt med indhold, strategi og tekst på nettet (efterår).
Moduler med fire-fem undervisningsdage (valgfrie)
Analytisk journalistik i praksis
På modulet får du - både teoretisk og praktisk - indføring i samfundsfaglige metoder til kvantitativ analyse.
At læse tidsånden
Hvordan bevæger vi vores kommunikation og journalistik, så den i højere grad tilgodeser nutidens behov?
At styre et projekt
På dette modul arbejder vi professionelt med projekter og giver dig en projektledelsesmetodik.
Bladudvikling
Hvad er forudsætninger for at få succes med en bladudgivelse og hvordan sikrer vi, at læserne har nytteværdi af bladet?
Coaching i journalistik
Få kompetence til øjeblikkeligt at optimere udbyttet af dine faglige samtaler.
Forskningsformidling
Modulet fokuserer på formidling af forskning, forskernes engagement med og i samfundet.
Fortæl historien - fortællende journalistik
Vi arbejder med hvordan du finder egnede historier til fortællende journalistik. Og hvordan den fortællende journalistik gøres gribende og interessant at læse.
Fra indsigt til udsigt - bedre performance
Fokus er på de motiver, der kan lede dig videre i dit arbejdsliv og det, der skaber værdi for organisationen.
Fang medieteorien - og gør den brugbar
Gennem teoretisk tilgang til det originale journalistiske fag, lærer du at nedbryde muren mellem teori og praksis.
Kreativitet og idéudvikling
Vær med i front, når du skal udvikle flere og bedre idéer og omsætte dem til virkelighed.
Krisekommunikation
Vi fokuserer på mediernes rolle i udviklingen af kriser og hvordan vi kan håndtere kommunikationen i en krisesituation.
Mediebilleder og stereotyper
På modulet fokuserer vi blandt andet på de billeder medier tegner, fx af samfundsgrupper.
Mål resultatet af din kommunikation
Du lærer at dokumentere værdien af kommunikationsindsatsen i forhold til de overordnede strategiske mål.
Politikken i journalistikken
Styrk dine muligheder for både at forstå og forholde dig praktisk til udfordringer i politisk journalistik.
På tværs af medierne
Med fokus på den fler- og tværmedielle indsats lærer du, hvordan du fortæller og formidler kreativt til de forskellige medier.
Retorik – formidling der fænger og overbeviser
På modulet behandler vi retorikkens fornyede relevans i en tid, hvor begrebet troværdighed hele tiden er i spil.
Spin og professionel politisk kommunikation
Århus eller København
Bliv bedre til at arbejde med din og andres strategiske politiske kommunikation – både på kort og langt sigt.
Sprog, der virker
På modulet bliver du bl.a. indført i at analysere skriftsproglige og narrative komponenter i journalistiske produktioner.
Styrk dig selv
For dig som vil udvikle dine personlige og sociale kompetencer, så du bliver endnu bedre til samarbejde og til at se de mange forandringer i medierne på en konstruktiv måde.
Styrk din indre vagthund
Få indsigt i og opøv dine evner til at forholde dig kritisk og indsigtsfuldt til talbaserede informationer.
Sved for millioner
Lær at opdyrke nye vinkler og ramme nye læsergrupper inden for sportsjournalistik.
TV-dokumentar - fra idé til Cavling
På modulet får du potentiale til at lave en TV-dokumentar, som sætter afgørende spor i samfundsdebatten.
Webledelse
På modulet lærer du at identificere de ledelsesudfordringer, det giver at lede en webportal og takle nogle af de udfordringer en portalleder møder i hverdagen
Afgangsprojekt
Århus eller Odense
Diplomuddannelserne afsluttes med et akademisk afgangsprojekt.
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: