Document Actions

Kunsten at være i andres brød

Offentliggjort 10/03/2003, senest redigeret 11/03/2005

INTERVIEW: Journalister med en informationsmedarbejder i maven skal ikke bare tilegne sig viden og konkrete arbejdsmetoder. De skal ogs� l�re noget om virksomhedsdrift og bearbejde deres egen ide om, hvilken rolle en informationsmedarbejder har. Det mener Jens Otto Kj�r Hansen, direkt�r for CFJE, journalist og tidligere ejer af et kommunikationsfirma.

En journalistuddannelse er ikke nok til at kunne beg� sig som informationsmedarbejder i virksomhedernes, myndighedernes og organisationernes verden. Det mener Jens Otto Kj�r Hansen, der er direkt�r for Center for Journalistik og Efteruddannelse i �rhus. F�r han kom til CFJE i 2003, arbejdede han som journalist i ti �r. S� blev han informationschef, og senere grundlagde og drev han kommunikationsfirmaet Image Selskabet A/S i 11 �r. Nu er han g�et ind i efteruddannelsens verden.

Jens Otto Kj�r Hansen udkom i for�ret 2004 med en grundbog, der skal kl�de journalister ordentligt p� til jobs i kommunikationsbranchen. Titlen p� bogen - I andres br�d - er en klar reference til den forskel, der er p� at v�re journalist p� traditionelle nyhedsmedier og s� p� at v�re journalist, der laver partskommunkation.

Tre udfordringer til journalister
Jens Otto Kj�r Hansen peger p� tre ting, som journalisten med en informationsmedarbejder i maven skal arbejde med. Han eller hun skal f�rst og fremmest tilegne sig viden og konkrete metoder til at l�se mange forskellige typer af kommunikationsopgaver.

“Det er forholdsvis nemt at g�re noget ved. Udfordringerne kommer, n�r det g�lder den viden og forst�else, som journalister har af den verden, de tr�der ind i, og den forst�else som journalister har af rollen som informationsmedarbejder,” siger Jens Otto Kj�r Hansen.

Ofte er journalisters viden om drifts�konomi begr�nset til, hvordan en l�nseddel ser ud, og begreber som virksomhedsorganisation og mikro- og makro�konomi virker lige s� fremmede som gr�ntsagsdyrkning i Kina.

“N�r det g�lder rolleforst�elsen, s� er der en forestilling om, at journalister fungerer som offentlighedens forl�ngede arm, n�r de er informationsmedarbejdere. At journalisterne har en form for uforpligtende, voyeur-agtig rolle. Men det er en naiv forestilling, for man kan ikke v�re uforpligtet som informationsmedarbejder,” fastsl�r Jens Otto Kj�r Hansen.

Virksomhedsdrift er ikke l�ngere en privat sag
Netop i disse �r gennemg�r den verden, som informationsmedarbejdere fungerer i, ogs� store forandringer. If�lge Jens Otto Kj�r Hansen s� er det at drive virksomhed ikke l�ngere noget, der h�rer privatsf�ren til, men derimod den offentlige sf�re.

“Helt frem til 1970'erne kunne det at drive virksomhed stadig ses som noget privat. Hvis man fulgte de mange lovbestemmelser og kunne handle sig til rette med sine medarbejdere, forventede lederne ikke, at andre blandede sig. Den slags virksomheder optr�dte kun i medierne, n�r der skete noget meget markant, for eksempel hvis virksomheden lukkede eller br�ndte.”

“I dag er virksomhedernes g�ren og laden blevet et f�lles anliggende og godt stof i medierne. Menigmand har en ide om, hvad slags virksomhed A.P. M�ller, SAS, ISS, McDonalds og Microsoft er, og den opfattelse spiller ind p�, om han eller hun vil s�ge job i virksomheden, k�be dens varer eller investere nogle af sine pensionsmidler i den”, forklarer Jens Otto Kj�r Hansen.

Virksomheder – hvadenten det er firmaer, organisationer eller myndigheder – har alts� mange forskellige interessenter, og informationsmedarbejderens job er at varetage virksomhedens interesser i forhold til dem alle. For bestemte virksomheder kan det for eksempel v�re vigtigt at v�re i konstant dialog med de NGO'ere, der er kritiske overfor virksomheden, og bruge flere ressourcer p� det end p� at kommunikere med aktion�rerne.

“Det at kunne forst� alle de forskellige krav og forventninger og bringe balance i relationen med omverden – det er kernen i dette arbejdsomr�de,” siger Jens Otto Kj�r Hansen.

Kraftig v�kst p� informationsomr�det
Kommunikation bliver et mere og mere almindeligt arbejdsomr�de for journalister. Da CFJE sidste �r unders�gte det journalistiske arbejdsmarked i �stjylland, viste det sig, at f�rre end halvdelen af Dansk Journalistforbunds medlemmer i kreds 4 havde arbejde p� et nyhedsmedie. Flertallet arbejdede i stedet med kommunikation, som informationsmedarbejdere, som freelancere og som undervisere.

Som kommunikationsmedarbejdere har journalister dog mange konkurrenter. For eksempel har Center for Virksomhedskommunikation p� Handelsh�jskolen i �rhus p� kort tid tiltrukket mere end 700 studerende til forskellige typer af uddannelser inden for kommunikationsomr�det.

S� det g�lder om at ruste sig, mener Jens Otto Kj�r Hansen. Den tid er forbi, hvor en grunduddannelse gav redskaber nok til et helt arbejdsliv. I dag m� sv�rdet holdes skarpt ved, at den enkelte hele tiden arbejder p� at udvikle sin viden i en proces af livslang l�ring.

“Her har diplomuddannelsen sin styrke i og med, at den tillader de studerende at g�re netop det, samtidig med at de arbejder,” siger Jens Otto Kj�r Hansen.

Omtalte personer:

Jens Otto Kjær Hansen

Omtalte institutioner:

Center for Journalistik og Efteruddannelse

Omtalte kilder:

I andres brød (bog)

Document Actions

Kunsten at være i andres brød

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere