Document Actions

Min faglige nysgerrighed er kommet tilbage

 

Offentliggjort 10/03/2003, senest redigeret 05/05/2004

 

 

INTERVIEW/STUDIEVEJLEDNING: Anders Tybjerg er studerende på diplomuddannelsen i Kommunikation og informationsjournalistik. Læs her om hans syn på uddannelsen. Der er link til Anders Tybjergs eksamensrapport fra det obligatoriske modul “Informationsjournalistikkens strategiske grundlag”.
Jobbeskrivelse
Ibis arbejder med international udvikling, og det er Anders Tybjergs opgave at brande organisationen både eksternt og internt med det mål at skabe opbakning om organisationens kerneværdier. Derudover arbejder Anders Tybjerg også med fundraising.

Tilknytning til diplomuddannelsen
Har taget det obligatoriske modul “Informationsjournalistikkens strategiske grundlag” i foråret 2003 og fortsætter i efteråret 2003 med det andet obligatoriske modul “Informationsjournalistikkens metodiske grundlag”.

Anders Tybjerg har endnu ikke gjort op med sig selv, om han ønsker at tage hele uddannelsen og blive diplomjournalist.

- Det vigtige for mig er ikke titlen, men den faglige udvikling – især for mig, der ikke har nogen decideret kommunikationsuddannelse, siger han.
...

Kommunikationschef
Anders Tybjerg
Født: 1966
Uddannelse: Cand.scient.pol med tillægsuddannelsen fra DJH
Mail: at@ibis.dk

Arbejdsplads:
Ibis
Nørrebrogade 68B
2200 København N
www.ibis.dk
Projekt på diplommodulet:
Titlen på Anders Tybjergs eksamensprojekt er “Fortællingen fører an”, og den handler om, hvordan man kan bruge storytelling til at opbygge og eksekvere et brand.

Anders Tybjerg valgte iøvrigt at skrive sin opgave om en helt anden virksomhedstype end den udviklingsorganisation, han selv arbejder for til daglig.

- Jeg valgte at skrive om en kommerciel organisation ud fra en forventning om, at de arbejder på en anden måde, end vi gør i Ibis, forklarer han. Den virksomhed, han samarbejdede med, er Novozymes.

Læs eksamensopgaven her.

Systematisk viden om kommunikation
Efter små fem år på posten som kommunikationschef hos Ibis ønskede Anders Tybjerg at få en mere systematisk opbygget viden om kommunikation som fag. Han kiggede på flere forskellige uddannelser – blandt andet en Masteruddannelse på Handelshøjskolen i Århus – men valget faldt på diplomuddannelsen i Kommunikation og informationsjournalistik, fordi det var den, som så ud til bedst at kunne kombinere uddannelse med et liv fyldt op af job, familie og et gammelt hus, der skal sættes i stand.

- Det er gået fint. Nogle gange syntes jeg selvfølgelig, at der var alt for lidt tid, men så tog jeg rigtig tidligt på arbejde nogle dage for at læse et par timer, fortæller Anders Tybjerg.

Ved valget lagde Anders Tybjerg også vægt på, at Syddansk Universitet står som en af udbyderne af kurset. Det sikrer den faglige kvalitet, mener han, ligesom det vægter mere på CV'et med en universitetsbaseret uddannelse.

Fortsætter for egen regning
Fagligt er Anders Tybjerg meget optaget af branding, som er en af de væsentlige bestanddele i det obligatoriske modul “Informationsjournalistikkens strategiske grundlag.”

- Jeg har helt klart fået en større viden om branding ved at følge modulet, siger han.

Men modulet har også rejst mange nye spørgsmål, og i erkendelse af at man ikke kan tage en hel uddannelse på et halvt år, fortsætter Anders Tybjerg nu uddannelsen for egen regning, idet hans arbejdsgiver kun har betalt det første modul.

En anden positiv effekt af uddannelsen er, at Anders Tybjerg har fået sin faglige nysgerrighed tilbage.

- Jeg læser mere faglitteratur i dag end før. Det at læse faglitteratur er noget, der let forsvinder i hverdagen, men det er en virkelig god måde at få ideer til, hvordan man kan løse bestemte opgaver, siger Anders Tybjerg.

Hold jævn læserytme
Hans råd til kommende studerende kalder han selv banalt og skolemesteragtigt, men det er alvorligt ment.

- Det giver virkelig noget, hvis man holder en jævn læserytme i stedet for at prøve at læse 300 sider i en fart. Den jævne læserytme giver inspiration og tid til at konsumere det, man har læst. Derfor er det vigtigt at bestræbe sig på at komme i en god læsegruppe, så man kan holde hinanden i snor. Det gør også det hele sjovere.

Vil du høre mere?
Er du interesseret i at høre mere om diplomuddannelsen, er du velkommen til at maile til Anders Tybjerg: at@ibis.dk

Læs mere om modulerne Informationsjournalistikkens metodiske grundlag, der udbydes af CFJE i efteråret 2003, og Informationsjournalistikkens strategiske grundlag, der udbydes af Syddansk Universitet i foråret 2004.

Du kan også kontakte uddannelseskoordinator Karen Tambo for uddybende information.

 

Omtalte personer:


Omtalte institutioner:

 


Søg

  

 

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: