Document Actions

Velkommen til CFJE's nye Medielab

 

Offentliggjort 05/28/2002, senest redigeret 07/16/2004

 

 

CFJE slår nu dørene op til vores nye medielaboratorium, der giver mulighed for at tage de kommende udfordringer op og arbejde med mediekonvergens i praksis. Fra efteråret 2002 udbyder vi flere kurser, der kvalificerer mediearbejdere til fremtidens arbejdspladser.

 

BESKRIVELSE: Medieintegrationen er i fuld gang. For mange i faget vil fremtidens arbejdspladser ligge i mediehuse, hvor det journalistiske indhold til flere medier bliver produceret under samme tag.

Der bliver brug for medarbejdere, som kan producere stof til to eller flere medier. Fotografer skal måske både lave still-billeder til avisen og levende billeder til web, og journalister skal for eksempel være i stand til at rette historier mod både avis, web og radio.

For at ruste medarbejderne til alt dette, tilbyder CFJE fra efteråret flere kurser tilrettelagt som workshops i CFJE's nye medielaboratorium - Medielab. Her er arbejdspladserne indrettet som i en integreret medieredaktion. Alle arbejdsstationer har adgang til det samme materiale på samme tid, hvilket giver mulighed for at dele research og samle alt materiale det samme sted. Hermed er der mulighed for at afprøve de nye funktioner, samarbejdsformer og metoder, der er forbundet med at lave journalistik til flere medier.

Den praktiske afprøvning er i centrum, og flere af kurserne er delt op i korte moduler. Det giver deltagerne mulighed for at arbejde i praksis med nogle af de værktøjer, de er blevet introduceret til. Efter et stykke tid evalueres resultatet og ny viden bygges ovenpå.

Efter et par testforløb for journalister og pressefotografer i videooptagelse og tv-redigering er Medielab nu klar til at køre planlagte forløb. Vi lægger ud med kurserne ”Journalistik på tværs af medierne” og ”DV-optagelse/digital redigering”.

Konsulentvirksomhed:
Samarbejde om udvikling

CFJE tilbyder desuden at deltage i udviklingsprojekter på redaktioner, der arbejder med integration af medierne. Vi har erfaring med både lederudvikling, redaktionelt samarbejde og træning af fotografer, men kan også indgå i andre typer af projekter omkring integrerede redaktioner.

Siden efteråret 2001 har CFJE samarbejdet med Nordjyske Medier i Frederikshavn om at kvalificere medarbejderne til at arbejde i en integreret redaktion, der nu producerer til fem forskellige medier. Det er bl.a. den erfaring vi kan inddrage i lignende projekter.

Sammen med virksomheden planlægger CFJE et forløb, der er skræddersyet til den fase, den enkelte virksomhed er i. Samarbejdet kan foregå på alle planer lige fra udvikling af nye kvalifikationer hos medarbejderne til lederudviklingsforløb.

Virksomheder eller enkeltpersoner har mulighed for at få adgang til CFJE's Medielab og arbejde med projekter, der eksperimenterer med mediekonvergens.

Kontakt centerleder Lars Kabel for en nærmere snak om mulige samarbejdsprojekter.


Her må der arbejdes og eksperimenteres. CFJE's nye Medielab står klar til brug.

Medielab - kom og lav historier til fire medier

I CFJE's nye lokale har vi en teknik, der gør det muligt at arbejde og eksperimentere med journalistik til flere medier. Fra alle arbejdsstationer er der adgang til en fælles server, og det giver mulighed for at dele det indsamlede materiale på en ny måde. For eksempel kan den person, som redigerer tv-indslag, bruge videoklip, der samtidig er i brug på web-stationen. Fra en afviklingscomputer er det muligt for redaktøren at følge historiernes udvikling og vurdere, om den bliver vinklet rigtigt til de forskellige medier.

Medielab rummer fem arbejdsstationer:
  • To komplette videoredigeringsanlæg med programmet FAST Purple
  • En arbejdsstation til print, der sættes op i QuarkXPress
  • En web-station, med bl.a. Dreamweaver og Flash.
  • En afviklingsstation, der også kan bruges til videoreedigering og DVD-produktion
  • Lydprogrammet Cool Edit Pro til radioproduktion er installeret på flere af arbejdsstationerne

 

Omtalte personer:


Omtalte institutioner:

 


Søg

  

 

 

Temasider om samme emne

 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: