Document Actions

Nettet er fyldt med begyndelser til fortællinger der aldrig bliver færdige

Offentliggjort 09/08/2000, senest redigeret 10/19/2004

Fortælling på Internet kan inddeles i fem-seks arketyper, og fortælleren er generelt mindre synlig

REFERAT - opdateres ikke!

Digital fort�lleteknik handler om at fort�lle historien p� varierede m�der med udgangspunkt i forskellige antagelser om l�serne.

N�r dertil l�gges, at historien skal kunne formidles via flere medier og via et stigende antal nye kanaler, fra mobil til bredb�nd, er det klart, at det at fort�lle en journalistisk historie i nye medier b�de indholdsm�ssigt og teknisk er p� vej til at blive temmelig komplekst.

I betragtning af det sp�ndende emne og den enorme udfordring journalistfaget her st�r over for var det f� og mest meget generelle tips og r�d, der kom fra et panel af eksperter, der p� Internet-konferencen NetMedia 2000 i London dr�ftede digital fort�lleteknik.

Med l�seren inde i billedet f�r historien mere end �n begyndelse og mere end �n slutning. Historien bliver til mange historier, i princippet uendeligt mange, selv om panelet n�ede til enighed om, at en historie ikke er uendeligt fleksibel og variabel.

Fem-seks arketyper
Faktisk talte sports- og videoredakt�r Adam Bain fra Fox Sports West i Los Angeles om en lille h�ndfuld, mere pr�cist fem-seks, arketyper for strukturering af en historie. Arketyper af historier er kendte temaer som historiefort�lleren bruger til at tilrettel�gge stoffet ud fra forventninger om, hvad det er l�serne vil h�re.

Bain slog overordnet fast, at fort�lleren er mindre synlig i det digitale medie end i gamle medier. Den sv�kkede fort�llerrolle h�nger sammen med, at fort�lling p� Nettet er et f�lles projekt mellem fort�ller og l�ser. Fort�ller og l�ser arbejder sammen om at konstruere en historie ("Co-construction"). L�seren m�der ofte med en historie i hovedet og anvender de tilbudte indholdselementer til at sammens�tte og skabe netop denne historie, d.v.s. sin egen historie.

Nettet for tungt til narrativ tr�d
Roger Black, chefdesigner hos Circle, mente, at Nettet endnu ikke er i stand til at fort�lle historier, dertil er det for tungt og besv�rligt at bruge. Brugerne er for ut�lmodige til at f�lge en narrativ tr�d. Men noget vil de gerne have - og derfor ender det ofte med delfakta og fragmenter ("Factoids") og med begyndelser. Nettet er p� den m�de fuld af begyndelser til fort�llinger, der aldrig bliver f�rdige.

Brugerne t�nker i tid og vil hurtigt ind og hurtigt ud af fort�llingen. I stedet for et fort�llemedie er Nettet en plads for transaktioner eller udvekslinger af produkter, informationer og underholdning.

S� l�nge Nettet ikke fungerer bedre rent teknisk, er det bedste, man kan g�re som historiefort�ller, at afgive kontrol til l�seren, vise respekt for l�seren og hans eller hendes tid og frem for alt ikke overvurdere deres t�lmodighed.

Bruno Giussani, Europaredakt�r for The Industry Standard, talte slet ikke om historiefort�lling p� web men h�ftede sig ved de historier, som brugere af mobiltelefoner kan konstruere i dagligdagen. SMS-beskeders tavse og lydl�se kommunikation �bner mulighed for ornitologer p� fugletur for at tippe hinanden om en sp�ndende fugl, de f�r �je p�. En forretningsmand kan under et m�de kommunikere og planl�gge n�ste dags arbejde med sin sekret�r. Og studerende til forel�sning kan flirte med hinanden uden at nogen bem�rker det.

Omtalte personer:

Omtalte institutioner:

Omtalte kurser:

REFERAT FRA:

Document Actions

Nettet er fyldt med begyndelser til fortællinger der aldrig bliver færdige

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere