Document Actions

Katastrofal økonomi for nye medier

 

Offentliggjort 09/08/2000, senest redigeret 02/04/2005

 

 

Sund økonomi for medierne er afgørende for udvikling af en uafhængig og kvalitetsbevidst journalistik på Nettet - men vi er kommet skidt fra start

 

Af Nils Ulrik Pedersen

REFERAT - opdateres ikke!

Fem år inde i en 30 års omstillingsperiode som fundamentalt vil ændre det økonomiske og forretningsmæssige grundlag for drift af medier må vi konstatere, at netmedier fortsat står uden en forretningsmodel. Indtægtskilder, som siden mediernes barndom har været grundpiller i mediernes økonomi, nemlig abonnement og annoncer, er katastrofer for medier på Internet.

Jason Chervokas fra Primedia i New York så dog i et indlæg på konferencen NetMedia 2000 i London, trods den katastrofale aktuelle situation, håb forude for abonnement og annoncer på Nettet.

Abonnement og annoncer
"Abonnementsmodellen har i første omgang ikke fået en chance, fordi store mængder venture kapital har gjort nogle netmedier i stand til at levere indhold gratis. Det har skævvredet konkurrencen og gjort det umuligt for andre medier at opkræve abonnement. Man kan sige, at venture kapital har subsidieret gratis indhold i et forsøg på at jumpstarte netmediebranchen. Det kan ikke blive ved, og på et tidspunkt bliver det derfor aktuelt at tage betaling for indhold," forudså Jason Chervokas.

"Den anden klassiske hovedindtægtskilde, annoncer, dur i øjeblikket heller ikke på web. Bannerannoncer er primitive og uekspressive. Det enorme og fortsat hurtigt stigende antal webmedier medfører enorm uligevægt i forholdet mellem udbud og efterspørgsel af annonceplads. Det er købers marked, og det vil det være i mange år i kraft af tilvæksten af nye mediekanaler som fx WAP og broadband, som er undervejs."

"I den situation ser vi webmedier dreje desperat på de tre styrepinde og reguleringsmuligheder, de har for mediernes økonomi. Nemlig at skære omkostninger ned, at drive trafikken op eller at hæve annonce-kontaktprisen (CPM) - men det ene sker uvægerligt på bekostning af det andet. Trafikken kan hæves, men det koster penge til mere rigt indhold og til markedsføring, og dermed stiger omkostningerne."

E-mail som medie
Jason Chervokas efterlyste i den situation udvikling og afprøvning af nye forretningsmodeller for medier på Nettet, og han pegede på personinformation som en stadig utappet ressource og indtægtskilde for medier. Han pegede også på e-mail som et stærkt medie, hvor der er mulighed for at opbygge og kommercialisere et personligt forhold og en tilknytning ("connectedness") mellem medie og bruger, som ikke findes på web.

Mark Wachen, Infobeat, en personaliseret e-mail nyhedsservice, forudså, at e-mail bliver en fremtidig stor indtægtskilde for webmedier, som forstår at udnyttet e-mails' særlige kvaliteter.

I 2000 modtager den gennemsnitlige e-mailbruger cirka 2.200 e-mails årligt, i 2005 er dette tal steget til 5.600 e-mails. Omsætningen inden for e-mail annoncering ventes i samme periode øget fra 600 millioner dollars til 7,3 milliarder dollars.

E-mail er et godt medie for annoncører til at slå et mærkevarenavn fast på grund af mulighederne for hyppig gentagelse af et kommercielt budskab over for en præcist defineret målgruppe. En type e-mailbrugere som Mark Wachen betegnede som "fanatiske loyalister" er villige til at modtage og måske læse flere nyheds-e-mails hver dag om bestemte emner, som de selv definerer, fx tennis. Ved "ekstrem personalisering" er det også muligt at få en høj kontaktpris fra annoncørerne. Annoncer i e-mails kan være mere udførlige og beskrivende, og mediet er derfor anvendeligt til markedsføring af komplicerede emner, produkter og tjenester.

Virtuelt produkt i en æske
Som repræsentant for det eneste webmedie, der har succes med i stor målestok at sælge abonnementer på Nettet kunne chefredaktør og udgiver Neil Budde fra Wall Street Journal Interactive fortælle, at man har haft pæn succes med at markedsføre og sælge abonnementer i små æsker indeholdende en diskette med stort set intet andet end et brugernavn og en adgangskode. Tingsliggørelsen af den virtuelle avis - at have noget fysisk at lange over disken og tage i hånden - har været en succes. I 1999 solgte Wall Street Journal Interactive alene via kontorvarekæden Staples 8.000 abonnementspakker. Pakken er også solgt via cyberboghandlen Amazon.

"At folk via en virtuel butik på Nettet vil bestille og efterspørge en fysisk pakke og få denne pakke tilsendt, så de kan installere og logge ind til et virtuelt nyhedsprodukt, viser kun, at intet bør lades uprøvet, når det gælder indtjening og markedsføring af nye medier," konstaterede Neil Budde.

Wall Street Journal har 450.000 betalende abonnenter. På basis af netavisens omsætning i første kvartal 2000 ventes omsætningen øget fra 32 millioner euro i 1999 til knap 50 millioner euro i 2000.

 

Omtalte personer:


Omtalte institutioner:
Omtalte kurser: