Document Actions

Kun sporadisk debat hos medier og partier

Offentliggjort 01/31/2005

Venstre fører i kampen om at tilbyde den mest åbne og engagerede debat. Tonen i Venstres svar er dog ind i mellem en anelse arrogant

Af Trine-Maria Kristensen

ANALYSE/BESKRIVELSE: Partierne klager j�vnligt over, at det er sv�rt at komme i kontakt med v�lgerne – blandt andet fordi det traditionelle v�lgerm�de i forsamlingshuset stort set er afskaffet.

Internettet kan for nogle internetbrugere blive et moderne forsamlingshus. Det er f�rst og fremmest i nyhedsgrupperne, det foreg�r. Her diskuteres alle mulige emner p� livet l�s – og folk med f�lles interesser m�des for eksempel i en debatgruppe hos Google grupper (UseNet) eller hos Jubii. Der er ogs� debat i mere specialiserede debatfora p� nettet - for eksempel for hundeejere eller for for�ldre.

De gode debatter findes der, hvor der er trafik og dermed mange deltagere – og hvor der svares hurtigt p� nye indl�g. Ikke alle hjemmesider kan b�re at k�re en debat. Omvendt giver debat liv p� hjemmesiden, og l�serne f�r mulighed for at indg� i en ny type f�llesskab med ligesindede. Debat kan p� den m�de v�re med til at skabe st�rre tilknytning til hjemmesiden og afsenderen.

Denne artikel besk�ftiger sig med, hvordan medier og partier s� udnytter dette potentiale for at opbygge et s�dant debatf�llesskab i valgkampen.

Valgdebat p� medierne
B�de TV2 og Danmarks Radio l�gger ofte debat p� nettet i forl�ngelse af tv-programmer. Se for eksempel Go’ aften Danmark p� TV2. Ingen af stationerne tilbyder �ben politisk debat om folketingsvalget p� nettet. Det g�r til geng�ld Berlingske og Politiken:

Hos Berlingske Tidende er debatten d�rligt struktureret. Alle indl�g er listet p� en lang r�kke – og det er sv�rt at f�lge en tr�d i debatten, n�r l�serne diskuterer indbyrdes. Hos Politiken er debatten om valget opdelt efter emner. Ud over disse eksempler er der ikke mange nyhedsmedier, som tilbyder, at l�serne kan slippe deres politiske meninger l�s uredigeret p� hjemmesiderne.

Intern debat hos SF men problemer med strukturen
Ogs� partierne er forbeholdne. Det skyldes givetvis, at det kr�ver store ressourcer at vedligeholde en �ben debat – og at nogle af de sm� partier ikke har trafik nok til at holde en debat k�rende.

Der for eksempel ingen debat hos Minoritetspartiet og heller ikke hos Enhedslisten. Liste � har dog et forum p� hjemmesiden, men det er forbeholdt vittigheder om politik.

SF har en �ben debat med 5-10 indl�g om dagen. Debatten k�rte ogs� inden valget. Mange indl�g diskuteres af flere deltagere, men det ser ud til, at det mest er SF’ere, som har debat med andre SF’ere. De fleste stiller sp�rgsm�l til partiets handlinger eller holdninger - eller diskuterer aktuelle emner fra valgkampen. Debatten hos SF er en smule sv�r at overskue. Man kan sortere indl�ggene efter dato eller efter tr�d, men uanset sorteringsform skal man klikke mellem oversigten og det enkelte indl�g, da der ikke er mulighed for at navigere direkte til n�ste indl�g i en tr�d. SF er selv opm�rksomme p� problemet med deres debat og leder efter en ny platform. Derfor har de ogs� lagt op til deltagerdebat (sic!) om, hvordan det nye system skal se ud.

Socialdemokraterne prioriterer andre opgaver
Hos Socialdemokraterne er der if�lge Webredakt�r Mette Bom ingen �ben internetdebat af flere grunde:

Det kr�ver mange ressourcer at sortere indl�g i en �ben debat.

Socialdemokraterne foretr�kker at bruge internetressourcerne p� at holde siden opdateret med nyheder fra valgkampen.

Man er n�dt til at s�tte en person til at moderere debatten - og s� bliver man beskyldt for censur, selv om m�let bare er at holde debatten p� et seri�st niveau. Balancen er sv�r at finde.

Det er i det hele taget ikke let at finde gode eksempler p� konstruktive, �bne, politiske debatter. Mette Bom har fulgt den amerikanske valgkamp t�t – og mener, at der ogs� her var langt imellem de debatsider, som var konstruktive.

Mette Bom understreger, at der skam er elektronisk debat mellem v�lgerne og partiet i valgkampen. Socialdemokraterne besvarer ca. 300 mails om dagen. Alle besvares personligt af DSU’ere, aktive socialdemokrater og medlemmer fra Frit Forum (Socialdemokraternes studenterorganisation) – og ofte i samarbejde med de lokale kandidater.

Via Socialdemokraternes hjemmeside kan man ogs� l�ne en kandidat, som s� kommer hjem og debatterer i ens egen stue. Eneste krav er, at man kan samle 10 deltagere i familien eller blandt vennerne. Socialdemokraterne giver kaffen til debatm�det.

Derudover opfordrer Socialdemokraterne i deres valgpakke medlemmer og andre interesserede til at deltage i debatten p� andres hjemmesider. For eksempel foresl�r de, at man deltager p� mediernes hjemmesider, n�r det er muligt – og at man ops�ger weblogs om valget.

De kreative radikale svarer ikke
De radikale har ingen debat p� deres hjemmeside, men der er debat p� deres underside om ”Det Kreative Danmark”, som er et opl�g til fremtidens radikale politik. Det er sv�rt at overskue, hvilke indl�g der h�nger sammen i debatten, men der er for eksempel aktuelle indl�g, som dr�fter, om de radikales video med citater af Bertel Haarder er fornuftig eller ej.

De radikale kandidater Martin Lidegaard og Johan Nyboe Andersen har svaret p� nogle af indl�ggene i debatten, men der er ingen radikale, der har svaret p� ”Bibis” sp�rgsm�l fra d. 25. januar:

”R og SF har p� mange omr�der mere eller mindre sammenfaldende synspunkter. Hvor er, efter jeres mening, de st�rste forskelle? Er et konstruktivt samarbejde muligt i opposition, eller som st�tte for eller i en evt. ny regering?”

Centrumdemokraterne, Kristendemokraterne og De Konservative, har ingen �ben debat p� deres hjemmesider.

Venstre – s� ved du, at der debatteres
Venstre har en weblog – og den er placeret p� forsiden af deres hjemmeside og er �ben for kommentarer. Antallet af indl�g skifter fra emne til emne – og det, der forel�big har givet flest skriverier, er de autonomes aktion i Svendborg. Her er der 49 kommentarer til Venstres indl�g p� bloggen.

Venstre svarer p� alle de indl�g, der l�gger op til debat. Det giver liv i nogle af kommentarfelterne i bloggen. Det er ikke ualmindeligt med 7-10 kommentarer – og n�r det handler om arbejdsl�shedstallene er der 27 kommentarer.

Venstrefolkene bruger af og til i deres svar en debatform, som er temmelig afvisende. De bruger for eksempel udtryk som: ”der er ikke noget at komme efter”, n�r de svarer p� indl�g. Det skyldes i f�lge Martin Vith, som er partisekret�r i Venstre, at debatten i Venstres weblog i perioder domineres af s�kaldte internet trolls, eller kv�rulanter som st�tter oppositionspartierne, der sender sure kommentarer uden reelt at ville i dialog. Det har generelt ikke v�ret helt let at opretholde en konstruktiv tone i debatten.

For en udenforst�ende virker det under alle omst�ndigheder arrogant, n�r Venstre blandt andet svarer: ”Sludder og vr�vl” p� indl�g fra l�serne – og resultatet kan godt blive, at utr�nede, upolitiske l�sere ikke v�lger at deltage.

Konkret foreg�r debatten hos Venstre s�dan, at alle kommentarer l�gges p� siden, men samtidig kommer de som e-mails til medarbejdere p� valgkontoret. De indl�g, der g�r over stregen, bliver s� slettet manuelt. Venstre har valgt ikke at v�re hysterisk med useri�se indl�g, der for eksempel f�r lov at ligge i nogle timer om natten. P� den m�de censurerer man ikke s� h�rdt, men man f�lger dog alligevel debatten t�t.

Det g�lder i det hele taget om at finde den rigtige balance mellem �benhed og kontrol i debatten. P� andre debatsteder ser man, at debatt�rerne holder selvjustits. Det har man endnu ikke set meget af i Venstres weblog, og Martin Vith mener, at det er fordi, folk endnu ikke er vant til at debattere via nettet og i kommentarfelter p� weblogs.

De positive erfaringer fra Venstre er, at man kommer i kontakt med v�lgere og f�r en fornemmelse af, hvad v�lgerne gerne vil debattere i valgkampen.

Internetdebat uden Pia, Krarup og Langballe
Dansk Folkeparti har ingen debat p� hjemmesiden og til Ugebrevet A4 (bragt hos Kommunikationsforum) forklarer pressechef S�ren Espersen frav�ret af debat, som f�lger:

�Det bliver over mit lig, at vi lukke debatsluserne op. Der er ingen grund til, at vi skal l�gge hjemmeside til en masse sure opst�d.�

Gode grunde til at lade v�re med at debattere p� nettet
Der kan som allerede n�vnt v�re gode grunde til at medierne og partierne ikke vil l�gge internetrum til debat:

tonen er ofte h�rd og personlig

debatten skal styres af en moderator og moderator beskyldes ofte for censur

det kr�ver konstant bemanding at sortere indl�g fra kv�rulanter fra

det kr�ver derudover bemanding at svare p� indl�g

debatter uden trafik er kedelige og f�r siden til at se forladt ud

Debat kr�ver kort sagt ressourcer – og s� er der endda ingen garanti for, at den bliver interessant for partiet eller frugtbar for deltagerne.

Der mangler derudover debatkultur blandt mange af deltagerne i debatterne.

Gode grunde til at debattere �bent p� nettet
P� den anden side er �ben debat det, demokrati handler om? I forbindelse med et folketingsvalg m� man kunne forvente, at politikerne stiller op til debat. Ikke at �bne for internetdebatten, svarer til at n�gte at stille op i forsamlingshuset, fordi man ved, at den lokale landsbytosse vil obstruere med sp�rgsm�l, som er t�belige!

Hvis debatkulturen p� nettet skal blive bedre, kr�ver det, at flere partier lukker op – og er med til at tr�ne b�de politikere og v�lgere i en ordentlig tone. Der er ingen tvivl om, at det kr�ver ressourcer, men s� kunne man m�ske lave et f�lles offentligt debatsted – og ans�tte en dygtig journalist som moderator?

Forh�bentlig vil n�ste valgkamp vise andre m�der at eksperimentere med debat p�. For eksempel ved at partier fors�ger sig med skr�ddersyede debatfora til bestemte v�lgergrupper eller laver provokerende opl�g om dilemmaer - eller prioriteringer af opgaver, som v�lgerne kan diskutere. Det kr�ver under alle omst�ndigheder en markedsf�ringsindsats at f� v�lgerne til at bruge de nye debatmuligheder p� nettet, men �ben debat kan til geng�ld tilf�re de politiske partier mere viden om v�lgerne – og skabe mere liv p� hjemmesiderne.

Document Actions

Kun sporadisk debat hos medier og partier

Søg