Document Actions

Irak-krigen på nettet

Offentliggjort 09/24/2003, senest redigeret 11/14/2004

ANALYSE/UDVIKLINGSTENDENSER: Krig og medier

Ser man p� de enkelte medietyper (avis, radio, tv), s� er det ikke meget, der har �ndret sig fra den f�rste Golf-krig i 1991 til Irak-krigen i 2003. Men ser man p� hele mediematrixen (den samlede m�ngde af medier og deres relationer), s� er der en markant forskel, nemlig at et nyt medie har vundet udbredelse: Internettet. Irak-krigen p� nettet er hovedemnet i det f�lgende, men f�rst et par ord om tre i�jnefaldende nye ting ved tv i forbindelse med Irak-krigen.

For det f�rste er globaliseringen af krigen blevet b�de mere udbredt og nuanceret, idet CNN har f�et konkurrence fra arabisksproget satellit-tv (f.eks. Al Jazeera). For det andet synes brugen af live-tv at v�re blevet mere udbredt, dels i tid — der blev brugt mere tid p� det —, dels i rum — vi kom flere steder hen, is�r med de nye videotelefoner, kombineret med muligheden for en mere udstrakt adgang til slagmarken og de erobrede omr�der. For det tredje er der i tv foreg�et en form for ’teleskopering’ af synet p� krigsskuepladsen: i 1991 ledte Bergstein os rundt p� slagmarken med en noget grov kortmodel, der var stillet op i studiet, mens Dan B. Termansen i 2003 har guidet os rundt ved hj�lp af sattelitfotos, hvor der kan zoomes ind til en s� uh�rt h�j detaljeringsgrad, at enkelte bygninger bliver synlige.

Internettet, et nyt medie
Hvorledes er nettet s� blevet anvendt i forbindelse med krigen i Irak? Det er noget n�r umuligt minuti�st at kortl�gge aktiviteten p� internettet under Irak-krigen, dels pga. aktivitetens omfang og kompleksitet (en google-s�gning p� ’war’ og ’iraq’ giver ca. 3,4 millioner hits, 3. september 2003), dels pga. nettets dynamiske karakter: indholdet �ndres uoph�rligt, det kan ikke indfanges, og kun vanskeligt arkiveres. Ikke desto mindre kan man dog godt fors�gsvis pege p� nogle hovedtr�k ved brugen af nettet i forbindelse med Irak-krigen, samt komme med f� illustrative eksempler (der findes aktive links til de f�lgende eksempler sidst i denne artikel). Det f�lgende er et s�dant fors�g, der dog p� ingen m�de h�vder at v�re hverken udt�mmende eller repr�sentativt.

Overordnet set synes nettet i forbindelse med krigen ikke at v�re blevet brugt p� m�der, der er v�sentligt forskellige fra de m�der, det i �vrigt bruges p�. Krigen p� nettet f�rte ikke til fremkomsten af nye brugsformer, men de ting, nettet kunne i forvejen, blev derimod blot pointeret og fik m�ske en st�rre udbredelse. Det g�lder dets mulighed for �get hastighed i b�de opdatering og interaktivitet, den h�je grad af dynamik og fleksibilitet, den store kompleksitet og h�je grad af uforudsigelighed, de store m�ngder information og den l�bende opbygning af et arkiv, tilstedev�relsen af mange forskellige afsendere/kilder samt brug af mange forskellige udtryksformer.

G�r man lidt mere detaljeret frem, s� kan et givet netsted beskrives gennem f�lgende tre kategorier, der prim�rt fokuserer p� afsenderne samt p� netstedernes indholds- og udtryksformer:

1) netakt�rerne
2) netaktiviteternes karakter
3) de anvendte udtryksformer.

Ud over disse tre kategorier kan man diskutere:

4) hvorledes det forholder sig med modtagerne
5) dels hvilken rolle nettet spillede i forhold til sin mediem�ssige kontekst, de �vrige medier.

Hvorledes forholder det sig med disse fem st�rrelser i forbindelse med Irak-krigen?

Netakt�rer
Som det ses ved enhver anden begivenhed, der medf�rer aktivitet p� nettet, s� g�r to akt�rtyper sig g�ldende: a) de allerede etablerede, b) de lejlighedsvise. Dette har ogs� v�ret tilf�ldet i Irak-krigen. De allerede etablerede netakt�rer er eksempelvis officielle institutioner (Det Hvide Hus, FN, forskellige ministerier og styrelser, osv.), politiske organisationer (f.eks. partier, bev�gelser og andre former for civilsamfundsm�ssige sammenslutninger og grupperinger), enkeltpersoner (f.eks. p� eget netsted eller som deltager i diskussionsffora), samt diverse medieorganisationer (enten ’gamle’ medier, der ogs� har tilstedev�relse uden for nettet (aviser, radio, tv) eller rene netmedier (nyhedstjenester, portaler)); flere af disse akt�rer opretter oftest s�rlige temasektioner om krigen, hvorved de minder om de lejlighedsvise akt�rer.

De lejlighedsvise netakt�rer er kendetegnet ved, at de f�rst bliver akt�rer, n�r begivenheden begynder (et eksempel er paraplyorganisation ’Ingen krig mod Irak’).

Netaktiviteternes karakter
De karaktertr�k ved netaktiviteten, der omtales nedenfor, er ikke hver is�r sammenfaldende med �n type netsted; f.eks. udg�r reklame, salg og indsamling ikke n�dvendigvis �n type netsted (f.eks. ’virksomhed’), men er derimod et tr�k, der findes i forskellige konstellationer p� de enkelte netsteder.

Kampplads
Nettet kan i sig selv udg�re en kampplads, nemlig n�r antikrigshackere angriber hjemmesider ved at erstatte eksisterende materiale med budskaber som ’ingen krig’ o.lign., hvilket er sket i forbindelse med Irak-krigen. Det er denne brug af nettet i forbindelse med krig, der ofte tr�kkes frem, n�r der tales om ’cyberwar’ o.lign., men den m� nok siges at udg�re en lille niche i den samlede netaktivitet.

Aktivisme og mobilisering
Nettet bruges ogs� til andre, mere lovlige former for aktivisme: det kan v�re hadesites, hvor modstandere tilsvines, netsteder med satiretegninger eller filmklip, hvor man kan se Bush og Blair i usk�n k�rlighedsduet, netsteder hvor man kan hente plakater, l�besedler mm., eller netsteder, der fungerer som samlingssted for hurtig og fleksibel mobilisering af krigsmodstandere, s�vel nationalt som globalt.

Debat og dialog
Forskellige former for debat og dialog har ogs� kunnet ses i forbindelse med Irak-krigen p� nettet, dels mellem borger og borger, dels mellem borger og ekspert: mellem borger og borger i s�vel allerede eksisterende som til lejligheden oprettede debatfora (b�de p� ’gamle’ mediers og rene netmediers netsteder, samt p� eksempelvis organisationers netsteder), mellem borger og ekspert eksempelvis p� TV2s netsted, hvor TV2 Nyhedernes Irak-panel besvarede sp�rgsm�l fra borgere (mange af disse sp�rgsm�l/svar blev offentliggjort p� netstedet).

Dagb�ger og �jenvidneskildring
Personlige �jenvidneskildringer i form af dagb�ger, de s�kaldte weblogs (hvor forfatteren giver sine meninger tilkende i en dagbogsagtig form og linker til andre steder p� nettet) har ogs� vundet udbredelse, eksempelvis journalisten Kevin Sites weblog eller pseudonymet Salam Pax’ dagbog om tilv�relsen i en forstad til Bagdad.

Reklame, salg og indsamling
Nettet er ogs� blevet brugt til reklame og salg af varer med relation til Irak-krigen, bl.a. kan man for 5,95$ k�be et eksemplar af det s�t spillekort, hvor de efterlyste irakiske ledere er afbildet. Desuden blev nettet brugt i forbindelse med indsamling af penge til krigens ofre i forbindelse med DR/TV2s store indsamlingsshow d. 12. april 2003.

Oplysning, information og propaganda
Og endelig bruges nettet til diverse former for oplysning, informeren og propaganderen — fra historiske informationer med tidslinjer og materiale om den f�rste golfkrig, over leksikonopslag og fakta om Irak, til portaler, der samler information af enhver art om krigen og dens deltagere.

Netudtryksformer
P� de n�vnte netsteder er der brugt stort set alle t�nkelige udtryksformer: skrift, streamet lyd, enkeltbilleder, s�vel almindelige fotos som skal�rbare satellitfotos og interaktive og animerede kort o.lign.; derudover levende billeder, streamet i b�de realtid (s�vel webtv som webcams) og i forskudt tid (s�vel programsat som arkiveret), samt levende billeder i form af animeringer som f.eks. flysimmulering (en flyvetur over Irak). Og endelig er SMS-beskeder med ’breaking news’ i tilknytning til nettet ogs� en meget anvendt udtryksform. Den samtidige tilstedev�relse af alle disse former giver en meget h�j kompleksitet p� udtrykssiden.

Nettets modtagere
Flytter man fokus fra afsenderne og netstedernes indholds- og udtryksformer, hvorledes s� med modtagerne? Blev nettet i det hele taget brugt i forbindelse med Irak-krigen — og hvis ja: hvordan? — og hvor meget? Det er det vanskeligt at sige noget om med sikkerhed.

For det f�rste er de trafiktal, der er offentligt tilg�ngelige, ikke s�rlig pr�cise. Ganske vist findes der tal for antal bes�gende, uge for uge (se f.eks. http://www.fdim.dk), men de siger udelukkende noget om, hvilket dom�ne, der har v�ret bes�gt, og intet om hvor p� dom�net folk har v�ret, hvad de er kommet efter, osv. Eksempelvis er det vanskeligt med sikkerhed at fastsl�, at en stigning p� 100.000 unikke bes�gende p� www.dr.dk i uge 12 udelukkende skyldes Irak-krigen og ikke nye tiltag p� Boogie, Oline, osv. (p� www.fdim.dk er det desuden kun medlemmer af FDIM, Foreningen af Danske InternetMedier, som kan f� deres trafik offentliggjort). Der m�les alts� i h�jere grad trafik, end der m�les brug.

For det andet siger de generelle trafiktal ikke noget om al den netaktivitet, der ligger l�ngere nede p� listen. De meget generelle trafiktal vil have en tendens til at identificere netaktiviteten med de store netakt�rers aktivitet — oftest nyhedsmedier, der ogs� findes uden for nettet — og p� bekostning af alt det andet (jvf. de mange ovenfor n�vnte netakt�rer som f.eks. mindre organisationer, lejlighedsvise netakt�rer, osv). For at kunne fange blot noget af denne aktivitet m� man bruge kilder, der s� desv�rre giver et meget usikkert billede (f.eks. http://www.chart.dk, der dog kr�ver tilmelding fra netstedets ansvarlige, og som ogs� kun m�ler trafikken p� dom�net som helhed). Konsekvensen kan v�re en overfokusering p� de store netakt�rer og meget lidt sikker viden om de sm�.

Og for det tredje kender vi ikke meget til brugernes mere pr�cise bev�gelser rundt p� nettet og rundt p� netstederne: Hvor kommer de ind p� netstederne? Hvilke eksterne og interne links forf�lger de?

I alle tilf�lde ville det kr�ve adgang til de enkelte netakt�rers logfiler, hvilket af flere grunde kan v�re vanskeligt at f�.

I mangel af bedre kan man vende sig til en amerikansk unders�gelse fra the Pew Internet & American Life Project, der viser, at 77% af alle de amerikanere, der er on-line, har brugt internettet i forbindelse med krigen i Irak (henholdsvis for at f� information, for at h�re andre meninger, for at sende/modtage emails, for at mobilisere andre eller f� st�tte til deres syn p� krigen). Desuden viser unders�gelsen, at langt de fleste internetbrugere stadig f�r hovedparten af deres nyheder fra tv (87%), men imidlertid kan der ses en voldsom stigning i internetbrugen i forhold til tv blandt de, der bruger internettet som prim�re nyhedskilde. I forbindelse med 11. september fik ganske f�, n�rmere bestemt 3%, hovedsagelig nyhederne fra nettet, mens dette tal i forbindelse med Irak-krigen er steget til 17%.

L�s rapporten The Internet and the Iraq War fra Pew Internet & American Life Project

Et forsigtigt konklusion vil s�ledes v�re, at brugen af nettet som prim�r nyhedskilde generelt er stigende, og at Irak-krigen ligner alle andre st�rre begivenheder derved, at den udl�ser en stigende brug af nettet — men det er straks vanskeligere at sige noget detaljeret om hvor og hvordan.

Internettet i mediematrixen
Dette f�rer over i anden v�sentlig diskussion, nemlig internettets forhold til sin mediem�ssige kontekst, de �vrige medier. Her diskuteres det ofte, hvorvidt internettet nu er blevent ’voksent’ som medie, og i forl�ngelse heraf om det er i f�rd med at erstatte andre medier. S�danne diskussioner er ikke s�rlig frugtbare, idet de oftest tr�kker p� en noget forsimplet historiefilosofi, der ser medierne som noget, der erstatter hinanden. Et eksempel p� dette ses i f�lgende udtalelse fra Steve Outing, redakt�r p� the Poynter Institute for Media Studies og skribent p� Editor & Publisher: ”In many ways, coverage on the Web by the largest news organizations — CNN, BBC News, and MSNBC, especially — got close to serving as a replacement even for breaking television news” (i artiklen War: A Defining Moment for Net News, min fremh�vning). Og i forl�ngelse heraf citerer Steve Outing i samme artikel Dean Wright, nyudpeget chefredakt�r p� MSNBC.com for et lignende grundsyn: "This war may well become known as an 'Internet war,' in the same way that World War II was a 'radio war' and Vietnam a 'television war'”.

Gennem mediehistorien er det meget sj�ldent, at et medie forsvinder og erstattes af et andet. Derimod sker der oftest en omfunktionalisering af de eksisterende medier, de f�r andre roller og opgaver, n�r et nyt kommer til (h�ndskriften forsvandt ikke, fordi den trykte bog dukkede op, derimod blev den nu brugt til personlig kommunikation og ikke l�ngere til kopiering af administrative og hellige bogtekster). Blot kan man v�re sikker p�, at det aldrig g�r up�agtet hen, n�r et nyt medie dukker op, det ’skubber’ s� at sige til alle de eksisterende medier, uden dog helt at skubbe dem v�k. Det interessante at diskutere er derfor ikke, om internettet nu er ved (helt eller delvist) at kunne erstatte avis, radio eller tv, men derimod at unders�ge, hvorledes internettet placerer sig i hele vores mediematrix dvs. hvorledes det spiller sammen med de �vrige medier, s�vel i krigs- som i fredstid.

Ogs� i forbindelse med disse sp�rgsm�l er det vanskeligt at sige noget sikkert om Irak-krigen (det er sv�rt at skaffe data, der er tale om stor kompleksitet (s�vel p� nettet som mellem net og andre medier), det er vanskeligt at kunne forf�lge og p�vise p�virkningslinjer, osv.), men det tyder p�, at internettet ogs� p� dette punkt opf�rer sig, som det i �vrigt g�r.

Under Irak-krigen er samspillet mellem de �vrige medier og internettet foreg�et p� flere m�der, hvoraf de vigtigste er:

a) De �vrige medier har i stor udst�kning fungeret som, hvad man kunne kalde generatorer: De genererer netaktivitet, n�r de omtaler begivenheder, der s� efterf�lges af en henvisning til nettet for uddybning mm. Man kunne sp�rge, om nettets aktivitet ville v�re af samme st�relsesorden uden de �vrige mediers tilstedev�relse?

b) De �vrige medier har desuden v�ret integrerede i nettet, og det p� to m�der, dels for s� vidt de producerer stumper af indhold, der s� leveres til forskellige netsteder (s�vel egne som andres, f.eks. portaler), dels for s� vidt nettet fungerer som platform for digitale, identiske udgaver af de eksisterende medier (tydeligst med streamet radio, men ogs� TV).

c) Nettet har i meget stor udstr�kning fungeret som supplement til de �vrige medier, hvor man har kunnet hente yderligere oplysninger, uddybninger, deltage i diskussioner mm. Det h�rer til sj�ldenhederne at en nyhed f�rst lanceres p� nettet, for s� herfra at brede sig til andre medier; det sker oftest kun i s�rlige tilf�lde, for eksempel n�r der sker noget, som er netspecifikt, og som har en lidt underholdningsm�ssig karakter (eksempelvis refereredes det i andre medier, at der var oprettet et netsted med den irakiske informationsministers high-lights, eller at man ved at s�ge p� Google p� ’weapons of mass destruction’ kunne f� f�lgende fejlmelding: ”the weapons you are looking for are currently unavailable. The country might be experiencing technical difficulties, or you may need to adjust your weapons inspectors mandate”, osv.).

d) Nettet har til dels eksporteret sin opdateringshastighed, s� radio/tv oftere har opdateringer, flere korte udsendelser, flere breaking news, osv.

e) P� nettet har det i vid udstr�kning v�ret de allerede eksisterende mediers netsteder (dr.dk., tv2.dk, jp.dk...), der har fungeret som, hvad man kunne kalde kerne-netsteder, dvs. store netsteder, der har bundet netaktiviteten om Irak-krigen sammen ved hj�lp af store linksamlinger, brede introduktioner mm., og derved er kommet til at udg�re centrale kerner p� nettet (dette bekr�ftes i �vrigt ogs� af ovenn�vnte amerikanske unders�gelse (61% bruger aviser og tv-stationers netsteder, p. 5)).

Dette er blot fem eksempler p�, hvorledes de �vrige medier og internettet er filtret ind i hinanden, uden at der dog hermed bliver tale om direkte sammensmeltning eller konvergens, og alle fem former kendes ogs� f�r Irak-krigen, s� heller ikke her markerer denne krig et nybrud. Nettet hverken erstatter eller fortr�nger i n�vnev�rdig grad eksisterende medier, og de enkelte medier bevares som selvst�ndige medier, men det nye er en st�rre grad af samspil (b�de hvad ang�r indhold, modtagere, �konomi...), et gensidigt afh�ngighedsforhold med forskellige roller. Nettet kan s�ledes ikke ses isoleret, og Irak-krigen burde retteligen ikke blive husket som "an 'Internet war', men derimod som en avis-, radio-, tv- og internetkrig.

Hverken med hensyn til akt�rtyper, netaktiviteternes karakter, udtryksformer, modtagere samt i forhold til de �vrige medier synes Irak-krigen p� internettet at adskille sig fra det, der i �vrigt foreg�r p� nettet. Der er ikke kommet noget nyt til, snarere er det s�dan, at aktiviterne i forbindelse med krigen har betjent sig af flere af de former og strukturer, der gennem nogle �r har v�ret udbredte. Uden tvivl er nettet dog blevet mere omtalt i andre medier end normalt, hvorfor flere mennesker m�ske er blevet opm�rksomme p�, hvad der egentlig foreg�r p� nettet, og derfor m�ske er begyndt at bruge det mere.

Men grundl�ggende er der blot blevet mere af det i forvejen kendte, nettet er det samme i krigs- som i fredstid, og det synes at v�re ved at finde sin plads i mediematrixen, side om side — og i t�t samspil — med de medier, der eksisterede f�r nettet.

Eksempler p� Irak-krigen p� nettet
Nedenst�ende eksempler er valgt fuldst�ndig tilf�ldigt, udelukkende med henblik p� at skulle eksemplificere nettets akt�rer, netaktiviteternes karakter, samt de anvendte udtryksformer. Der er s�ledes ikke taget stilling til v�rdien af det indhold, der findes p� de enkelte netsteder.

1. Netakt�rer
1.1. Allerede etablerede netakt�rer
1.1.1. Officielle institutioner

Det Hvide Hus: http://www.whitehouse.gov/infocus/iraq/

Downing Street nr. 10: http://www.number-10.gov.uk/

Danmarks Statsministerium: http://www.stm.dk/Index/mainstart.asp?o=1&n=3&s=1

FN: http://www.un.org/Depts/unscom/index.html

FN om Irak: http://www.un.org/apps/news/infocusnewsiraq.asp?sID=8

UNMOVIC: http://www.unmovic.org/

V�beninspekt�rer: http://www.iaea.org/worldatom/Press/Focus/IaeaIraq/index.shtml

1.1.2. Politiske organisationer

Iraks opposition, Indict: http://www.indict.org.uk/

National Network to End the War: http://www.endthewar.org/default-new.htm

Modkraft: http://www.modkraft.dk/old_search.php?query=&topic=36

Not in Our Name: http://www.notinourname.net/

1.1.3. Enkeltpersoner

Bjarne Tveskov: http://www.tveskov.com/

1.1.4. Medieorganisationer
’Gamle’ medier med tilstedev�relse uden for nettet

Berlingske: http://www.berlingske.dk/udland/tema:fid=100100010/

DR: http://www.dr.dk/nyheder/irak/

BBC: http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/

CNN: http://www.cnn.com/

Al Jazeera: http://www.aljazeera.net/

Reuters:

http://www.reuters.com/newsChannelIraq.jhtml;jsessionid=HEWXTOWF40GQ2CRBAEZSFEY?type=focusIraqNews&csMoreBasket=US_EDS_PICKS_MORE&_requestid=426921

Rene netmedier

Google News: http://news.google.com/news?q=iraq&hl=en&scoring=d

Modkraft: http://www.modkraft.dk/old_search.php?query=&topic=36

1.2. Lejlighedsvise netakt�rer

Paraplyorganisation ’Ingen krig mod Irak’: http://www.nejtilkrig.dk

2. Netaktiviteternes karakter
2.1. Aktivisme og mobilisering
2.1.1. Hadesites

Amerikanske mod franske: http://www.FranceStinks.com/

Franske mod amerikanske: http://www.bretzelforbush.com/

2.1.2. Satire

Political toons: http://www.politicaltoons.com/

Bush/Blair love duet: http://www.atmo.se/?pageID=4&articleID=399

2.1.3. Distribution af plakater, l�besedler mm.

Paraplyorganisation ’Ingen krig mod Irak’: http://www.nejtilkrig.dk/materiale.htm

2.1.4. Mobiliseringsplatform

Paraplyorganisation ’Ingen krig mod Irak’: http://www.nejtilkrig.dk/

2.2. Debat og dialog
2.2.1. Mellem borger og borger

Eksisterende nyheds- og diskussionsfora

Usenet.dk: http://www.usenet.dk

S�rligt oprettede til emnet
’Gamle’ medier

Berlingske: http://www.berlingske.dk/udland/artikel:aid=300534/

Rene netmedier

Modkraft: http://www.modkraft.dk/phorum/list.php?f=18

Organisationers netsteder

Mellemfolkeligt Samvirke: http://www.ms.dk/service/debat/irak/default.asp?ForumId=20

2.2.2. Mellem borger og ekspert

TV2 Nyhedernes Irak-panel besvarer sp�rgsm�l: http://irak.tv2.dk/tema.php3?id=2449 [ikke l�ngere aktiv]

2.3. Dagb�ger og �jenvidneskildring

Kevin Sites: http://www.kevinsites.net/

Salam Pax: http://dear_raed.blogspot.com/

David Galbraith: http://www.davidgalbraith.org/archives/000232.html

Oversigt over blogs om krigen: http://www.blogsofwar.com/

2.4. Reklame, salg og indsamling

Spillekortene med de efterlyste irakiske ledere: http://www.greatusaflags.com/product_info.php?products_id=94&aff_id=23&aff_sub_id=1

2.5. Oplysning, information og propaganda
2.5.1. Historisk

DR om Golfkrigen for 10 �r siden:

http://www.dr.dk/pubs/nyheder/html/nyheder/baggrund/tema2001/golfkrigen/

2.5.2. Tidslinje

The Guardian: http://www.guardian.co.uk/Iraq/page/0,12438,793802,00.html

Politiken: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=262527

2.5.3. Leksikonopslag mm.

Leksikon.org: http://www.leksikon.org/art.php?n=2947

The world fact book: http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/iz.html

2.5.4. Portaler af forskellig art

Arab gateway: http://www.al-bab.com/arab/countries/iraq.htm

K�benhavns Kommunes Biblioteker: http://www.kkb.bib.dk/hovedbiblioteket/hus/irak.htm

Librarians index til netsteder: http://lii.org/search/iraq

Tidsskriftcentret.dk: http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=181

3. Netudtryksformer
3.1. Lyd (stream)

P1s krigsd�kning: http://www.dr.dk/p1/p1tema/index.asp?action=lyd&articleid=0&IDPRO=762&idintern=16346

The Guardian: http://www.guardian.co.uk/Iraq/audio/

3.2. Enkeltbilleder
3.2.1. Satellitbilleder

Digitalglobe: http://www.digitalglobe.com/gallery/baghdad/

DR satellitfoto: http://www.dr.dk/p1/bagdad_1april/bagdad_1april.htm

3.2.2. Interaktive og animerede kort samt Bagdad-navigator

DR: http://www.dr.dk/nyheder/irak/

3.3. Levende billeder
3.3.1. Streaming

Ekstra Bladet: http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=197979

The Guardian: http://www.guardian.co.uk/Iraq/video/

3.3.2. Webcams

MSNBC News: http://www.msnbc.com/m/lv/default.asp

Webcaminiraq: http://www.webcaminiraq.org/

3.3.3. Flysimmulering

Tag en flyvetur over Irak via din computer: http://www.jp.dk/irak/artikel:aid=1773000/

3.4. Mulighed for SMS

Berlingske, breaking news: http://www.berlingske.dk/breakingnews/

DR nyheder: http://www.dr.dk/nyheder/sms/

Document Actions

Irak-krigen på nettet

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere