Metaforer i praksis

Offentliggjort 07/28/2004, senest redigeret 11/24/2004

Af Carlo Grevy

Definition
Ordet metafor kommer fra græsk og betyder at overføre – man overfører noget fra et område til et andet.

Det, man taler om, kaldes målområdet, og de ord og udtryk, man bruger til at tale om det på, er kildeområdet. Målområdet kan karakteriseres ved at været noget helt nyt for erfaringen, fx nye teknologiske produkter eller komplekse forhold. Kildeområdet derimod består af en begrænset række af ord og udtryk, som hører til velkendte og fortrolige områder i vores liv.

I vores ordforråd indgår en række ord og udtryk, som vi kan karakterisere som basale i sprogindlæringen, det er fx: mor, far, hjem, hus, bord og stol. Selv små børn ved, hvad der menes med sådanne ord og udtryk, og hvad sådanne udtryk henviser til. På et tidspunkt i vores opvækst lærer vi, at vi også kan bruge disse udtryk til at betegne helt andre ting – fx kan vi tale om moder jord, far i himlen, Danmark er vores hjem og det europæiske hus. Det er når vi på denne måde udvider betydningen af det basale sprog, at vi begynder at bruge sproget metaforisk.

Kildeområdet består af almindelige udtryk fra vores basale og dagligdags sprog. Det er fx: vinduer, døre, porte, udgange, besøg, mus, nøgler, bjælker, båse, papirkurve, tapet, gæster, værter, klienter, caféer, bølger og floder. Alle disse ord og udtryk kan opdeles i en halv snes scenarier, og disse scenarier består af et begrænset antal ord og udtryk, nemlig nogle hundrede kildeområder, som danner baggrund for alle metaforiske ytringer.

Kildeområderne består alle af ord og udtryk, som vi er fortrolige med, og som hænger sammen i vores dagligdag. Når vi bruger disse ord og udtryk er det for at få vores målområde til sprogligt at hænge sammen. Derfor kan vi tale om, at metaforerne er dagligsproglige udvidelser eller ekstensioner. Vi kan også sige, at metaforerne reducerer eller konventionaliserer målområdet. Hvis det nye, der tales om, alt sammen udgør et fagsprog, som fx computerområdet, kan vi sige, at metaforerne medierer mellem det nye og det basale sprog.

Således er metaforer dagligsproglige udvidelser, hvor ord og udtryk fra rækken af scenarier anvendes i sprogliggørelsen af nye erfaringer.

Misforståelser om metaforer
Mange mener, at metaforer er specielt kreative. Det viser sig dog, at de ikke er særlig kreative – i hvert fald ikke mere end andet sprog. I visse sammenhænge er de sågar forudsigelige.

Metaforer siger ikke noget nyt, som mange ellers formulerer det – de siger derimod noget gammelt om noget nyt. Det vil sige, at det nye indskrives i sproget på en kendt måde. Det er netop det, der gør, at vi kan føle os trygge ved det nye, fx teknologien. Årsagen til, at vi føler os trygge og tror, at vi bedre forstår det, der tales om, og at vi bedre kan overskue det, som metaforerne bruges på, er, at det giver os mulighed for at tale om det nye! Om vi forstår noget bedre, når vi bruger metaforer, er et meget stort spørgsmål, men det kan man godt tvivle på. Men metaforerne giver os bedre mulighed for at snakke om noget nyt – ved netop at anvende gamle ord og udtryk, som vi kender i forvejen og er fortrolige med.

Metaforer opfattes som noget særligt åndeligt og poetisk. Og man taler om, at man bliver inspireret, når man skriver og bruger metaforer; inspireret kommer af de engelske ord ”in” og ”spirit” – og det betyder altså noget i retning af, at metaforerne er kommet til ens ånd, nærmest som ud af den blå luft. Undersøgelser viser dog, at metaforer i stor udstrækning bruges i fagsprog og slet ikke kan undværes der. Det kan endda hævdes, at metaforerne har større betydning for fagsprogene end for poesien.

Det er hævdet, at metaforer og tænkning hænger nøje sammen, at metaforer afspejler, hvordan mennesker tænker. Det er muligt, men det er bare ikke vist. Meget forskning på feltet viser sig ved nærmere undersøgelser at være gætterier eller hypoteser.

Men metaforer er noget, som vi alle bruger hver dag – og det er svært andet end at gå praktisk og håndværksmæssigt til denne måde at bruge sproget på.

Metaforer kræver en arbejdsindsats
At kunne lave nye ord og udtryk og at kunne lave nye metaforer forudsætter ikke, at forfatteren er specielt kreativ, intuitiv eller inspireret. Det kræver derimod, at han ved noget praktisk om, hvordan man arbejder med kildeområder og målområder – hvordan man arbejder med afgrænsede sproglige områder, som man tager ord og udtryk fra, når man skal tale om et emne.

I bogen Journalistens sprog af Grunwald, Smistrup og Veirup fra 1997 kan man finde en hel række eksempler på markante udtryk, som kaldes metaforer. Det er fx kønsfascisme og ligusterfascist. Lad os lave nogle nye ord. Hvad med kønstalibanisme eller ligustertalibaner? Jeg ved ikke, hvad ordene betyder, for de har ikke været brugt før. Kønstalibanisme kan dække et forældet syn på kvinder og noget med sorte heldækkende dragter og slør og net for ansigterne. Ligustertalibaner? – Er det mon ikke en ny form for parcelhusejer? Og hvad med et ord som skabstalibaner? – Kunne det gå som en ny betegnelse for en person, som man synes er meget reaktionær? Ville læserne forstå et udtryk som skarpskyttejournalistik eller medierigiditet? Det er ikke vanskeligt at lave nye ord. Hvad med Brixtoftediplomati, Brixtoftevin, paladsdemokrati eller Bagdadfred? Udtrykkene kan bruges meningsfuldt efter aktuelle begivenheder som Brixtoftesagen og krigen i Irak 2003.

Hvis jeg skal fortælle om noget så vigtigt og abstrakt som mit liv, kan jeg konkretisere det ved at skrive: I dag vil jeg dirke døren op til mit nye liv. Når jeg skal skrive om mit liv (målområdet), kan jeg bruge min viden fra noget så banalt og konkret som mit hus, herunder viden om, hvordan jeg kommer rundt i det, hvordan det er forbundet med døre osv. (kildeområdet).

Lad mig fortsætte denne dannelse af metaforer om livet: Min fremtid står vidt åben – fortiden var låst af – jobmulighederne var blokerede. Alt efter hvor poetisk, man vil være, kan man i denne konstruktion af metaforer gå dybere i detaljen og finde udtryk i kildeområdet, som i en hverdagsmæssig sammenhæng er helt upraktisk. Man kan vælge at bruge ord og udtryk, der dækker detaljer ved dørene, som kun et fagmand kender. Og alt efter sammenhængen kan metaforerne virke fra meget højtidelige til morsomme. I filmen Den eneste Ene bruger en af hovedpersonerne tilsvarende type metaforer, når han siger, at det var som om hængslerne ikke passede sammen i deres parforhold. I forlængelse af dette kan man derfor også sige: Hans karriere fandtes inde bag den dobbeltlåsede egetræsdør. Hun havde forskanset sig mod hans kærlighed bag en dobbeltsikret branddør. Deres liv forløb problemfrit som i et hus uden fodpaneler. I deres liv knirkede hængslerne altid. Når han skulle have et nyt job, fik han altid fat i døren til kældertrappen. Da han ankom på arbejde den første dag, slog direktøren døren på vid gab.

At kunne lave velfungerende og godt situationstilpassede metaforer kræver viden om, hvilke systemer der findes. Det kræver, at man ved, hvilke kildeområder der bruges i vores sprog. Der findes ikke uendelig mange områder. Faktisk kan man opstille en liste på omkring 500 kildeområder, som man altid tager udgangspunkt i, når man laver metaforer. Forfattere, journalister, reklamefolk, kunstnere og poeter tager alle mere eller mindre bevidst udgangspunkt i disse områder – men der kan naturligvis være forskel på, hvilken detaljeringsgrad de vælger i deres kildeområder (jf. eksemplet med livsdørene ovenfor). Inden for faglige områder – herunder nyhedsformidling – gælder det samme. Så uanset hvilken teksttype man skal skrive, skønlitterær eller faglitterær, poetisk eller profan, bliver man nødt til at anvende metaforer. Og det er altid de samme begrænsede antal kildeområder, man tager udgangspunkt i. Pudsigt er det i øvrigt, at når sprogfolk skriver om metaforer, bruger de netop metaforer til at beskrive dem med, selvom mange mener, at metaforer ikke hører til i fagsprog.

De gode metaforer – og de dårlige
Når der her tales om metaforer, er det i flertal. Det skyldes, at metaforer ikke optræder som enkeltstående sproglige fænomener, men derimod indgår i systemer. Selv om det kan være et rent æstetisk spørgsmål, hvilke metaforer, man mener, fungerer godt, og hvilke dårligt, er et fornuftigt kriterium, at metaforerne er af samme type, at de indgår i samme scenario.

En udbredt metafortype er trafikmetaforerne. Se fx disse eksempler, hvor trafikscenariet bruges både til at reklamere for togtrafik med sloganet Gi’ trafikken en overhaling - og for en internetforbindelse med sloganet Overhal vennerne på Internettet. Begge metaforer fungerer fint. I internetreklamen er vi ikke i tvivl om, at der er tale om en metaforisk sprogbrug – for på internettet kan man ikke komme uden om nogen, ved at overhale dem. Togreklamen er tvetydig – for man kan i trafikken – som ses på billedet – overhale nogen. Man overhaler dog ikke rigtig nogen med tog. Men som metaforen siger, så er det trafikken, der skal overhales, og det er trafikken forstået som biltrafik og som trafik generelt. Og den overhaler man ikke i bogstavelig forstand. Netop fordi der spilles på en tæt forbindelse mellem kilde- og målområde, bliver det her en vellykket metafor – og den fungerer, fordi vi i forvejen kender trafikmetaforer – i denne udgave som en overhalingsmetafor.

Ser man på forskellige nyhedsområder eller fagområder, ser det ikke ud til, at man bruger bestemte kildeområder inden for visse felter, og andre inden for andre felter. Politikere bruger ikke andre metaforer end biologer (når vi taler om kildeområde), fiskere bruger ikke andre metaforer end bilhandlere osv. Der vil sandsynligvis være nogle tendenser i valg af kildeområde, men det er aldrig blevet undersøgt systematisk. Vi har her set eksempler på, at computere kører (trafikmetaforer), men bilbranchen bruger også selv denne type metaforer, uden at det giver problemer (fx kan det køre godt for en forhandler). Når man taler om computere, bruger man hele spektret af forskellige kildeområder (jf. metaforsystemet). Mindre undersøgelser (se Grevy og Dam 2001) har vist, at bilbranchens blade fx bruger en del dyremetaforer. Men ser vi på biologiske tidsskrifter, bruger man her ofte det menneskelige område, fx: en håndsrækning til krabberne; farvel til frøerne. Men man bruger også her bilmetaforik, fx: Islandshesten … har nemlig 1 – 2 gear mere end de fleste andre heste. Det vil sige, at når emnet er biler, så taler man om dyr – og når emnet er dyr, så taler man om biler. Alle faglige felter bruger andre områder som kildeområde. Blade om fisk og fritid taler om dyrene som mennesker (drilske sommerørreder) – men de taler også om fisk som andre dyr (en småbåd til storvildt). I sportsblade taler man om mennesker som maskiner (Danmark gearede en anelse ned efter pausen; reservedele til alle idrætsfolk). Inden for økonomi taler man om lande som dyr (Tysklands beskyttende vinger). Og inden for fx naturvidenskab taler man om fysiske fænomener som mennesker (en utrættelig strøm; man bliver nødt til at forstyrre elektronerne - partiklen fik et spark af den første). Alle områder bruger andre områder – og der er ikke nogen entydig tendens anden, end at man kan sige: Når man skal tale om et område, så bruger man ord og udtryk fra et andet område.

Inden for alle områder bruger man i et vist omfang også sit eget område som kildeområde. Og det giver i visse sammenhænge anledning til metaforer, der ikke fungerer hensigtsmæssigt. Normalt skal sproget fungere på en måde, så det ikke påkalder sig selv opmærksomhed – og med metaforer af denne typer, kommer sproget og ikke emnet i fokus. Normalt er afsenderen klar over, at der er noget galt, hvis sproget i stedet for emnet kommer i fokus. I 75. udgave af tv-programmet Dr. Phil, der er psykolog og familieterapeut, vistes fraklip. Psykologen sagde: Han er pilot, hun er stewardesse – og det skaber turbulens i deres forhold... Sikke noget vrøvl at fyre af...

Disse eksempler er desværre ikke blevet til fraklip:

- Udsigt til spoleret udsigt
- Ubetinget vigepligt for kørelærer på 90 år
- Bidt af slanger
- Baghjul til knallerten
- Bilsalg fortsat i lavt gear
- Bridge-favoritter kom til kort
- EU's luftbro for flygtninge skudt i sænk

Se eksemplerne med kommentarer her

Dan Turèll gav engang i et tv-program udtryk for sin harme for boulevardpressen, der i overskrift havde skrevet, at Dronning Ingrid var kørt galt nede ved Gråsten Slot. Man kunne så i brødteksten læse, at chaufføren havde stoppet en af de lokale og spurgt om vej! Dobbelttydighed er ikke god sprogbrug i sådanne situationer – og når det ikke engang fører til salg af flere blade, bliver det helt unødvendigt. Når man kan læse, at hos Kirsten kommer man til kort i en overskrift – og i brødteksten kan læse, at Kirsten Vinter er vild med at fremstille kort til festlige lejligheder – så er man ikke bedre stillet end læseren, der troede, at Dronning Ingrid var kommet ud for en ulykke.

Når der sjældent kommer noget godt ud af at lave enkeltmetaforer, hvor kildeområde og målområde er meget tæt på hinanden, så kan det også gå galt, når man i samme åndedræt bruger talemåder, der henviser til helt forskellige scenarier (jf. metaforsystemet). Man kan ikke se skriften på væggen, når man står med ryggen mod muren, eller de onde cirkler uddybes. Sådanne sammenstillinger kaldes katakreser.

Velfungerende metaforer hænger sammen. Inden for samme tekst bruges samme kildeområde, og det er forskelligt fra målområdet. I computerfagsprog taler man meget om at computere kører. Det er de såkaldte trafikmetaforer. Ord og udtryk fra trafikken hænger sammen – og netop metaforerne gør det derfor muligt at tale om den komplicerede teknologi på en sammenhængende måde (for alle disse helt nye teknologiske ting hænger slet ikke sammen for os). Pc’en kører. Vi har en informationsmotorvej. Vi kan besøge hjemmesider. Vi kan overhale andre på internettet – osv.

Den gode metafor er karakteriseret ved altid at indgå særlig godt i et i forvejen etableret system. Når systemet er accepteret blandt sprogbrugerne, skaber det ikke unødig støj at bruge disse metaforer – og sproget gør ikke opmærksom på sig selv. At bruge et veletableret metaforisk system giver endvidere mulighed for snildt at skabe nye metaforer, hvor man har brug for det. Man kan bare se sig om efter passende ord og udtryk inden for det kildeområde, man i forvejen bruger.

Her er nogle eksempler, hvor komplekse ting vellykket formidles via metaforer:

Det andet muntre danske Web-sted, www.standup.dk, og comedy-hotel henviser til hinanden, men mens stand-up.dk mest er en kanal for booking af de kendte og etablerede komikere her til lands, så prøver comedy-hotel at anslå en lettere tone og forsøge også at hjælpe nye folk frem.

Kildeområdet er her underholdningsbranchen – de brugte udtryk, der hænger sammen, er komedie og stand-up-komiker. Sammenhængen sker ved også at anvende udtrykket anslå en lettere tone, hvilket jo netop hører kildeområdet underholdning til.

Med indkøbet af en CHALLENGE-server fra Silicon Graphics (SGI), udstyret med en 150 MIPS R5000-chip og 160 MB RAM, opruster Webguiden.dk på teknologifronten, således at fritekstsøgning i Webguidens i dag 3,5 GB store HTML-database med mere end 300.000 hjemmesider nu kan ske med en svartid på højst 1 sekund.

Indholdet er svært tilgængeligt på grund af de mange fagtermer, men teksten lykkes alligevel. Her er kildeområdet krig. Der bruges udtryk som opruste, challenge, udstyr, fronten og base (nogle af udtrykkene kan også høre til andre kildeområder). At der indgår andre metaforer (svartid og hjemmesider), forvirrer ikke de andre sammenhængende metaforer.

Vores blinktest havde en af testens værste forløb, med et uroligt hjerteslag, der fik billedet til at pulsere ret voldsomt. (Alle eksemplerne er fra PC Magazine Danmark).

Emnet er her blinktest – og det sprogliggøres fint via de to sammenhængende udtryk fra kroppen: hjerteslag og pulsere.

Komplekse og simple metaforer
Man skal som professionel sprogbruger vide, hvilke metaforer der anvendes inden for det pågældende fagområde eller i den pågældende branche. Dvs. at man skal vide, hvilke typer af kildeområder der er hensigtsmæssige at bruge om sit emne.

Nogle kildeområder er forholdsvis simple, så hvis man ikke vil løbe tør for ord og udtryk forholdsvis hurtigt, skal man vælge et andet. Omvendt er der ingen grund til at anvende komplekse kildeområder (fx menneskets mentale aktiviteter) i forbindelse med simple emner.

Hvis man vil tale om noget kompliceret, bliver man nødt til at finde et kildeområde, der passer til det – ellers kan man ikke sige tilstrækkelig mange ting, der hænger sammen. Inden for bilbranchen er der fx en udbredt tendens til at omtale biler som dyr – og dyremetaforer hører til simple metaforer. Se fx følgende eksempler:

- Grrrr…. Meget potent Mitsubishi
- Daewoo bider fra sig
- Lupo er en ensom ulv i sin klasse
- Den gyldne løve
- 607 – Kong Løve den anden
- Naturen forbereder sig på vinteren – gør du?

Dyremetaforer giver forholdsvis begrænsede muligheder for at nuancere sit emne. Der er ikke som ved fx trafikmetaforerne den samme mulighed for at finde nye ord og udtryk. Vi ved ganske enkelt ikke ret meget om dyr i vores samfund, i vores kultur. Når der her tales om simple kildeområder, er det ikke fordi, det er områder, der er simple i sig selv. Dyr er faktisk uhyre komplicerede, men det ved kun fagfolk. Dyreområdet har vi i vores kultur ikke meget erfaring med. Det er et område, vi ikke er vant til at gå i dybden med. I vores urbaniserede samfund vil de fleste af os ikke have et nuanceret kendskab til dyr – og hvis vi har, er det i overvejende grad i forhold til kæledyr. Dyremetaforer er derfor for os simple metaforer – og vi vil forholdsvist hurtigt løbe tør for muligheder – og for at kunne sprogliggøre kompleksitet – når vi bruger denne type metaforer.

Inden for computerbranchen bruger man i nogen udstrækning simple sproglige områder som kildeområder – men i størst omfang anvendes komplekse områder. Computere omtales i størst omfang som mennesker – og det er fordi man, når man bruger mennesket som kildeområde, er i stand til at sige en stor del om et komplekst område på en sammenhængende måde. Vi ved, hvordan dette kildeområdes ord og udtryk hænger sammen, og det er årsagen til, at det er så brugt inden for fx computerverdenen.

I et vist omfang bruges trafikmetaforer, når der tales om computere. Der tales om, at computeren kører, har høj hastighed, om at filer kan omdirigeres, om gæster på nettet osv. At henvise til vores nære omgivelser ved at tale om døre, låse, vinduer, porte, sokler, nøgler, postkasser osv. i forbindelse med computere er også udbredt. Det skyldes ikke, at kildeområdet matcher målområdet særlig godt. Det har ikke noget at gøre med, at områderne ligner hinanden. Årsagen er derimod, at vi med vores nære omgivelser som kildeområde har adgang til rigtig mange ord og udtryk, som hænger godt sammen – og at vi har en god erfaring med og fælles enighed i vores kultur om, hvordan de hænger sammen. Brugen af ord og udtryk, der hører til de nære omgivelser, vil også have den fordel, at de er lette at visualisere – som vi ofte ser det ske i reklamer. Det er lidt sværere, hvis man i stedet har valgt fx menneskelige mentale aktiviteter som at tænke, kalkulere, overveje, som også anvendes meget, men som kan være vanskeligere at bruge visuelt i en reklame eller i en illustration til en tekst. Men det kan være nødvendigt for at få sat ord på og formidlet sit komplicerede emne.

Her ses en række eksempler (i forkortet udgave) på trafikmetaforer, der vedrører computere mv.: Microsoft stikker en kæp i hjulet, cd-rommen lå og fedtede rundt, det har været et problem at bremse, præmier står i kø. Der er rækker af sådanne metaforer: Pc’en er langsom, en fartdjævel, edb-kortet har fået fat i stængerne, produktet stormer frem, kortet lå pænt med en højere hastighed, computeren har lyntogsfart. De her nævnte metaforer vedrører computerens hastighed mv. – men man kan også navigere rundt i det elektroniske landskab som et skib på vandet: Navigation på nettet, der er en flåde af pc’er, en printer er et flagskib, en plan er kuldsejlet, der er et hav af editorer og informationsfloder, der er sat nye fabrikker i søen, der er batterihavari, en edb-virksomhed kan være på rette kurs, der anvendes ankre i et program, en model kan holde vand, en disk falder agterud, etc.

Når man taler om computerteknologi er det dog mere udbredt at bruge ord og udtryk, der vedrører mennesket. Her er vores ordforråd meget nuanceret – og dette kildeområde giver mulighed for at fortælle om et kompliceret område. Fra det menneskelige område kan man vælge ord og udtryk, der vedrører kroppen. Det er dog de indre eller mentale aktiviteter, der er mest fremherskende: Programmer kan introducere, udstråle arrogance, varetage styring, vente på deres tur, være hæmmede, få ny identitet, få at vide at noget sker, erkende en situation, have håb, forsøge noget, advare om fejl, signalere et ønske, foregive at være del af et netværk, give definitioner, opdage enheder, kræve, fremme uvæsen, stille krav, hævde, gøre sit bedste – ja listen er meget lang. Der henvises til en lang række evner og kvaliteter, som kun mennesker ellers har: Programmer er intelligente eller dumme, husker, vågner, siger noget, stiller spørgsmål, foreslår, taler, giver råd, svarer, ønsker, beder om, fortæller, fremturer, kommanderer, antyder, erklærer, påstår, benytter sprog, dikterer, læser, er stressede, holder øje med, leder i sin liste, lytter, føler, tænker, forstår, udnytter, skifter strategi, kræver, sørger for, tillader, vælger, bærer skylden, hjælper, undersøger og blander sig.

Metaforer og deres forudseelighed
Når forhold i verden forandrer sig, bliver man nødt til at bruge andre metaforer. Men når sagen er, at der kun findes det begrænsede metaforsystem, ligesom det er fremhævet her, så kan man kun gå et andet sted hen inden for systemets rammer, når ens metaforer ikke længere slår til.

Et eksempel er Gillettes barberblade. For nogen tid siden hed de Mach 2 – og dette med to gange lydens hastighed skulle indikere, at det var hurtigt at barbere sig med dem. De forbedrede dem – og så blev det til Mach 2 turbo. Udtrykket turbo kendes fra biler – og ikke fra fly. Men udtrykket indikerer, at det er en ny generation af barberbladene. Der er pt. kommet en Mach 3 og en Mach 3 turbo. Men disse metaforer når deres grænse, for på et tidspunkt modsvarer begreberne ikke længere noget i kildeområdet – der er fx ikke fly, der flyver seks til syv gange lydens hastighed. Og så er der ikke nogen pointe i at bruge begreberne. Mon det næste bliver en Mach 3 turbo + eller overdrive?

Inden for computerverdenen har man længe talt om, at computeren kører – og da cpu’erne arbejdede med en clockfrekvens på 166 MHz og 200 MHz, lavede man reklamer, hvor speedometrer viste 166 MHz og 200 MHz i stedet for km/t (se nogle tilsvarende eksempler her). I dag taler vi om computere som har ca. 2000 MHz til 3000 MHz, og det modsvarer ikke på samme måde speedometre i biler. Det går fx galt i en reklame, hvor man ser speedometre med 800 MHz. Dette har ført til, at man i et vist omfang er begyndt at bruge ny kildeområde til computerne. Man taler nu også om togtrafik og især flytrafik:

- Hvad TGV-toget gjorde for togtrafikken, har vi nu gjort for datakommunikationen
- Internettet får vinger
- Vil MPEG-4 flyve?
- E-piloter ønskes
- Stealth Fighter

Se eksemplerne her

Brugen af flyene som kildeområde har sine problemer: Vi får et forholdsvist simpelt scenario at arbejde med, da vi ikke kender særlig meget til fly. Kildeområdet har også sine naturlige grænser, for hastighederne fortsætter ikke opad i det uendelige. Det giver problemer, når computerne bliver hurtigere og hurtigere. Man tager sågar nu ud i rummet for at hente ord og udtryk, man mener lever op til ens krav – fx taler man om informationer, der sendes med "lysets hastighed". Det er dog ikke realistisk, at man i stor udstrækning kommer til at anvende sådanne science fiction-scenarier – de er ikke nuancerede nok. Heller ikke tiltag, hvor man går ind i formel 1-terminologi vil komme til at dominere. Af samme grund.

- Nu får modemerne formel 1-fart
- Har du noget imod, at vi tager en sejrsrunde rundt om din harddisk?
- Toptunede danske pc’er.

Se eksemplerne her

Med sådanne eksempler kan man inden for snævre rammer forudse, hvordan metaforerne inden for et område vil bevæge sig. Som her vil skribenter, journalister og markedføringsfolk kigge inden for kildeområdet og bruge det næste trin – som her i disse eksempler inden for hastighed og trafik. Men systemet kommer de ikke uden om, for man bliver nødt til at inddrage kildeområder, som vi kender i forvejen.

Ved at fjerne sig fra et komplekst område – som det er sket i disse forsøg på at komme ud over de almindelige hastighedsgrænser – kommer man også ind på et mere simpelt kildeområde, et område, som modtagerne ikke har et nuanceret ordforråd inden for. Hvad der vil ske inden for det konkrete område – her computere – når der skal laves nye metaforer, er ikke vanskeligt at forudsige. Man går tilbage til det oprindelige kildeområde, men i en opdateret form. Nye biler kan måske ikke køre ret meget hurtigere end tidligere generationers, men nye biler er i sig selv teknologiske vidundere, og det vil lige så stille gå op for os. Vores nye og opdaterede viden om dette kildeområde kan så af andre bruges til at sige noget adækvat om deres emner.

Konklusion: Metaforer som håndværk
Metaforer anvender i al formidling, uanset emnet. I metaforerne bruger vi ord og udtryk fra de samme kildeområder igen og igen, for de udgør grundlæggende de områder, vi i vores kultur er fortrolige med og som er nødvendige for at sige noget nyt. Kildeområderne udgør det, som vi er enige om. At arbejde med metaforer bliver derfor et håndværk. Det emne, man skal sige noget om, forandrer sig – og det kildeområde, man bruger, forandrer sig også. Sådanne forhold må man som professionel sprogbruger være fortrolige med. Verden forandrer sig – og det gør den hurtigere end nogensinde. Og det er den dybereliggende årsag til, at vi bruger flere metaforer end tidligere og har større fokus på, hvordan metaforer anvendes.

Metaforer fastholder vores erfaringer i et veletableret system. Vi kan ikke sige ret meget uden at bruge metaforer. Metaforer bevirker, at vi bedre forstår noget. De bevirker, at vi bedre forstår noget nyt – og det er der meget af. Hvad det vil sige at forstå noget, kan vi blive meget usikre på, for det betyder jo, at vi blot taler om noget via ord og udtryk fra andre områder, som vi er fortrolige med. Ét er dog sikkert, og det er, at metaforerne er med til at muliggøre, at vi i det hele taget kan sige noget om alle de ting, der sker og er i vores verden, selvom den forandrer sig ufatteligt hurtigt. Metaforerne holder fast i os via sproget, mens verden forandrer sig. Metaforer muliggør, at vi kan tale sammenhængende om nye emner – ja grundlæggende er de årsagen til, at vi kan kommunikere.



Litteraturliste til artiklen

Søg

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:

• Tekst

Få et tip om nye artikler og kurser:

• UPDATEs nyhedsbrev

 

• Ris og ros til webstedet