Document Actions

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0983

Instans: Pressenævn - dato: 06/21/2010 - sagsnummer: 2010-6-0983

 

Offentliggjort 07/01/2010

 

Resumé:

ResuméKlager – en person – klagede over indslaget vedrørende ”lækagesagen” på Danmarks Radio.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har hørt den lydfil, som advokat Anders K. Németh henviser til, og nævnet er ikke bekendt med, hvem der er TV 2’s kilde til de fortrolige oplysninger om jægersoldaternes udsendelse.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2.
Efter det oplyste var [K]s arbejde kritisk omtalt i forbindelse med [B]s dokumentarfilm ”Den hemmelige krig” fra 2006. Dette forhold og den omstændighed, at [K] overvejede at anlægge et injuriesøgsmål mod advokatens klient, gav Danmarks Radio anledning til at udvise agtpågivenhed over for [B]s advokats udtalelser i udsendelsen den 31. januar 2010. Pressenævnet finder imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at Danmarks Radio har undladt at udvise den fornødne kildekritik ved at lade advokaten udtale sig, eller at det i sig selv er kritisabelt at lade journalist [G] forestå interviewet på grund af dennes relation til [B]. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af nyhedsudsendelsen 21 SØNDAG den 31. januar 2010, at advokat Anders K. Németh er advokat for [B], og at [K] overvejer at anlægge et injuriesøgsmål mod advokatens klient. Seerne har derved haft mulighed for at forholde sig til kildens troværdighed.

Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om kun daværende forsvarsminister og Dansk Folkepartis forsvarsordfører fik mulighed for at imødegå advokat Némeths beskyldning i udsendelsen den 31. januar 2010 – om, at [K] på en lydoptagelse udpeges som den person, der lækkede fortrolige oplysninger til TV 2 om jægersoldaters udsendelse –, eller om [K] også selv fik mulighed for at imødegå beskyldningen, men ikke blev inviteret til at deltage i selve udsendelsen. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Danmarks Radio for ikke at give klager mulighed for at imødegå beskyldningen.
Efter det oplyste var [K] bekendt med, at han den 8. oktober 2009 talte med en journalist fra Danmarks Radio. Da det i dag må anses for et ofte benyttet journalistisk arbejdsredskab at optage samtaler, må i hvert fald en person som [K] være forberedt på, at den pågældende samtale blevet optaget. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at interviewet blev optaget, uden journalisten forinden gjorde opmærksom herpå, og efterfølgende offentliggjort. Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [K] som pressechef var vant til at omgås pressen og må forventes at være klar over den risiko, der var forbundet med hans udtalelser.
Pressenævnet udtaler, at i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er et medie berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe. Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så de forvansker det fremførte synspunkt.

Tre medlemmer udtaler:
Journalisten rettede telefonisk henvendelse til klager vedrørende forhold tilbage i april 2007. Han var bekendt med, at klager var på ferie og udtalte sig på baggrund af sin hukommelse om forløb halvandet år tilbage i tiden. Klager pointerede over for journalisten – bl.a. med udsagnet ”jeg ved ikke, om det er sådan, men det er sådan, jeg selv tror det” – at det var hans konklusion af forløbet, når han udtalte, at TV 2s journalist [D] havde fået oplysningerne fra Jægerkorpset. Vi finder, at de offentliggjorte citater fra telefonsamtalen af 8. oktober 2009 i nyhedsudsendelsen den 11. februar 2010 – med udsagnet ”tilsyneladende har en nøjagtig viden om, hvor oplysninger om Jægerkorpsets udstationering stammer fra” – giver indtryk af, at klager har udtalt sig med væsentlig større sikkerhed, end tilfældet var. [K] gjorde gentagne gange under telefonsamtalen opmærksom på, at det var hans konklusion, at oplysningen hidrørte fra Jægerkorpset selv, og at han ikke udtalte sig på baggrund af viden. Vi udtaler derfor kritik af Danmarks Radio, som ved at udelade dette væsentlige forbehold gav et misvisende billede af telefonsamtalen.

Ét medlem udtaler:
Jeg finder, at de offentliggjorte citater fra telefonsamtalen af 8. oktober 2009 kan give indtryk af, at klager har udtalt sig med større sikkerhed, end tilfældet var, men da [K] i telefonsamtalen flere gange nævner, at hans oplysninger hidrører fra TV 2 – bl.a. med udsagnet ”fordi TV 2 siger til mig – at de har fået den oppe fra Jægerkorpset” – finder jeg imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at klagers synspunkter er forvanskede. Jeg udtaler derfor ikke kritik af Danmarks Radios redigering eller fremgangsmåde ved indhentelsen af oplysningerne.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og nævnet udtaler sin kritik vedrørende dette forhold. Nævnet finder ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Danmarks Radio.
Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt klager bekræftede indholdet af dementiet fremsendt ved e-mail af 11. februar 2010 over for Danmarks Radio den 12. februar 2010. Uanset Danmarks Radio ikke har påvist, at oplysningens rigtighed er utvivlsom, finder nævnet, at dette forhold ikke er egnet til at påføre [K] skade af betydning.
Danmarks Radio bragte den 11. februar 2010 udsagnet ”fordi han [K] tilsyneladende har en nøjagtig viden om, hvor oplysninger om Jægerkorpsets udstationering stammer fra”.

Tre medlemmer udtaler:
Vi finder, at det bragte udsagn en faktisk forkert oplysning, idet [K] under telefonsamtalen gjorde journalisten opmærksom på, at han ikke havde vished. Da forholdet er egnet til at påføre klager skade af betydning, er han berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Ét medlem udtaler:
På baggrund af telefoninterviewet finder jeg, at udsagnet ”fordi han tilsyneladende har en nøjagtig viden om, hvor oplysninger om Jægerkorpsets udstationering stammer fra” er en korrekt oplysning, og jeg finder derfor ikke klager berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og [K] er herefter berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende dette forhold.
Som ovenfor oplyst har nævnet ikke hørt den pågældende lydoptagelse, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til rigtigheden af udsagnet ”Det var Forsvarsministeriets pressechef [K], der fortalte TV 2, at de danske jægersoldater skulle til Irak”. Da Danmarks Radio ikke har påvist rigtigheden heraf, og da oplysningen er egnet til at påføre [K] skade af betydning, er han tillige berettiget til at få bragt et genmæle over for denne oplysning.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre et kendelsesresumé.

 

Tekstens ordlyd:

Se hele kendelsen på Retsinfo.