Document Actions

Navneforbud skal ske automatisk

 

Offentliggjort 06/16/2010

 

Internetmedier spreder navne på mistænkte hurtigere end retten kan nå at fastsætte et navneforbud. Det er nødvendigt med ny lovgivning, mener mediejurist

Lovgivningen for brug af navneforbud skal ændres.Det mener Oluf Jørgensen, der er mediejurist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Som det er i dag, træder et navneforbud først i kraft i det øjeblik, en domstol fastsætter det. I stedet bør der ved lov gælde et automatisk forbud mod offentlig omtale, der identificerer mistænkte, ofre og vidner i straffesager, indtil endelig dom, mener Oluf Jørgensen. Forbudet skal dog ikke gælde ved sager, der har samfundsmæssig betydning - når navne på implicerede er vigtige for at forstå sagen.


Nye vilkår nye regler

Kravet kommer blandt andet med afsæt i aktuelle sager, hvor navnene på anklagede er blevet spredt for alle internet-vinde, inden retten har nået at fastsætte et navneforbud.


Eksempelvis blev Rigmor Zobel først udstillet under sit eget navn. Da navneforbudet endelig trådte i kraft – og medierne måtte sløre hendes ansigt og identitet - var ”jetsetdronningens” rigtige navn for længst offentligt kendt. I sidste måneds sag om en familiefar fra Greve, der tog livet af sin kone og to døtre, fastsatte dommeren navneforbud hurtigst muligt for at skåne de pårørende. Men navnene var allerede viderebragt i adskillige netmedier.

- Internetmedier har i løbet af få år fået langt flere brugere end traditionelle medier, og intet tyder på, at denne udvikling stopper. Publicering på nettet kan udføres af de fleste, meget hurtigt, med global synlighed og uden tidsbegrænsning. Det betyder nye vilkår for navneforbud, siger Oluf Jørgensen.

Et automatisk navneforbud vil samtidig beskytte de involverede i sager, hvor domstolene overser behovet for beskyttelsen, mener mediejuristen.

- Det sker, at en forsvarer overser, at navneforbud er relevant, selv om dørene er lukket, og i nogle tilfælde er der måske også for høje forventninger til presseetikken. I mordsagen fra Herning nytårsnat anmodede forsvareren for eksempel ikke om navneforbud, og den sigtede mand blev udsat for fuld eksponering på forsiden af Ekstra Bladet. Det er en problemstilling, man kan komme ud over med en ny lovgivning på området, siger Oluf Jørgensen.

Håber på interesse

Oluf Jørgensens forslag præsenteres i artiklen Nye tider for navneforbud i domstolenes netmagasin Retten Rundt. Oluf Jørgensen håber, at politikere, medier, advokater og dommere vil være interesserede i forslaget.

For yderligere oplysninger kontakt Oluf Jørgensen på mobil: 5115 5370



Søg

  

 


 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: