Document Actions

Nye tider for navneforbud

Offentliggjort 06/16/2010, senest redigeret 11/25/2010

Denne artikel er offentliggjort i magasinet "Retten Rundt" 16-06-2010.

Internetmedier har f�et en enorm udbredelse. De har i l�bet af f� �r f�et langt flere brugere end traditionelle medier, og intet tyder p�, at denne udvikling stopper. Publicering p� nettet kan udf�res af de fleste, meget hurtigt, med global synlighed og uden tidsbegr�nsning. Det betyder nye vilk�r for navneforbud.

Trods navneforbud blev jetset-dronningen meget kendt under en narkosag, der startede stort, men endte med en mindre dom. Det tog kun en halv times tid at sprede hendes navn og billede p� en lang r�kke internetmedier, og det var sket, f�r byretten fastsatte et navneforbud. Nogle medier slettede derefter navnet og sl�rede hendes ansigt p� billeder, men opn�ede samme genkendelighed med betegnelsen jetset-dronningen. P� Facebook og i Googles s�gemaskine var navn og billeder fortsat frit tilg�ngelige. Navneforbudet blev standhaftigt fastholdt af �stre Landsret og H�jesteret.

Et navneforbud kr�ver konkret afg�relse i retten efter anmodning herom. Navneforbud bliver hyppigt anvendt men ikke systematisk. Det sker, at en forsvarer overser, at navneforbud er relevant, selv om d�rene er lukket. I nogle tilf�lde er der m�ske for h�je forventninger til presseetikken. Nye internetmedier er typisk ikke omfattet af medieansvarsloven og dermed ikke af presseetikken.

I mordsagen fra Herning nyt�rsnat anmodede forsvareren ikke om navneforbud, og den sigtede mand blev udsat for fuld eksponering p� forsiden af Ekstra Bladet, f�r en dna-test rensede ham for enhver mistanke. Avisomtalen var dog for ingenting at regne sammenlignet med den uhyrlige hetz, den uskyldige mand blev udsat for p� hadesider p� internettet.

Under de nye vilk�r vil navneforbud ofte komme for sent. Jetset-dronningen og den uskyldige mordsigtede vil f� mange efterf�lgere p� nettet. Domstolene kan forts�tte med navneforbud, men f�lelsen af meningsl�shed vil brede sig. Det taler for at �ndre retsplejeloven, s� navneforbud f�lger af loven uden at kr�ve konkret anmodning og afg�relse.

Et navneforbud begr�nser informations- og ytringsfriheden, men i mods�tning til d�rlukning hindrer det ikke kritisk journalistik om den indsats, der ydes af politi, anklagemyndighed, forsvarer og domstol. Et navneforbud vil typisk heller ikke hindre omtale og belysning af straffesagens substans. Der er dog visse sager, hvor det er n�dvendigt at omtale navn og stilling/erhverv for at give en rimelig belysning af sagens samfundsm�ssige betydning.

En ny hovedregel kan formuleres som et forbud mod offentlig omtale, der identificerer mist�nkte/sigtede/tiltalte, ofre og vidner i straffesager indtil endelig dom. Af hensyn til informations- og ytringsfriheden m� hovedreglen suppleres med en undtagelse for straffesager, hvor identifikation er vigtig for at forst� sagens samfundsm�ssige betydning. En anden undtagelse m� g�lde ved samtykke fra den omtalte person. En tredje undtagelse findes allerede i retsplejelovens regel om politiets efterlysninger.

Et nyt regels�t med lovbestemt navneforbud og undtagelser vil h�re hjemme i retsplejelovens kap. 92, der har overskriften: ”Offentlig omtale m.v. af straffesager”. I dette kapitel findes allerede et s�rligt forbud mod omtale af ofre for seksualforbrydelser. Dette forbud g�lder b�de under sagen og efter endelig dom. Et nyt regels�t kan g�re denne s�rregel overfl�dig under sagen, men det m� fastholdes for at sikre beskyttelse efter endelig dom.

De g�ldende regler betyder, at man kan f� vished om, hvad der g�lder i den enkelte sag. Enten er der fastsat navneforbud, eller ogs� er der ikke. Denne sikkerhed er med udbredelsen af nye medier blevet en st�rre ulempe end fordel, fordi navneforbud f�rst g�lder, n�r det er fastsat i et retsm�de, hvor anklager, forsvarer og pressen har haft mulighed for at udtale sig. I en tragisk sag fra maj om familiedrab i Greve fastsatte dommeren navneforbud hurtigst muligt for at sk�ne p�r�rende, men navnene var forinden viderebragt p� nettet.

Et nyt regels�t kan udformes, s� det giver beskyttelse fra sagers start. Hverken mist�nkte/sigtede/tiltalte eller vidner, ofre og p�r�rende skal i s� fald vente p�, at en domstol f�r holdt et retsm�de. De vil heller ikke v�re afh�ngige af, om forsvareren eller anklageren er hurtige til at overveje behovet for navneforbud.

Domstolene vil blive fri for at tr�ffe afg�relser, der vil se mere og mere meningsl�se ud i takt med, at oplysninger oftere og hurtigere bliver spredt p� nettet. Domstolene vil ogs� blive fri for at holde ekstra retsm�der, der er n�dvendige, hvis man skal fors�ge at f� et navneforbud, f�r skaden er sket.

Efter de g�ldende regler er det journalistens ansvar at finde ud at, om der er fastsat et navneforbud. Hvis journalisten har god tid kan et opkald til retten eller anklagemyndigheden give svar. De nye vilk�r med internetmedier bevirker, at journalister har meget travlt med at publicere ogs� p� tider, hvor hverken anklagemyndighed eller domstol er tilg�ngelige. Med et nyt regels�t kan journalister slippe for at blive straffet for overtr�delse af et konkret forbud, som de ikke kendte Internetmedier kan slippe for dilemmaet: Skal identifikation fastholdes efter navneforbud, eller skal sporene s�ges slettet i strid med almindelige principper for rettelser i medier.

Informations- og ytringsfriheden bliver efter min vurdering ogs� styrket ved den skitserede lov�ndring. Efter det nuv�rende regels�t er navneforbud et forudg�ende indgreb ligesom fogedforbud. De grundl�ggende principper om informations- og ytringsfrihed udelukker ikke konkrete forbud mod publicering, men forudg�ende indgreb er mere alvorlige end efterf�lgende ansvar for overtr�delser af lovgivningen.

Et nyt regels�t, hvor navneforbud bliver lovens udgangspunkt, skal indeholde en undtagelse for de tilf�lde, hvor identifikation er vigtig for at forst� sagens samfundsm�ssige betydning. Det vil svare til principperne for beskyttelse af privatliv, hvor efterf�lgende ansvar afg�res efter afvejning mellem hensynet til beskyttelse mod hensynet til offentlighed om samfundsm�ssige forhold (se ”Privatliv kontra pressefrihed” af Oluf J�rgensen, Ugeskrift for Retsv�sen nr. 46, 2008). Hensynet til offentlighed om navn og stilling/erhverv vil typisk have overv�gt, n�r straffesagens substans har tilknytning til udf�relsen af en samfundsrolle f.eks. i sager om �konomisk kriminalitet.

Nye medier betyder nye vilk�r for navneforbud, og de g�ldende regler kan ikke l�ngere sikre tilstr�kkelig beskyttelse. Et nyt regels�t kan udformes, s� det i mange tilf�lde vil give en bedre beskyttelse af enkeltpersoner, der involveres i straffesager, og deres p�r�rende. Samtidigt kan et nyt regels�t skabe bedre harmoni med grundl�ggende principper for informations- og ytringsfrihed.

Document Actions

Nye tider for navneforbud

Søg

Læs mere