Document Actions
Journalister skal vidne, når der ikke er saglige kildebeskyttelseshensyn
Offentliggjort 05/19/2010
Vestre Landsret har ved et retsmøde 12. april pålagt en journalist ved Berlingske Tidende at svare på et spørgsmål om holdbarheden af oplysninger i en artikel. Journalisten nægtede med henvisning til kildebeskyttelse og blev derefter idømt en bøde på 5000 kr.
Baggrunden var, at journalisten i en artikel citerede en fange, der sidder indespærret for rockerrelateret kriminalitet. I forbindelse med en straffesag mod andre rockere blev det relevant at få klargjort, om oplysningerne, der var gengivet i Berlingske, faktisk kom fra den fængslede.
Vestre Landsret konstaterede, at oplysningerne i artiklen var præsenteret som den fængslede persons ”egen beretning” og indeholdt flere citater. Journalisten blev af retten anmodet om at svare på ”hvorvidt oplysningerne i artiklen hidrører direkte fra ....., eller om oplysningerne er verificeret af denne, og i bekræftende fald om dette er sket efter sagens behandling i byretten”.
Landsretten afviste, at journalisten kunne bruge kildebeskyttelsen som begrundelse for at slippe for at vidne. Retten henviste til, at spørgsmålet var formuleret sådan, at et svar kunne gives uden at afsløre identiteten på en kilde, udover hvad journalisten selv havde gjort i artiklen.
Det er min vurdering, at landsrettens afgørelse er korrekt. Journalister har ikke en generel undtagelse fra at afgive vidneforklaringer. Kildebeskyttelse skal styrke ytringsfriheden for borgere, der har vigtige oplysninger, men ikke tør lægge navn til af frygt for repressalier.
Det er afgørende for journalistikkens troværdighed, at man som udgangspunkt kan stole på, at det er korrekte oplysninger, der publiceres og korrekte kilder, der angives. Hvis en journalist af ukendte årsager har angivet en kilde, der faktisk ikke selv har bidraget med oplysningerne, så er det vigtigt, at denne fejl bliver opklaret. Det er især vigtigt, hvis kildeoplysningen har betydning i en straffesag.
I en sag som denne kan hensynet til informations- og ytringsfrihed ikke begrunde, at en journalist bliver fritaget for at oplyse, om kildehenvisningen var korrekt. En kilde, der selv har valgt at stå frem med oplysninger i en avis, må regne med, at der kan følge et ansvar med. En person, der ukorrekt er angivet som kilde til oplysninger, som andre har plantet, skal derimod ikke have ansvar. Det er vigtigt både for retssikkerheden og for mediers troværdighed.
Se afgørelsen
Læs debat om afgørelsen mellem Berlingskes chefredaktør Christian Jensen og journalist Bo Maltesen, Politiken.
Læs Berlingskes artikel, der afføder debatten
Søg
Læs mere
Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: