Document Actions

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0831

Instans: Pressenævn - dato: 09/16/2009 - sagsnummer: 2009-6-0831

 

Offentliggjort 10/02/2009

 

Resumé:

Klager – en person – klagede bl.a. over artiklen ”Tre års fængsel for massiv svindel” i Randers Amts Avis.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.
Efter det oplyste blev [K] viet i Thailand, uden at der efterfølgende blev taget de fornødne skridt til at få vielsen godkendt i Danmark. Ægteskabet er derved ikke juridisk bindende. Pressenævnet finder, at der i det konkrete tilfælde, hvor forholdet kan være med til at understøtte opfattelsen af klager, ikke er grundlag for at udtale kritik af avisen for at omtale brylluppet og i den forbindelse anvende betegnelsen ”fupbryllup”.
Pressenævnet finder imidlertid, at der som udgangspunkt ikke er en sådan almen interesse knyttet til offentliggørelse af et fotografi af en privat selskabelig begivenhed, at det kan bringes uden samtykke. Henset til bryl­lupsbilledets karakter, og da det er vanskeligt at identificere de afbildede personer, udtaler nævnet ikke sin kritik af Randers Amts Avis for at bringe billedet uden klagers samtykke.
Efter det oplyste er [K] ikke dømt for røveri af særlig grov beskaffenhed som anført i artiklen af 24. april 2009. Pressenævnet udtaler sin kritik af avisen for ikke at have kontrolleret oplysningen, hvorved en ukorrekt omtale af klagers tidligere domme kunne være undgået.
Pressenævnet finder, at der ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik af avisen, herunder hverken for indholdet af artiklen ”Tre års fæng­sel for massiv svindel” eller den manglende forelæggelse af [A]’ kommentarer under ”Et kapitel er slut”.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Randers Amts Avis at bringe et kendelsesresume.

 

Tekstens ordlyd:

Se hele kendelsen på Retsinfo.