Document Actions

Kulturministeren freder rent kommercielle tv-kanaler

Offentliggjort 03/30/2009, senest redigeret 03/31/2009

Reklameindtjeningen ved TV2 er under pres. Det h�nger bl.a. sammen med, at TV2’s konkurrenter p� tv-reklamemarkedet - de rent kommercielle kanaler TV3, TV3+, TV4, TV5 mv - er fritaget for danske reklameregler. Det giver unfair konkurrence, n�r disse kanaler i mods�tning til TV2 kan bringe reklameblokke og produktplacering inde i programmer og ikke er underlagt forbudet mod reklamer for politiske partier, faglige organisationer mv.

Viasat- og SBS-kanalerne producerer i Danmark, p� dansk for seere her i landet, men er alligevel fritaget for radio- og fjernsynsloven. Viasat og SBS har haft held til at overbevise myndigheder og politikere om, at det ville stride mod EU-regler, hvis deres kanaler blev omfattet af danske tv-regler. Begrundelsen er, at kanalerne er satellitopkoblede fra London. Som konsekvens er kanalerne ogs� undtaget fra den danske medieansvarslov, og Pressen�vnet har ingen kompetence.

Under de aktuelle dr�ftelser om TV2’s fremtid har der v�ret tanker om, at ogs� TV2 skulle slippe for de nuv�rende danske reklameregler. Det ser derimod ikke ud til, at det har v�ret overvejet at lade de danske lovregler g�lde for de danske rent kommercielle kanaler. Kulturministerens aktuelle forslag til �ndring af radio- og fjernsynsloven freder fortsat disse kanaler.

Holland har haft en lignende problemstilling med en kommerciel tv-kanal, der sendte programmer til hollandske seere fra Luxembourg. Hollandske myndigheder valgte at anvende hollandsk lovgivning p� denne kanal. I en retssag herom fastslog EF-Retten i 1995, at en medlemsstat kan anvende nationale reklameregler over for tv-programmer, der prim�rt er rettet mod landets omr�de, uanset programmerne sendes fra et andet land. Dommen, der bygger p� et generelt omg�elsesprincip, har ikke f�et betydning i Danmark. Se EF-Rettens afg�relse

De danske kanaler, der sender via satellitopkobling i London, er reelt uden for kontrol. Storbritannien f�lger EU’s minimumsregler for reklamer, men den britiske kontrolmyndighed Ofcom forst�r ikke dansk og er afh�ngig af kontrol fra danske myndigheder. Det norske medietilsyn har indbragt en klage til den britiske kontrolmyndighed Ofcom mod TV3’s norske s�sterkanal og f�et medhold i, at visning af odds under sportskampe er ulovligt. Se sagen

Intet er sket fra danske myndigheders side for at mindske den unfair konkurrence, og TV2 er derfor ogs� begyndt at vise odds fra Danske Spil under h�ndbold- og fodboldkampe i h�b om, at kontrolmyndigheden – Radio- og tv-n�vnet - ikke ser sportskampe.

EU’s nye direktiv om audiovisuelle tjenester, der afl�ser det tidligere tv-direktiv, henviser til EF-Rettens praksis og anviser en ny procedure til at stoppe omg�elser af nationale reklameregler. Efter denne procedure skal de ber�rte medlemslande samarbejde om at f� programvirksomheder til at f�lge modtagerlandets regler. Hvis samarbejdet ikke giver resultater, kan modtagerlandet foretage indgreb med EU-Kommissionens godkendelse.
Se art. 3 i direktivet om audiovisuelle tjenester

Det nye EU-direktiv skal v�re implementeret i national lov inden 19.december i �r, s� det skal snart v�re. Sverige er g�et i gang med at indf�re disse regler i den svenske radio- og tv-lov. Se forslag til ny svensk radio- og TV-lag . (S�g efter SOU 2008:116).

Radio- og fjernsynsloven er blevet udformet, s� den ikke giver Radio- og tv-n�vnet mulighed for at kontrollere reklamer p� en r�kke rent kommercielle tv-kanaler, selv om reklamerne produceres i Danmark, p� dansk og for seere her i landet. Det er forbl�ffende, at kulturministerens lovforslag ikke retter op p� dette paradoks.

Bogen ”Styring eller frihed? Regulering, etik og kontrol” (forlaget Ajour januar 2008) af Oluf J�rgensen, Helle Nissen Kruuse, Annegrete Skovbjerg & Henriette Vignal-Schj�th indeholder delrapport fra forskningsprojekt om
public service-programvirksomhed. I denne bog siderne 261 – 269 redeg�res n�rmere for sp�rgsm�l om jurisdiktion dvs. sp�rgsm�l om kompetence ved tv over gr�nser.

I artiklen "Country of Origin Principle ..." redeg�r Anna Herold for undtagelserne fra princippet.

Pr�amblen til det nye EU-direktiv pkt 32: ”Medlemsstaterne b�r kunne anl�gge mere detaljerede eller strengere regler over for medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion p� de omr�der, der samordnes i dette direktiv, men b�r samtidig sikre, at disse regler er i overensstemmelse med de generelle principper i f�llesskabsretten. For at tage h�jde for situationer, hvor et tv-spredningsforetagende, der henh�rer under �n medlemsstats jurisdiktion, leverer en fjernsynsudsendelse, som helt eller fortrinsvis er rettet mod en anden medlemsstats omr�de, er et krav om, at medlemsstaterne samarbejder med hinanden, og i tilf�lde af omg�else en kodificering af Domstolens retspraksis [18] og i tilknytning hertil indf�relse af en mere effektiv procedure en passende l�sning, der tager hensyn til medlemsstaternes interesser uden at skabe tvivl om, hvorvidt oprindelseslandsprincippet anvendes korrekt.” (I note 18 er bl.a. henvist til EF-Rettens dom i den hollandske sag se oven for).

Denne kommentar må frit citeres i uddrag eller som helhed med angivelse af forfatteren og www.update.dk/mediejura som kilde.

Document Actions

Kulturministeren freder rent kommercielle tv-kanaler

Søg

Læs mere